Den 21. august mindes den katolske Kirke Sankt Pius X, paven der \u00e5bnede alterets sakramente for b\u00f8rn, fremmede den hyppige kommunion og ville f\u00f8re Kirkens liv tilbage til Kristus, sakramenterne og liturgien.<\/p>\n\n\n\n
Giuseppe Sarto kom ikke fra de romerske paladser. Han voksede op under beskedne forhold i Norditalien og bevarede gennem hele sit liv noget af landsbypr\u00e6stens enkelhed. Da han i 1903 blev valgt til pave som Pius X, stod Kirken midt i politiske omv\u00e6ltninger, nye filosofiske str\u00f8mninger og en voksende afstand mellem tro og samfund. Hans svar var ikke at g\u00f8re Kirken mere tidsvarende, men at f\u00f8re dens liv tilbage til kilden: Kristus, sakramenterne, liturgien og en tro, der skulle leves af almindelige mennesker.<\/p>\n\n\n\n
Giuseppe Melchiorre Sarto blev f\u00f8dt den 2. juni 1835 i Riese i Veneto, dengang en del af det \u00f8strigske kejserrige. Familien havde f\u00e5 midler. Faderen Giovanni Battista var postbud og kommunal embedsmand, moderen Margherita Sanson arbejdede som syerske. Giuseppe var det andet af ti b\u00f8rn. Vejen til pr\u00e6steseminariet var ikke en selvf\u00f8lge, men hans evner blev bem\u00e6rket, og med \u00f8konomisk hj\u00e6lp kunne han gennemf\u00f8re sin uddannelse. Han blev pr\u00e6steviet i 1858 og begyndte et kirkeligt liv, der trin for trin f\u00f8rte ham gennem n\u00e6sten alle de pastorale embeder, en pr\u00e6st kunne have.<\/p>\n\n\n\n
Han var kapellan, sognepr\u00e6st, kannik, \u00e5ndelig vejleder, biskop af Mantova og siden patriark af Venedig. Sarto blev ikke f\u00f8rst og fremmest formet som diplomat eller embedsmand i den romerske kurie. Han kendte sognet, pr\u00e6sterne, undervisningen af b\u00f8rn, de fattige og det almindelige kirkeliv. Da konklavet i 1903 valgte ham til pave efter Leo XIII, kom der derfor en mand til Peters stol, som havde tilbragt st\u00f8rstedelen af sit pr\u00e6steliv t\u00e6t p\u00e5 det liv, Kirken levede uden for Rom.<\/p>\n\n\n\n
Hans motto blev Instaurare omnia in Christo<\/em> \u2013 at genoprette alt i Kristus. Ordene sammenfatter hans pontifikat bedre end lange programmer. For Pius X begyndte Kirkens fornyelse med menneskets forhold til Kristus. Kirken skulle v\u00e6re st\u00e6rk, fordi hendes medlemmer levede af troen. Pr\u00e6ster skulle kende deres kald. B\u00f8rn skulle undervises. Liturgien skulle ikke v\u00e6re noget, menigheden betragtede p\u00e5 afstand. Og eukaristien skulle igen indtage sin naturlige plads som n\u00e6ring for det kristne liv.<\/p>\n\n\n\n Det er is\u00e6r her, Pius X stadig m\u00e6rkes i den katolske hverdag. I begyndelsen af det 20. \u00e5rhundrede var hyppig kommunion langt fra en selvf\u00f8lge for mange katolikker. En st\u00e6rk bevidsthed om menneskets uv\u00e6rdighed over for sakramentet havde gennem \u00e5rhundreder f\u00e5et mange troende til kun at g\u00e5 til kommunion f\u00e5 gange om \u00e5ret. \u00c6rb\u00f8digheden var virkelig, men den kunne udvikle sig til en afstand, hvor alterets sakramente n\u00e6sten blev betragtet som en bel\u00f8nning for den s\u00e6rligt fromme frem for den \u00e5ndelige f\u00f8de, Kristus havde givet sin Kirke.<\/p>\n\n\n\n Pius X \u00f8nskede en anden praksis. I 1905 blev den hyppige og daglige kommunion st\u00e6rkt fremmet for katolikker, der befandt sig i n\u00e5dens stand og n\u00e6rmede sig sakramentet med den rette hensigt. Nogle \u00e5r senere kom en reform, som for eftertiden blev endnu mere synlig: B\u00f8rn skulle ikke vente til teenage\u00e5rene med deres f\u00f8rste kommunion. N\u00e5r et barn havde n\u00e5et den alder, hvor det kunne skelne mellem almindeligt br\u00f8d og eukaristien og p\u00e5 sin egen m\u00e5de forst\u00e5, hvem det modtog, skulle vejen til alteret v\u00e6re \u00e5ben.<\/p>\n\n\n\n Her m\u00f8der man en side af Pius X, som let forsvinder bag billedet af den strenge forsvarer af Kirkens l\u00e6re. Den pave, der satte h\u00e5rdt ind mod teologiske str\u00f8mninger, han mente truede troen, var ogs\u00e5 paven, der \u00f8nskede b\u00f8rn ved alteret og almindelige katolikker ved kommunionsskranken. Han \u00f8nskede ikke en Kirke for en \u00e5ndelig elite. Troen skulle kendes, sakramenterne modtages og Kristus m\u00f8des i Kirkens konkrete liv.<\/p>\n\n\n\n Pius X forbindes ogs\u00e5 med den liturgiske fornyelse. Han arbejdede for en reform af kirkemusikken og \u00f8nskede den gregorianske sang tilbage p\u00e5 en mere fremtr\u00e6dende plads. Det kan i dag lyde som et sn\u00e6vert musikalsk sp\u00f8rgsm\u00e5l, men for ham handlede det om selve gudstjenestens karakter. Musikken skulle tjene liturgien og hj\u00e6lpe menigheden ind i Kirkens b\u00f8n, ikke forvandle messen til en koncert eller g\u00f8re de troende til tilskuere.<\/p>\n\n\n\n Hans pontifikat blev dermed en vigtig forl\u00f8ber for den liturgiske bev\u00e6gelse, der senere fik stor betydning i det 20. \u00e5rhundrede. Pius X talte om de troendes aktive deltagelse i Kirkens hellige mysterier l\u00e6nge f\u00f8r Det Andet Vatikankoncil. Hos ham bet\u00f8d deltagelse ikke f\u00f8rst og fremmest, at flest muligt skulle udf\u00f8re synlige funktioner. Det handlede om at tr\u00e6de ind i liturgiens b\u00f8n med sind, stemme og hjerte. Messen var Kirkens f\u00e6lles tilbedelse af Gud.<\/p>\n\n\n\n Kommunionen, undervisningen, kirkemusikken og liturgien var s\u00e5ledes ikke fire adskilte reformprojekter. De udsprang af den samme forst\u00e5else af Kirken. Det kristne folk skulle ikke leve p\u00e5 afstand af sin egen tro. Troen skulle kendes, bedes og modtages sakramentalt. Pius X \u00f8nskede ikke blot at bevare en katolsk kultur. Han ville f\u00f8re de troende l\u00e6ngere ind i det liv, som Kirken allerede havde f\u00e5et betroet.<\/p>\n\n\n\n Et portr\u00e6t af Pius X bliver ufuldst\u00e6ndigt, hvis man kun fort\u00e6ller om b\u00f8rnenes f\u00f8rste kommunion og den gregorianske sang. Hans pontifikat var ogs\u00e5 pr\u00e6get af en voldsom konflikt om modernismen. Med encyklikaen Pascendi dominici gregis<\/em> fra 1907 ford\u00f8mte han det, han betegnede som modernismens teologiske system. Han frygtede, at kristendommen blev omfortolket p\u00e5 en m\u00e5de, hvor \u00e5benbaringen, dogmerne og Kirkens l\u00e6re ikke l\u00e6ngere blev forst\u00e5et som udtryk for en objektiv sandhed, men i stigende grad som produkter af menneskelig religi\u00f8s erfaring og historisk udvikling.<\/p>\n\n\n\n Kampen blev h\u00e5rd. Teologer blev unders\u00f8gt, b\u00f8ger blev ford\u00f8mt, og i 1910 blev den s\u00e5kaldte antimodernist-ed indf\u00f8rt for en lang r\u00e6kke pr\u00e6ster og kirkelige l\u00e6rere. Eftertiden har diskuteret b\u00e5de n\u00f8dvendigheden og metoderne. Ogs\u00e5 blandt katolikker er der grund til at skelne mellem Pius X’s teologiske bekymring og alle de praktiske f\u00f8lger af den antimodernistiske kamp. Mistanken kunne brede sig for vidt, og teologisk forskning kunne blive m\u00f8dt med en frygt, der ikke altid gjorde retf\u00e6rdighed mod den enkelte.<\/p>\n\n\n\n Pius X bliver dog let misforst\u00e5et, hvis konflikten alene fremstilles som en gammel paves modstand mod nye tanker. Han s\u00e5 en reel teologisk fare. Hvis dogmet til sidst kun bliver et historisk udtryk for menneskets religi\u00f8se f\u00f8lelse, mister bekendelsen af, at Gud virkelig har \u00e5benbaret sig, sin faste betydning. Hvis Kristus f\u00f8rst og fremmest bliver genstand for skiftende fortolkninger, ber\u00f8res selve Kirkens bekendelse af ham som sand Gud og sandt menneske. Den diskussion er ikke forsvundet. Dens former har \u00e6ndret sig, men sp\u00e6ndingen mellem \u00e5benbaringens givne indhold og \u00f8nsket om stadig ny fortolkning f\u00f8lger fortsat Kirken.<\/p>\n\n\n\n Der findes en st\u00e6rk kontrast i Pius X’s liv. Han sad p\u00e5 en af Europas \u00e6ldste troner, men havde ingen naturlig fork\u00e6rlighed for hoflivet omkring paved\u00f8mmet. Han kom fra fattige forhold og glemte aldrig sin baggrund. Fort\u00e6llingerne om hans enkelhed blev allerede udbredt i hans egen levetid. Han kunne v\u00e6re kompromisl\u00f8s i l\u00e6resp\u00f8rgsm\u00e5l og samtidig varm og ligefrem i m\u00f8det med mennesker. Bag den pavelige myndighed stod stadig Giuseppe Sarto, pr\u00e6sten fra Veneto.<\/p>\n\n\n\n Det er en vigtig side af hans helgenk\u00e5ring. Kirken mindes ikke Pius X, fordi enhver beslutning under hans pontifikat skal g\u00f8res til en tidl\u00f8s model. En helgen er ikke et menneske, hvis historiske d\u00f8mmekraft dermed erkl\u00e6res ufejlbarlig. Kirken peger p\u00e5 helligheden i et menneskes liv, dets trofasthed mod Gud og den m\u00e5de, hvorp\u00e5 n\u00e5den fik lov at pr\u00e6ge dets kald. Hos Pius X finder man en us\u00e6dvanlig forening af myndighed og personlig enkelhed. Han s\u00f8gte ikke f\u00f8rst og fremmest at blive en betydningsfuld historisk skikkelse. Han \u00f8nskede at v\u00e6re pr\u00e6st.<\/p>\n\n\n\n De sidste \u00e5r blev m\u00f8rke. Europa bev\u00e6gede sig mod den katastrofe, der blev F\u00f8rste Verdenskrig. Pius X fulgte udviklingen med dyb sorg. Krigen br\u00f8d ud i sommeren 1914, og den 20. august samme \u00e5r d\u00f8de han i Rom, 79 \u00e5r gammel. Det Europa, han havde kendt, var allerede begyndt at \u00f8del\u00e6gge sig selv.<\/p>\n\n\n\n Pius X blev saligk\u00e5ret i 1951 og helgenk\u00e5ret af Pius XII i 1954. Det var f\u00f8rste gang siden Pius V blev helgenk\u00e5ret i 1712, at en pave blev oph\u00f8jet til helgen. Hans liturgiske mindedag fejres den 21. august, dagen efter hans d\u00f8dsdag.<\/p>\n\n\n\n Mere end hundrede \u00e5r efter hans d\u00f8d findes hans aftryk stadig i helt almindelige katolske kirker. Hver gang et barn forbereder sig til sin f\u00f8rste kommunion, st\u00e5r noget af Pius X’s pastorale arv i baggrunden. N\u00e5r katolikker betragter regelm\u00e6ssig modtagelse af eukaristien som en naturlig del af deres trosliv, befinder de sig i en praksis, han var med til at genoplive. N\u00e5r gregoriansk sang lyder i en kirke, eller n\u00e5r der tales om menighedens egentlige deltagelse i liturgien, m\u00f8der man igen sp\u00f8rgsm\u00e5l, der optog ham.<\/p>\n\n\n\n Hans pontifikat h\u00f8rer samtidig til en anden historisk verden. Noget af hans sprog og nogle af hans metoder b\u00e6rer tydeligt pr\u00e6g af tiden. Det g\u00f8r ham ikke mindre interessant. Helgenen bliver mere menneskelig, n\u00e5r han f\u00e5r lov at st\u00e5 i sin egen historie og ikke omformes til et symbol for nutidens kirkelige lejre.<\/p>\n\n\n\n Tilbage st\u00e5r hans motto: Instaurare omnia in Christo<\/em>. At genoprette alt i Kristus. Pius X mente det ikke som en from overskrift. Det var hans forst\u00e5else af, hvad Kirken er til for. Hun eksisterer ikke for sin egen institutionelle overlevelse, og hun kan heller ikke leve af konstant at spejle den verden, der omgiver hende. Hendes centrum er Kristus.<\/p>\n\n\n\n Det var den overbevisning, landsbypr\u00e6sten fra Riese tog med sig hele vejen til Peters stol. Og det er den, Kirken mindes den 21. august.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n F\u00f8dt:<\/strong> Giuseppe Melchiorre Sarto, 2. juni 1835 i Riese i Veneto i det nuv\u00e6rende Italien.<\/p>\n\n\n\n Familie:<\/strong> Det andet af ti b\u00f8rn i en familie med beskedne \u00f8konomiske k\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Pr\u00e6steviet:<\/strong> 18. september 1858.<\/p>\n\n\n\n Biskop:<\/strong> Udn\u00e6vnt til biskop af Mantova i 1884.<\/p>\n\n\n\n Patriark af Venedig:<\/strong> Udn\u00e6vnt i 1893 og samtidig kreeret til kardinal.<\/p>\n\n\n\n Pave:<\/strong> Valgt den 4. august 1903 som efterf\u00f8lger efter Leo XIII. Han tog navnet Pius X.<\/p>\n\n\n\n Pavemotto:<\/strong> Instaurare omnia in Christo<\/em> \u2013 \u00bbat genoprette alt i Kristus\u00ab.<\/p>\n\n\n\n Eukaristien:<\/strong> Fremmede hyppig, ogs\u00e5 daglig, kommunion og arbejdede for, at eukaristien igen blev en central del af almindelige katolikkers trosliv.<\/p>\n\n\n\n B\u00f8rns kommunion:<\/strong> I 1910 blev alderen for b\u00f8rns f\u00f8rste kommunion s\u00e6nket til omkring den alder, hvor barnet har n\u00e5et fornuftens brug, almindeligvis omkring syv \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Liturgien:<\/strong> Arbejdede for liturgisk fornyelse og gav den gregorianske sang en st\u00e6rkere plads i Kirkens gudstjeneste.<\/p>\n\n\n\n Modernismen:<\/strong> Ford\u00f8mte i 1907 modernismen i encyklikaen Pascendi dominici gregis<\/em>. I 1910 indf\u00f8rtes antimodernist-eden for pr\u00e6ster og en r\u00e6kke kirkelige l\u00e6rere og embedsm\u00e6nd.<\/p>\n\n\n\n D\u00f8d:<\/strong> 20. august 1914 i Rom, kort efter udbruddet af F\u00f8rste Verdenskrig.<\/p>\n\n\n\n Helgenk\u00e5ret:<\/strong> 29. maj 1954 af pave Pius XII.<\/p>\n\n\n\n Mindedag:<\/strong> 21. august.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 21. AUGUST \u00b7 Sankt Pius X kom fra beskedne k\u00e5r og endte p\u00e5 Peters stol. Som pave \u00e5bnede han eukaristien for yngre b\u00f8rn, fremmede den hyppige kommunion og arbejdede for en fornyelse af liturgien. Hans m\u00e5l var enkelt og kr\u00e6vende: at genoprette alt i Kristus.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22333,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Sankt Pius X (1835\u20131914) var pave fra 1903 til sin d\u00f8d. Han fremmede den hyppige kommunion, \u00e5bnede vejen til eukaristien for yngre b\u00f8rn og arbejdede for en fornyelse af Kirkens liturgiske liv. Hans motto var Instaurare omnia in Christo \u2013 \u00bbat genoprette alt i Kristus\u00ab. Den katolske Kirke mindes ham den 21. august.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1131],"tags":[],"class_list":["post-22331","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-helgener-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22331","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22331"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22331\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22335,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22331\/revisions\/22335"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22333"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22331"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22331"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22331"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Kommunionen tilbage til de troende<\/h3>\n\n\n\n
Liturgien tilh\u00f8rer hele Kirken<\/h3>\n\n\n\n
Kampen mod modernismen<\/h3>\n\n\n\n
En pave uden smag for storhed<\/h3>\n\n\n\n
Hellighed midt i Kirkens hverdag<\/h3>\n\n\n\n
FAKTA \u00b7 SANKT PIUS X<\/h2>\n\n\n\n