Da Adam og Eva har spist af tr\u00e6et til kundskab om godt og ondt, skjuler de sig mellem havens tr\u00e6er. Gud kalder p\u00e5 Adam: \u00bbHvor er du?\u00ab Han ved, hvor Adam befinder sig, men Adam har mistet sin plads i forholdet til Gud, til Eva og til sig selv. Dette kald f\u00f8lger mennesket gennem Bibelen og frem til Kristus, som kommer for at ops\u00f8ge det fortabte og f\u00f8re mennesket hjem.<\/p>\n\n\n\n
Dette essay er skrevet med inspiration fra Elsebet Kielers bog<\/em> Syndere og helgener i Bibelen.<\/p>\n\n\n\n \u00bbHvor er du?\u00ab er det f\u00f8rste, Gud siger til mennesket efter syndefaldet (1 Mos 3,9). Adam og Eva har h\u00f8rt Gud g\u00e5 i haven ved den k\u00f8lige aftentid, men i stedet for at g\u00e5 Ham i m\u00f8de har de skjult sig. Tilliden er blevet afl\u00f8st af frygt, og den n\u00f8genhed, som f\u00f8r ikke skilte dem fra hinanden, er blevet forbundet med skam. Den frihed, som skulle f\u00f8re dem n\u00e6rmere Gud, er blevet brugt til at vende sig bort fra Ham.<\/p>\n\n\n\n Gud sp\u00f8rger ikke, fordi Han har mistet Adam af syne. Han kalder p\u00e5 det menneske, der ikke l\u00e6ngere ved, hvor det selv befinder sig. Hvor st\u00e5r du i forhold til din Skaber? Hvad er der blevet af den frihed, du modtog? Hvad har du gjort med det liv og den verden, du fik betroet? Adam svarer, at han blev bange og derfor gemte sig. Da Gud konfronterer ham med det, der er sket, skyder Adam skylden p\u00e5 Eva, og Eva skyder skylden p\u00e5 slangen. Ingen af dem tr\u00e6der frem og tager ansvaret p\u00e5 sig.<\/p>\n\n\n\n Kort efter lyder Guds stemme igen. Kain har dr\u00e6bt sin bror Abel, og Gud sp\u00f8rger: \u00bbHvor er din bror Abel?\u00ab Kain svarer: \u00bbDet ved jeg ikke. Skal jeg vogte min bror?\u00ab (1 Mos 4,9). Guds kald til Adam og Guds ord til Kain h\u00f8rer sammen. Mennesket kan ikke svare p\u00e5, hvor det selv er, uden ogs\u00e5 at svare p\u00e5, hvor dets bror er. Forholdet til Gud kan ikke skilles fra ansvaret for n\u00e6sten. N\u00e5r mennesket vender sig bort fra Gud, bliver den anden let en rival, en byrde eller en fjende.<\/p>\n\n\n\n Bibelen giver ikke en kort og afsluttet definition af mennesket. Den fort\u00e6ller menneskets historie i m\u00f8det med Gud. Abraham bliver kaldet til at forlade sit land. Moses st\u00e5r barfodet foran den br\u00e6ndende tornebusk. David konfronteres med sin synd, efter at han har misbrugt sin kongemagt. Peter forn\u00e6gter Jesus, men f\u00e5r igen betroet en opgave. Paulus forf\u00f8lger Kirken og bliver selv apostel. Det bibelske menneske kaldes, g\u00e5r vild, skjuler sig, bliver fundet, tilgives og sendes ud. Guds kald oph\u00f8rer ikke, selv n\u00e5r mennesket fors\u00f8ger at undg\u00e5 det.<\/p>\n\n\n\n F\u00f8r fort\u00e6llingen om faldet st\u00e5r beretningen om skabelsen. Gud siger: \u00bbLad os skabe mennesker i vort billede, s\u00e5 de ligner os\u00ab (1 Mos 1,26). Menneskets v\u00e6rdighed begynder ikke med det, mennesket kan g\u00f8re, forst\u00e5 eller frembringe. Den begynder hos Gud. Mennesket er villet og skabt af Ham. Det g\u00e6lder den st\u00e6rke og den svage, den raske og den syge, barnet og den gamle, den begavede og den, som hele sit liv m\u00e5 modtage hj\u00e6lp fra andre.<\/p>\n\n\n\n V\u00e6rdigheden tildeles ikke af staten, familien eller samfundet. Den afh\u00e6nger heller ikke af, om et menneske kan arbejde, fors\u00f8rge sig selv, g\u00f8re sig forst\u00e5eligt eller leve op til andres forventninger. Et menneske har v\u00e6rdi, f\u00f8r det har ydet noget, og det beholder sin v\u00e6rdi, n\u00e5r kr\u00e6fterne svigter. Her ligger grunden til, at den kristne tro beskytter det liv, som let bliver overset: det uf\u00f8dte barn, den syge, den handicappede, den fattige, den fremmede, den f\u00e6ngslede og den d\u00f8ende. Menneskets v\u00e6rdi vokser ikke med evnerne og forsvinder ikke, n\u00e5r de mistes.<\/p>\n\n\n\n At v\u00e6re skabt i Guds billede betyder ikke, at mennesket selv er guddommeligt. Det betyder, at det kan h\u00f8re Guds ord og svare p\u00e5 Hans kald. Mennesket kan elske, s\u00f8ge sandheden, v\u00e6lge, tage ansvar og indg\u00e5 i et forpligtende f\u00e6llesskab. Det er sat til at dyrke og vogte jorden som den, der har f\u00e5et noget v\u00e6rdifuldt betroet. Skaberv\u00e6rket er ikke menneskets ejendom, som det frit kan forbruge, men Guds v\u00e6rk, som mennesket skal tage vare p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Guds billede kan vansires, men ikke udslettes. Et menneske kan handle ondt, \u00f8del\u00e6gge andres liv og forr\u00e5de det gode, det selv har kendt. Det oph\u00f8rer alligevel ikke med at v\u00e6re et menneske, som Gud kalder p\u00e5. Bibelen pynter ikke p\u00e5 de mennesker, den fort\u00e6ller om. Noah adlyder Gud og redder sin familie, men senere ser vi ham beruset og blottet. Abraham viser en st\u00e6rk tro, men gribes ogs\u00e5 af frygt og fors\u00f8ger at sikre sig gennem halve sandheder. Jakob modtager velsignelsen, men g\u00f8r det gennem bedrag. David er konge, salmedigter og manden efter Guds hjerte, men bliver ogs\u00e5 \u00e6gteskabsbryder og medansvarlig for et mord. Peter bekender Jesus som Kristus og forn\u00e6gter Ham senere tre gange.<\/p>\n\n\n\n Heraf kommer bogtitlen Syndere og helgener i Bibelen<\/em>. De to betegnelser beskriver ikke altid hver sin gruppe. De l\u00f8ber gennem de samme liv. Helgenen er ikke den, der aldrig har syndet, men den, der lader sig finde, kalde og forandre af Gud. Synderen kan v\u00e6re den fromme, der ikke l\u00e6ngere kan se sin egen skyld, eller den magtfulde, der har v\u00e6nnet sig til at give sine handlinger et p\u00e6nere navn.<\/p>\n\n\n\n Uden frihed findes ingen k\u00e6rlighed. Der findes kun n\u00f8dvendighed, instinkt eller tvang. Mennesket er skabt med evnen til at v\u00e6lge det gode og dermed ogs\u00e5 med muligheden for at afvise det. Adam og Eva vil selv afg\u00f8re, hvad der er godt og ondt. Synden best\u00e5r ikke alene i, at de overtr\u00e6der et forbud. Den vokser ud af mistilliden til Gud og forestillingen om, at mennesket kan vinde sit sande liv ved at l\u00f8srive sig fra Ham.<\/p>\n\n\n\n Slangen begynder med at s\u00e5 tvivl om Guds ord og hensigt. Har Gud virkelig sagt det? Holder Han noget tilbage? Ville mennesket ikke blive st\u00f8rre, hvis det selv tog den frugt, Gud har forbudt? Fristelsen fremstiller lydigheden som tr\u00e6ldom og gr\u00e6nsen som en forn\u00e6rmelse. Mennesket griber efter muligheden for selv at indtage Guds plads, men resultatet bliver ikke den lovede frihed. Adam og Eva opdager deres n\u00f8genhed, skjuler sig og bliver bange for den Gud, som f\u00f8r var deres gl\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n Syndefaldets m\u00f8nster gentages gennem Bibelen og menneskets historie. Det, der f\u00f8rst fremstilles som frig\u00f8relse, kan ende i en ny form for tr\u00e6ldom. Den, der vil beherske alt, bliver let behersket af sit beg\u00e6r, sin frygt eller sin magt. Den, der ikke vil st\u00e5 til ansvar for nogen, f\u00e5r stadig vanskeligere ved at tage ansvar for andre. Mennesket mister ikke sin frihed fuldst\u00e6ndigt, men friheden bliver s\u00e5ret. Vi kan fortsat erkende det gode og v\u00e6lge det, men vi m\u00e6rker ogs\u00e5 en tilb\u00f8jelighed til at v\u00e6lge det, som skader os selv og andre.<\/p>\n\n\n\n Bibelen ben\u00e6gter ikke det gode i mennesket, for mennesket b\u00e6rer fortsat Skaberens billede. Den undervurderer heller ikke syndens magt. Mennesket kan ikke ved egen kraft f\u00f8re sig selv tilbage til den oprindelige enhed med Gud. Det har brug for tilgivelse, helbredelse og et nyt hjerte. Frelsen kan ikke fremstilles af mennesket selv. Den m\u00e5 modtages.<\/p>\n\n\n\n Skabelsesberetningen fort\u00e6ller, at Gud former mennesket af jordens st\u00f8v og bl\u00e6ser livs\u00e5nde i dets n\u00e6sebor (1 Mos 2,7). Mennesket h\u00f8rer til p\u00e5 jorden og b\u00e6rer samtidig Guds livs\u00e5nde i sig. Bibelen betragter ikke kroppen som et f\u00e6ngsel, sj\u00e6len skal befries fra. Mennesket er en levende helhed. Gennem kroppen m\u00f8der vi verden og hinanden. Vi arbejder, spiser, hviler, lider, elsker og tager imod omsorg som mennesker af k\u00f8d og blod.<\/p>\n\n\n\n Kroppen fort\u00e6ller os, at vi er skabninger. Vi har ikke givet os selv livet og kan ikke opretholde det alene. Vi er afh\u00e6ngige af f\u00f8de, s\u00f8vn, varme og andre menneskers omsorg. Vi bliver syge, \u00e6ldes og skal d\u00f8. Afh\u00e6ngigheden er ikke en fejl ved mennesket. Den minder os om, at livet er modtaget, og at ingen kan v\u00e6re sin egen begyndelse.<\/p>\n\n\n\n Det f\u00e5r afg\u00f8rende betydning i den kristne tro, fordi Guds S\u00f8n selv bliver menneske. Han f\u00f8des af Maria, oplever sult og tr\u00e6thed, r\u00f8rer ved de syge, spiser med sine disciple, gr\u00e6der ved Lazarus\u2019 grav, lider og d\u00f8r. Efter opstandelsen viser Han disciplene sine s\u00e5r. Det kristne h\u00e5b handler ikke om, at sj\u00e6len til sidst slipper fri af kroppen, men om de d\u00f8des opstandelse og hele menneskets liv hos Gud. Kroppen har del i vores identitet og kald. Den kan ikke reduceres til en ting, et redskab for beg\u00e6ret eller et stykke materiale, som kun f\u00e5r betydning gennem vores egen vilje.<\/p>\n\n\n\n Mennesket st\u00e5r heller aldrig helt alene. Det f\u00f8des ind i en familie, et folk og en historie. Gud kalder Abraham, og gennem ham skal alle jordens sl\u00e6gter velsignes. Han f\u00f8rer Israel ud af Egypten og slutter pagt med folket. Loven l\u00e6rer israelitterne at tilbede Gud og leve ret med hinanden. Profeterne minder dem om, at b\u00f8n og ofre mister deres sandhed, hvis den fattige undertrykkes, den fremmede afvises, og retten b\u00f8jes for den m\u00e6gtige.<\/p>\n\n\n\n Det enkelte menneskes handlinger f\u00e5r f\u00f8lger for andre. Synden kan brede sig gennem en familie, en institution eller et helt samfund. Det samme kan troskab, retf\u00e6rdighed og barmhjertighed. Ingen bliver til alene. Vi modtager sproget, historien, troen og livet gennem andre. Bibelsk frihed er ikke friheden til at leve uden forbindelser og forpligtelser. Den udfolder sig, n\u00e5r mennesket kan v\u00e6lge det gode, tale sandt, holde sit ord og tage ansvar for sin n\u00e6ste.<\/p>\n\n\n\n Det bibelske menneskesyn n\u00e5r sit centrum i Jesus Kristus. Da Pontius Pilatus f\u00f8rer den piskede og tornekronede Jesus frem for folket, siger han: \u00bbSe, hvilket menneske!\u00ab (Joh 19,5). Pilatus forst\u00e5r n\u00e6ppe selv r\u00e6kkevidden af sine ord. Foran menneskem\u00e6ngden st\u00e5r Han, som er sand Gud og sandt menneske. I Ham ser vi ikke alene, hvem Gud er. Vi ser ogs\u00e5 mennesket, som det var t\u00e6nkt fra begyndelsen.<\/p>\n\n\n\n Jesus viser menneskets storhed gennem lydighed, tjeneste og k\u00e6rlighed. Han bruger ikke sin frihed til at beskytte sig selv, men giver sit liv for andre. Han ops\u00f8ger syndere uden at kalde synden god. Han m\u00f8der de udst\u00f8dte uden at g\u00f8re deres s\u00e5r og fortid til hele sandheden om dem. Han siger sandheden, tilgiver og kalder mennesker til et nyt liv. P\u00e5 korset b\u00e6rer Han f\u00f8lgerne af menneskets opr\u00f8r og \u00e5bner vejen tilbage til Faderen.<\/p>\n\n\n\n I evangelierne m\u00f8der Kristus mennesker, som andre allerede har f\u00e6ldet dom over. Zak\u00e6us er tolderen, der har gjort sig rig p\u00e5 andres bekostning. Kvinden, der gribes i \u00e6gteskabsbrud, er reduceret til sin synd. Den blinde bliver behandlet som et teologisk problem, og den spedalske er blevet uren i andres \u00f8jne. Jesus ser deres virkelighed uden at ben\u00e6gte den, men Han ser mere end den. Han kalder dem frem som mennesker. Zak\u00e6us stiger ned fra tr\u00e6et og \u00e6ndrer sit liv. Kvinden f\u00e5r at vide, at hun ikke er ford\u00f8mt, men heller ikke skal forts\u00e6tte i synden. Den blinde f\u00e5r sit syn, og den spedalske bliver r\u00f8rt af en h\u00e5nd, f\u00f8r han bliver helbredt.<\/p>\n\n\n\n Frelsen er ikke blot en dom, hvor skylden slettes i et himmelsk regnskab. Den er menneskets genoprettelse. I d\u00e5ben forenes vi med Kristus, begraves med Ham og oprejses til et nyt liv (Rom 6,3\u20134). Guds billede, som synden har vansiret, fornyes ved n\u00e5den. Det kristne liv bliver en lang omvendelse, hvor mennesket l\u00e6rer at modtage livet som en gave og lader Kristus forme sin vilje, sine handlinger og sit forhold til andre.<\/p>\n\n\n\n Kristus udsletter ikke den enkelte, men kalder ham eller hende ved navn. Peter skal ikke blive Johannes, og Paulus skal ikke blive Peter. Hvert menneske har sin historie, sine evner og sit kald. Ingen finder dog sit sande jeg ved at lukke sig om sig selv. Jesus siger: \u00bbDen, der mister sit liv p\u00e5 grund af mig, skal finde det\u00ab (Matt 16,25). Mennesket bliver sig selv, n\u00e5r det modtager sit liv af Gud og giver det videre i k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n \u00bbHvor er du?\u00ab lyder ikke kun ved Bibelens begyndelse. Ordene klinger med, hver gang Gud kalder et menneske frem fra det sted, hvor det har gemt sig. Adam skjuler sig mellem tr\u00e6erne. Kain skjuler sig bag et trodsigt svar. David skjuler sin synd bag kongelig magt. Jonas flygter over havet for at undg\u00e5 Guds kald. Peter skjuler sin frygt bag ordene: \u00bbJeg kender ikke det menneske.\u00ab Paulus skjuler sin vold bag sin overbevisning om, at han forsvarer Gud.<\/p>\n\n\n\n Gud kalder dem frem for at f\u00f8re dem ind i sandheden. David m\u00e5 h\u00f8re profeten Natans ord: \u00bbDu er manden!\u00ab Jonas m\u00e5 opdage, at Guds barmhjertighed ogs\u00e5 g\u00e6lder de mennesker, han selv foragter. Peter m\u00f8der efter opstandelsen ikke en lang anklage, men Jesu tredobbelte ord: \u00bbElsker du mig?\u00ab Paulus bliver standset p\u00e5 vejen til Damaskus og h\u00f8rer Kristi stemme: \u00bbSaul, Saul, hvorfor forf\u00f8lger du mig?\u00ab Guds kald afsl\u00f8rer synden og \u00e5bner vejen videre.<\/p>\n\n\n\n Bibelens syndere bliver ikke helgener ved at omskrive deres fortid eller kalde deres fejl ubetydelige. De bliver det ved at lade Gud m\u00f8de dem d\u00e9r, hvor de st\u00e5r. De tr\u00e6der frem fra skjulestedet og opdager, at Guds sandhed ikke er adskilt fra Hans barmhjertighed. Den samme Gud, der sp\u00f8rger Adam, hvor han er, kl\u00e6der ham og Eva, da deres selvfremstillede figenblade ikke l\u00e6ngere r\u00e6kker. Han s\u00e6tter et m\u00e6rke p\u00e5 Kain for at beskytte hans liv. Han sender profeter til det folk, der igen og igen bryder pagten. Til sidst sender Han sin S\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n Vi har ikke selv valgt vores begyndelse. Vi har ikke bestemt vores f\u00f8dsel, vores for\u00e6ldre, vores krop eller det sted, hvor livet begyndte. Meget af det, der former os, er modtaget l\u00e6nge f\u00f8r, vi selv kunne v\u00e6lge. Livet er f\u00f8rst en gave og siden en opgave. Vi skaber ikke vores egen v\u00e6rdighed, men modtager den. Vi st\u00e5r ikke alene med byrden af at skulle opfinde os selv, for vi er allerede kendt og villet af Gud.<\/p>\n\n\n\n Guds stemme i haven lyder stadig: \u00bbHvor er du?\u00ab Det er ikke en vred vogters r\u00e5b efter en flygtning. Det er Skaberens kald til den skabning, som har gemt sig. Gud bliver ikke st\u00e5ende p\u00e5 afstand og afventer et svar. Han tr\u00e6der selv ind i menneskets historie. I Kristus ops\u00f8ger Han det fortabte, b\u00e6rer det s\u00e5rede og f\u00f8rer mennesket hjem.<\/p>\n\n\n\n I m\u00f8det med Gud bliver mennesket ikke udslettet. Det bliver genoprettet. Det finder den frihed, som ikke best\u00e5r i at st\u00e5 alene, men i at leve som Guds elskede skabning \u2013 forsonet med Ham, forpligtet p\u00e5 sin n\u00e6ste og kaldet til et liv, som d\u00f8den ikke f\u00e5r det sidste ord over.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Mennesket er skabt i Guds billede og har en v\u00e6rdighed, som ikke afh\u00e6nger af evner, alder, helbred eller nytte for samfundet. Se 1 Mos 1,26\u201327.<\/p>\n\n\n\n Mennesket er en enhed af krop og sj\u00e6l. Kroppen er ikke et f\u00e6ngsel for sj\u00e6len, men har del i menneskets identitet og kald. Se 1 Mos 2,7.<\/p>\n\n\n\n Mennesket er skabt med frihed til at v\u00e6lge det gode. Ved syndefaldet blev forholdet til Gud, n\u00e6sten og mennesket selv s\u00e5ret. Se 1 Mos 3.<\/p>\n\n\n\n Guds ord til Kain \u2013 \u00bbHvor er din bror Abel?\u00ab \u2013 viser, at forholdet til Gud ikke kan skilles fra ansvaret for andre mennesker. Se 1 Mos 4,9.<\/p>\n\n\n\n Jesus Kristus er sand Gud og sandt menneske. I Ham ser vi b\u00e5de, hvem Gud er, og hvad mennesket er skabt til at blive. Se Joh 1,14 og Joh 19,5.<\/p>\n\n\n\n Mennesket kan ikke frelse sig selv, men genoprettes ved Guds n\u00e5de. I d\u00e5ben forenes den kristne med Kristi d\u00f8d og opstandelse og kaldes til et nyt liv. Se Rom 6,3\u20134.<\/p>\n\n\n\n Det kristne h\u00e5b er ikke sj\u00e6lens flugt fra kroppen, men hele menneskets opstandelse og evige liv hos Gud. Se 1 Kor 15.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u00bbHvor er du?\u00ab kalder Gud p\u00e5 Adam efter syndefaldet. Gennem hele Bibelen lyder kaldet til mennesket, der skjuler sig, farer vild og bliver fundet igen. Et essay om menneskets v\u00e6rdighed, skyld og nye liv i Kristus, inspireret af Elsebet Kielers “Syndere og helgener i Bibelen”.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22470,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Efter syndefaldet skjuler Adam sig mellem havens tr\u00e6er, da han h\u00f8rer Gud n\u00e6rme sig. Men Gud kalder p\u00e5 ham: \u00bbHvor er du?\u00ab (1 Mos 3,9). AI-genereret illustration.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1228],"tags":[],"class_list":["post-22469","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-troens-ord-og-begreber"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22469","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22469"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22469\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22509,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22469\/revisions\/22509"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22470"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22469"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22469"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22469"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Menneske, hvor er du?<\/h2>\n\n\n\n
Skabt i Guds billede<\/h2>\n\n\n\n
Friheden og faldet<\/h2>\n\n\n\n
Af jordens st\u00f8v og Guds livs\u00e5nde<\/h2>\n\n\n\n
Se, hvilket menneske<\/h2>\n\n\n\n
FAKTA \u00b7 DET BIBELSKE MENNESKESYN<\/h2>\n\n\n\n
Skabt i Guds billede<\/h3>\n\n\n\n
Krop og sj\u00e6l<\/h3>\n\n\n\n
Frihed og syndefald<\/h3>\n\n\n\n
Ansvar for n\u00e6sten<\/h3>\n\n\n\n
Jesus Kristus<\/h3>\n\n\n\n
N\u00e5den og det nye liv<\/h3>\n\n\n\n
De d\u00f8des opstandelse<\/h3>\n\n\n\n