Bartholom\u00e6us h\u00f8rer til blandt de tolv apostle, men han tr\u00e6der sj\u00e6ldent frem i evangeliernes fort\u00e6llinger. Han n\u00e6vnes i apostellisterne, mens hans ord og handlinger ikke beskrives direkte. Fra Kirkens tidligste \u00e5rhundreder er han dog blevet identificeret med Nathanael, som Jesus m\u00f8der i Johannesevangeliet. Hvis denne gamle tradition er rigtig, giver evangeliet os et levende portr\u00e6t af en mand, der begyndte med skepsis, men endte med en klar bekendelse af Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Navnet Bartholom\u00e6us betyder sandsynligvis \u00bbTolmais s\u00f8n\u00ab eller \u00bbTalmais s\u00f8n\u00ab. Det er dermed snarere et sl\u00e6gtsnavn end et egentligt fornavn. I Matth\u00e6us-, Markus- og Lukasevangeliet samt i Apostlenes Gerninger n\u00e6vnes Bartholom\u00e6us blandt Jesu tolv apostle. Han optr\u00e6der som regel sammen med Filip, og denne forbindelse har haft betydning for den gamle kirkelige tradition, der identificerer ham med Nathanael.<\/p>\n\n\n\n
I Johannesevangeliet n\u00e6vnes Bartholom\u00e6us ikke ved navn, men her m\u00f8der vi Nathanael, som netop f\u00f8res til Jesus af Filip. Senere er Nathanael ogs\u00e5 blandt de disciple, der m\u00f8der den opstandne Kristus ved Tiberias S\u00f8. Allerede tidligt mente mange kristne derfor, at Nathanael og Bartholom\u00e6us var den samme person: Nathanael var hans personlige navn, mens Bartholom\u00e6us fortalte, hvem hans far var.<\/p>\n\n\n\n
Kirken har aldrig gjort denne identifikation til en trosartikel. Vi kan ikke fastsl\u00e5 den med fuldst\u00e6ndig historisk sikkerhed. Alligevel er forbindelsen gammel og sandsynlig, og den har pr\u00e6get Kirkens forst\u00e5else af apostlen gennem \u00e5rhundreder. N\u00e5r vi fejrer Bartholom\u00e6us, l\u00e6ses derfor beretningen om Jesu m\u00f8de med Nathanael.<\/p>\n\n\n\n
Filip finder Nathanael og fort\u00e6ller ham: \u00bbHam, som Moses har skrevet om i loven, og liges\u00e5 profeterne, ham har vi m\u00f8dt, Jesus, Josefs s\u00f8n, fra Nazaret.\u00ab Nathanaels f\u00f8rste reaktion er alt andet end begejstret: \u00bbKan noget godt komme fra Nazaret?\u00ab<\/p>\n\n\n\n
Det er en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig begyndelse p\u00e5 en apostels historie. Nathanael fremstilles ikke som en mand, der uden videre lader sig overbevise. Han kender de religi\u00f8se forventninger og kan ikke umiddelbart f\u00e5 Filips ord til at passe med dem. Nazaret var en ubetydelig by i Galil\u00e6a og havde ingen fremtr\u00e6dende plads i Israels historie. Hvordan skulle Messias kunne komme derfra?<\/p>\n\n\n\n
Filip fors\u00f8ger ikke at vinde diskussionen. Han svarer blot: \u00bbKom og se!\u00ab Det er en af evangeliets enkleste og st\u00e6rkeste invitationer. Den kristne tro begynder ikke alene med forklaringer, men med m\u00f8det med en person. Nathanael bliver ikke bedt om at l\u00e6gge sin fornuft til side. Han bliver bedt om at komme n\u00e6rmere og selv se.<\/p>\n\n\n\n
Denne bev\u00e6gelse kendetegner al sand s\u00f8gen efter Gud. Troen kr\u00e6ver ikke, at mennesket undertrykker sine indvendinger eller foregiver at v\u00e6re overbevist. Kristus t\u00e5ler, at vi kommer med vores tvivl, forbehold og fordomme. Det afg\u00f8rende er, om vi vil f\u00f8lge invitationen og tr\u00e6de frem for ham.<\/p>\n\n\n\n
Da Jesus ser Nathanael komme, siger han: \u00bbSe, d\u00e9r er sandelig en israelit, som er uden svig.\u00ab Nathanael bliver overrasket og sp\u00f8rger: \u00bbHvor kender du mig fra?\u00ab Jesus svarer: \u00bbF\u00f8r Filip kaldte p\u00e5 dig, s\u00e5 jeg dig, mens du var under figentr\u00e6et.\u00ab<\/p>\n\n\n\n
Vi f\u00e5r ikke at vide, hvad der var sket under figentr\u00e6et. Det m\u00e5 have v\u00e6ret noget, som kun Nathanael selv kendte betydningen af. M\u00e5ske havde han bedt, l\u00e6st i Skriften eller k\u00e6mpet med sine tanker. Evangeliet lader \u00f8jeblikket st\u00e5 skjult. Det vigtige er Jesu ord: Jeg s\u00e5 dig.<\/p>\n\n\n\n
Nathanael opdager, at han st\u00e5r over for en, der allerede kender ham. F\u00f8r han selv har forst\u00e5et, hvem Jesus er, har Jesus set ham. F\u00f8r han har taget sit f\u00f8rste skridt mod Kristus, har Kristus allerede haft sit blik rettet mod ham.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan begynder det kristne kald. Det udspringer ikke f\u00f8rst af menneskets beslutning om at s\u00f8ge Gud, men af Guds blik p\u00e5 mennesket. Vi kan opleve vores tro som en langsom vej gennem tvivl, erfaringer og valg. Bag denne vej st\u00e5r Kristus, som kendte os, f\u00f8r vi kendte ham, og som s\u00e5 os i de \u00f8jeblikke, ingen andre s\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Jesu ord om en israelit \u00bbuden svig\u00ab betyder ikke, at Nathanael var fejlfri. Det peger p\u00e5 hans oprigtighed. Han skjuler ikke sin skepsis og bruger ikke religi\u00f8se ord for at g\u00f8re et godt indtryk. Han siger, hvad han t\u00e6nker. Netop et s\u00e5dant menneske kan f\u00f8res videre, fordi sandheden allerede betyder mere for ham end hans eget omd\u00f8mme.<\/p>\n\n\n\n
Nathanaels svar kommer straks: \u00bbRabbi, du er Guds s\u00f8n, du er Israels konge!\u00ab Den skeptiske mand afl\u00e6gger en af evangeliets klare bekendelser til Jesus. Han er g\u00e5et fra sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt noget godt kan komme fra Nazaret, til bekendelsen af, at manden fra Nazaret er Guds s\u00f8n og Israels konge.<\/p>\n\n\n\n
Jesus lader ham dog forst\u00e5, at dette kun er begyndelsen: \u00bbDu skal f\u00e5 st\u00f8rre ting at se end det.\u00ab Derefter taler han om himlen, der skal \u00e5bne sig, og om Guds engle, der stiger op og stiger ned over Menneskes\u00f8nnen.<\/p>\n\n\n\n
Ordene leder tanken tilbage til patriarken Jakobs dr\u00f8m om stigen mellem himmel og jord. Jesus \u00e5benbarer, at han selv er forbindelsen mellem Gud og mennesket. I ham \u00e5bnes himlen. Den apostel, som f\u00f8rst studsede over Jesu jordiske hjemsted, f\u00e5r lovning p\u00e5 at se hans himmelske herlighed.<\/p>\n\n\n\n
Bartholom\u00e6us\u2019 vej begynder s\u00e5ledes med at blive set og kaldet. Derefter m\u00e5 han, som de \u00f8vrige apostle, f\u00f8lge Jesus gennem Galil\u00e6a og Jud\u00e6a. Han h\u00f8rer lignelserne, oplever helbredelserne og ser menneskem\u00e6ngderne samle sig omkring Herren. Han bliver ogs\u00e5 vidne til modstanden, lidelsen og korsf\u00e6stelsen. Efter opstandelsen st\u00e5r han blandt dem, der sendes ud for at g\u00f8re alle folkeslag til Jesu disciple.<\/p>\n\n\n\n
Efter pinsedagen forsvinder Bartholom\u00e6us n\u00e6sten helt ud af de bibelske skrifter. Det betyder ikke, at hans apostolske liv sluttede. Tv\u00e6rtimod begynder her den del af hans tjeneste, som blev udfoldet langt fra evangelisternes fort\u00e6llinger.<\/p>\n\n\n\n
Gamle kristne traditioner forbinder hans missionsvirksomhed med flere egne \u00f8st og syd for Romerriget. Indien, Arabien, Mesopotamien, Persien og Armenien n\u00e6vnes i forskellige kilder. N\u00e5r oldtidens forfattere taler om Indien, er det ikke altid muligt at afg\u00f8re, pr\u00e6cis hvilket geografisk omr\u00e5de de mener. Traditionerne kan derfor ikke uden videre samles til \u00e9n sikker rejsebeskrivelse.<\/p>\n\n\n\n
Den st\u00e6rkeste tradition knytter Bartholom\u00e6us til Armenien, hvor han sammen med apostlen Judas Thadd\u00e6us \u00e6res som en af landets f\u00f8rste evangelieforkyndere. Den armenske apostolske kirke betragter dem begge som sine grundl\u00e6ggere. Bartholom\u00e6us skal have forkyndt Kristus, omvendt mennesker og vakt de lokale magthaveres vrede.<\/p>\n\n\n\n
Beretningerne om hans d\u00f8d varierer. Den mest kendte fort\u00e6ller, at han blev fl\u00e5et levende og derefter halshugget. Andre gamle overleveringer taler om korsf\u00e6stelse eller halshugning. Vi kan ikke historisk efterpr\u00f8ve alle enkeltheder, men traditionerne er f\u00e6lles om det centrale: Bartholom\u00e6us gav sit liv som martyr for den Kristus, han havde bekendt.<\/p>\n\n\n\n
Den voldsomme tradition om Bartholom\u00e6us\u2019 d\u00f8d har sat sig tydelige spor i den kristne kunst. Han afbildes ofte med en kniv, redskabet for sit martyrium, eller med sin egen hud over armen.<\/p>\n\n\n\n
Det mest ber\u00f8mte eksempel findes i Michelangelos fremstilling af dommedag i Det Sixtinske Kapel. Her sidder Bartholom\u00e6us n\u00e6r Kristus og holder sin afhudede hud i h\u00e5nden. Ansigtet i huden regnes ofte for Michelangelos eget selvportr\u00e6t. Midt i v\u00e6rkets m\u00e6gtige skildring af dom, opstandelse og evighed har kunstneren muligvis lagt sit eget tr\u00e6tte og plagede ansigt i apostlens tomme hud.<\/p>\n\n\n\n
Billedet er barskt, men rummer en kristen pointe. Martyrens legeme kan mishandles, men mennesket tilh\u00f8rer Gud. B\u00f8dlerne kan tage huden, blodet og det jordiske liv, men de kan ikke udslette den identitet, Kristus har givet. Martyren vidner med hele sin tilv\u00e6relse om, at livet ikke ender ved d\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n
Bartholom\u00e6us\u2019 attribut b\u00f8r ikke f\u00f8re til en dyrkelse af det grusomme. Kirken fejrer ikke lidelsen for dens egen skyld. Den \u00e6rer k\u00e6rligheden og trofastheden, som ikke lod sig overvinde af volden. Martyrens sejr ligger ikke i hans smerte, men i at han holdt fast ved Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Bartholom\u00e6us h\u00f8rer ikke til blandt de apostle, der fylder mest i Det Nye Testamente. Peter taler og handler. Johannes st\u00e5r n\u00e6r korset og efterlader os et evangelium. Paulus rejser gennem den kendte verden og skriver breve til menighederne. Bartholom\u00e6us st\u00e5r langt mere stille i kilderne.<\/p>\n\n\n\n
Denne stilhed g\u00f8r ham ikke mindre betydningsfuld. Kirken blev ikke alene bygget af dem, hvis ord blev bevaret, og hvis rejser kunne kortl\u00e6gges. Den blev ogs\u00e5 bygget af m\u00e6nd og kvinder, der gik ud, forkyndte, d\u00f8bte, grundlagde menigheder og d\u00f8de uden at efterlade deres egen fort\u00e6lling.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan er det fortsat. Det meste af Kirkens liv b\u00e6res af mennesker, hvis navne aldrig bliver kendt uden for deres familie, sogn eller f\u00e6llesskab. De underviser b\u00f8rn, bes\u00f8ger syge, tager ansvar for gudstjenesten, beder for andre og holder fast ved troen gennem lange og vanskelige \u00e5r. De skriver sig ikke n\u00f8dvendigvis ind i historieb\u00f8gerne, men deres troskab er en del af Kirkens fundament.<\/p>\n\n\n\n
Bartholom\u00e6us minder os om, at et menneskes betydning ikke m\u00e5les i antallet af bevarede ord. Et helt liv kan rummes i et enkelt svar til Kristus og i den trofasthed, der f\u00f8lger efter.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 Bartholom\u00e6us\u2019 festdag st\u00e5r Filips ord stadig \u00e5bne: \u00bbKom og se!\u00ab De var rettet til en skeptisk mand, der ikke \u00f8nskede at lade sig narre. Han kom, han blev set af Kristus, og hans liv fik en ny retning.<\/p>\n\n\n\n
Kirken sender den samme invitation videre. Den beder ikke mennesker om at tro p\u00e5 afstand. Den kalder dem ind i m\u00f8det med Kristus: i evangeliet, i b\u00f8nnen, i Kirkens f\u00e6llesskab og i sakramenterne. Troen vokser, n\u00e5r mennesket vover at tr\u00e6de n\u00e6rmere.<\/p>\n\n\n\n
Bartholom\u00e6us begyndte med en indvending og endte med en bekendelse. Han kom for at unders\u00f8ge Jesus fra Nazaret og opdagede, at Jesus allerede kendte ham. Fra dette m\u00f8de voksede et apostelliv, som if\u00f8lge traditionen f\u00f8rte ham langt bort fra hans hjem og til sidst kostede ham livet.<\/p>\n\n\n\n
Den 24. august fejrer Kirken ikke f\u00f8rst og fremmest en fjern og g\u00e5defuld skikkelse. Den fejrer et menneske, der lod sig kalde, og som bar sin bekendelse til verdens yderste gr\u00e6nser: \u00bbRabbi, du er Guds s\u00f8n, du er Israels konge.\u00ab<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Festdag:<\/strong> 24. august<\/p>\n\n\n\n Navn:<\/strong> Bartholom\u00e6us betyder sandsynligvis \u00bbTalmais s\u00f8n\u00ab.<\/p>\n\n\n\n Omtale i Bibelen:<\/strong> N\u00e6vnes blandt Jesu tolv apostle i Matth\u00e6us-, Markus- og Lukasevangeliet samt Apostlenes Gerninger.<\/p>\n\n\n\n Nathanael:<\/strong> En gammel kirkelig tradition identificerer Bartholom\u00e6us med Nathanael, som Filip f\u00f8rte til Jesus. Identifikationen kan dog ikke fastsl\u00e5s med sikkerhed.<\/p>\n\n\n\n Bekendelse:<\/strong> Nathanael siger til Jesus: \u00bbRabbi, du er Guds s\u00f8n, du er Israels konge!\u00ab (Joh 1,49).<\/p>\n\n\n\n Mission:<\/strong> Gamle traditioner fort\u00e6ller, at Bartholom\u00e6us forkyndte evangeliet i blandt andet Armenien, Persien og egne, som blev betegnet som Indien.<\/p>\n\n\n\n Martyrium:<\/strong> If\u00f8lge den mest kendte tradition blev han fl\u00e5et levende og derefter halshugget. Andre overleveringer fort\u00e6ller anderledes om hans d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Kendetegn:<\/strong> Bartholom\u00e6us afbildes ofte med en kniv eller med sin afhudede hud som tegn p\u00e5 sit martyrium.<\/p>\n\n\n\n V\u00e6rnehelgen:<\/strong> Han regnes blandt andet som v\u00e6rnehelgen for garvere, bogbindere, slagtere og andre fag, der arbejder med skind og l\u00e6der.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 24. AUGUST \u00b7 Kirken fejrer apostlen Bartholom\u00e6us, der traditionelt identificeres med Nathanael. Han begyndte med skepsis, men m\u00f8det med Jesus f\u00f8rte ham til en klar bekendelse og et liv i evangeliets tjeneste.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22533,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Apostlen Bartholom\u00e6us drog if\u00f8lge gamle kirkelige traditioner ud som mission\u00e6r mod \u00f8st. Kniven er hans traditionelle kendetegn og henviser til beretningen om hans martyrium. Illustration: arnkilde.dk.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-22531","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-afventer-kategori"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22531","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22531"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22531\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22537,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22531\/revisions\/22537"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22533"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22531"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22531"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22531"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}FAKTA \u00b7 APOSTLEN BARTHOLOM\u00c6US<\/h2>\n\n\n\n