Det katolske pr\u00e6steskab er ikke et erhverv, som enhver frit kan v\u00e6lge. Det er en sakramental tjeneste, der modtages gennem Kirkens kald og biskoppens ordination. Det forklarer b\u00e5de kravene til pr\u00e6stekandidaten, c\u00f8libatet, muligheden for gifte pr\u00e6ster, Kirkens afvisning af kvindelig pr\u00e6stevielse og den s\u00e6rlige forbindelse mellem pr\u00e6st, biskop og pave.<\/p>\n\n\n\n
Pr\u00e6sten st\u00e5r ved alteret, forkynder evangeliet, d\u00f8ber, h\u00f8rer skriftem\u00e5l, salver de syge og ledsager mennesker gennem livets store overgange. Han m\u00f8der den nyf\u00f8dte ved d\u00f8befonten, brudeparret foran alteret, den syge ved sengen og familien omkring den afd\u00f8des kiste. Hans tjeneste er synlig i sognets hverdag, men den kan ikke forst\u00e5s alene ud fra de opgaver, han udf\u00f8rer. En katolsk pr\u00e6st er ikke blot ansat til at lede en menighed eller udf\u00f8re religi\u00f8se handlinger. Han er viet gennem et sakramente og indsat i en tjeneste, som Kirken mener at have modtaget fra Kristus og apostlene.<\/p>\n\n\n\n
Det er udgangspunktet for at forst\u00e5, hvem der kan blive pr\u00e6st. Uddannelse, menneskelige evner og \u00f8nsket om at g\u00f8re en indsats er n\u00f8dvendige, men de er ikke tilstr\u00e6kkelige. Kirken unders\u00f8ger, om kandidaten har et kald, om han er menneskeligt og \u00e5ndeligt egnet, og om biskoppen eller ordenssamfundets foresatte vil modtage ham. Ingen kan kr\u00e6ve at blive ordineret. Pr\u00e6stevielsen er ikke en rettighed, der f\u00f8lger af d\u00e5ben, en teologisk eksamen eller mange \u00e5rs arbejde i en menighed.<\/p>\n\n\n\n
Ordinationens sakramente har tre grader: biskop, pr\u00e6st og diakon. Biskoppen modtager ordinationens fylde og st\u00e5r som apostlenes efterf\u00f8lger med ansvar for at undervise, helligg\u00f8re og lede den del af Kirken, der er betroet ham. Pr\u00e6sterne er biskoppens medarbejdere og ud\u00f8ver deres tjeneste i f\u00e6llesskab med ham. Diakonerne vies til tjeneste for liturgien, ordet og n\u00e6stek\u00e6rligheden. De kan blandt andet d\u00f8be, pr\u00e6dike, forrette vielser og lede begravelser, mens de ikke kan fejre messen, h\u00f8re skriftem\u00e5l eller meddele de syges salvelse.<\/p>\n\n\n\n
En kommende pr\u00e6st ordineres f\u00f8rst til diakon. Det kaldes overgangsdiakonatet, fordi diakonvielsen f\u00f8rer frem mod pr\u00e6stevielsen. En permanent diakon ordineres derimod med henblik p\u00e5 at forblive diakon. Han kan v\u00e6re ugift eller gift og har ofte arbejde og familie ved siden af sin kirkelige tjeneste.<\/p>\n\n\n\n
En pr\u00e6stekandidat skal v\u00e6re d\u00f8bt og konfirmeret katolik. Han skal frit \u00f8nske ordinationen og have den n\u00f8dvendige tro, menneskelige modenhed, moralske karakter og psykiske og fysiske egnethed. Han skal kunne leve efter Kirkens l\u00e6re og disciplin og v\u00e6re villig til at lade sit liv forme af b\u00f8n, lydighed og tjeneste. Uddannelsen varer normalt flere \u00e5r og omfatter filosofi, teologi, bibelkundskab, kirkehistorie, liturgi og pastoral praksis. Dertil kommer den \u00e5ndelige og menneskelige dannelse, som skal hj\u00e6lpe kandidaten til at kende sig selv, leve med andre og b\u00e6re det ansvar, pr\u00e6stegerningen f\u00f8rer med sig.<\/p>\n\n\n\n
Seminariet er ikke en garanti for ordination. Kandidaten pr\u00f8ver sit kald, og Kirken pr\u00f8ver det sammen med ham. Undervejs kan han selv erkende, at pr\u00e6stelivet ikke er hans vej. Seminariets ledelse eller biskoppen kan ogs\u00e5 vurdere, at han ikke b\u00f8r forts\u00e6tte. En mand kan v\u00e6re oprigtigt troende, dygtig og vellidt uden at v\u00e6re egnet til pr\u00e6stegerningen.<\/p>\n\n\n\n
Den kirkelige lov understreger, at kandidaten skal v\u00e6re fri. Ingen m\u00e5 presses til at modtage ordinationen, og ingen m\u00e5 ordineres alene p\u00e5 grund af pr\u00e6stemangel eller forventninger fra familie og menighed. F\u00f8r pr\u00e6stevielsen foretages en samlet vurdering af kandidatens tro, d\u00f8mmekraft, livsf\u00f8relse, uddannelse og evne til at leve i tjeneste for andre. Som hovedregel skal han v\u00e6re fyldt 25 \u00e5r og have v\u00e6ret diakon i mindst seks m\u00e5neder. Kirkeretten, kann. 1024\u20131052<\/a><\/p>\n\n\n\n Nogle bliver pr\u00e6ster for et bisped\u00f8mme og knyttes til dette gennem ordinationen. Andre tilh\u00f8rer et ordenssamfund som jesuitterne, franciskanerne eller dominikanerne. En ordensbroder beh\u00f8ver ikke v\u00e6re pr\u00e6st, og en pr\u00e6st beh\u00f8ver ikke v\u00e6re munk. Ordensliv og pr\u00e6stevielse er to forskellige kald, selv om de kan forenes i samme person.<\/p>\n\n\n\n En gift mand kan under bestemte omst\u00e6ndigheder blive katolsk pr\u00e6st. Det overrasker mange, fordi det katolske pr\u00e6steskab i Danmark og resten af den vestlige verden forbindes med c\u00f8libatet. I den latinske del af Kirken v\u00e6lges pr\u00e6stekandidater normalt blandt ugifte m\u00e6nd, der frivilligt lover at leve ugift og i seksuel afholdenhed. C\u00f8libatet er en kirkelig disciplin og ikke en ufravigelig betingelse for, at en ordination kan v\u00e6re gyldig. <\/p>\n\n\n\n Kirken ser c\u00f8libatet som et tegn p\u00e5, at pr\u00e6sten stiller hele sit liv til r\u00e5dighed for Gud og den menighed, han skal tjene. Det peger samtidig frem mod det evige liv, hvor mennesket if\u00f8lge Kristi ord hverken gifter sig eller bortgiftes. C\u00f8libatet er dermed mere end en praktisk ordning, der skal sikre, at pr\u00e6sten har tid til sit arbejde. Det er en livsform, som skal udtrykke pr\u00e6stens hengivelse til Kristus og Kirken. Den kan kun leves sandt, hvis den modtages frit og b\u00e6res af et modent \u00e5ndeligt liv.<\/p>\n\n\n\n Der findes gifte pr\u00e6ster i den latinske Kirke. Gifte pr\u00e6ster fra den anglikanske kirke og visse andre kristne kirkesamfund, som bliver optaget i den katolske Kirke, kan efter en individuel vurdering og med s\u00e6rlig tilladelse ordineres som katolske pr\u00e6ster. De forts\u00e6tter deres \u00e6gteskab og familieliv efter ordinationen. Der er tale om undtagelser fra den almindelige latinske disciplin og ikke om en oph\u00e6velse af c\u00f8libatet.<\/p>\n\n\n\n De katolske \u00f8stkirker har gennem \u00e5rhundreder bevaret en anden disciplin. Her kan gifte m\u00e6nd ordineres til diakoner og pr\u00e6ster. Biskopper v\u00e6lges blandt ugifte pr\u00e6ster, ofte munke. En \u00f8stkatolsk pr\u00e6st kan s\u00e5ledes v\u00e6re gift og have b\u00f8rn, uden at hans pr\u00e6steskab af den grund er mindre katolsk eller mindre gyldigt. Den katolske Kirke rummer begge traditioner og anerkender dem som legitime.<\/p>\n\n\n\n F\u00e6lles for \u00f8st og vest er, at \u00e6gteskabet skal v\u00e6re indg\u00e5et f\u00f8r ordinationen. En mand, der allerede er ordineret, kan ikke senere gifte sig. En ugift pr\u00e6st kan alts\u00e5 ikke beslutte at indg\u00e5 \u00e6gteskab, mens han forts\u00e6tter sin pr\u00e6stetjeneste. En gift pr\u00e6st kan som hovedregel heller ikke gifte sig igen, hvis hans hustru d\u00f8r. Den Katolske Kirkes Katekismus, nr. 1579\u20131580<\/a><\/p>\n\n\n\n En gift mand kan ogs\u00e5 ordineres til permanent diakon i den latinske Kirke. Her kr\u00e6ves hustruens samtykke, fordi ordinationen f\u00e5r betydning for hele familiens liv. Er manden ugift ved diakonvielsen, forpligter han sig til at forblive ugift. Det samme g\u00e6lder som hovedregel en gift diakon, der senere bliver enkemand.<\/p>\n\n\n\n Kirkeretten fastsl\u00e5r, at kun en d\u00f8bt mand gyldigt kan modtage ordinationens sakramente. Det g\u00e6lder ordination til diakon, pr\u00e6st og biskop. Begrundelsen er ikke, at kvinder skulle v\u00e6re mindre v\u00e6rd, mindre troende eller ude af stand til at undervise og lede. Kvinder og m\u00e6nd har samme menneskelige v\u00e6rdighed og den samme grundl\u00e6ggende v\u00e6rdighed gennem d\u00e5ben. Kvinder har fra Kirkens f\u00f8rste tid haft afg\u00f8rende betydning som trosvidner, martyrer, teologer, ordensstiftere, mission\u00e6rer og l\u00e6rere.<\/p>\n\n\n\n Den katolske begrundelse er forankret i forst\u00e5elsen af sakramentet og den apostolske tradition. Kristus kaldte m\u00e6nd til kredsen af de tolv apostle, og Kirken har gennem sin historie ordineret m\u00e6nd som biskopper og pr\u00e6ster i apostlenes efterf\u00f8lgelse. Samtidig handlede Kristus p\u00e5 flere omr\u00e5der friere over for tidens skikke, end det var almindeligt. Han talte offentligt med kvinder, modtog dem blandt sine disciple og lod kvinder v\u00e6re de f\u00f8rste vidner til opstandelsen. Maria Magdalene blev sendt til apostlene med budskabet om, at Herren var opstanden. Alligevel blev hun og de \u00f8vrige kvinder omkring Jesus ikke optaget blandt de tolv.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r pr\u00e6sten fejrer sakramenterne, handler han ikke alene p\u00e5 egne vegne eller p\u00e5 menighedens vegne. I messen og ved meddelelsen af syndsforladelsen handler han in persona Christi<\/em> \u2013 i Kristi person. Pr\u00e6sten er i den sakramentale handling et synligt tegn p\u00e5 Kristus, der giver sig selv til Kirken. Kirkens tradition omtaler her Kristus som brudgommen og Kirken som hans brud. Dette billede udg\u00f8r en del af begrundelsen, men st\u00e5r ikke alene. Det indg\u00e5r i en samlet forst\u00e5else af Kristi valg af apostlene, den ubrudte kirkelige praksis og pr\u00e6steembedets sakramentale karakter.<\/p>\n\n\n\n Pave Johannes Paul II fastslog i 1994, at Kirken ikke har myndighed til at meddele pr\u00e6stevielse til kvinder, og at denne l\u00e6re skal fastholdes endeligt af alle troende. Ordene var valgt med omhu. Paven fremstillede ikke afvisningen som en tidsbestemt kirkelig regel, der frit kan \u00e6ndres. Han erkl\u00e6rede, at Kirken ikke anser sig for bemyndiget til at \u00e6ndre den ordning, den har modtaget fra Kristus. Ordinatio sacerdotalis<\/em><\/a><\/p>\n\n\n\n Denne l\u00e6re er vanskelig at forst\u00e5 for mennesker, der betragter pr\u00e6steembedet som en ledende stilling, hvor adgangen b\u00f8r v\u00e6re den samme for begge k\u00f8n. Kirken opfatter ordinationen som noget andet end en karriere eller adgang til kirkelig magt. Forskellige tjenester er ikke udtryk for forskellig menneskelig v\u00e6rdi. Maria, Jesu mor, st\u00e5r h\u00f8jere i Kirkens tro og fromhed end enhver pr\u00e6st og biskop, selv om hun aldrig modtog ordinationens sakramente.<\/p>\n\n\n\n Afvisningen af kvindelig pr\u00e6stevielse betyder heller ikke, at alle kirkelige lederposter er forbeholdt pr\u00e6ster. Kvinder kan v\u00e6re teologer, dommere ved kirkelige domstole, kanslere, undervisere, \u00f8konomiske og administrative ledere samt medlemmer af kirkelige r\u00e5d. Kvinder kan ogs\u00e5 varetage ledende stillinger i den romerske kurie. Ordination og kirkelig ledelse er ikke i alle tilf\u00e6lde knyttet sammen.<\/p>\n\n\n\n Kvindelige diakoner m\u00e5 behandles s\u00e6rskilt. I oldkirken fandtes kvinder, som blev kaldt diakonisser. De bistod blandt andet ved d\u00e5b af voksne kvinder, underviste kvindelige d\u00e5bskandidater og bes\u00f8gte syge. Historikere og teologer dr\u00f8fter fortsat, om de modtog en sakramental ordination svarende til de mandlige diakoners, eller om der var tale om en s\u00e6rlig kirkelig velsignelse og tjeneste.<\/p>\n\n\n\n Kirken har nedsat flere kommissioner til at unders\u00f8ge de historiske og teologiske forhold. Unders\u00f8gelserne har ikke f\u00f8rt til indf\u00f8relsen af et sakramentalt kvindeligt diakonat. Efter den g\u00e6ldende kirkeret kan kun en d\u00f8bt mand modtage ordinationen, og det omfatter ogs\u00e5 diakonvielsen. Samtidig er l\u00e6ren om kvindelig pr\u00e6stevielse afgjort med en anden og langt mere endelig formulering end den fortsatte teologiske unders\u00f8gelse af oldkirkens diakonisser. De to emner b\u00f8r derfor ikke uden videre behandles som fuldst\u00e6ndig identiske. Vatikanet oplyste i 2024, at arbejdet med kvindediakonatets historiske og teologiske sider forts\u00e6tter, selv om tiden ikke blev anset for moden til at indf\u00f8re et kvindeligt diakonat. Vatikanets meddelelse om kvindediakonatet<\/a><\/p>\n\n\n\n Kvinder kan allerede varetage en r\u00e6kke liturgiske og pastorale tjenester som lektor, akolyt, kateket, ekstraordin\u00e6r kommunionsuddeler og pastoral medarbejder. Disse tjenester er ikke grader af ordinationens sakramente.<\/p>\n\n\n\n Paven er biskop af Rom og apostlen Peters efterf\u00f8lger. Det er kardinalerne under 80 \u00e5r, der v\u00e6lger ham, men den valgte beh\u00f8ver ikke selv at v\u00e6re kardinal. Valgreglerne siger heller ikke, at han p\u00e5 forh\u00e5nd skal v\u00e6re pr\u00e6st eller biskop. Da paven n\u00f8dvendigvis er biskop af Rom, skal den valgte v\u00e6re en mand, der kan modtage en gyldig bispevielse. I praksis betyder det, at han skal v\u00e6re en d\u00f8bt katolsk mand, som ikke er forhindret i at modtage ordinationen.<\/p>\n\n\n\n Hvis den valgte allerede er biskop, bliver han pave, n\u00e5r han frit accepterer et gyldigt valg. Hvis han endnu ikke er biskop, skal han bispevies straks. En l\u00e6gmand, der blev valgt og accepterede valget, m\u00e5tte derfor f\u00f8rst modtage de ordinationer, der f\u00f8rer frem til bispeembedet. Muligheden findes i den kirkelige ordning, men den er i nutiden yderst usandsynlig. Gennem mange \u00e5rhundreder er paven blevet valgt blandt kardinalerne, som i dag n\u00e6sten alle er biskopper. Kirkeretten, kan. 332<\/a><\/p>\n\n\n\n Mens en mand i princippet kan bev\u00e6ge sig fra l\u00e6gstanden til Kirkens h\u00f8jeste embede, kan en gyldigt ordineret pr\u00e6st aldrig f\u00e5 selve ordinationen slettet. Han kan miste den gejstlige stand og retten til at virke som pr\u00e6st, men ordinationens sakramentale pr\u00e6g best\u00e5r. Kirken l\u00e6rer, at ordinationen s\u00e6tter et uudsletteligt \u00e5ndeligt m\u00e6rke. Den kan ikke gentages, udl\u00f8be eller tr\u00e6kkes tilbage, som man opsiger en ans\u00e6ttelse.<\/p>\n\n\n\n En pr\u00e6st kan selv anmode om at blive l\u00f8st fra den gejstlige stands rettigheder og forpligtelser. Han kan ogs\u00e5 afskediges som straf efter alvorlige forbrydelser eller grove brud p\u00e5 sine pr\u00e6stelige forpligtelser. I daglig tale bruges ofte udtrykket, at pr\u00e6sten bliver \u00bblaiceret\u00ab. Mere pr\u00e6cist mister han den gejstlige stand.<\/p>\n\n\n\n Efter tabet af den gejstlige stand m\u00e5 han ikke l\u00e6ngere fungere offentligt som pr\u00e6st, fejre messe for en menighed, h\u00f8re skriftem\u00e5l eller varetage et kirkeligt embede. Han oph\u00f8rer samtidig med at have de rettigheder og pligter, der f\u00f8lger af den gejstlige stand. Forpligtelsen til c\u00f8libat oph\u00f8rer dog ikke automatisk. En s\u00e6rskilt pavelig dispensation er n\u00f8dvendig, hvis han skal kunne indg\u00e5 et gyldigt katolsk \u00e6gteskab.<\/p>\n\n\n\n Der findes en s\u00e6rlig undtagelse, som tydeligt viser forskellen mellem ordinationen og tilladelsen til at ud\u00f8ve den. Hvis et menneske befinder sig i d\u00f8dsfare, kan en tidligere pr\u00e6st gyldigt og lovligt h\u00f8re den d\u00f8endes skriftem\u00e5l og meddele syndsforladelse. Det g\u00e6lder, selv om pr\u00e6sten ellers er frataget enhver ret til at ud\u00f8ve sin tjeneste. I d\u00f8ds\u00f8jeblikket vejer omsorgen for menneskets frelse tungere end de kirkeretlige begr\u00e6nsninger.<\/p>\n\n\n\nC\u00f8libatet og de gifte pr\u00e6ster<\/h2>\n\n\n\n
Hvorfor pr\u00e6stevielsen er forbeholdt m\u00e6nd<\/h2>\n\n\n\n
Fra pr\u00e6st til pave \u2013 og tilbage til l\u00e6gstanden<\/h2>\n\n\n\n