Cuba forbindes med revolutionen, Fidel Castro og mere end seks \u00e5rtiers kommunistisk styre. Men Cuba er ogs\u00e5 et land med dybe katolske r\u00f8dder. I dag st\u00e5r Kirken midt i en alvorlig social og \u00f8konomisk krise, hvor fattigdom, mangel p\u00e5 mad og medicin og et nedslidt samfund pr\u00e6ger millioner af menneskers hverdag.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r man siger Cuba, ser mange f\u00f8rst revolutionen for sig. Fidel Castro, Che Guevara, de gamle amerikanske biler i Havanas gader, kommunismen og den langvarige konflikt med USA er blevet en del af verdens billede af \u00f8en. Men under den politiske historie ligger en langt \u00e6ldre historie. Cuba blev kristnet gennem den spanske kolonisering, og katolsk tro, kirker, helgener, Mariafester og religi\u00f8se traditioner har gennem \u00e5rhundreder v\u00e6ret en del af cubansk kultur. Revolutionen i 1959 kunne tr\u00e6nge Kirken tilbage fra store dele af det offentlige liv, men den kunne ikke udslette dens tilstedev\u00e6relse i det cubanske folk. Det bliver tydeligt i disse \u00e5r, hvor det cubanske samfund befinder sig i en dyb krise. En unders\u00f8gelse offentliggjort i august 2026 viser, at 94 procent af de adspurgte cubanere lever i ekstrem fattigdom, otte ud af ti har m\u00e5ttet springe et m\u00e5ltid over p\u00e5 grund af mangel p\u00e5 penge eller mad, og 95 procent vurderer regeringens \u00f8konomiske og sociale indsats negativt. Bag tallene findes mennesker, der ikke ved, hvad de skal spise n\u00e6ste dag, syge, der ikke kan skaffe deres medicin, og familier, som er afh\u00e6ngige af hj\u00e6lp fra sl\u00e6gtninge i udlandet.<\/p>\n\n\n\n
At kalde Cuba et katolsk land betyder ikke, at flertallet af cubanerne n\u00f8dvendigvis g\u00e5r regelm\u00e6ssigt til messe. \u00c5rtiers kommunistisk styre har sat dybe spor, afro-cubanske religi\u00f8se traditioner spiller en betydelig rolle, protestantiske kirker er vokset, og mange cubanere har ingen fast kirkelig tilknytning. Betegnelsen handler f\u00f8rst og fremmest om historie og kultur. Cubas nationale historie kan vanskeligt forst\u00e5s uden den katolske tro, og et af de st\u00e6rkeste udtryk for forbindelsen mellem tro og nation er Nuestra Se\u00f1ora de la Caridad del Cobre \u2013 Vor Frue af Barmhjertigheden fra El Cobre \u2013 Cubas skytshelgen. Hendes billede findes ikke alene i kirkerne. Hun har gennem generationer v\u00e6ret en del af cubanernes nationale og religi\u00f8se bevidsthed, ogs\u00e5 blandt mennesker, hvis forhold til Kirken er l\u00f8st. Efter revolutionen blev denne katolske arv udsat for et voldsomt politisk pres. Katolske skoler blev nationaliseret, kirkelige institutioner mistede deres handlefrihed, pr\u00e6ster forlod eller blev tvunget ud af landet, og \u00e5bent troende kunne m\u00f8de begr\u00e6nsninger i uddannelse og arbejdsliv. Den marxistiske stat betragtede religionen som noget, der tilh\u00f8rte en tidligere samfundsorden. Det nye socialistiske Cuba skulle bygges uden Kirkens gamle plads i samfundet.<\/p>\n\n\n\n
Kirken forsvandt imidlertid ikke. Den mistede institutionel magt og blev langt mindre synlig, men fortsatte i sognene, familierne, d\u00e5ben, messen, Mariafromheden og det personlige b\u00f8nsliv. Forholdet mellem staten og Kirken blev senere mindre konfrontatorisk, og Johannes Paul II’s historiske bes\u00f8g p\u00e5 Cuba i 1998 blev et vendepunkt. Benedikt XVI fulgte efter i 2012 og pave Frans i 2015. De pavelige bes\u00f8g viste b\u00e5de omverdenen og cubanerne selv, at Kirken fortsat var en del af landet. Den fik efterh\u00e5nden st\u00f8rre plads, men aldrig den frihed til at drive skoler, hospitaler, plejehjem og omfattende sociale institutioner, som den har i mange andre lande. Det f\u00e5r en s\u00e6rlig betydning nu, fordi behovet for s\u00e5danne institutioner vokser samtidig med, at staten har stadig vanskeligere ved at opretholde de mest grundl\u00e6ggende funktioner.<\/p>\n\n\n\n
Den aktuelle krise kan let forsvinde i statistikken, fordi n\u00e6sten alle tallene er voldsomme. Unders\u00f8gelsen bygger p\u00e5 1.318 interviews fra alle landets 15 provinser samt Isla de la Juventud. 68 procent af de adspurgte husstande har en m\u00e5nedlig indkomst p\u00e5 under 20.000 cubanske pesos, og 80 procent fort\u00e6ller, at de har m\u00e5ttet undv\u00e6re morgenmad, frokost eller aftensmad p\u00e5 grund af pengemangel eller mangel p\u00e5 f\u00f8devarer. Det betyder i praksis en hverdag, hvor familien m\u00e5 bruge store kr\u00e6fter p\u00e5 at skaffe ris, olie, \u00e6g, s\u00e6be og medicin, hvor \u00e6ldre mennesker kan st\u00e5 uden den behandling, de beh\u00f8ver, og hvor penge eller pakker fra sl\u00e6gtninge i USA og andre lande kan v\u00e6re afg\u00f8rende for, om familien klarer sig. Str\u00f8mafbrydelser er blevet en del af dagligdagen, boliger forfalder, og vandforsyning, affaldsindsamling og sundhedsv\u00e6sen er h\u00e5rdt belastet. 47 procent af boligerne har behov for reparationer, 25 procent for akutte reparationer, og syv procent vurderes at v\u00e6re i fare for sammenstyrtning. Samtidig vurderer 95 procent af de adspurgte elektricitetssystemets tilstand som d\u00e5rlig.<\/p>\n\n\n\n
Det g\u00f8r situationen s\u00e6rlig alvorlig for et styre, der gennem \u00e5rtier har begrundet sin eksistens med blandt andet sundhedsv\u00e6sen, uddannelse og social sikkerhed. Den cubanske befolkning har levet med meget begr\u00e6nset politisk frihed, mens staten har fremstillet den sociale tryghed som revolutionens store resultat. N\u00e5r elektriciteten forsvinder i timevis, apotekerne mangler medicin, hospitalerne er pressede og familier m\u00e5 springe m\u00e5ltider over, rammes noget centralt i denne fort\u00e6lling. Cubas problemer skyldes ikke \u00e9n enkelt faktor. Den amerikanske embargo har haft \u00f8konomiske konsekvenser, Sovjetunionens sammenbrud fjernede en afg\u00f8rende st\u00f8tte, og senere forbindelser til blandt andet Venezuela har heller ikke kunnet sikre landet mod nye kriser. Men det cubanske politiske og \u00f8konomiske system har samtidig haft mere end seks \u00e5rtier til at indfri revolutionens l\u00f8fter, og den nuv\u00e6rende n\u00f8d kan ikke forst\u00e5s uden ogs\u00e5 at se p\u00e5 statens styring af \u00f8konomien og dens begr\u00e6nsning af privat initiativ og politisk frihed.<\/p>\n\n\n\n
Midt i denne virkelighed findes den katolske Kirke. Ikke som en velst\u00e5ende institution, der kan overtage de funktioner, staten ikke l\u00e6ngere magter, men som sogne, pr\u00e6ster, ordensfolk og l\u00e6gfolk, der fors\u00f8ger at hj\u00e6lpe mennesker omkring sig. Den cubanske katolske l\u00e6gmand og forfatter Osvaldo Gallardo, som i dag lever i USA og fortsat har t\u00e6t kontakt med familie og venner p\u00e5 \u00f8en, fort\u00e6ller, at Kirken og andre kristne samfund fordeler hj\u00e6lp, blandt andet forsyninger sendt fra udlandet. For nogle cubanere kan et ordentligt m\u00e5ltid eller n\u00f8dvendig medicin v\u00e6re kommet gennem Kirken. Men Kirken er selv fattig og afh\u00e6ngig af hj\u00e6lp udefra. Den har heller ikke frihed til uden videre at opbygge det sociale netv\u00e6rk, som situationen kalder p\u00e5. Gallardo peger p\u00e5, at Kirken ikke frit kan oprette folkek\u00f8kkener eller drive plejehjem i det omfang, behovet kr\u00e6ver, og at de institutioner, der eksisterer, arbejder under t\u00e6t statslig kontrol.<\/p>\n\n\n\n
Alligevel er Kirkens betydning st\u00f8rre end antallet af madpakker eller medicinforsendelser. Gallardo beskriver kirken som et sted, hvor mennesker kan finde tr\u00f8st, en hj\u00e6lpende h\u00e5nd og nogen, der lytter. Det kan forekomme beskedent over for en national \u00f8konomisk krise, hvor millioner mangler helt grundl\u00e6ggende forn\u00f8denheder. For den enkelte er det anderledes konkret. Et menneske, der ikke ved, hvad familien skal spise n\u00e6ste dag, m\u00f8der ikke f\u00f8rst fattigdommen som et \u00f8konomisk begreb. Den m\u00e6rkes ved k\u00f8kkenbordet, p\u00e5 apoteket og i m\u00f8rket under endnu en str\u00f8mafbrydelse. Her kan et m\u00e5ltid, den n\u00f8dvendige medicin, en pr\u00e6st, der kommer p\u00e5 bes\u00f8g, eller et andet menneske, der bliver siddende og lytter, v\u00e6re forskellen mellem fuldst\u00e6ndig ensomhed og oplevelsen af stadig at h\u00f8re til blandt andre.<\/p>\n\n\n\n
Revolutionen ville skabe et nyt samfund og et nyt menneske. Religionen skulle efter den marxistiske forst\u00e5else efterh\u00e5nden miste sin betydning, n\u00e5r den gamle samfundsorden forsvandt, og socialismen skabte uddannelse, lighed og materiel sikkerhed. Mere end seks \u00e5rtier senere befinder den cubanske stat sig i en alvorlig \u00f8konomisk og social krise, mens den Kirke, der blev betragtet som et levn fra fortiden, stadig findes p\u00e5 \u00f8en. Det er ikke en fort\u00e6lling om Kirkens politiske sejr. Den katolske Kirke p\u00e5 Cuba er svag sammenlignet med staten, har begr\u00e6nsede \u00f8konomiske ressourcer og arbejder fortsat inden for rammer, den ikke selv bestemmer. Men den blev ikke v\u00e6k. Skoler kunne nationaliseres, kirkelige institutioner kunne begr\u00e6nses, pr\u00e6ster kunne fordrives, og troende kunne holdes ude fra bestemte dele af samfundslivet. Troen fortsatte alligevel i familierne, i sognene, foran billederne af Maria, ved d\u00f8befonten, omkring alteret og i den personlige b\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n
Samtidig viser den aktuelle unders\u00f8gelse, hvor lidt tillid der er tilbage til den politiske ledelse. 95 procent af de adspurgte vurderer regeringens \u00f8konomiske og sociale ledelse negativt, mens 76 procent \u00f8nsker b\u00e5de politiske og \u00f8konomiske forandringer. Kun syv procent peger p\u00e5 oph\u00e6velsen af den amerikanske embargo som den vigtigste n\u00f8dvendige \u00e6ndring. Det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige tal i et land, hvor staten gennem generationer har haft kontrol over store dele af det offentlige rum. De fort\u00e6ller ikke, hvad der kommer efter det nuv\u00e6rende system, eller hvorn\u00e5r en forandring kan finde sted. De fort\u00e6ller, at den gamle revolution\u00e6re fort\u00e6lling har mistet sin overbevisningskraft hos en meget stor del af befolkningen. Kirken st\u00e5r ikke med et politisk program, der kan erstatte kommunismen. Dens opgave er en anden: at fastholde menneskets v\u00e6rdighed, hj\u00e6lpe hvor det er muligt og bevare et rum, hvor mennesket ikke alene forst\u00e5s som borger, arbejdskraft eller modtager af statens ydelser.<\/p>\n\n\n\n
Den kristne tro lover ikke Cuba, at fattigdommen forsvinder, at et politisk system bryder sammen, eller at n\u00e6ste generation f\u00e5r et lettere liv. Den lover heller ikke den enkelte beskyttelse mod sult, sygdom og lidelse. Det kristne h\u00e5b er ikke en prognose for Cubas politiske fremtid. Hos Gallardo f\u00e5r denne forskel en n\u00e6sten brutal enkelhed. Efter beskrivelserne af sult, sygdom, desperation og politisk afmagt siger han, at han stadig har h\u00e5b, men at dette h\u00e5b ikke ligger i nogen menneskelig begivenhed, han i \u00f8jeblikket kan se for sig. Han h\u00e5ber p\u00e5, at Gud, historiens Herre, vil se p\u00e5 Cuba med barmhjertighed.<\/p>\n\n\n\n
Her m\u00f8des Cubas nutid og landets katolske historie. Staten kunne \u00e6ndre institutionerne, lukke skolerne, begr\u00e6nse Kirken og kontrollere det offentlige rum, men troen levede videre steder, som staten vanskeligere kunne n\u00e5: i familiernes erindring, i b\u00f8nnen, i Mariafromheden, i messen og i mennesker, der fortsatte med at betragte sig som del af Kirken. I dag viser Cubas katolske arv sig ikke f\u00f8rst og fremmest gennem magt, rigdom eller store institutioner. Den viser sig i en fattig Kirke, der bliver st\u00e5ende blandt mennesker, som ofte er endnu fattigere. Det er en beskeden position sammenlignet med den plads, Kirken engang havde i landet, men det er ogs\u00e5 en position, kristendommen kender fra sin egen historie.<\/p>\n\n\n\n
Mad kan rationeres. Medicinen kan slippe op, og elektriciteten kan forsvinde. <\/p>\n\n\n\n
Det kristne h\u00e5b er vanskeligere at rationere.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Befolkning:<\/strong> Cuba har omkring 10 millioner indbyggere.<\/p>\n\n\n\n Katolsk arv:<\/strong> Den katolske tro har pr\u00e6get Cuba siden den spanske kolonitid. Landets skytshelgen er Nuestra Se\u00f1ora de la Caridad del Cobre<\/strong> \u2013 Vor Frue af Barmhjertigheden fra El Cobre.<\/p>\n\n\n\n Revolutionen:<\/strong> Fidel Castros revolution sejrede i 1959. I \u00e5rene efter blev katolske skoler nationaliseret, kirkelige institutioner begr\u00e6nset og mange pr\u00e6ster tvunget til at forlade landet.<\/p>\n\n\n\n Forholdet til Kirken:<\/strong> Forholdet mellem staten og Kirken blev senere mindre konfrontatorisk. Johannes Paul II bes\u00f8gte Cuba i 1998, Benedikt XVI i 2012 og pave Frans i 2015.<\/p>\n\n\n\n Ekstrem fattigdom:<\/strong> En unders\u00f8gelse offentliggjort i august 2026 viser, at 94 procent<\/strong> af de adspurgte cubanere lever i ekstrem fattigdom.<\/p>\n\n\n\n Mangel p\u00e5 mad:<\/strong> 80 procent<\/strong> fort\u00e6ller, at de har m\u00e5ttet springe et m\u00e5ltid over p\u00e5 grund af mangel p\u00e5 penge eller f\u00f8devarer.<\/p>\n\n\n\n Boliger og str\u00f8m:<\/strong> 47 procent af boligerne har behov for reparation, 25 procent kr\u00e6ver akut reparation, og syv procent vurderes at v\u00e6re i fare for sammenstyrtning. 95 procent vurderer elnettets tilstand som d\u00e5rlig.<\/p>\n\n\n\n Utilfredshed med styret:<\/strong> 95 procent vurderer regeringens \u00f8konomiske og sociale ledelse negativt, og 76 procent \u00f8nsker b\u00e5de politiske og \u00f8konomiske forandringer.<\/p>\n\n\n\n Kirkens hj\u00e6lp:<\/strong> Den katolske Kirke og andre kristne samfund uddeler blandt andet mad og medicin, men Kirken har begr\u00e6nsede \u00f8konomiske ressourcer og arbejder under statslige restriktioner.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Cuba har dybe katolske r\u00f8dder, men mere end seks \u00e5rtiers kommunistisk styre har tr\u00e6ngt Kirken tilbage. Nu lever millioner af cubanere med fattigdom, mangel p\u00e5 mad, medicin og elektricitet. Midt i krisen er Kirken stadig til stede \u2013 fattig og begr\u00e6nset, men ikke forsvundet.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22341,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Hverdagsliv i Havana under en omfattende str\u00f8mafbrydelse den 16. marts 2026. Cuba befinder sig i en alvorlig \u00f8konomisk og social krise med mangel p\u00e5 blandt andet elektricitet, f\u00f8devarer og medicin. Foto: Yamil Lage","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1253],"tags":[],"class_list":["post-22338","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-udland"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22338","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22338"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22338\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22344,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22338\/revisions\/22344"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22341"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22338"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22338"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22338"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}FAKTA \u00b7 CUBA, KIRKEN OG KRISEN<\/h2>\n\n\n\n