En separation eller borgerlig skilsmisse kan v\u00e6re b\u00e5de n\u00f8dvendig og moralsk forsvarlig, n\u00e5r et samliv er blevet \u00f8del\u00e6ggende eller farligt. Men hvis \u00e6gteskabet blev gyldigt indg\u00e5et og efter vielsen fuldbyrdet gennem \u00e6gteskabeligt samleje, best\u00e5r \u00e6gteskabsb\u00e5ndet, selv om \u00e6gtef\u00e6llerne ikke l\u00e6ngere lever sammen. Kirken mener ikke at have myndighed til at opl\u00f8se det, som Gud har sammenf\u00f8jet.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r et \u00e6gteskab bryder sammen, taler vi normalt om skilsmisse, som om ordet d\u00e6kkede hele virkeligheden. I den katolske \u00e6gteskabsordning er det n\u00f8dvendigt at skelne mellem samlivet, den borgerlige \u00e6gteskabsordning og det \u00e6gteskabsb\u00e5nd, som opst\u00e5r ved et gyldigt kirkeligt \u00e6gteskab. Staten kan bringe \u00e6gteskabets borgerlige retsvirkninger til oph\u00f8r. Den kan fastl\u00e6gge for\u00e6ldremyndighed, samv\u00e6r, boligforhold, underholdsbidrag, formue og g\u00e6ld. Kirken anerkender, at en borgerlig skilsmisse kan v\u00e6re n\u00f8dvendig for at beskytte den ene \u00e6gtef\u00e6lle, b\u00f8rnene eller familiens juridiske og \u00f8konomiske forhold. Men staten kan efter katolsk opfattelse ikke opl\u00f8se det sakramentale \u00e6gteskabsb\u00e5nd. Dette b\u00e5nd beror ikke alene p\u00e5 statens lovgivning eller p\u00e5 \u00e6gtef\u00e6llernes fortsatte \u00f8nske om at leve sammen. Det afg\u00f8rende er, om der fra begyndelsen blev indg\u00e5et et gyldigt \u00e6gteskab.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r en d\u00f8bt mand og en d\u00f8bt kvinde gyldigt har givet hinanden deres samtykke, og \u00e6gteskabet efter vielsen er blevet fuldbyrdet gennem \u00e6gteskabeligt samleje, er de bundet til hinanden, indtil d\u00f8den skiller dem. At \u00e6gteskabet er fuldbyrdet, betyder i kirkeretten, at \u00e6gtef\u00e6llerne efter vielsen har haft et \u00e6gteskabeligt samleje, som efter sin natur er egnet til at f\u00e5 b\u00f8rn. P\u00e5 kirkerettens latin kaldes det matrimonium ratum et consummatum<\/em> \u2013 et gyldigt indg\u00e5et og fuldbyrdet \u00e6gteskab. Kirkerettens canon 1141 fastsl\u00e5r, at et s\u00e5dant \u00e6gteskab mellem d\u00f8bte ikke kan opl\u00f8ses af nogen menneskelig magt eller af nogen anden grund end d\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n Det kan forekomme h\u00e5rdt, n\u00e5r k\u00e6rligheden er borte, eller n\u00e5r den ene \u00e6gtef\u00e6lle er blevet svigtet og forladt. Kirkens l\u00e6re begynder imidlertid ikke med kirkeretten. Den begynder med Jesu ord. Da faris\u00e6erne sp\u00f8rger Jesus, om en mand har lov til at skille sig fra sin hustru, f\u00f8rer han dem tilbage til skabelsen: \u00bbDerfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de to bliver \u00e9t k\u00f8d.\u00ab Derefter tilf\u00f8jer han: \u00bbHvad Gud alts\u00e5 har sammenf\u00f8jet, m\u00e5 et menneske ikke adskille.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Ordene findes i Matth\u00e6usevangeliet 19 og tilsvarende i Markusevangeliet 10. Jesus afviser forestillingen om, at Moses\u2019 tilladelse til skilsmisse udtrykker Guds oprindelige vilje. Tilladelsen blev givet p\u00e5 grund af menneskenes h\u00e5rdhjertethed, siger han. Fra begyndelsen var manden og kvinden kaldet til at blive \u00e9t k\u00f8d. Markusevangeliet gengiver Jesu konklusion uden omsv\u00f8b: Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, beg\u00e5r \u00e6gteskabsbrud mod hende. Det samme g\u00e6lder en kvinde, der forlader sin mand og gifter sig med en anden. I F\u00f8rste Korintherbrev videref\u00f8rer Paulus denne l\u00e6re: Hvis \u00e6gtef\u00e6ller g\u00e5r fra hinanden, skal de forblive ugifte eller s\u00f8ge forsoning.<\/p>\n\n\n\n Matth\u00e6usevangeliet indeholder den s\u00e5kaldte undtagelsesklausul, \u00bbbortset fra utugt\u00ab. I flere protestantiske traditioner er ordene blevet fortolket som en adgang til skilsmisse og nyt \u00e6gteskab efter utroskab. Det gr\u00e6ske ord porneia<\/em> er blevet fortolket p\u00e5 forskellige m\u00e5der og kan blandt andet betegne et ulovligt \u00e6gteskabeligt forhold. Den katolske tradition har ikke forst\u00e5et Matth\u00e6usevangeliets formulering som en tilladelse til at opl\u00f8se et gyldigt \u00e6gteskab og indg\u00e5 et nyt. Utroskab kan give grundlag for separation, men opl\u00f8ser ikke i sig selv \u00e6gteskabsb\u00e5ndet.<\/p>\n\n\n\n Kirken opfatter uopl\u00f8seligheden som en l\u00e6re, den har modtaget fra Kristus, og ikke som en regel, den selv har indf\u00f8rt og siden kan \u00e6ndre. Hverken en pave, en biskop eller en kirkelig domstol kan tilsides\u00e6tte Jesu ord og opl\u00f8se et gyldigt sakramentalt \u00e6gteskab, der er blevet fuldbyrdet gennem \u00e6gteskabeligt samleje.<\/p>\n\n\n\n I det moderne samfund opfattes \u00e6gteskabet ofte som en juridisk og f\u00f8lelsesm\u00e6ssig aftale mellem to mennesker. N\u00e5r k\u00e6rligheden eller samlivet oph\u00f8rer, kan aftalen opsiges. Den katolske forst\u00e5else g\u00e5r l\u00e6ngere. \u00c6gteskabet er en pagt, hvor manden og kvinden uden forbehold giver sig selv til hinanden. Kirkerettens canon 1055 beskriver \u00e6gteskabet som et livsf\u00e6llesskab, der af sin natur er rettet mod \u00e6gtef\u00e6llernes bedste og mod at f\u00e5 og opdrage b\u00f8rn. Mellem d\u00f8bte er denne pagt samtidig et sakramente. \u00c6gteskabets v\u00e6sentlige egenskaber er enhed og uopl\u00f8selighed, fastsl\u00e5r canon 1056.<\/p>\n\n\n\n Det Andet Vatikankoncil beskriver i Gaudium et spes<\/em> \u00e6gteskabet som et inderligt f\u00e6llesskab af liv og k\u00e6rlighed, der opst\u00e5r gennem en uigenkaldelig personlig samtykkehandling. \u00c6gtef\u00e6llerne overgiver og modtager hinanden, og der opst\u00e5r en forbindelse, som ikke alene afh\u00e6nger af deres skiftende f\u00f8lelser eller vilje. \u00c6gtef\u00e6llernes ja er s\u00e5ledes ikke et l\u00f8fte om at fors\u00f8ge, s\u00e5 l\u00e6nge forholdet fungerer. Det er et l\u00f8fte om troskab i medgang og modgang, i sygdom og sundhed, alle livets dage.<\/p>\n\n\n\n \u00c6gteskabet er samtidig et synligt tegn p\u00e5 Kristi troskab mod Kirken. Paulus sammenligner i Efeserbrevet forholdet mellem mand og hustru med forholdet mellem Kristus og Kirken. Kristus forlader ikke sin Kirke, n\u00e5r den svigter ham. \u00c6gteskabets troskab skal afspejle denne k\u00e6rlighed, som ikke tr\u00e6kkes tilbage, n\u00e5r den m\u00f8der modstand. Katekismen l\u00e6rer derfor, at \u00e6gteskabsb\u00e5ndet er oprettet af Gud selv. Et gyldigt sakramentalt \u00e6gteskab, der er blevet fuldbyrdet gennem \u00e6gteskabeligt samleje, kan ikke opl\u00f8ses.<\/p>\n\n\n\n Det betyder ikke, at ethvert menneske, hvis \u00e6gteskab ender med en skilsmisse, har den samme moralske skyld. Der er forskel p\u00e5 den, der svigter og forlader sin familie, og den, der bliver forladt eller m\u00e5 flygte fra vold og overgreb. Den uskyldige \u00e6gtef\u00e6lle har ikke n\u00f8dvendigvis nogen moralsk skyld for skilsmissen, og den borgerlige skilsmisse kan v\u00e6re det eneste middel til at sikre n\u00f8dvendige rettigheder og beskytte b\u00f8rnene.<\/p>\n\n\n\n Uopl\u00f8selighed betyder ikke, at en \u00e6gtef\u00e6lle skal blive boende sammen med et menneske, der ud\u00f8ver vold, beg\u00e5r overgreb, uds\u00e6tter familien for alvorlig psykisk nedbrydning eller bringer b\u00f8rnene i fare. Kirken kr\u00e6ver ikke, at man bliver i et truende eller \u00f8del\u00e6ggende samliv for at bevise sin troskab mod \u00e6gteskabets sakramente. I s\u00e5danne tilf\u00e6lde kan en separation v\u00e6re b\u00e5de n\u00f8dvendig og moralsk forsvarlig.<\/p>\n\n\n\n Kirkeretten giver mulighed for separation, n\u00e5r en \u00e6gtef\u00e6lle alvorligt bringer den anden eller b\u00f8rnene i fysisk eller psykisk fare eller p\u00e5 anden m\u00e5de g\u00f8r samlivet urimeligt vanskeligt. I en akut situation kan den truede \u00e6gtef\u00e6lle forlade hjemmet med det samme. Ved utroskab kan den uskyldige part have ret til at afbryde samlivet, selv om Kirken opfordrer til tilgivelse og forsoning, n\u00e5r det er muligt og forsvarligt. Retten til separation efter utroskab afh\u00e6nger af de konkrete forhold og kan blandt andet v\u00e6re ber\u00f8rt, hvis utroskaben allerede er blevet tilgivet eller accepteret.<\/p>\n\n\n\n En borgerlig skilsmisse kan v\u00e6re n\u00f8dvendig for at f\u00e5 fastlagt for\u00e6ldremyndighed, samv\u00e6r, underholdsbidrag, boligforhold og \u00f8konomiske forpligtelser eller for at opn\u00e5 beskyttelse mod en voldelig \u00e6gtef\u00e6lle. Den fraskilte katolik er ikke ekskommunikeret og bliver ikke i sig selv udelukket fra sakramenterne, fordi \u00e6gteskabet er endt med separation og borgerlig skilsmisse.<\/p>\n\n\n\n Johannes Paul II fremh\u00e6vede i Familiaris consortio<\/em> den s\u00e6rlige troskab hos mennesker, der uretf\u00e6rdigt er blevet forladt, men som af hensyn til det best\u00e5ende \u00e6gteskabsb\u00e5nd undlader at indg\u00e5 en ny forbindelse. De skal ikke betragtes som mennesker i udkanten af Kirken. De skal st\u00f8ttes af menigheden og har adgang til sakramenterne. Den borgerlige skilsmisse kan alts\u00e5 bringe samlivet til oph\u00f8r, men den g\u00f8r ikke i sig selv den fraskilte fri til at indg\u00e5 et nyt \u00e6gteskab. Hvis det f\u00f8rste \u00e6gteskab var gyldigt, best\u00e5r b\u00e5ndet, selv om \u00e6gtef\u00e6llerne ikke l\u00e6ngere kan leve sammen.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r et \u00e6gteskab bryder sammen, kan der opst\u00e5 tvivl om, hvorvidt det overhovedet blev gyldigt indg\u00e5et. En kirkelig domstol kan da unders\u00f8ge forholdene p\u00e5 det tidspunkt, hvor \u00e6gtef\u00e6llerne gav hinanden deres samtykke. Domstolen opl\u00f8ser ikke et \u00e6gteskab, som engang var gyldigt. Den afg\u00f8r, om en n\u00f8dvendig foruds\u00e6tning manglede fra begyndelsen.<\/p>\n\n\n\n Det, der ofte kaldes en kirkelig annullation, b\u00f8r mere pr\u00e6cist kaldes en ugyldighedserkl\u00e6ring. Kirken g\u00f8r ikke et \u00e6gteskab ugyldigt med tilbagevirkende kraft. Den fastsl\u00e5r efter en unders\u00f8gelse, at der aldrig opstod et gyldigt \u00e6gteskabsb\u00e5nd. Forskellen er afg\u00f8rende. En kirkelig domstol kan ikke oph\u00e6ve et gyldigt \u00e6gteskab, fordi det senere blev ulykkeligt. Den kan alene unders\u00f8ge, om \u00e6gteskabet var gyldigt fra begyndelsen.<\/p>\n\n\n\n Et \u00e6gteskab kan v\u00e6re ugyldigt, hvis en af parterne ikke havde den n\u00f8dvendige d\u00f8mmekraft til at forst\u00e5 \u00e6gteskabets v\u00e6sentlige rettigheder og forpligtelser, eller hvis personen p\u00e5 grund af alvorlige psykiske forhold ikke var i stand til at p\u00e5tage sig dem. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re ugyldigt, hvis samtykket blev fremtvunget ved alvorlig frygt, hvis en af parterne bevidst udelukkede troskab, b\u00f8rn eller \u00e6gteskabets livsvarige karakter, eller hvis samtykket blev opn\u00e5et gennem alvorligt bedrag. Der kan desuden have eksisteret en kirkeretlig hindring. Den ene kan allerede have v\u00e6ret bundet af et tidligere \u00e6gteskab, eller et \u00e6gteskab med en katolik kan v\u00e6re blevet indg\u00e5et uden den foreskrevne kirkelige form og uden den n\u00f8dvendige dispensation.<\/p>\n\n\n\n Hverken barnl\u00f8shed eller sterilitet g\u00f8r i sig selv et \u00e6gteskab ugyldigt. Kirkeretten fastsl\u00e5r udtrykkeligt, at sterilitet hverken forbyder eller ugyldigg\u00f8r et \u00e6gteskab. Det samme g\u00e6lder, hvis en \u00e6gtef\u00e6lle lader sig sterilisere efter vielsen: Sterilisationen opl\u00f8ser ikke \u00e6gteskabsb\u00e5ndet og giver ikke automatisk den anden \u00e6gtef\u00e6lle ret til en kirkelig skilsmisse eller til at indg\u00e5 et nyt \u00e6gteskab.<\/p>\n\n\n\n En direkte sterilisation, der v\u00e6lges for at forhindre b\u00f8rn, strider mod Kirkens l\u00e6re og kan v\u00e6re et alvorligt svigt af den anden \u00e6gtef\u00e6lle, is\u00e6r hvis beslutningen tr\u00e6ffes uden dennes viden. Dette skal skelnes fra en n\u00f8dvendig behandling af en alvorlig sygdom, hvor tabet af frugtbarheden ikke er form\u00e5let, men en u\u00f8nsket f\u00f8lge af behandlingen. En sterilisation foretaget efter vielsen g\u00f8r ikke med tilbagevirkende kraft \u00e6gteskabet ugyldigt, men den kan indg\u00e5 i vurderingen af, hvad personen allerede ville, da samtykket blev givet.<\/p>\n\n\n\n Hvis en sterilisation blev skjult f\u00f8r vielsen, kan en kirkelig domstol unders\u00f8ge, om den anden part blev udsat for et alvorligt bedrag om et forhold, der efter sin natur kunne forstyrre \u00e6gteskabet alvorligt. Sagen kan ogs\u00e5 v\u00e6re relevant, hvis personen allerede ved vielsen havde besluttet aldrig at f\u00e5 b\u00f8rn og bevidst udelukkede \u00e6gteskabets \u00e5benhed for b\u00f8rn. Det er ikke selve steriliteten, der i s\u00e5 fald g\u00f8r \u00e6gteskabet ugyldigt. Det mulige problem ligger i bedraget eller i det mangelfulde samtykke. En sterilisation foretaget efter vielsen kan v\u00e6re et tegn p\u00e5, at beslutningen om at udelukke b\u00f8rn fandtes fra begyndelsen, men den er ikke i sig selv et tilstr\u00e6kkeligt bevis.<\/p>\n\n\n\n Det er heller ikke tilstr\u00e6kkeligt, at \u00e6gteskabet blev ulykkeligt, at \u00e6gtef\u00e6llerne voksede fra hinanden, eller at den ene senere var utro. Senere handlinger kan v\u00e6re tegn p\u00e5, hvad en person ville eller var i stand til, da \u00e6gteskabet blev indg\u00e5et, men det afg\u00f8rende er samtykket og foruds\u00e6tningerne p\u00e5 vielsestidspunktet.<\/p>\n\n\n\n En ugyldighedserkl\u00e6ring betyder ikke, at forholdet, b\u00f8rnene eller de f\u00e6lles \u00e5r var uden betydning. B\u00f8rn f\u00f8dt i et \u00e6gteskab, der senere erkl\u00e6res ugyldigt, er fuldt ud legitime. Afg\u00f8relsen ang\u00e5r alene, om det bindende \u00e6gteskabelige samtykke var til stede fra begyndelsen.<\/p>\n\n\n\n Pave Frans forenklede i 2015 behandlingen af ugyldighedssager med dokumentet Mitis Iudex Dominus Iesus<\/em>. Form\u00e5let var at g\u00f8re processen mere tilg\u00e6ngelig og mindre langvarig uden at \u00e6ndre l\u00e6ren om \u00e6gteskabets uopl\u00f8selighed. Der findes b\u00e5de en almindelig proces og, i s\u00e6rligt klare sager, en kortere proces under biskoppens ansvar. Udgangspunktet er fortsat, at et indg\u00e5et \u00e6gteskab anses for gyldigt, indtil det modsatte er bevist.<\/p>\n\n\n\n Det er vigtigt at formulere Kirkens l\u00e6re pr\u00e6cist. Det er ikke ethvert \u00e6gteskab, som under alle omst\u00e6ndigheder kun kan opl\u00f8ses ved d\u00f8den. Det absolut uopl\u00f8selige er et gyldigt sakramentalt \u00e6gteskab mellem to d\u00f8bte, som efter vielsen er blevet fuldbyrdet gennem \u00e6gteskabeligt samleje.<\/p>\n\n\n\n Et gyldigt sakramentalt \u00e6gteskab, som aldrig er blevet fuldbyrdet gennem \u00e6gteskabeligt samleje, kan i ganske s\u00e6rlige tilf\u00e6lde opl\u00f8ses af paven efter en kirkelig unders\u00f8gelse. Det kr\u00e6ver en retf\u00e6rdig grund og kan ske efter anmodning fra begge \u00e6gtef\u00e6ller eller fra den ene, selv om den anden ikke \u00f8nsker opl\u00f8sningen.<\/p>\n\n\n\n Et \u00e6gteskab, hvor mindst den ene af parterne ikke var d\u00f8bt, kan v\u00e6re gyldigt, men er ikke sakramentalt. Et s\u00e5dant \u00e6gteskab kan under bestemte betingelser opl\u00f8ses til fordel for troen. Her findes blandt andet det paulinske privilegium, som bygger p\u00e5 F\u00f8rste Korintherbrev 7,12-15. Hvis to ud\u00f8bte har v\u00e6ret gift, og den ene senere bliver d\u00f8bt, kan \u00e6gteskabet i visse tilf\u00e6lde opl\u00f8ses, hvis den ud\u00f8bte part forlader den d\u00f8bte eller n\u00e6gter at leve fredeligt sammen uden at kr\u00e6nke dennes tro. Det foruds\u00e6tter samtidig, at den d\u00f8bte ikke efter sin d\u00e5b selv har givet den anden en retf\u00e6rdig grund til at forlade samlivet.<\/p>\n\n\n\n Der findes ogs\u00e5 en besl\u00e6gtet kirkelig ordning, der almindeligvis kaldes opl\u00f8sning til fordel for troen eller det petrinske privilegium. Her kan paven i bestemte tilf\u00e6lde opl\u00f8se et ikke-sakramentalt \u00e6gteskab. Disse muligheder er ikke skilsmisser fra gyldige og fuldbyrdede sakramentale \u00e6gteskaber. De g\u00e6lder \u00e6gteskaber, som ikke b\u00e5de er sakramentale og fuldbyrdede. N\u00e5r en \u00e6gtef\u00e6lle d\u00f8r, oph\u00f8rer \u00e6gteskabsb\u00e5ndet, og den efterlevende er fri til at gifte sig igen, hvis der ikke findes andre hindringer.<\/p>\n\n\n\n Det vanskeligste pastorale sp\u00f8rgsm\u00e5l opst\u00e5r, n\u00e5r en borgerligt fraskilt katolik har indg\u00e5et et nyt borgerligt \u00e6gteskab uden f\u00f8rst at have f\u00e5et en kirkelig ugyldighedserkl\u00e6ring. Personen er ikke udst\u00f8dt af Kirken. Han eller hun er fortsat d\u00f8bt og skal opfordres til at deltage i messen, h\u00f8re Guds ord, bede, tage del i menighedens liv, ud\u00f8ve n\u00e6stek\u00e6rlighed og lade b\u00f8rnene vokse op i troen. Det nye forhold kan dog ikke anerkendes som et sakramentalt \u00e6gteskab, hvis det f\u00f8rste \u00e6gteskabsb\u00e5nd stadig best\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Johannes Paul II fastholdt i Familiaris consortio<\/em>, at borgerligt gengifte som udgangspunkt ikke kan modtage kommunion, s\u00e5 l\u00e6nge de lever sammen som mand og hustru. Deres livssituation st\u00e5r objektivt i mods\u00e6tning til den uopl\u00f8selige forbindelse mellem Kristus og Kirken, som eukaristien er tegn p\u00e5. Hvis alvorlige hensyn, eksempelvis omsorgen for b\u00f8rn, g\u00f8r det umuligt at g\u00e5 fra hinanden, kan de modtage sakramenterne, hvis de angrer og forpligter sig til at leve i seksuel afholdenhed.<\/p>\n\n\n\n Pave Frans \u00e6ndrede ikke l\u00e6ren om \u00e6gteskabets uopl\u00f8selighed i Amoris laetitia<\/em>. Han understregede, at menneskers situationer og grader af personligt ansvar kan v\u00e6re forskellige. Den, der lever i et nyt forhold, skal derfor ikke m\u00f8des med en automatisk dom, men ledsages gennem en samvittighedsfuld og kirkeligt forankret skelnen sammen med en pr\u00e6st. Ansvar for b\u00f8rn, frygt, afh\u00e6ngighed, manglende frihed og risikoen for at p\u00e5f\u00f8re andre alvorlig skade kan have betydning for den enkeltes moralske ansvar og mulighed for at handle anderledes.<\/p>\n\n\n\n Trosl\u00e6redikasteriet bekr\u00e6ftede i 2023, at retningslinjerne fra biskopperne i Buenos Aires, som pave Frans godkendte som en autentisk fortolkning af Amoris laetitia<\/em>, i visse konkrete tilf\u00e6lde kan \u00e5bne mulighed for adgang til forsoningens sakramente og eukaristien, ogs\u00e5 n\u00e5r fuldst\u00e6ndig afholdenhed ikke umiddelbart kan gennemf\u00f8res. Det er ikke en almindelig tilladelse til kommunion for alle borgerligt gengifte. Det er heller ikke en kirkelig anerkendelse af det andet forhold som et nyt sakramentalt \u00e6gteskab. Der er tale om en personlig og pastoral skelnen, hvor Kirkens l\u00e6re, den konkrete livssituation, samvittigheden og graden af personligt ansvar m\u00e5 tages alvorligt. En s\u00e5dan afg\u00f8relse kan ikke reduceres til den enkeltes private vurdering l\u00f8srevet fra Kirken.<\/p>\n\n\n\n Kirkelig ledsagelse betyder ikke, at alle valg erkl\u00e6res rigtige. Den skal hj\u00e6lpe det enkelte menneske til omvendelse, ansvar og st\u00f8rst mulig troskab mod Gud. Kirken skal p\u00e5 samme tid fastholde \u00e6gteskabets sandhed og s\u00f8rge for, at mennesker i brudte og komplicerede familier ikke oplever sig forladt.<\/p>\n\n\n\n L\u00e6ren om \u00e6gteskabets uopl\u00f8selighed kan opleves h\u00e5rd, is\u00e6r af den, der er blevet forladt og siden har m\u00f8dt et menneske, som viser omsorg og k\u00e6rlighed. Det ville v\u00e6re lettere at betragte det f\u00f8rste \u00e6gteskab som afsluttet, n\u00e5r samlivet ikke l\u00e6ngere kan genoprettes. Men s\u00e5 ville \u00e6gteskabsl\u00f8ftet i sidste ende v\u00e6re afh\u00e6ngigt af, om begge fortsat \u00f8nskede at holde det.<\/p>\n\n\n\n Kirken fastholder, at et menneske kan give et l\u00f8fte, som virkelig binder. Hvis \u00e6gteskabet kun bestod, mens f\u00f8lelserne var st\u00e6rke, \u00f8konomien fungerede og begge parter opf\u00f8rte sig godt, ville ordene \u00bballe mit livs dage\u00ab miste deres betydning. Uopl\u00f8seligheden beskytter den \u00e6gtef\u00e6lle, som stadig tror p\u00e5 l\u00f8ftet, b\u00f8rnene, som har brug for varige relationer, og selve muligheden for at give sig uigenkaldeligt til et andet menneske.<\/p>\n\n\n\n Det fritager ikke Kirken for at m\u00f8de brudte familier med omsorg. Den skal hj\u00e6lpe mennesker ud af voldelige og nedbrydende forhold, st\u00f8tte dem, der er blevet forladt, unders\u00f8ge et \u00e6gteskabs mulige ugyldighed samvittighedsfuldt og ledsage dem, der lever i nye familier. Barmhjertigheden best\u00e5r ikke i at lade, som om det f\u00f8rste l\u00f8fte aldrig blev givet. Den best\u00e5r i at m\u00f8de mennesket med sandheden uden at forlade det i dets smerte.<\/p>\n\n\n\n En katolik kan alts\u00e5 blive separeret og borgerligt skilt. Der kan v\u00e6re b\u00e5de moralske og juridiske grunde til det. Men hvis det f\u00f8rste \u00e6gteskab var gyldigt og efter vielsen blev fuldbyrdet gennem \u00e6gteskabeligt samleje, best\u00e5r b\u00e5ndet, indtil den anden \u00e6gtef\u00e6lle d\u00f8r. Kirken n\u00e6gter ikke at vie den fraskilte igen for at straffe et menneske, hvis \u00e6gteskab er brudt sammen. Den g\u00f8r det, fordi den mener, at den ikke har myndighed til at kalde et best\u00e5ende \u00e6gteskab for oph\u00f8rt:<\/p>\n\n\n\n \u00bbHvad Gud alts\u00e5 har sammenf\u00f8jet, m\u00e5 et menneske ikke adskille.\u00ab<\/p>\n\n\n\n En katolik kan blive separeret og borgerligt skilt. Det kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt for at beskytte en \u00e6gtef\u00e6lle eller b\u00f8rnene og for at f\u00e5 fastlagt blandt andet for\u00e6ldremyndighed, samv\u00e6r, bolig og \u00f8konomi.<\/p>\n\n\n\n Den borgerlige skilsmisse oph\u00e6ver ikke i sig selv det kirkelige \u00e6gteskabsb\u00e5nd. Et gyldigt sakramentalt \u00e6gteskab mellem to d\u00f8bte, som efter vielsen er blevet fuldbyrdet gennem seksuelt samliv, kan kun oph\u00f8re ved den ene \u00e6gtef\u00e6lles d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Kirken accepterer separation, n\u00e5r samlivet er blevet farligt eller alvorligt nedbrydende. Ingen er forpligtet til at blive boende med en \u00e6gtef\u00e6lle, der ud\u00f8ver vold, beg\u00e5r overgreb eller bringer familien i fare.<\/p>\n\n\n\n En kirkelig ugyldighedserkl\u00e6ring er ikke en katolsk skilsmisse. En kirkelig domstol unders\u00f8ger, om \u00e6gteskabet var ugyldigt fra begyndelsen, eksempelvis p\u00e5 grund af tvang, alvorligt manglende d\u00f8mmekraft, bedrag eller bevidst udelukkelse af troskab, b\u00f8rn eller \u00e6gteskabets livsvarige karakter.<\/p>\n\n\n\n Hvis det f\u00f8rste \u00e6gteskabsb\u00e5nd best\u00e5r, kan den fraskilte ikke indg\u00e5 et nyt gyldigt kirkeligt \u00e6gteskab. Et nyt \u00e6gteskab bliver muligt, hvis den tidligere \u00e6gtef\u00e6lle d\u00f8r, eller hvis det f\u00f8rste \u00e6gteskab erkl\u00e6res ugyldigt.<\/p>\n\n\n\n Et gyldigt sakramentalt \u00e6gteskab, som aldrig er blevet fuldbyrdet gennem seksuelt samliv, kan i s\u00e6rlige tilf\u00e6lde opl\u00f8ses af paven. Et \u00e6gteskab, hvor mindst den ene part ikke var d\u00f8bt, kan under bestemte betingelser opl\u00f8ses til fordel for troen.<\/p>\n\n\n\n En fraskilt katolik er ikke ekskommunikeret og st\u00e5r ikke uden for Kirken. Fraskilte skal opfordres til at deltage i messen, bede, h\u00f8re Guds ord, tage del i menighedslivet og lade deres b\u00f8rn vokse op i troen.<\/p>\n\n\n\n Et nyt borgerligt \u00e6gteskab kan ikke anerkendes som sakramentalt, hvis det f\u00f8rste \u00e6gteskabsb\u00e5nd stadig best\u00e5r. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om modtagelse af sakramenterne kr\u00e6ver kirkelig ledsagelse og en personlig, samvittighedsfuld vurdering sammen med en pr\u00e6st.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En katolik kan blive separeret og borgerligt skilt. Men hvis \u00e6gteskabet blev gyldigt indg\u00e5et og efter vielsen fuldbyrdet gennem \u00e6gteskabeligt samleje, best\u00e5r \u00e6gteskabsb\u00e5ndet, s\u00e5 l\u00e6nge begge lever. Essayet forklarer forskellen mellem skilsmisse, separation og en kirkelig ugyldighedserkl\u00e6ring.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22506,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Et \u00e6gteskab kan ende med separation og borgerlig skilsmisse, men efter katolsk l\u00e6re best\u00e5r et gyldigt og fuldbyrdet sakramentalt \u00e6gteskab, s\u00e5 l\u00e6nge begge \u00e6gtef\u00e6ller lever.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1228],"tags":[],"class_list":["post-22500","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-troens-ord-og-begreber"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22500","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22500"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22500\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22507,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22500\/revisions\/22507"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22506"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22500"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22500"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22500"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}\u00c6gteskabet er en pagt<\/h2>\n\n\n\n
N\u00e5r samlivet bliver umuligt<\/h2>\n\n\n\n
En ugyldighedserkl\u00e6ring opl\u00f8ser ikke \u00e6gteskabet<\/h2>\n\n\n\n
De s\u00e6rlige tilf\u00e6lde<\/h2>\n\n\n\n
Den fraskilte i et nyt forhold<\/h2>\n\n\n\n
N\u00e5r Kirken holder fast i l\u00f8ftet<\/h2>\n\n\n\n
Centrale kirkelige tekster<\/h2>\n\n\n\n
\n
FAKTA \u00b7 SKILSMISSE OG \u00c6GTESKAB I DEN KATOLSKE KIRKE<\/h2>\n\n\n\n
Borgerlig skilsmisse<\/h3>\n\n\n\n
\u00c6gteskabsb\u00e5ndet<\/h3>\n\n\n\n
Separation<\/h3>\n\n\n\n
Ugyldighedserkl\u00e6ring<\/h3>\n\n\n\n
Nyt \u00e6gteskab<\/h3>\n\n\n\n
Ikke-fuldbyrdede og ikke-sakramentale \u00e6gteskaber<\/h3>\n\n\n\n
Fraskilte i Kirken<\/h3>\n\n\n\n
Borgerligt gengifte<\/h3>\n\n\n\n