B\u00f8nnen begynder med korsets tegn og ender med et enkelt amen. Mellem begyndelsen og afslutningen st\u00e5r en r\u00e6kke ord, som kr\u00e6ver en forklaring: forl\u00f8sning, tilbedelse, helligg\u00f8relse, indvielse og forsyn. Bag dem findes erfaringer, som de fleste kender: skyld og tilgivelse, frygt og h\u00e5b, behovet for at blive set og \u00f8nsket om ikke at st\u00e5 alene med det, dagen bringer.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r du v\u00e5gner, g\u00f8r korsets tegn og sig:<\/p>\n\n\n\n
I Faderens og S\u00f8nnens og Hellig\u00e5ndens navn. Amen.<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeg st\u00e5r op i min korsf\u00e6stede frelsers, Jesu Kristi navn, han som har forl\u00f8st mig med sit dyrebare blod.<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeg tilbeder dig, Gud Fader, som har skabt mig.<\/em> Jeg vier hele min dag til dig,<\/em> Jeg ved ikke, hvad der vil h\u00e6nde mig i dag,<\/em> Alt som du vil det.<\/em> Amen.<\/em><\/p>\n\n\n\n \u00bbJeg st\u00e5r op i min korsf\u00e6stede frelsers, Jesu Kristi navn, han som har forl\u00f8st mig med sit dyrebare blod.\u00ab S\u00e5dan begynder b\u00f8nnen. At st\u00e5 op i Jesu navn vil sige at begynde dagen i tilknytning til ham. Den bedende \u00f8nsker, at Jesu m\u00e5de at m\u00f8de mennesker p\u00e5 skal s\u00e6tte retningen for dagens handlinger, samtaler og beslutninger. Hans navn bliver et st\u00e5sted, f\u00f8r dagens krav melder sig.<\/p>\n\n\n\n Jesus kaldes \u00bbfrelser\u00ab, et ord der sj\u00e6ldent bruges uden for kirken. Det betyder den, der f\u00f8rer mennesket ud af det, som binder og \u00f8del\u00e6gger: skyld, ondskab, selvoptagethed, fortvivlelse og frygten for d\u00f8den. Kristus kommer mennesket i m\u00f8de d\u00e9r, hvor det ikke selv kan g\u00f8re fortiden ugjort eller oph\u00e6ve f\u00f8lgerne af sine handlinger. Han \u00e5bner muligheden for tilgivelse og en ny begyndelse.<\/p>\n\n\n\n Det samme ligger i ordet \u00bbforl\u00f8sning\u00ab. At forl\u00f8se betyder at l\u00f8se eller k\u00f8be fri. I den kristne tro er mennesket forl\u00f8st, n\u00e5r det ikke l\u00e6ngere er overladt til sin skyld og afmagt. Det betyder ikke, at den troende bliver fejlfri, eller at alle f\u00f8lger af d\u00e5rlige handlinger forsvinder. Et menneske m\u00e5 fortsat erkende sin skyld, bede om tilgivelse og fors\u00f8ge at genoprette det, der blev \u00f8delagt. Forl\u00f8sningen betyder, at fejlen ikke beh\u00f8ver at v\u00e6re hele sandheden om mennesket. Der kan \u00e5bnes en vej videre.<\/p>\n\n\n\n Ordene om Kristi \u00bbdyrebare blod\u00ab kan virke voldsomme. I Bibelen st\u00e5r blodet for livet. B\u00f8nnen siger dermed, at Jesus ikke alene kom med en l\u00e6re eller en samling gode r\u00e5d. Han gav sit liv. Korset skal heller ikke forst\u00e5s som en vred Guds krav om blod, f\u00f8r han kunne tilgive. I Jesus tr\u00e6der Gud selv ind i lidelsen, uretten og d\u00f8den. Kristus svarer ikke p\u00e5 volden med mere vold, men med en k\u00e6rlighed, der best\u00e5r, selv da han bliver afvist og dr\u00e6bt. Blodet er dyrebart, fordi det er udtryk for et liv, der gives helt.<\/p>\n\n\n\n B\u00f8nnens n\u00e6ste del henvender sig til Gud som Fader, S\u00f8n og Hellig\u00e5nd: \u00bbJeg tilbeder dig, Gud Fader, som har skabt mig. Jeg tilbeder dig, Gud S\u00f8n, som har forl\u00f8st mig. Jeg tilbeder dig, Hellige \u00c5nd, som s\u00e5 mange gange har helliget mig og endnu g\u00f8r det.\u00ab Det er ikke tre guder, men den ene Gud, som giver livet, kommer mennesket i m\u00f8de i Jesus Kristus og fortsat virker i dets indre.<\/p>\n\n\n\n At v\u00e6re skabt betyder mere end at v\u00e6re blevet til p\u00e5 et bestemt tidspunkt. Det betyder, at livet er modtaget. Ingen har besluttet at blive f\u00f8dt, skabt sin egen krop eller frembragt sin evne til at t\u00e6nke og elske. Troen p\u00e5 Gud som skaber fort\u00e6ller, at mennesket er \u00f8nsket og har v\u00e6rdi, f\u00f8r det har pr\u00e6steret noget. V\u00e6rdien afh\u00e6nger hverken af helbred, arbejde, anseelse eller evnen til at klare sig selv.<\/p>\n\n\n\n At tilbede Gud er at anerkende dette. Gud har ikke brug for menneskets ros for at blive st\u00f8rre. Tilbedelsen hj\u00e6lper derimod mennesket til at se sig selv i det rette forhold til tilv\u00e6relsen. Jeg har ansvar, men jeg har ikke kontrol over alt. Jeg har betydning, men verden afh\u00e6nger ikke alene af mig. Tilbedelsen kan befri mennesket fra kravet om at skulle beherske livet og sikre sig mod enhver usikkerhed.<\/p>\n\n\n\n Hellig\u00e5nden siges at have \u00bbhelliget\u00ab den bedende og stadig g\u00f8re det. At blive helliget er ikke at blive fejlfri eller h\u00e6vet over andre mennesker. Det er at lade Guds k\u00e6rlighed forme ens liv. Denne forandring viser sig i \u00e6rlighed, t\u00e5lmodighed, mod, tilgivelse og omsorg. Den kan ogs\u00e5 vise sig som en indre uro, n\u00e5r man er p\u00e5 vej til at g\u00f8re noget, man ved er forkert, eller som en tilskyndelse til at sige undskyld, hj\u00e6lpe et andet menneske eller tale imod uret. Ordene \u00bbendnu g\u00f8r det\u00ab er v\u00e6sentlige. Mennesket bliver aldrig f\u00e6rdigt med at l\u00e6re at elske. Det er stadig undervejs.<\/p>\n\n\n\n \u00bbJeg vier hele min dag til dig\u00ab, forts\u00e6tter b\u00f8nnen. At vie noget betyder at overdrage det til et bestemt form\u00e5l. N\u00e5r dagen vies til Gud, bliver den ikke fyldt med s\u00e6rlige religi\u00f8se handlinger. Arbejde, indk\u00f8b, m\u00e5ltider, samtaler, opvask og hvile forbliver almindelige dele af livet. De kan dog udf\u00f8res i bevidstheden om, at ogs\u00e5 det hverdagslige har betydning. Et venligt svar, omhyggeligt arbejde, en opringning til en ensom eller t\u00e5lmodighed med et besv\u00e6rligt menneske kan v\u00e6re en m\u00e5de at give dagen til Gud p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Dagen vies \u00bbfor din rene k\u00e6rligheds skyld og for din st\u00f8rre \u00e6res skyld\u00ab. Guds \u00e6re handler ikke om ber\u00f8mmelse. Gud \u00e6res, n\u00e5r noget af hans godhed bliver synligt i et menneskes liv: n\u00e5r den svage beskyttes, sandheden bliver sagt, skyld tilgives, og et menneske n\u00e6gter at behandle andre som midler for sine egne form\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n B\u00f8nnen bev\u00e6ger sig derfra ind i den usikkerhed, som f\u00f8lger enhver ny dag: \u00bbJeg ved ikke, hvad der vil h\u00e6nde mig i dag, om det bliver noget godt eller d\u00e5rligt, om jeg bliver glad eller ked af det, tr\u00f8stet eller bedr\u00f8vet.\u00ab Ingen ved om morgenen, hvordan dagen ender. En besked kan bringe gl\u00e6de eller sorg. En samtale kan \u00e6ndre et forhold. Sygdom, uheld og tab kan ramme uden varsel. B\u00f8nnen lover ikke, at troen beskytter mod det smertefulde, og den giver heller ikke en forklaring p\u00e5 enhver lidelse. Den siger, at ingen del af dagen beh\u00f8ver at blive levet uden Gud.<\/p>\n\n\n\n Ordene \u00bbAlt som du vil det\u00ab kan lyde, som om alt, hvad der sker, er besluttet af Gud. S\u00e5dan skal de ikke forst\u00e5s. Ulykker, sygdom og menneskers onde handlinger skal ikke uden videre kaldes Guds vilje. Jesus helbredte syge, tr\u00f8stede s\u00f8rgende og gjorde modstand mod uret. Den, der l\u00e6gger sin dag i Guds h\u00e6nder, m\u00e5 fortsat s\u00f8ge l\u00e6ge, beskytte den udsatte, modsige uret og tage ansvar for sine valg.<\/p>\n\n\n\n S\u00e6tningen er en b\u00f8n om, at Guds k\u00e6rlige vilje m\u00e5 f\u00e5 plads, uanset hvad dagen bringer. Hvis noget godt sker, vil den bedende tage imod det med taknemmelighed. Hvis noget smertefuldt sker, beder han om styrke til ikke at blive knust eller forbitret. Han kender ikke dagens forl\u00f8b, men \u00f8nsker at m\u00f8de det sammen med Gud.<\/p>\n\n\n\n \u00bbJeg hengiver mig til dit forsyn\u00ab, lyder den n\u00e6ste linje. Guds forsyn betyder, at Gud ikke har glemt eller forladt sin skabning. Det er ikke en p\u00e5stand om, at livet f\u00f8lger en skjult drejebog, hvor hver eneste ulykke er planlagt. Det er tilliden til, at intet menneske befinder sig uden for Guds omsorg, heller ikke n\u00e5r livet bryder sammen. Gud oph\u00e6ver ikke altid lidelsen, men han forlader ikke mennesket i den. Hans omsorg kan komme gennem andre mennesker, gennem samvittigheden, gennem et uventet h\u00e5b eller gennem den styrke, der g\u00f8r det muligt at tage endnu et skridt.<\/p>\n\n\n\n B\u00f8nnen slutter med ordene: \u00bbJeg underkaster mig alt, hvad du vil.\u00ab I vores sprog kan underkastelse forbindes med tvang og tab af v\u00e6rdighed. Her er der tale om en frivillig overgivelse. Den bedende opgiver hverken sin fornuft, sin frihed eller sit ansvar. Han erkender, at hans egen vilje ikke er den h\u00f8jeste m\u00e5lestok for alt.<\/p>\n\n\n\n Der er forskel p\u00e5 overgivelse og opgivenhed. Opgivenhed siger, at intet nytter. Overgivelse siger: Jeg vil g\u00f8re det, jeg kan, men jeg r\u00e5der ikke over resultatet. Jeg tager ansvar for mine handlinger og l\u00e6gger det, jeg ikke kan kontrollere, i Guds h\u00e6nder.<\/p>\n\n\n\n Det afsluttende \u00bbAmen\u00ab betyder: Det st\u00e5r jeg ved. Jeg vil modtage livet som en gave, lade mig l\u00f8se fra det, der binder mig, og lade Guds k\u00e6rlighed forme den dag, der begynder. Morgenb\u00f8nnen lover ingen dag uden smerte og usikkerhed. Den giver mennesket et sted at st\u00e5, n\u00e5r dagens h\u00e6ndelser endnu er ukendte. F\u00f8r nyheder, telefoner og pligter kr\u00e6ver opm\u00e6rksomheden, f\u00e5r den bedende lov til at huske, at han ikke skal g\u00e5 ind i dagen alene.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Forl\u00f8sning<\/strong> Frelser<\/strong> Kristi blod<\/strong> Tilbedelse<\/strong> Helligg\u00f8relse<\/strong> At vie dagen til Gud<\/strong> Guds forsyn<\/strong> Amen<\/strong> Korsets tegn<\/strong><\/p>\n\n\n\n Korsets tegn udf\u00f8res med h\u00f8jre h\u00e5nd. F\u00f8rst f\u00f8res h\u00e5nden til panden, derefter til brystet, s\u00e5 til venstre skulder og til sidst til h\u00f8jre skulder. Samtidig siger man:<\/p>\n\n\n\n I Faderens og S\u00f8nnens og Hellig\u00e5ndens navn. Amen.<\/em><\/p>\n\n\n\n Bev\u00e6gelsen fra panden til brystet og fra skulder til skulder tegner et kors over kroppen. Ordene udtrykker troen p\u00e5 den ene Gud som Fader, S\u00f8n og Hellig\u00e5nd. Tegnet minder ogs\u00e5 om Jesu d\u00f8d p\u00e5 korset og viser, at den bedende l\u00e6gger sine tanker, sit hjerte og sine handlinger i Guds h\u00e6nder.<\/p>\n\n\n\n Bev\u00e6gelsen kan ogs\u00e5 forst\u00e5s som en lille fort\u00e6lling om Gud. H\u00e5nden f\u00f8res f\u00f8rst til panden: Faderen, som er altings ophav. Derefter bev\u00e6ges den ned til brystet eller hjertet: S\u00f8nnen, som kom fra himlen og blev menneske iblandt os. Til sidst f\u00f8res h\u00e5nden fra skulder til skulder: Hellig\u00e5nden, som forbinder Faderen og S\u00f8nnen i k\u00e6rlighed og skaber f\u00e6llesskab mellem mennesker. Korsets tegn bliver dermed b\u00e5de en bekendelse til Gud som Fader, S\u00f8n og Hellig\u00e5nd og en p\u00e5mindelse om, at Guds k\u00e6rlighed skal bev\u00e6ge sig videre fra menneske til menneske.<\/p>\n\n\n\n Korsets tegn bruges blandt andet ved begyndelsen og afslutningen af en b\u00f8n, ved indgangen til en kirke, under messen og som en kort b\u00f8n i l\u00f8bet af dagen. Det kan udf\u00f8res b\u00e5de offentligt og helt stille. I de \u00f8stlige katolske kirker f\u00f8res h\u00e5nden normalt fra h\u00f8jre til venstre skulder.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En gammel morgenb\u00f8n af Frans Xavier rummer flere ord, som er gledet ud af hverdagssproget. Hvad betyder forl\u00f8sning, helligg\u00f8relse og Guds forsyn? B\u00f8nnen lover ikke en dag uden modgang, men giver mennesket et sted at st\u00e5, n\u00e5r dagens h\u00e6ndelser endnu er ukendte.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22642,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Morgenb\u00f8nnen begynder med korsets tegn og en overgivelse af den kommende dag til Gud. Den bedende kender endnu ikke dagens gl\u00e6der og sorger, men beder om at kunne m\u00f8de dem i tillid til, at han ikke er alene.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1228],"tags":[],"class_list":["post-22628","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-troens-ord-og-begreber"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22628","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22628"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22628\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22645,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22628\/revisions\/22645"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22642"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22628"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22628"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22628"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
Jeg tilbeder dig, Gud S\u00f8n, som har forl\u00f8st mig.<\/em>
Jeg tilbeder dig, Hellige \u00c5nd, som s\u00e5 mange gange har helliget mig og endnu g\u00f8r det.<\/em><\/p>\n\n\n\n
for din rene k\u00e6rligheds skyld<\/em>
og for din st\u00f8rre \u00e6res skyld.<\/em><\/p>\n\n\n\n
om det bliver noget godt eller d\u00e5rligt,<\/em>
om jeg bliver glad eller ked af det,<\/em>
tr\u00f8stet eller bedr\u00f8vet.<\/em><\/p>\n\n\n\n
Jeg hengiver mig til dit forsyn.<\/em>
Jeg underkaster mig alt, hvad du vil.<\/em><\/p>\n\n\n\nAt st\u00e5 op i Kristi navn<\/h3>\n\n\n\n
Skabt, forl\u00f8st og stadig undervejs<\/h3>\n\n\n\n
En dag uden garantier<\/h3>\n\n\n\n
Tillid er ikke opgivenhed<\/h3>\n\n\n\n
FAKTA \u00b7 B\u00d8NNENS ORD<\/h3>\n\n\n\n
At blive l\u00f8st fra det, der binder mennesket: skyld, ondskab, fortvivlelse og frygten for d\u00f8den. Forl\u00f8sning betyder ogs\u00e5, at et menneskes fejl ikke beh\u00f8ver at v\u00e6re hele sandheden om dets liv.<\/p>\n\n\n\n
En, der befrier og \u00e5bner en vej videre. I den kristne tro bruges ordet om Jesus Kristus, som f\u00f8rer mennesket tilbage til Gud og giver mulighed for tilgivelse og en ny begyndelse.<\/p>\n\n\n\n
I Bibelen st\u00e5r blodet for livet. Ordene om Kristi dyrebare blod betyder, at Jesus gav sit liv helt og holdent.<\/p>\n\n\n\n
At anerkende Gud som Gud og samtidig erkende, at mennesket ikke selv er centrum for alt eller har kontrol over hele tilv\u00e6relsen.<\/p>\n\n\n\n
Den gradvise forandring, hvor Guds k\u00e6rlighed f\u00e5r st\u00f8rre plads i menneskets tanker, valg og handlinger. At blive helliget er ikke det samme som at blive fejlfri.<\/p>\n\n\n\n
At overdrage dagens arbejde, m\u00f8der, gl\u00e6der og vanskeligheder til Gud og fors\u00f8ge at leve dem i k\u00e6rlighed og ansvar.<\/p>\n\n\n\n
Tilliden til, at Gud ikke har glemt eller forladt mennesket. Det betyder ikke, at enhver ulykke er planlagt af Gud, men at heller ikke lidelsen befinder sig uden for hans omsorg.<\/p>\n\n\n\n
Et hebraisk ord, der kan gengives med: \u00bbDet st\u00e5r fast\u00ab, \u00bbdet er sandt\u00ab eller \u00bbdet st\u00e5r jeg ved\u00ab.<\/p>\n\n\n\n