N\u00e5r USA i 2026 markerer 250-\u00e5ret for uafh\u00e6ngighedserkl\u00e6ringen, er der god grund til b\u00e5de at fejre og kritisk unders\u00f8ge landet. Men den uvilje mod USA, som ofte pr\u00e6ger den europ\u00e6iske samtale, fort\u00e6ller undertiden lige s\u00e5 meget om os selv som om amerikanerne. USA er hverken et forbillede i alt eller \u00e5rsagen til alt det, der er g\u00e5et galt i verden. Det er et land med store idealer, store mods\u00e6tninger, alvorlige fejl og en historisk betydning, som Europa ikke b\u00f8r g\u00f8re sig blind for.<\/p>\n\n\n\n
Der er noget n\u00e6sten bekvemt ved den europ\u00e6iske modvilje mod USA. Man beh\u00f8ver ikke kende meget til landet for at have en mening om det. Man kan n\u00e6vne Donald Trump, Irakkrigen, v\u00e5benkulturen, d\u00f8dsstraffen, racekonflikterne, de enorme sociale forskelle og den amerikanske kommercialisering af n\u00e6sten alt \u2013 og der er rigeligt at kritisere.<\/p>\n\n\n\n
Men kritik er \u00e9n ting. Uvilje er noget andet.<\/p>\n\n\n\n
Kritik tager sit emne alvorligt. Den fors\u00f8ger at forst\u00e5, skelne og bed\u00f8mme. Uviljen har allerede afsagt sin dom. USA bliver let til en karikatur af store biler, fastfood, milliard\u00e6rer, v\u00e5ben og h\u00f8jtr\u00e5bende politikere. Et land med mere end 340 millioner mennesker og enorme regionale, kulturelle, politiske og religi\u00f8se forskelle bliver behandlet, som om det var \u00e9n person med \u00e9n mening.<\/p>\n\n\n\n
Det er ikke s\u00e6rlig oplysende.<\/p>\n\n\n\n
For Danmark er forholdet til USA heller ikke en fjern historie. Danmark og USA etablerede diplomatiske forbindelser allerede i 1801, og forbindelserne har siden v\u00e6ret ubrudte. Efter Anden Verdenskrig blev USA en afg\u00f8rende del af den sikkerhedsorden, som Danmark valgte at tilslutte sig. Danmark var med til at grundl\u00e6gge NATO i 1949 efter erfaringen med den tyske bes\u00e6ttelse og erkendelsen af, at neutralitet ikke havde beskyttet landet.<\/p>\n\n\n\n
Det betyder ikke, at USA alene reddede Europa, eller at europ\u00e6erne skylder amerikanerne politisk lydighed i al fremtid. Historien er mere kompliceret. Men Europas efterkrigshistorie kan heller ikke skrives, som om den amerikanske milit\u00e6re, \u00f8konomiske og politiske tilstedev\u00e6relse var en parentes. Danmark har selv gjort NATO til grundlaget for sin sikkerhedspolitik, og alliancen beskrives fortsat af det danske forsvar som en hj\u00f8rnesten i landets forsvar.<\/p>\n\n\n\n
Man kan v\u00e6re uenig med Washington og samtidig huske dette.<\/p>\n\n\n\n
En af de st\u00f8rste fejl i vores blik p\u00e5 USA er, at vi identificerer landet med den siddende pr\u00e6sident. N\u00e5r vi bryder os om pr\u00e6sidenten, bliver Amerika mere sympatisk. N\u00e5r vi ikke bryder os om ham, bliver hele landet pludselig mist\u00e6nkeligt.<\/p>\n\n\n\n
Men USA er langt st\u00f8rre end Det Hvide Hus.<\/p>\n\n\n\n
Det er landmanden i Iowa og skolel\u00e6reren i Massachusetts. Det er immigranten i Texas, fabriksarbejderen i Michigan, den sorte menighed i Georgia, den katolske familie i Chicago og den spansktalende familie i Californien. Det er universiteter og sm\u00e5byer, Silicon Valley og rustb\u00e6ltet, Wall Street og tusindvis af frivillige organisationer, sogne og lokale f\u00e6llesskaber. Amerikanerne er politisk uenige p\u00e5 en m\u00e5de, som undertiden kan virke voldsom set fra Danmark. Men den uenighed er ogs\u00e5 et tegn p\u00e5, at USA ikke kan reduceres til \u00e9n ideologi.<\/p>\n\n\n\n
Det g\u00e6lder ogs\u00e5 religi\u00f8st. Den europ\u00e6iske udvandring i 1800-tallet bragte millioner af katolikker til USA. De byggede kirker, skoler, hospitaler og universiteter og gjorde Den Katolske Kirke til en synlig del af det amerikanske samfund. I 2025 blev Chicago-f\u00f8dte Robert Francis Prevost valgt til pave Leo XIV. Den historie passer d\u00e5rligt ind i forestillingen om USA som et kulturelt ensartet protestantisk eller sekul\u00e6rt imperium.<\/p>\n\n\n\n
USA blev grundlagt p\u00e5 ord om frihed og menneskers lige v\u00e6rd, samtidig med at slaveriet fortsatte. Det er en mods\u00e6tning, som ikke kan bortforklares. Landets oprindelige befolkning blev fordrevet og undertrykt. Raceadskillelsen fortsatte langt ind i det 20. \u00e5rhundrede. USA har f\u00f8rt krige, som med god grund fortsat diskuteres og kritiseres. Landets politiske system har ogs\u00e5 problemer, som amerikanerne selv k\u00e6mper voldsomt om.<\/p>\n\n\n\n
Men USA’s historie best\u00e5r samtidig af mennesker, som igen og igen har holdt landet fast p\u00e5 de idealer, det ikke selv levede op til. Slaveriet blev bek\u00e6mpet. Borgerrettighedsbev\u00e6gelsen kr\u00e6vede, at ordene om lige rettigheder ogs\u00e5 skulle g\u00e6lde sorte amerikanere. Kvinder kr\u00e6vede politiske rettigheder. Arbejdere organiserede sig. Immigranter s\u00f8gte den frihed, de ikke fandt hjemme.<\/p>\n\n\n\n
Det amerikanske ideal har aldrig v\u00e6ret fuldt realiseret. Dets betydning ligger ogs\u00e5 i, at amerikanerne gennem generationer har kunnet bruge idealet som m\u00e5lestok mod deres eget samfund.<\/p>\n\n\n\n
Venskab mellem lande kr\u00e6ver ikke enighed. Danmark har v\u00e6ret uenig med USA f\u00f8r og vil blive det igen. Det er heller ikke Danmarks opgave at bifalde enhver amerikansk regering eller enhver amerikansk udenrigspolitisk beslutning.<\/p>\n\n\n\n
Men der er forskel p\u00e5 kritik og foragt.<\/p>\n\n\n\n
Vi b\u00f8r kunne kritisere amerikansk politik uden at h\u00e5ne amerikanerne. Vi b\u00f8r kunne mods\u00e6tte os en amerikansk pr\u00e6sident uden at g\u00f8re et helt land til fjende. Og vi b\u00f8r kunne diskutere Europas behov for st\u00f8rre politisk og milit\u00e6r selvst\u00e6ndighed uden at omskrive historien om det transatlantiske forhold.<\/p>\n\n\n\n
Danmark og USA har haft diplomatiske forbindelser i mere end to \u00e5rhundreder, og efter 1945 har de to lande v\u00e6ret n\u00e6re allierede. Det officielle forhold har gennem \u00e5rtier omfattet sikkerhed, handel, forskning og samarbejde om Arktis. Det forhold kan \u00e6ndre karakter. Det kan blive vanskeligere. Men historien forsvinder ikke, fordi den politiske stemning \u00e6ndrer sig.<\/p>\n\n\n\n
USA’s 250-\u00e5rs jubil\u00e6um er en anledning til at se p\u00e5 landet uden hverken begejstringens eller foragtens skyklapper.<\/p>\n\n\n\n
USA har ikke altid levet op til sine egne idealer. Intet land g\u00f8r det. Amerikanerne har beg\u00e5et alvorlige fejl, og nogle af dem har haft konsekvenser langt uden for landets egne gr\u00e6nser. Det skal ikke forties af hensyn til et jubil\u00e6um.<\/p>\n\n\n\n
Men Europas historie ville ogs\u00e5 have set anderledes ud uden USA. Danmarks historie ville have set anderledes ud. Den vestlige verdens politiske, videnskabelige, kulturelle og religi\u00f8se historie ville have set anderledes ud.<\/p>\n\n\n\n
Det er v\u00e6rd at huske i en tid, hvor holdningen til et helt land let bestemmes af dagens overskrift eller navnet p\u00e5 den mand, der sidder i Det Hvide Hus.<\/p>\n\n\n\n
USA beh\u00f8ver ikke vores ukritiske beundring. Men landet fortjener den samme rimelighed, som vi b\u00f8r m\u00f8de andre lande og mennesker med: retten til at blive bed\u00f8mt p\u00e5 hele sin historie og ikke kun p\u00e5 det, vi for \u00f8jeblikket bryder os mindst om.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n 1776 \u2013 USA bliver til:<\/strong> Den amerikanske uafh\u00e6ngighedserkl\u00e6ring blev vedtaget den 4. juli 1776. Den 4. juli 2026 markerede USA derfor 250-\u00e5ret for uafh\u00e6ngigheden.<\/p>\n\n\n\n 1792 \u2013 Danmark anerkender USA:<\/strong> Danmark anerkendte USA i 1792, da den amerikanske konsul i K\u00f8benhavn blev officielt godkendt.<\/p>\n\n\n\n 1801 \u2013 diplomatiske forbindelser:<\/strong> Danmark og USA etablerede diplomatiske forbindelser i 1801. Forbindelserne mellem de to lande har siden v\u00e6ret ubrudte.<\/p>\n\n\n\n 1917 \u2013 De Dansk-Vestindiske \u00d8er:<\/strong> Danmark solgte \u00f8erne Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix til USA. De blev herefter til De Amerikanske Jomfru\u00f8er.<\/p>\n\n\n\n 1949 \u2013 Danmark og USA bliver NATO-allierede:<\/strong> Danmark og USA var blandt de 12 lande, der den 4. april 1949 underskrev Washingtontraktaten og grundlagde NATO.<\/p>\n\n\n\n Et langt partnerskab:<\/strong> Efter Anden Verdenskrig udviklede Danmark og USA et t\u00e6t politisk og sikkerhedsm\u00e6ssigt samarbejde. Forholdet har ogs\u00e5 omfattet Arktis og Gr\u00f8nland.<\/p>\n\n\n\n USA i dag:<\/strong> Ved 250-\u00e5rs jubil\u00e6et i 2026 ansl\u00e5r det amerikanske Census Bureau befolkningen til omkring 343 millioner mennesker.<\/p>\n\n\n\n F\u00f8rste pave f\u00f8dt i USA:<\/strong> Robert Francis Prevost, f\u00f8dt i Chicago i 1955, blev i maj 2025 valgt til pave Leo XIV. Han er den f\u00f8rste pave fra USA og havde inden pavevalget tilbragt mange \u00e5r som mission\u00e6r og biskop i Peru.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" USA fylder meget i den europ\u00e6iske debat \u2013 og ofte med en n\u00e6sten automatisk modvilje. Men et land med 250 \u00e5rs historie kan ikke reduceres til en pr\u00e6sident, politiske konflikter eller fortidens fejl. USA fortjener kritik, n\u00e5r den er berettiget, men ogs\u00e5 historisk hukommelse, nuancer og almindelig rimelighed.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22716,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[928],"tags":[],"class_list":["post-22712","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-arnkilde-dk"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22712","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22712"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22712\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22714,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22712\/revisions\/22714"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22716"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22712"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22712"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22712"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Faktaboks: USA og Danmark<\/h2>\n\n\n\n