Da Peter bekender Jesus som Kristus, kalder Jesus ham klippen og giver ham n\u00f8glerne til Himmeriget. F\u00e5 \u00f8jeblikke senere bliver Peter irettesat som en hindring for Guds vilje. Matth\u00e6usevangeliet tegner dermed et billede af Kirken som grundlagt p\u00e5 apostlenes tro og samtidig pr\u00e6get af menneskelig svaghed.<\/p>\n\n\n\n
Pr\u00e6st Lars Messerschmidt gennemg\u00e5r Matth\u00e6usevangeliet 16,13-27, hvor Peter bekender Jesus som Kristus, hvorefter Jesus kalder ham klippen og giver ham n\u00f8glerne til Himmeriget. Afsnittet betragtes som et centrum i Matth\u00e6usevangeliet, fordi det b\u00e5de afsl\u00f8rer Jesu identitet og indleder hans vej mod lidelsen, d\u00f8den og opstandelsen.<\/p>\n\n\n\n
Peter svarer p\u00e5 de tolv disciples vegne, at Jesus er \u00bbKristus, den levende Guds s\u00f8n\u00ab. Denne tro er if\u00f8lge Jesus ikke resultatet af menneskelig overvejelse, men en \u00e5benbaring fra Faderen. Troen p\u00e5 Kristus er alts\u00e5 en gave fra Gud.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r Jesus siger: \u00bbDu er Petrus, og p\u00e5 denne klippe vil jeg bygge min kirke\u00ab, tolker teksten klippen som Peters og de \u00f8vrige disciples f\u00e6lles bekendelse af Jesus som Messias samt den apostolske l\u00e6re, de skal give videre. Kirken er ikke f\u00f8rst og fremmest en institution, men en levende forsamling \u2013 Guds nye folk. Det er Kristus selv, der bygger Kirken, mens apostlene udg\u00f8r dens grundlag som vidner og l\u00e6rere.<\/p>\n\n\n\n
N\u00f8glerne til Himmeriget betegner myndighed. Peter fremstilles som Kristi n\u00e6rmeste medarbejder og f\u00e5r ansvar for at \u00bbbinde og l\u00f8se\u00ab, alts\u00e5 ud\u00f8ve l\u00e6rem\u00e6ssig og kirkelig myndighed. Denne myndighed deles samtidig med de \u00f8vrige apostle og de lokale kirkelige f\u00e6llesskaber.<\/p>\n\n\n\n
Kort efter viser Peter imidlertid sin menneskelige begr\u00e6nsning. Da Jesus fort\u00e6ller, at han skal lide og d\u00f8 i Jerusalem, fors\u00f8ger Peter at standse ham. Jesus svarer skarpt: \u00bbVig bag mig, Satan!\u00ab Den samme Peter, der kaldes klippen, kan s\u00e5ledes ogs\u00e5 blive en hindring for Guds vilje. Det viser, at Kirkens ledere trods deres kald og myndighed fortsat er fejlbarlige mennesker.<\/p>\n\n\n\n
Jesus forklarer derefter, at efterf\u00f8lgelse indeb\u00e6rer selvforn\u00e6gtelse og villighed til at b\u00e6re sit kors. Den, der vil redde sit liv, skal miste det for Kristi skyld. Kristen tro handler derfor ikke kun om den rette bekendelse, men ogs\u00e5 om de valg, mennesket tr\u00e6ffer.<\/p>\n\n\n\n
Teksten forbinder afslutningsvis Jesu komme i sit rige med opstandelsen. De elleve disciple m\u00f8der den opstandne Kristus i Galil\u00e6a, hvor han erkl\u00e6rer, at al magt i himlen og p\u00e5 jorden er givet ham. De tilbeder ham, selv om tvivlen stadig findes iblandt dem.<\/p>\n\n\n\n
Hovedbudskabet er, at Kirken hviler p\u00e5 troen p\u00e5 Jesus som Kristus og p\u00e5 apostlenes vidnesbyrd. Kristus beskytter og opbygger selv sin kirke, men Kirken og dens ledere forbliver menneskelige og kan t\u00e6nke og handle forkert. Den har del i Kristi herlighed, samtidig med at den altid m\u00e5 kaldes tilbage til korset og den sande efterf\u00f8lgelse.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n