Den katolske tro tager sundheden alvorligt. Vi har et ansvar for den krop og det liv, vi har f\u00e5et. Men et godt menneskeliv kan ikke m\u00e5les i kondition, v\u00e6gt eller antallet af raske leve\u00e5r. Kroppen skal passes \u2013 uden at sundheden bliver vores h\u00f8jeste m\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
Sundhed fylder meget i vores hverdag. Vi bliver r\u00e5det til at spise rigtigt, bev\u00e6ge os, sove tilstr\u00e6kkeligt, holde v\u00e6gten, begr\u00e6nse alkohol, undg\u00e5 tobak og holde \u00f8je med blodtryk, kolesterol og andre tegn p\u00e5 sygdom. Det meste er fornuftigt. L\u00e6gevidenskaben har givet os muligheder, som tidligere generationer ikke havde, og sygdomme, der engang f\u00f8rte til invaliditet eller tidlig d\u00f8d, kan i dag forebygges eller behandles. Det ville v\u00e6re m\u00e6rkeligt, hvis den kristne tro ikke tog dette alvorligt.<\/p>\n\n\n\n
Men sundheden kan ogs\u00e5 komme til at fylde s\u00e5 meget, at den bliver et m\u00e5l i sig selv. Kroppen skal forbedres, v\u00e6gten kontrolleres, alderdommen uds\u00e6ttes og livet forl\u00e6nges. Vi kan efterh\u00e5nden m\u00e5le n\u00e6sten alt: skridt, puls, s\u00f8vn, blodsukker, fedtprocent og kondition. Det kan v\u00e6re nyttigt, men tallene kan ogs\u00e5 f\u00e5 en betydning, de ikke fortjener. Den katolske tro hverken ringeagter kroppen eller g\u00f8r sundheden til menneskets h\u00f8jeste gode. Kroppen skal passes, fordi livet er en gave. Men et menneskeliv bliver ikke mere v\u00e6rdifuldt, fordi kroppen er st\u00e6rk og rask.<\/p>\n\n\n\n
Kristendommen har undertiden f\u00e5et ry for at v\u00e6re mist\u00e6nksom over for kroppen. Det er en d\u00e5rlig beskrivelse af den katolske tro. Mennesket er ikke en v\u00e6rdifuld sj\u00e6l, der midlertidigt opholder sig i en mindre v\u00e6rdifuld krop. Legeme og sj\u00e6l udg\u00f8r \u00e9t menneske. Kroppen h\u00f8rer til den person, Gud har skabt, og kan ikke reduceres til et redskab, som vi tilf\u00e6ldigvis benytter nogle \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Det ses allerede i skabelsesberetningen. Gud skaber mennesket som et levende v\u00e6sen, og skaberv\u00e6rket kaldes godt. Endnu tydeligere bliver det i kristendommens centrum: Gud bliver menneske. Kristus f\u00e5r en virkelig menneskelig krop. Han spiser og drikker, bliver tr\u00e6t, f\u00f8ler smerte, lider og d\u00f8r. Og den kristne trosbekendelse ender ikke med h\u00e5bet om en sj\u00e6l, der slipper fri af kroppen. Vi bekender troen p\u00e5 k\u00f8dets opstandelse og det evige liv. Kroppen h\u00f8rer med til den kristne forst\u00e5else af mennesket fra skabelsen til opstandelsen.<\/p>\n\n\n\n
Paulus skriver til menigheden i Korinth, at menneskets legeme er \u201cet tempel for Hellig\u00e5nden\u201d. Ordene kan let blive misforst\u00e5et, hvis de l\u00e6ses gennem nutidens optagethed af fysisk sundhed. Paulus siger ikke, at den kristne skal skabe den perfekte krop. Et tempel er helligt, fordi Gud bor der, ikke fordi bygningen er fejlfri. Kroppens v\u00e6rdighed kommer ikke af dens udseende, styrke eller sundhed, men af det menneske, den er en del af, og det liv, Gud har givet.<\/p>\n\n\n\n
Katekismen udtrykker det enkelt: Livet og den fysiske sundhed er kostbare gaver, som Gud har betroet os, og vi skal tage rimeligt vare p\u00e5 dem. Det lille ord rimeligt<\/em> er vigtigt. Der ligger b\u00e5de et ansvar og en begr\u00e6nsning i det.<\/p>\n\n\n\n Hvis kroppen er en gave, kan vi heller ikke v\u00e6re fuldst\u00e6ndig ligeglade med, hvordan vi behandler den. At spise ordentligt, bev\u00e6ge sig, f\u00e5 s\u00f8vn, g\u00e5 til l\u00e6gen, tage n\u00f8dvendig medicin og fors\u00f8ge at forebygge sygdom kan v\u00e6re en del af den kristne forvaltning af livet. Kirken opstiller ikke et tr\u00e6ningsprogram og foreskriver ingen bestemt kost. Den fort\u00e6ller ikke, hvor mange kilometer et menneske b\u00f8r g\u00e5, eller hvad badev\u00e6gten skal vise. Men den siger noget om vores ansvar for livet.<\/p>\n\n\n\n Det ansvar r\u00e6kker desuden ud over den enkelte. De fleste mennesker lever i forhold til andre. En \u00e6gtef\u00e6lle, b\u00f8rn, familie og venner kan v\u00e6re afh\u00e6ngige af os og ber\u00f8res af den m\u00e5de, vi lever p\u00e5. Omsorg for eget helbred kan derfor ogs\u00e5 v\u00e6re omsorg for andre. Bevidst og vedvarende at uds\u00e6tte kroppen for alvorlig skade er ikke kun et privat anliggende, hvis konsekvenserne siden b\u00e6res af mennesker omkring os.<\/p>\n\n\n\n Her f\u00e5r den klassiske kristne dyd m\u00e5dehold en meget konkret betydning. Katekismen n\u00e6vner blandt andet misbrug af mad, alkohol, tobak og medicin. M\u00e5dehold betyder ikke, at nydelse er forkert, eller at det kristne liv skal v\u00e6re pr\u00e6get af mist\u00e6nksomhed over for mad, vin og fest. Evangelierne giver n\u00e6ppe bel\u00e6g for et s\u00e5dant billede. M\u00e5dehold handler om frihed. Mennesket skal kunne nyde uden at blive behersket af det, det nyder. Frihed er ikke kun retten til at g\u00f8re det, man har lyst til. Frihed er ogs\u00e5 evnen til at lade v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n Den samme katolske tradition, som kr\u00e6ver omsorg for kroppen, advarer mod at g\u00f8re sundheden til en absolut v\u00e6rdi. Katekismen taler ligefrem om en kropsdyrkelse, hvor fysisk perfektion og sportslig succes oph\u00f8jes til idealer. Advarslen rammer noget genkendeligt i en kultur, hvor ungdom, aktivitet og en velfungerende krop let bliver synlige tegn p\u00e5 det vellykkede liv.<\/p>\n\n\n\n Problemet opst\u00e5r ikke, fordi mennesker l\u00f8ber, g\u00e5r i fitnesscenter, taber sig eller holder \u00f8je med deres helbred. Alt dette kan v\u00e6re b\u00e5de fornuftigt og godt. Problemet opst\u00e5r, n\u00e5r forestillingen om det gode menneskeliv langsomt bindes sammen med den raske og velfungerende krop. Hvis den slanke, st\u00e6rke og aktive krop bliver idealet, kommer vi ogs\u00e5 til at sige noget om den krop, der ikke kan leve op til idealet: den gamle, den handicappede, den kronisk syge og den d\u00f8ende.<\/p>\n\n\n\n Her st\u00e5r den katolske tro fast p\u00e5 noget, som f\u00e5r stadig st\u00f8rre betydning i et samfund med voksende medicinske muligheder: Menneskev\u00e6rdet f\u00f8lger ikke sundhedskurven. Et menneske p\u00e5 et plejehjem, som ikke l\u00e6ngere kan klare sig selv, har samme grundl\u00e6ggende v\u00e6rdighed som den unge idr\u00e6tsud\u00f8ver. Den demente mister ikke sin menneskelige v\u00e6rdi, n\u00e5r hukommelsen forsvinder. Den alvorligt syge bliver ikke mindre v\u00e6rdifuld, fordi kroppen ikke l\u00e6ngere kan helbredes. V\u00e6rdigheden er ikke noget, mennesket g\u00f8r sig fortjent til gennem sundhed, selvst\u00e6ndighed eller pr\u00e6station. Den f\u00f8lger mennesket, fordi mennesket er skabt i Guds billede.<\/p>\n\n\n\n Det er ogs\u00e5 her, den kristne forst\u00e5else af sundhed bliver mere end gode r\u00e5d om livsstil. En kultur fort\u00e6ller meget om sit menneskesyn gennem den m\u00e5de, den behandler de mennesker p\u00e5, som ikke l\u00e6ngere er st\u00e6rke, produktive eller selvhjulpne.<\/p>\n\n\n\n Den katolske tradition kender samtidig en frivillig begr\u00e6nsning af kroppens behov: fasten. Set udefra kan den ligne noget af det, der i dag forbindes med kostplaner og periodisk faste. Men form\u00e5let er et andet. Den kristne faste skal ikke f\u00f8rst og fremmest forbedre kroppen. Den skal hj\u00e6lpe mennesket til frihed og rette opm\u00e6rksomheden mod Gud og n\u00e6sten.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r et menneske frivilligt giver afkald p\u00e5 mad eller andre goder, sker der noget enkelt, men vigtigt. Man opdager, at en lyst ikke beh\u00f8ver at blive efterfulgt af en handling. Sult kan m\u00e6rkes uden straks at blive tilfredsstillet. Et \u00f8nske kan opst\u00e5 uden at blive opfyldt. Det er en lille \u00f8velse i at v\u00e6re herre over sine behov frem for at v\u00e6re deres tjener.<\/p>\n\n\n\n I den kristne tradition st\u00e5r fasten heller ikke alene. Den h\u00f8rer sammen med b\u00f8n og almisse. Det, man giver afkald p\u00e5, skal \u00e5bne mennesket mod noget uden for det selv. Dermed bliver forskellen mellem selvoptimering og kristen askese tydelig. Selvoptimeringen har den enkelte som sit projekt: min krop, min pr\u00e6station, mit velbefindende, mit l\u00e6ngere liv. Den kristne askese har friheden som sit m\u00e5l \u2013 friheden til at vende sig mod Gud og andre mennesker.<\/p>\n\n\n\n De samme ydre handlinger kan alts\u00e5 have vidt forskellige m\u00e5l. To mennesker kan spise mindre. Den ene g\u00f8r det for at forme kroppen, den anden for at \u00f8ve m\u00e5dehold. Et menneske kan endda g\u00f8re begge dele p\u00e5 samme tid. Den katolske tro kr\u00e6ver ikke, at sundhedsm\u00e6ssige og \u00e5ndelige hensyn holdes adskilt. Den minder blot om, at et mindre tal p\u00e5 badev\u00e6gten ikke i sig selv siger noget om menneskets \u00e5ndelige liv.<\/p>\n\n\n\n Det kristne syn p\u00e5 sundhed bliver for alvor pr\u00f8vet, n\u00e5r mennesket bliver sygt. Evangelierne fort\u00e6ller igen og igen, hvordan Jesus m\u00f8der de syge. Blinde, lamme, spedalske og mennesker, som andre holder afstand til, bliver set og ber\u00f8rt. Nogle bliver helbredt. Jesu handlinger over for de syge har gennem Kirkens historie sat dybe spor i klostre, hospitaler, hospicer, sygepleje og religi\u00f8se ordener, der har viet deres liv til mennesker i sygdom og n\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Men kristendommen lover ikke den troende et liv uden sygdom. Sygdom er heller ikke bevis p\u00e5 manglende tro. Den syge skal ikke b\u00e6re en ekstra byrde i form af forestillingen om, at en st\u00e6rkere tro eller mere inderlig b\u00f8n n\u00f8dvendigvis ville have gjort kroppen rask. De mennesker, Jesus helbredte, blev siden gamle og d\u00f8de. Selv Lazarus, som blev kaldt ud af graven, skulle en dag d\u00f8 igen.<\/p>\n\n\n\n Der er heller ingen mods\u00e6tning mellem at bede og at g\u00e5 til l\u00e6gen. Den syge kan bede om helbredelse og samtidig tage sin medicin. Familien kan bede ved hospitalssengen, mens l\u00e6ger og sygeplejersker g\u00f8r deres arbejde. Et menneske kan modtage de syges salvelse f\u00f8r en alvorlig operation og samtidig have fuld tillid til kirurgerne. N\u00e5r sygdom kan behandles, skal den behandles. N\u00e5r smerte kan lindres, skal den lindres. N\u00e5r alvorlig sygdom med rimelige midler kan forebygges, b\u00f8r vi g\u00f8re det.<\/p>\n\n\n\n L\u00e6gevidenskaben kan imidlertid ikke oph\u00e6ve menneskets d\u00f8delighed. Selv den bedste behandling flytter gr\u00e6nsen; den fjerner den ikke. P\u00e5 et tidspunkt \u00e6ndrer omsorgen karakter. Opgaven er ikke l\u00e6ngere n\u00f8dvendigvis at forl\u00e6nge livet med alle t\u00e6nkelige midler, men at lindre, pleje og ledsage mennesket gennem den sidste del af livet.<\/p>\n\n\n\n Det er let at tale om sundhed, mens man er rask. Alderdom og sygdom kan tage meget fra et menneske: kr\u00e6fter, bev\u00e6gelighed, selvst\u00e6ndighed og muligheden for at g\u00f8re ting, der tidligere var selvf\u00f8lgelige. Den, der hele sit liv har hjulpet andre, kan pludselig blive den, der selv skal hj\u00e6lpes. For mange er tabet af selvst\u00e6ndighed n\u00e6sten vanskeligere at acceptere end selve sygdommen.<\/p>\n\n\n\n Den katolske tro kalder ikke lidelsen god. Smerte bliver ikke mindre virkelig, fordi den b\u00e6res af et troende menneske. Jesus helbredte syge og bad i Getsemane om, at lidelsens kalk m\u00e5tte g\u00e5 ham forbi. Kristendommen kr\u00e6ver derfor ikke, at den syge skal foregive, at lidelsen er \u00f8nskv\u00e6rdig. Men n\u00e5r lidelsen ikke kan fjernes, st\u00e5r mennesket heller ikke uden h\u00e5b. Kristus gik selv ind i lidelsen og d\u00f8den, og den syge kan forene sin egen lidelse med hans.<\/p>\n\n\n\n Her har de syges salvelse sin s\u00e6rlige plads. Sakramentet er ikke kun \u201cden sidste olie\u201d, som gives f\u00e5 minutter f\u00f8r d\u00f8den. Det gives ved alvorlig sygdom og ved alvorlig sv\u00e6kkelse p\u00e5 grund af alder og kan ogs\u00e5 gives f\u00f8r en alvorlig operation. Kirken beder b\u00e5de om helbredelse, n\u00e5r den er mulig og tjener mennesket, og om styrke, fred og mod, n\u00e5r sygdommen forts\u00e6tter. Kirken beder om, at den syge m\u00e5 blive rask, men forlader ikke den syge, n\u00e5r helbredelsen ikke kommer.<\/p>\n\n\n\n Det siger noget afg\u00f8rende om forskellen mellem kristent h\u00e5b og h\u00e5bet om sundhed. Hvis h\u00e5bet alene best\u00e5r i at blive rask, bryder det sammen den dag, l\u00e6gen siger, at der ikke findes mere helbredende behandling. Det kristne h\u00e5b kan best\u00e5 ogs\u00e5 d\u00e9r.<\/p>\n\n\n\n Der er s\u00e5ledes to m\u00e5der at fare vild p\u00e5. Man kan behandle kroppen, som om den ikke betyder noget, fordi sj\u00e6len og det evige liv er det eneste vigtige. Eller man kan behandle kroppen, som om sundhed, ungdom og et langt liv er det h\u00f8jeste, mennesket kan opn\u00e5. Ingen af delene svarer til den katolske forst\u00e5else.<\/p>\n\n\n\n Kroppen betyder noget, fordi den er en del af det menneske, Gud har skabt. Vi skal tage vare p\u00e5 vores helbred, bruge vores fornuft, s\u00f8ge behandling og \u00f8ve m\u00e5dehold. Vi m\u00e5 ogs\u00e5 acceptere, at kroppen forandrer sig. Den bliver gammel. Den kan blive syg. En dag d\u00f8r den. Det g\u00f8r ikke omsorgen for den meningsl\u00f8s. Tv\u00e6rtimod. Vi passer p\u00e5 noget, som er v\u00e6rdifuldt, selv om vi ved, at vi ikke kan beholde det for altid.<\/p>\n\n\n\n Et langt liv er ikke n\u00f8dvendigvis et godt liv, og et kort eller sygdomspr\u00e6get liv er ikke n\u00f8dvendigvis et mislykket liv. Den kristne vurdering af et menneskeliv kan ikke afl\u00e6ses af antallet af raske leve\u00e5r. Til sidst handler det ikke om, hvor l\u00e6nge kroppen kunne holdes i gang, men om det liv, der blev levet i den \u2013 i forholdet til Gud og til de mennesker, vi fik givet at leve iblandt.<\/p>\n\n\n\n Den katolske holdning til sundhed kan derfor samles ganske enkelt:<\/p>\n\n\n\n Pas p\u00e5 kroppen, fordi den er en gave fra Gud. Men g\u00f8r ikke sundheden til din gud.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Kroppen er en gave<\/strong> Vi har ansvar for vores helbred<\/strong> M\u00e5dehold er en kristen dyd<\/strong> Sundhed er ikke det h\u00f8jeste gode<\/strong> Sygdom er ikke tegn p\u00e5 manglende tro<\/strong> Faste er mere end kost<\/strong> De syges salvelse<\/strong> Menneskev\u00e6rdet best\u00e5r<\/strong> Kilder: Den Katolske Kirkes Katekismus, is\u00e6r nr. 2288\u20132291 og 1499\u20131532; 1 Kor 6,19\u201320.<\/em><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den katolske tro ser sundhed som en gave og et ansvar. Kroppen skal passes, men sundheden m\u00e5 aldrig blive menneskets h\u00f8jeste m\u00e5l. Troen fastholder menneskets v\u00e6rdighed gennem hele livet \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r kr\u00e6fterne svinder, sygdommen rammer, og kroppen ikke l\u00e6ngere kan helbredes.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22308,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Motion, sund kost og omsorg for kroppen h\u00f8rer med til det gode liv. Men i den katolske tro er sundheden ikke et m\u00e5l i sig selv. Mennesket er mere end sin krop, og dets v\u00e6rdighed afh\u00e6nger hverken af styrke, alder eller helbred.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1252],"tags":[],"class_list":["post-22302","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-sundhed"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22302","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22302"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22302\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22346,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22302\/revisions\/22346"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22308"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22302"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22302"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22302"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}At tage vare p\u00e5 den krop, man har f\u00e5et<\/h2>\n\n\n\n
N\u00e5r sundheden bliver et m\u00e5l i sig selv<\/h2>\n\n\n\n
Faste er ikke en slankekur<\/h2>\n\n\n\n
Sygdom er ikke et nederlag for troen<\/h2>\n\n\n\n
N\u00e5r kroppen ikke l\u00e6ngere kan helbredes<\/h2>\n\n\n\n
Kroppen skal passes \u2013 men den skal ikke tilbedes<\/h2>\n\n\n\n
FAKTA \u00b7 SUNDHED OG KATOLSK TRO<\/h2>\n\n\n\n
Den katolske tro ser mennesket som en enhed af legeme og sj\u00e6l. Kroppen er derfor ikke ligegyldig, men en del af det menneske, Gud har skabt.<\/p>\n\n\n\n
Katekismen kalder livet og den fysiske sundhed kostbare gaver, som Gud har betroet os. Vi skal tage rimeligt vare p\u00e5 dem gennem blandt andet ern\u00e6ring, bev\u00e6gelse, hvile og n\u00f8dvendig behandling.<\/p>\n\n\n\n
M\u00e5dehold hj\u00e6lper mennesket til ikke at blive behersket af sine behov og lyster. Katekismen advarer blandt andet mod misbrug af mad, alkohol, tobak og medicin.<\/p>\n\n\n\n
Kirken advarer samtidig mod overdreven dyrkelse af kroppen og fysisk perfektion. Et menneskes v\u00e6rdighed afh\u00e6nger ikke af alder, styrke, udseende, pr\u00e6stationsevne eller helbred.<\/p>\n\n\n\n
Kristendommen lover ikke et sygdomsfrit liv. Man kan bede om helbredelse og samtidig s\u00f8ge l\u00e6ge og modtage medicinsk behandling.<\/p>\n\n\n\n
Kristen faste handler f\u00f8rst og fremmest om m\u00e5dehold, frihed, b\u00f8n og forholdet til Gud og n\u00e6sten \u2013 ikke om v\u00e6gttab eller selvoptimering.<\/p>\n\n\n\n
Sakramentet er ikke kun for d\u00f8ende. Det kan modtages ved alvorlig sygdom, alvorlig aldersbetinget sv\u00e6kkelse og i forbindelse med alvorlige operationer.<\/p>\n\n\n\n
Den gamle, syge, handicappede og d\u00f8ende har samme grundl\u00e6ggende menneskev\u00e6rd som den unge, raske og st\u00e6rke.<\/p>\n\n\n\n