En konflikt om private \u00e5benbaringer har udviklet sig til et \u00e5bent brud med den katolske Kirke i Texas. Pr\u00e6sten John Mary Foster afviste f\u00f8rst pave Frans og siden Leo XIV som legitime paver. Nu er han ekskommunikeret og afskediget fra den gejstlige stand.<\/p>\n\n\n\n
\u00c6rkebiskop Gustavo Garc\u00eda-Siller af San Antonio offentliggjorde den 14. august afg\u00f8relsen i sagen mod John Mary Foster. En kirkeretlig domstol, autoriseret af Vatikanets Dikasterium for Trosl\u00e6ren, fandt Foster skyldig i skisma og i at n\u00e6gte at underordne sig den romerske pave. If\u00f8lge \u00e6rkebiskoppen har Foster gennem sine ord og handlinger afvist Kirkens l\u00e6reembede og offentligt omtalt b\u00e5de pave Frans og pave Leo XIV som \u00bbusurpatorer\u00ab \u2013 alts\u00e5 personer, der uretm\u00e6ssigt har tiltaget sig en position eller myndighed, som ikke tilkommer dem.<\/p>\n\n\n\n
Det er en langt mere vidtg\u00e5ende p\u00e5stand end kritik af en pave. Foster h\u00e6vder dermed, at Frans ikke var og Leo XIV ikke er den retm\u00e6ssige indehaver af Peters embede. Konflikten begyndte imidlertid et andet sted. Dens udgangspunkt var p\u00e5st\u00e5ede budskaber fra Gud og Jomfru Maria.<\/p>\n\n\n\n
Foster blev pr\u00e6steviet i 1987 for Johanneskommunitetet, Congregation of St. John<\/em>, og grundlagde i 2001 Mission of Divine Mercy ved Canyon Lake i Texas. Gruppen arrangerede retr\u00e6ter og tilb\u00f8d sakramental tjeneste. I 2010 blev den anerkendt som et katolsk apostolat i \u00e6rkebisped\u00f8mmet San Antonio, selv om den ikke var et kirkeretligt oprettet ordenssamfund.<\/p>\n\n\n\n Et af medlemmerne, s\u00f8ster Maria Amapola de Jes\u00fas, h\u00e6vdede fra 2016 at modtage budskaber fra Gud og Jomfru Maria. \u00c6rkebiskop Garc\u00eda-Siller havde gennem flere \u00e5r et godt forhold til b\u00e5de Foster og gruppen, men bad dem om ikke at offentligg\u00f8re de p\u00e5st\u00e5ede \u00e5benbaringer, f\u00f8r de var blevet unders\u00f8gt kirkeligt. Han vurderede, at budskaberne indeholdt alvorlige p\u00e5stande og l\u00e6re, som kunne v\u00e6re skadelig for de troende.<\/p>\n\n\n\n I februar 2024 valgte Mission of Divine Mercy alligevel at begynde offentligg\u00f8relsen. Foster forklarede over for \u00e6rkebiskoppen, at gruppen efter b\u00f8n og overvejelse mente sig kaldet til at forts\u00e6tte. Han beklagede den konflikt, beslutningen ville medf\u00f8re, men fastholdt, at gruppen handlede ud fra et \u00f8nske om at adlyde Gud og tjene Kirken.<\/p>\n\n\n\n Et af budskaberne gik betydeligt l\u00e6ngere. I marts 2024 blev de katolske biskopper beskyldt for at have tilladt en \u00bbh\u00e6r af d\u00e6moner\u00ab at indtage deres pladser, mens en \u00bbusurpator\u00ab havde sat sig p\u00e5 Peters stol. En usurpator er en person, der uretm\u00e6ssigt har overtaget en position eller myndighed, som ikke tilkommer ham.<\/p>\n\n\n\n I budskabet var usurpatoren pave Frans. Dermed var der ikke l\u00e6ngere blot tale om kritik af paven, men om en direkte afvisning af, at han overhovedet var den legitime efterf\u00f8lger til apostlen Peter.<\/p>\n\n\n\n Garc\u00eda-Siller fratog herefter Foster hans bef\u00f8jelser til offentlig pr\u00e6stelig tjeneste og oph\u00e6vede Mission of Divine Mercys status som godkendt katolsk apostolat. Gruppen standsede imidlertid ikke sin virksomhed. De p\u00e5st\u00e5ede budskaber fortsatte med at blive offentliggjort, og Foster fortsatte med at fejre messe trods \u00e6rkebiskoppens forbud.<\/p>\n\n\n\n Da Leo XIV blev valgt til pave, kunne konflikten i princippet have f\u00e5et en anden retning, fordi den oprindelige anklage om en \u00bbusurpator\u00ab havde v\u00e6ret rettet mod Frans. Men Foster afviste ogs\u00e5 Leo XIV som legitim pave. Under messen udelod han bevidst Leo XIV’s navn fra den eukaristiske b\u00f8n, ligesom han tidligere havde gjort med Frans. If\u00f8lge Garc\u00eda-Siller gjorde Foster dermed offentligt sit brud med Kirken og Peters efterf\u00f8lger synligt.<\/p>\n\n\n\n En kirkeretlig domstol behandlede sagen med bemyndigelse fra Dikasteriet for Trosl\u00e6ren, og den 20. april 2026 blev Foster kendt skyldig i skisma. \u00c6rkebiskoppen oplyser, at ekskommunikationen var latae sententiae<\/em>: Foster havde efter kirkeretten allerede p\u00e5draget sig ekskommunikationen gennem sine skismatiske handlinger. Han blev samtidig afskediget fra den gejstlige stand.<\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge Garc\u00eda-Siller var Foster gentagne gange blevet opfordret til at \u00e6ndre kurs og standse sine skismatiske handlinger og sin undervisning. Alligevel fortsatte han sin pr\u00e6stelige virksomhed og sin afvisning af pavens legitime myndighed.<\/p>\n\n\n\n Sagen viser, hvorfor den katolske Kirke behandler p\u00e5st\u00e5ede private \u00e5benbaringer med stor forsigtighed. Et menneske kan oprigtigt v\u00e6re overbevist om at have modtaget et budskab fra Gud. Men en s\u00e5dan overbevisning giver ikke i sig selv budskabet kirkelig autoritet, og private \u00e5benbaringer st\u00e5r ikke over Kirkens l\u00e6reembede eller dens ret til at unders\u00f8ge dem.<\/p>\n\n\n\n Det s\u00e6rlige ved forl\u00f8bet i Texas er, at konflikten ikke begyndte med en pr\u00e6st, der erkl\u00e6rede sig i opposition til Rom. Mission of Divine Mercy havde v\u00e6ret et godkendt katolsk apostolat, og forholdet til \u00e6rkebiskoppen havde v\u00e6ret godt. F\u00f8rst da gruppen fastholdt retten til at offentligg\u00f8re de p\u00e5st\u00e5ede guddommelige budskaber imod biskoppens anvisning, voksede konflikten. Den endte med, at Foster afviste f\u00f8rst Frans og siden Leo XIV som legitime efterf\u00f8lgere til apostlen Peter.<\/p>\n\n\n\n Sagen foreg\u00e5r i Texas, men den ber\u00f8rer et grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l i den katolske Kirke: Hvilken v\u00e6gt kan private \u00e5benbaringer till\u00e6gges, og hvad sker der, n\u00e5r mennesker bliver overbevist om, at et budskab fra Gud har st\u00f8rre autoritet end Kirkens pr\u00f8velse af det? Fosters historie viser, hvordan en konflikt om p\u00e5st\u00e5ede \u00e5benbaringer kan udvikle sig til et brud med biskoppen, paveembedet og det kirkelige f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n Garc\u00eda-Siller har nu forbudt katolikker at deltage i messer og andre liturgiske handlinger ledet af Foster eller ved Mission of Divine Mercy. Han har samtidig opfordret de troende til ikke at st\u00f8tte gruppen \u00f8konomisk. \u00c6rkebiskoppens sidste ord handler dog ikke om straf. Han opfordrer de troende til at bede for Foster, s\u00e5 han m\u00e5 omvende sig, s\u00f8ge forsoning med den katolske Kirke og igen kunne modtage Kirkens sakramenter.<\/p>\n\n\n\n Ekskommunikationen g\u00f8r bruddet synligt. Den udelukker ikke muligheden for at vende tilbage.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Usurpator<\/strong> Skisma<\/strong> Ekskommunikation<\/strong> Latae sententiae<\/strong> Private \u00e5benbaringer<\/strong> USA \u00b7 En konflikt om private \u00e5benbaringer i Texas udviklede sig til et \u00e5bent brud med Kirken. Pr\u00e6sten John Mary Foster afviste b\u00e5de pave Frans og Leo XIV som legitime paver. Nu er han ekskommunikeret og kendt skyldig i skisma.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22313,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1123],"tags":[],"class_list":["post-22312","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-nyheder-verden"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22312","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22312"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22312\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22318,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22312\/revisions\/22318"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22313"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22312"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22312"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22312"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Fra ulydighed til skisma<\/h3>\n\n\n\n
N\u00e5r private \u00e5benbaringer f\u00e5r st\u00f8rre autoritet<\/h3>\n\n\n\n
Mere end en lokal sag<\/h3>\n\n\n\n
FAKTA: Hvad betyder ordene?<\/h2>\n\n\n\n
En person, der uretm\u00e6ssigt overtager eller g\u00f8r krav p\u00e5 en position eller myndighed. N\u00e5r John Mary Foster kalder Frans og Leo XIV for usurpatorer, betyder det, at han ikke anerkender dem som legitime paver.<\/p>\n\n\n\n
I katolsk kirkeret er skisma en afvisning af at underordne sig den romerske pave eller af f\u00e6llesskabet med de medlemmer af Kirken, der st\u00e5r i enhed med ham. Skisma er ikke det samme som blot at kritisere eller v\u00e6re uenig med en pave.<\/p>\n\n\n\n
En alvorlig kirkelig straf, som udelukker den p\u00e5g\u00e6ldende fra blandt andet at modtage sakramenterne. Ekskommunikation betyder ikke, at muligheden for forsoning med Kirken er oph\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n
Et kirkeretligt udtryk for en straf, der indtr\u00e6der ved selve den handling, som kirkeretten knytter straffen til, n\u00e5r de n\u00f8dvendige betingelser er opfyldt. I Fosters sag oplyser \u00e6rkebiskoppen, at hans ekskommunikation var latae sententiae<\/em> som f\u00f8lge af hans skismatiske handlinger.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5st\u00e5ede \u00e5benbaringer efter den apostolske tid h\u00f8rer ikke til Kirkens trosgrundlag. Selv en kirkeligt anerkendt privat \u00e5benbaring f\u00f8jer ikke noget nyt til den tro, som Kirken har modtaget.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"