Den 25. august f\u00f8rer helgenkalenderen tre meget forskellige mennesker sammen. Sankt Ludvig var konge af Frankrig, Sankt Josef af Calasanz grundlagde skoler for fattige b\u00f8rn, og den pal\u00e6stinensiske karmeliternonne Maria af den korsf\u00e6stede Jesus levede et skjult liv pr\u00e6get af b\u00f8n og mystik. Deres historie handler om kongelig myndighed, undervisningens kraft og den indre overgivelse til Gud.<\/p>\n\n\n\n
En fransk konge fra middelalderen, en spansk pr\u00e6st i 1600-tallets Rom og en ung pal\u00e6stinensisk ordenss\u00f8ster fra det 19. \u00e5rhundrede synes at have meget lidt tilf\u00e6lles. Deres liv blev formet af forskellige samfund, sprog og kirkelige traditioner. Sankt Ludvig IX kendte hoffets ceremonier, krigens brutalitet og det ansvar, der fulgte med kronen. Sankt Josef af Calasanz kendte klassev\u00e6relset, de fattige familier og kampen for at skaffe b\u00f8rn adgang til undervisning. Maria af den korsf\u00e6stede Jesus kendte for\u00e6ldrel\u00f8shed, tjenestepigens udsatte liv, klostrets stilhed og en intens erfaring af Guds n\u00e6rv\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n
De m\u00f8des i helgenkalenderen omkring den 25. august, selv om Marias liturgiske placering kr\u00e6ver en forklaring. Sankt Ludvig og Sankt Josef af Calasanz st\u00e5r som valgfrie mindelser i den almindelige romerske kalender den 25. august. Maria af den korsf\u00e6stede Jesus fejres denne dag i Karmelordenen, mens hun i den almindelige kirkelige kalender er knyttet til den 26. august, som er hendes d\u00f8dsdag. De tre kan alligevel l\u00e6ses sammen. De fort\u00e6ller om mennesket, der modtager noget fra Gud og m\u00e5 afg\u00f8re, hvordan det skal bruges: en krone, en begavelse for undervisning eller et \u00e5ndeligt liv, som kun f\u00e5 omkring \u00e9n forst\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Ludvig IX blev f\u00f8dt i 1214 og var tolv \u00e5r gammel, da han i 1226 blev konge af Frankrig. Hans mor, Blanka af Kastilien, regerede under hans mindre\u00e5righed og gav ham en streng kristen opdragelse. Da Ludvig selv overtog styret, blev troen en b\u00e6rende del af hans forst\u00e5else af konged\u00f8mmet. Han mente, at kongens myndighed kom fra Gud, og at denne myndighed forpligtede ham til at v\u00e6rne om retf\u00e6rdigheden og beskytte den svage mod den st\u00e6rke.<\/p>\n\n\n\n
Eftertiden har bevaret fort\u00e6llingen om Ludvig, der sad under et egetr\u00e6 i Vincennes og lyttede til mennesker, som \u00f8nskede deres sag pr\u00f8vet. Fort\u00e6llingens enkeltheder er blevet formet gennem \u00e5rhundreder, men billedet svarer til hans samtidiges opfattelse af ham. Han forbedrede retsplejen, begr\u00e6nsede private fejder og lod kongelige udsendinge rejse gennem landet for at unders\u00f8ge embedsmisbrug. Unders\u00e5tter kunne klage over kongens egne repr\u00e6sentanter, og hvor en uret var beg\u00e5et, kunne der ydes erstatning. Hans ry for retf\u00e6rdighed n\u00e5ede ud over Frankrig, og andre herskere s\u00f8gte hans m\u00e6gling i deres stridigheder.<\/p>\n\n\n\n
Ludvig lod fattige spise ved hoffet og kunne selv servere for dem. Han st\u00f8ttede hospitaler, klostre og religi\u00f8se ordener og f\u00f8rte et personligt liv pr\u00e6get af b\u00f8n, faste og deltagelse i Kirkens gudstjeneste. I Paris lod han Sainte-Chapelle opf\u00f8re som helligdom for Kristi tornekrone og andre relikvier fra Jesu lidelse. Kapellets h\u00f8je glasmosaikker st\u00e5r stadig som et synligt udtryk for den plads, Kristus havde i kongens liv og forestillingsverden.<\/p>\n\n\n\n
Ludvigs regering havde ogs\u00e5 sider, der m\u00e5 omtales \u00e5bent. Han st\u00f8ttede indgreb mod j\u00f8der og bar ansvar for den offentlige afbr\u00e6nding af store samlinger af j\u00f8diske Talmud-h\u00e5ndskrifter i Paris i 1242. J\u00f8der blev udsat for \u00f8konomisk pres og religi\u00f8s tvang. Handlingerne udsprang af middelalderens forestilling om et kristent enhedssamfund, men de var stadig overgreb mod mennesker og deres tro.<\/p>\n\n\n\n
Han drog to gange p\u00e5 korstog. Det f\u00f8rste f\u00f8rte i 1248 til Egypten, hvor den franske h\u00e6r blev sl\u00e5et og kongen taget til fange. Efter sin l\u00f8sladelse opholdt Ludvig sig flere \u00e5r i Det Hellige Land, inden han vendte tilbage til Frankrig. I 1270 drog han endnu en gang ud, denne gang mod Tunis. En alvorlig sygdom bredte sig i korsfarernes lejr, og Ludvig d\u00f8de den 25. august, 56 \u00e5r gammel. Han blev helgenk\u00e5ret af pave Bonifatius VIII i 1297.<\/p>\n\n\n\n
Kirken \u00e6rer hans tro, hans omsorg for fattige og hans bestr\u00e6belse p\u00e5 at lade retf\u00e6rdigheden pr\u00e6ge konged\u00f8mmet. Helgenk\u00e5ringen g\u00f8r ikke hans korstog eller overgrebene mod j\u00f8der til kristne forbilleder. Ludvigs liv minder om, at et menneske kan have en oprigtig tro og samtidig v\u00e6re pr\u00e6get af alvorlige begr\u00e6nsninger og fejltagelser. Hans helgenportr\u00e6t bliver f\u00f8rst trov\u00e6rdigt, n\u00e5r b\u00e5de lyset og m\u00f8rket f\u00e5r plads.<\/p>\n\n\n\n
Josef af Calasanz blev f\u00f8dt i Aragonien i Spanien og uddannet til pr\u00e6st. Han rejste til Rom med h\u00e5b om at opn\u00e5 et kirkeligt embede, men m\u00f8det med byens fattige \u00e6ndrede hans liv. I Trasteveres gader s\u00e5 han b\u00f8rn, der voksede op uden undervisning og uden udsigt til at forlade den fattigdom, deres familier levede i. Skolegang kostede penge, og de fattigste b\u00f8rn blev derfor overladt til gaden eller sendt tidligt ud for at arbejde.<\/p>\n\n\n\n
I 1597 begyndte Josef at undervise fattige b\u00f8rn gratis ved kirken Santa Dorotea. Den beskedne skole regnes som en af Europas f\u00f8rste gratis folkeskoler. B\u00f8rnene l\u00e6rte at l\u00e6se, skrive og regne og modtog samtidig undervisning i den kristne tro. Josef sammenfattede sit p\u00e6dagogiske ideal med ordene \u00bbfromhed og kundskab\u00ab. Tro og l\u00e6rdom skulle f\u00f8lges ad, fordi undervisningen skulle danne hele mennesket.<\/p>\n\n\n\n
For Josef var uddannelse en del af Kirkens omsorg for de fattige. Et m\u00e5ltid kunne stille sulten for en dag, mens skolegang kunne \u00e6ndre et barns fremtid. Barnet fra den fattige familie havde samme v\u00e6rdighed og samme evne til at l\u00e6re som barnet fra et velst\u00e5ende hjem. L\u00e6sning, skrivning og regning gav adgang til arbejdslivet, samfundet og kulturen. Skolen kunne bryde den arv af fattigdom, som ellers blev givet videre fra for\u00e6ldre til b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n
Josefs arbejde voksede til De Fromme Skolers Orden, hvis medlemmer kaldes piarister. Ordenen blev godkendt som kongregation i 1617 og oph\u00f8jet til orden i 1621. Dens pr\u00e6ster og br\u00f8dre viede deres liv til undervisning af b\u00f8rn og unge med s\u00e6rlig opm\u00e6rksomhed p\u00e5 de fattigste. Skolerne bredte sig hurtigt fra Rom til andre dele af Italien og videre til flere europ\u00e6iske lande.<\/p>\n\n\n\n
Den hurtige v\u00e6kst f\u00f8rte ogs\u00e5 problemer med sig. Ordenen blev ramt af \u00f8konomiske vanskeligheder, indre stridigheder og alvorlige ledelseskriser. Den aldrende Josef mistede sin myndighed og m\u00e5tte se andre overtage det arbejde, han havde opbygget gennem \u00e5rtier. I 1646 fratog pave Innocens X piaristerne deres status som orden og reducerede f\u00e6llesskabet til en l\u00f8sere sammenslutning. Josef d\u00f8de den 25. august 1648 uden at vide, om hans livsv\u00e6rk ville overleve.<\/p>\n\n\n\n
Piaristerne blev senere genoprettet og fortsatte deres undervisning i en lang r\u00e6kke lande. Josef blev helgenk\u00e5ret i 1767, og pave Pius XII udn\u00e6vnte ham i 1948 til skytshelgen for kristne folkeskoler. Hans sidste \u00e5r giver hans kald en s\u00e6rlig dybde. Han m\u00e5tte overlade skolernes fremtid til Gud og d\u00f8 uden at se genoprettelsen. Det arbejde, der begyndte i et lille lokale i Trastevere, viste sig at v\u00e6re st\u00f8rre end grundl\u00e6ggeren og st\u00e6rkere end de konflikter, der truede med at \u00f8del\u00e6gge det.<\/p>\n\n\n\n
Mariam Baouardy blev f\u00f8dt i Galil\u00e6a i 1846 i en fattig melkittisk-katolsk familie. Hun tilh\u00f8rte dermed en af de \u00f8stlige katolske kirker, som fejrer liturgien efter byzantinsk tradition og samtidig st\u00e5r i fuldt f\u00e6llesskab med paven. Hendes for\u00e6ldre mistede en r\u00e6kke b\u00f8rn, f\u00f8r Mariam blev f\u00f8dt, og hun blev selv for\u00e6ldrel\u00f8s som ganske lille. En farbror tog hende til sig og flyttede siden med hende til Alexandria i Egypten.<\/p>\n\n\n\n
Familien \u00f8nskede, at hun skulle giftes, men Mariam afviste \u00e6gteskabet, fordi hun ville vie sit liv til Gud. If\u00f8lge den kirkelige biografi blev hun som ung overfaldet og fik halsen sk\u00e5ret over, efter at hun havde afvist at forlade den kristne tro. Hun overlevede og bar resten af livet et tydeligt ar. Hendes ungdom f\u00f8rte hende gennem flere lande, hvor hun arbejdede som tjenestepige, blandt andet i Alexandria, Beirut og Marseille. Hun havde kun lidt skolegang og forblev uden den uddannelse, som Josef af Calasanz havde k\u00e6mpet for at give fattige b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n
I Frankrig s\u00f8gte hun f\u00f8rst optagelse hos Sankt Josefs S\u00f8stre, men fandt siden sit hjem hos de uskoede karmelitter i Pau. Her fik hun ordensnavnet Maria af den korsf\u00e6stede Jesus. Hun omtalte sig selv som \u00bbden lille araber\u00ab og \u00bbJesu lille intet\u00ab. Ordene udtrykte ikke selvforagt. De var hendes m\u00e5de at beskrive et menneske, der \u00f8nskede at stille sig helt til r\u00e5dighed for Gud.<\/p>\n\n\n\n
Marias klosterliv var pr\u00e6get af st\u00e6rke mystiske erfaringer. Hendes meds\u00f8stre berettede om ekstaser, profetiske indsigter og s\u00e5r, som blev tolket som Kristi s\u00e5rm\u00e6rker. Den katolske tro kr\u00e6ver ikke, at alle s\u00e5danne f\u00e6nomener forst\u00e5s eller vurderes p\u00e5 samme m\u00e5de. Kirkens anerkendelse af hendes hellighed hviler p\u00e5 hendes tro, ydmyghed, lydighed og k\u00e6rlighed til Gud, frem for p\u00e5 de ekstraordin\u00e6re h\u00e6ndelser omkring hende.<\/p>\n\n\n\n
Hun havde en s\u00e6rlig hengivenhed for Hellig\u00e5nden. Trods sin manglende uddannelse kunne hun if\u00f8lge pave Frans tale om troen med stor klarhed og give r\u00e5d til mennesker, der ops\u00f8gte hende. Ved hendes helgenk\u00e5ring fremh\u00e6vede paven, at hendes lydh\u00f8rhed over for Hellig\u00e5nden ogs\u00e5 gjorde hende til et redskab for m\u00f8de og f\u00e6llesskab med muslimer. Hun kom fra en verden, hvor kristne og muslimer levede t\u00e6t p\u00e5 hinanden, og hendes arabiske baggrund forblev en del af hendes identitet gennem hele livet.<\/p>\n\n\n\n
Maria deltog i grundl\u00e6ggelsen af et karmeliterkloster i Mangalore i Indien og vendte senere tilbage til Frankrig. I 1875 rejste hun til Betlehem for at medvirke til opf\u00f8relsen af et nyt karmeliterkloster. Hun fulgte byggeriet t\u00e6t og arbejdede med en praktisk sans, som stod i st\u00e6rk kontrast til forestillingen om mystikeren, der var fjern fra dagliglivet. I august 1878 faldt hun p\u00e5 byggepladsen og br\u00e6kkede en arm. Der gik koldbrand i s\u00e5ret, og hun d\u00f8de den 26. august, kun 32 \u00e5r gammel. Hun blev saligk\u00e5ret af Johannes Paul II i 1983 og helgenk\u00e5ret af pave Frans i 2015.<\/p>\n\n\n\n
Ludvig, Josef og Maria fik vidt forskellige opgaver. Ludvig bar en krone og kunne tr\u00e6ffe beslutninger, der ber\u00f8rte et helt rige. Josef \u00e5bnede en skole og gav fattige b\u00f8rn redskaber til at forme deres egen fremtid. Maria levede uden politisk myndighed, formel uddannelse eller en fremtr\u00e6dende stilling i Kirken. Hendes liv udfoldede sig gennem tjeneste, b\u00f8n og en vedholdende lydh\u00f8rhed over for Gud.<\/p>\n\n\n\n
Deres liv rummer ogs\u00e5 nederlag. Ludvigs korstog endte katastrofalt, og hans regering omfattede handlinger, som p\u00e5f\u00f8rte j\u00f8der stor uret. Josef s\u00e5 sin orden blive opl\u00f8st og sit eget lederskab tilsidesat. Maria mistede tidligt sine for\u00e6ldre, blev udsat for vold og d\u00f8de ung under arbejdet med et kloster, som endnu ikke var fuldf\u00f8rt. Ingen af dem efterlod et liv, der kan fort\u00e6lles som en ubrudt r\u00e6kke af synlige sejre.<\/p>\n\n\n\n
De tre helgener viser, at kristen tjeneste kan antage mange former. Den kan udfolde sig i regeringskontoret, i klassev\u00e6relset og bag klostrets mure. Ludvig minder om magtens ansvar og dens farer. Josef minder om, at kundskab ogs\u00e5 er barmhjertighed. Maria minder om, at et menneskes betydning ikke afh\u00e6nger af uddannelse, titel eller synlig indflydelse. Kongen, skolemanden og den unge karmeliternonne blev helgener gennem tre forskellige liv, men alle tre m\u00e5tte til sidst give afkald p\u00e5 at kontrollere frugten af deres gerning.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n F\u00f8dt i 1214 og konge af Frankrig fra 1226. Han arbejdede for et mere retf\u00e6rdigt retsv\u00e6sen, hjalp fattige og lod Sainte-Chapelle opf\u00f8re i Paris. Hans regering omfattede ogs\u00e5 korstog og alvorlige overgreb mod j\u00f8der. Han d\u00f8de ved Tunis den 25. august 1270 og blev helgenk\u00e5ret i 1297.<\/p>\n\n\n\n Spansk pr\u00e6st og grundl\u00e6gger af De Fromme Skolers Orden, piaristerne. I 1597 \u00e5bnede han en gratis skole for fattige b\u00f8rn i Trastevere i Rom. Hans p\u00e6dagogiske ideal var \u00bbfromhed og kundskab\u00ab. Han d\u00f8de den 25. august 1648, blev helgenk\u00e5ret i 1767 og er skytshelgen for kristne folkeskoler.<\/p>\n\n\n\n Mariam Baouardy blev f\u00f8dt i Galil\u00e6a i 1846 og tilh\u00f8rte den melkittisk-katolske kirke. Hun indtr\u00e5dte hos de uskoede karmelitter og medvirkede til grundl\u00e6ggelsen af karmeliterklostre i Mangalore i Indien og Betlehem. Hun d\u00f8de den 26. august 1878 og blev helgenk\u00e5ret af pave Frans i 2015.<\/p>\n\n\n\n Sankt Ludvig og Sankt Josef af Calasanz er valgfrie mindelser i den almindelige romerske kalender den 25. august. Maria af den korsf\u00e6stede Jesus fejres den 25. august i Karmelordenen, mens hun i den almindelige kirkelige kalender er knyttet til d\u00f8dsdagen den 26. august.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 25. AUGUST \u00b7 i dag f\u00f8rer helgenkalenderen en fransk konge, en spansk skolegrundl\u00e6gger og en pal\u00e6stinensisk karmeliternonne sammen. Sankt Ludvig, Sankt Josef af Calasanz og Maria af den korsf\u00e6stede Jesus viser tre veje til kristen tjeneste: myndighedens ansvar, undervisningens barmhjertighed og det skjulte liv med Gud.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22611,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Sankt Ludvig lytter til den fattiges sag, mens Sankt Josef af Calasanz underviser b\u00f8rn, som ellers ikke havde adgang til skolegang. De to helgener, der kan mindes den 25. august, gjorde henholdsvis kongemagten og kundskaben til en tjeneste for andre. Illustration: arnkilde.dk.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1131],"tags":[],"class_list":["post-22570","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-helgener-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22570","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22570"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22570\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22627,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22570\/revisions\/22627"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22611"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22570"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22570"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22570"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}FAKTA \u00b7 TRE HELGENER<\/h2>\n\n\n\n
Sankt Ludvig IX<\/h3>\n\n\n\n
Sankt Josef af Calasanz<\/h3>\n\n\n\n
Maria af den korsf\u00e6stede Jesus<\/h3>\n\n\n\n
Liturgisk placering<\/h3>\n\n\n\n