SUNDHED<\/strong> \u00b7 I \u00e5rtier blev et dagligt glas vin forbundet med et sundere hjerte og et l\u00e6ngere liv. I dag er forskerne langt mere skeptiske. Alkohol er dokumenteret som \u00e5rsag til mindst syv kr\u00e6ftformer, og selv sm\u00e5 m\u00e6ngder kan \u00f8ge risikoen. Samtidig har en opsigtsv\u00e6kkende amerikansk sag rejst alvorlige sp\u00f8rgsm\u00e5l om alkoholindustriens indflydelse p\u00e5 forskningen.<\/p>\n\n\n\n Et glas r\u00f8dvin til middagen. Ikke for meget, naturligvis, men et enkelt glas. I \u00e5rtier blev det betragtet som forholdsvis harml\u00f8st og undertiden ligefrem anbefalet som en del af en sund livsstil. Is\u00e6r r\u00f8dvin fik ry for at beskytte hjertet, og forestillingen blev s\u00e5 udbredt, at den n\u00e6sten fik karakter af almindelig sundhedsviden. I dag er billedet et andet. Amerikanske sundhedsmyndigheder advarer om sammenh\u00e6ngen mellem alkohol og kr\u00e6ft, Verdenssundhedsorganisationen WHO fastsl\u00e5r, at der ikke kan angives en risikofri nedre gr\u00e6nse for alkohol i forhold til kr\u00e6ft, og forskere ser langt mere kritisk p\u00e5 de unders\u00f8gelser, der tidligere syntes at vise en sundhedsgevinst ved et moderat alkoholforbrug. Det betyder ikke, at et enkelt glas vin indeb\u00e6rer samme risiko som et stort dagligt alkoholforbrug. Risikoen vokser med m\u00e6ngden. Men den gamle forestilling om en bestemt daglig dosis alkohol som noget sundhedsfremmende har ikke l\u00e6ngere det videnskabelige fundament, den engang blev tillagt.<\/p>\n\n\n\n En stor del af forestillingen om alkoholens gavnlige virkninger stammer fra observationsstudier, hvor forskere fulgte store grupper mennesker og sammenlignede deres alkoholvaner med sygdom og d\u00f8delighed. Flere af unders\u00f8gelserne viste, at personer med et moderat alkoholforbrug tilsyneladende havde mindre hjerte-kar-sygdom og i nogle tilf\u00e6lde lavere d\u00f8delighed end mennesker, der slet ikke drak. Resultaterne blev ofte beskrevet med den s\u00e5kaldte J-kurve: Afholdsfolk havde en bestemt risiko, mennesker med et lille eller moderat alkoholforbrug en lidt lavere risiko, mens risikoen steg kraftigt ved et stort forbrug. Kurven syntes dermed at vise noget bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt \u2013 at lidt alkohol ikke blot var mindre skadeligt end meget alkohol, men ligefrem sundere end ingen alkohol.<\/p>\n\n\n\n Problemet er, at mennesker ikke kan sammenlignes s\u00e5 enkelt. Den person, der drikker et glas vin til en veltilberedt middag, kan p\u00e5 mange andre omr\u00e5der adskille sig fra den person, der ikke drikker. Indkomst, uddannelse, kost, motion, rygning, v\u00e6gt, socialt liv og adgang til sundhedsydelser p\u00e5virker alle helbred og levetid. Samtidig har gruppen af afholdsfolk i nogle unders\u00f8gelser omfattet tidligere alkoholbrugere, der var holdt op med at drikke p\u00e5 grund af sygdom eller tidligere alkoholproblemer. Hvis s\u00e5danne forskelle ikke bliver tilstr\u00e6kkeligt korrigeret, kan alkoholen f\u00e5 \u00e6ren for en sundhedsgevinst, som helt eller delvist skyldes noget andet. Det amerikanske National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism, NIAAA, peger i sin nuv\u00e6rende vejledning p\u00e5 problemerne ved de tidligere unders\u00f8gelser. Dermed er ogs\u00e5 fortolkningen af den ber\u00f8mte J-kurve blevet langt mere usikker: Den lavere sygdomsrisiko, man observerede blandt moderate alkoholbrugere, beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re for\u00e5rsaget af alkoholen.<\/p>\n\n\n\n Debatten fik en opsigtsv\u00e6kkende drejning i USA, da myndighederne fors\u00f8gte at gennemf\u00f8re et stort randomiseret fors\u00f8g, som skulle give et sikrere svar. Fors\u00f8get hed Moderate Alcohol and Cardiovascular Health Trial, MACH, og skulle omfatte omkring 7.800 deltagere. Tanken var at unders\u00f8ge, om omtrent \u00e9n alkoholisk genstand om dagen kunne reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom og diabetes. Et randomiseret fors\u00f8g ville i princippet v\u00e6re langt bedre egnet end de gamle observationsstudier til at afg\u00f8re, om alkoholen selv havde en beskyttende virkning. Projektet kunne derfor v\u00e6re blevet det st\u00e6rkeste videnskabelige argument for det daglige glas alkohol.<\/p>\n\n\n\n Men fors\u00f8get blev kontroversielt, da det kom frem, at alkoholindustrien havde v\u00e6ret involveret i finansieringen, og at der havde v\u00e6ret omfattende kontakter mellem forskere, ansatte ved det amerikanske alkoholforskningsinstitut NIAAA og repr\u00e6sentanter for industrien. En intern unders\u00f8gelse under National Institutes of Health, NIH, fandt s\u00e5 alvorlige problemer omkring fors\u00f8gets tilblivelse, at dets trov\u00e6rdighed blev draget i tvivl. NIH’s arbejdsgruppe konstaterede blandt andet, at kontakterne med industrien kunne give indtryk af, at fors\u00f8get var blevet udformet med forventning om at p\u00e5vise gavnlige virkninger af moderat alkoholforbrug. Fors\u00f8get var samtidig ikke indrettet til p\u00e5 tilfredsstillende m\u00e5de at unders\u00f8ge nogle af alkoholens v\u00e6sentlige langsigtede skadevirkninger, herunder kr\u00e6ft. NIH standsede finansieringen i 2018, og fors\u00f8get blev lukket.<\/p>\n\n\n\n Sagen dokumenterer ikke, at alkoholindustrien har opfundet hele forestillingen om det sunde glas vin. Forskningen i moderat alkoholforbrug g\u00e5r langt l\u00e6ngere tilbage, og der findes mange unders\u00f8gelser, som ikke har forbindelse til MACH-projektet. Det ville derfor v\u00e6re forkert at omskrive en kompliceret forskningshistorie til en enkel fort\u00e6lling om, at industrien opfandt et sundhedsr\u00e5d for at s\u00e6lge mere alkohol. MACH-sagen viste imidlertid noget andet og ganske alvorligt: hvor problematisk forholdet mellem forskning og industri kan blive, n\u00e5r virksomheder har en stor \u00f8konomisk interesse i det svar, forskningen skal levere. N\u00e5r et forskningsprojekt unders\u00f8ger, om et produkt gavner eller skader menneskers helbred, er uafh\u00e6ngigheden ikke en formalitet. Den er en foruds\u00e6tning for tilliden til resultatet.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 kr\u00e6ftomr\u00e5det er dokumentationen langt tydeligere. Alkoholiske drikke er klassificeret som kr\u00e6ftfremkaldende for mennesker af WHO’s internationale kr\u00e6ftagentur IARC, og der er dokumenteret en \u00e5rsagssammenh\u00e6ng mellem alkohol og mindst syv former for kr\u00e6ft: kr\u00e6ft i mundhulen, sv\u00e6lget, strubehovedet, spiser\u00f8ret og leveren samt tyk- og endetarmskr\u00e6ft og brystkr\u00e6ft hos kvinder. I januar 2025 udsendte den amerikanske Surgeon General en s\u00e6rlig r\u00e5dgivning om alkohol og kr\u00e6ft. Her blev sammenh\u00e6ngen med de syv kr\u00e6ftformer fremh\u00e6vet, ligesom det blev understreget, at risikoen for visse kr\u00e6ftformer kan stige allerede ved omkring \u00e9n alkoholisk genstand om dagen eller mindre. Det afg\u00f8rende er dermed, at kr\u00e6ftrisikoen ikke begynder ved alkoholafh\u00e6ngighed eller ved det forbrug, vi almindeligvis betegner som alkoholmisbrug.<\/p>\n\n\n\n Det spiller heller ikke nogen afg\u00f8rende rolle, om alkoholen kommer fra r\u00f8dvin, hvidvin, \u00f8l eller spiritus. Det centrale stof er ethanol. N\u00e5r kroppen nedbryder ethanol, dannes blandt andet acetaldehyd, som kan beskadige DNA. Alkohol kan desuden p\u00e5virke hormonniveauer, oxidativt stress og andre biologiske processer, der har betydning for udviklingen af kr\u00e6ft. Det g\u00f8r den gamle s\u00e6rstatus for r\u00f8dvin vanskelig at opretholde. R\u00f8dvin indeholder ganske vist stoffer, blandt andet polyfenoler, som isoleret betragtet har interessante biologiske egenskaber, men den indeholder stadig ethanol. De mulige gavnlige stoffer oph\u00e6ver ikke alkoholens kr\u00e6ftfremkaldende egenskaber.<\/p>\n\n\n\n WHO formulerer konklusionen skarpt: Der kan ikke fasts\u00e6ttes et alkoholforbrug, som er risikofrit i forhold til kr\u00e6ft. Den formulering kan let give et forkert billede, hvis den st\u00e5r alene. At der ikke findes en dokumenteret risikofri nedre gr\u00e6nse betyder ikke, at et enkelt glas vin er lige s\u00e5 farligt som en flaske vin om dagen. Risikoen er dosisafh\u00e6ngig. Et lille forbrug indeb\u00e6rer en lille ekstra risiko for den enkelte, mens et stort og langvarigt forbrug medf\u00f8rer en langt st\u00f8rre risiko. Det afg\u00f8rende nye er ikke, at et enkelt glas pludselig er blevet meget farligt. Det er erkendelsen af, at man ikke kan udpege det daglige glas som sundt eller helt uden helbredsm\u00e6ssig risiko.<\/p>\n\n\n\n Selv en lille individuel risiko f\u00e5r betydning, n\u00e5r den g\u00e6lder millioner af mennesker. WHO har ansl\u00e5et, at omkring 740.000 nye kr\u00e6fttilf\u00e6lde globalt i 2020 kunne tilskrives alkohol, og mere end 100.000 af tilf\u00e6ldene blev forbundet med et let til moderat forbrug p\u00e5 op til to alkoholiske drikke om dagen. Det er samtidig v\u00e6rd at h\u00e6fte sig ved, at kr\u00e6ftrisikoen ikke kun vedr\u00f8rer mennesker med et synligt alkoholproblem. Et menneske kan have fuldst\u00e6ndig kontrol over sit forbrug, aldrig v\u00e6re beruset, aldrig have haft sociale problemer p\u00e5 grund af alkohol og stadig v\u00e6re udsat for ethanolens biologiske virkninger. Afh\u00e6ngighed og kr\u00e6ftrisiko er to forskellige sp\u00f8rgsm\u00e5l, som alt for ofte bliver blandet sammen i den almindelige samtale om alkohol.<\/p>\n\n\n\n Hvis m\u00e5let alene er at minimere den alkoholrelaterede kr\u00e6ftrisiko, er konklusionen enkel: Den laveste risiko opn\u00e5s ved ikke at drikke alkohol. Det betyder ikke, at enhver, der nyder et glas vin til middagen, uds\u00e6tter sig selv for en dramatisk fare. Mennesker accepterer sm\u00e5 risici p\u00e5 mange omr\u00e5der af livet, og sundhedsvidenskaben kan beskrive en risiko uden dermed at bestemme, hvordan hvert enkelt menneske skal leve. Der er stor forskel p\u00e5 at sige, at noget indeb\u00e6rer en m\u00e5lbar risiko, og at sige, at ingen b\u00f8r g\u00f8re det. Men valget b\u00f8r tr\u00e6ffes p\u00e5 et korrekt grundlag, og her er forskellen mellem den gamle og den nyere forst\u00e5else betydelig.<\/p>\n\n\n\n Tidligere kunne mennesker f\u00e5 det indtryk, at de ligefrem gjorde noget godt for deres helbred ved at drikke et dagligt glas r\u00f8dvin. Det r\u00e5d er der ikke l\u00e6ngere et sikkert videnskabeligt grundlag for. Amerikanske NIAAA anbefaler ikke mennesker, der afholder sig fra alkohol, at begynde at drikke af hensyn til deres helbred. Historien om det daglige glas viser samtidig, hvor vanskeligt det kan v\u00e6re at \u00e6ndre en forestilling, n\u00e5r den f\u00f8rst har f\u00e5et plads i kulturen. De tidligere unders\u00f8gelser beh\u00f8ver ikke have v\u00e6ret bedrageriske; de fandt statistiske sammenh\u00e6nge, som forekom overbevisende. Senere forskning har gjort det tydeligere, hvor vanskeligt det er at skelne alkoholens virkning fra alle de andre forskelle mellem mennesker, der drikker lidt, meget eller slet ikke. MACH-sagen f\u00f8jer endnu et lag til historien ved at vise, hvorfor \u00f8konomiske interesser og uafh\u00e6ngig sundhedsforskning m\u00e5 holdes tydeligt adskilt.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 kr\u00e6ftomr\u00e5det st\u00e5r konklusionen fastere: Alkohol er kr\u00e6ftfremkaldende. Det g\u00e6lder alkoholen i \u00f8l, vin og spiritus. Risikoen findes ogs\u00e5 ved et lille forbrug og stiger med m\u00e6ngden. Det betyder ikke, at glasset vin ved middagsbordet skal omgives af frygt. Men forestillingen om, at det daglige glas i sig selv er godt for helbredet, b\u00f8r l\u00e6gges v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n Et glas vin kan v\u00e6re noget, man v\u00e6lger at nyde. Det b\u00f8r ikke l\u00e6ngere betragtes som noget, man drikker for helbredets skyld.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Kr\u00e6ftfremkaldende:<\/strong> Alkohol er klassificeret som kr\u00e6ftfremkaldende for mennesker i IARC’s gruppe 1 \u2013 samme h\u00f8jeste evidenskategori som blandt andet tobak og asbest. Det betyder, at det er sikkert dokumenteret, at alkohol kan for\u00e5rsage kr\u00e6ft hos mennesker.<\/p>\n\n\n\n Mindst syv kr\u00e6ftformer:<\/strong> Alkohol kan for\u00e5rsage kr\u00e6ft i mundhulen, sv\u00e6lget, strubehovedet, spiser\u00f8ret og leveren samt tyk- og endetarmskr\u00e6ft og brystkr\u00e6ft hos kvinder.<\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 ved sm\u00e5 m\u00e6ngder:<\/strong> Kr\u00e6ftrisikoen stiger med alkoholforbruget, men der er ikke p\u00e5vist en nedre gr\u00e6nse, hvor alkohol kan betegnes som risikofrit i forhold til kr\u00e6ft. For nogle kr\u00e6ftformer kan risikoen stige allerede ved et lavt forbrug.<\/p>\n\n\n\n Vin er ikke en undtagelse:<\/strong> Det er is\u00e6r ethanol og stoffet acetaldehyd, som dannes, n\u00e5r kroppen nedbryder alkohol, der er problemet. Derfor g\u00e6lder kr\u00e6ftrisikoen \u00f8l, vin og spiritus.<\/p>\n\n\n\n Jo mere, desto st\u00f8rre risiko:<\/strong> At ingen m\u00e6ngde er dokumenteret risikofri betyder ikke, at \u00e9t glas er lige s\u00e5 risikabelt som et stort dagligt forbrug. Risikoen vokser med den samlede m\u00e6ngde alkohol.<\/p>\n\n\n\n Det gamle r\u00e5d er under pres:<\/strong> Der er ikke videnskabeligt grundlag for at begynde at drikke r\u00f8dvin for at forebygge kr\u00e6ft; NCI finder heller ikke dokumentation for, at r\u00f8dvin i sig selv beskytter mod kr\u00e6ft.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" SUNDHED \u00b7 Alkohol blev i \u00e5rtier forbundet med et sundere hjerte, men nyere forskning tegner et andet billede. Alkohol \u00f8ger dokumenteret risikoen for mindst syv kr\u00e6ftformer, og selv sm\u00e5 m\u00e6ngder kan have betydning. Samtidig rejser amerikansk forskning sp\u00f8rgsm\u00e5l om alkoholindustriens indflydelse p\u00e5 forestillingen om det sunde glas.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22292,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Et glas vin blev i \u00e5rtier forbundet med et sundere hjerte. Nyere forskning peger p\u00e5, at selv sm\u00e5 m\u00e6ngder alkohol kan \u00f8ge risikoen for blandt andet kr\u00e6ft, og den gamle forestilling om det sunde daglige glas er kommet under pres.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1252],"tags":[],"class_list":["post-22291","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-sundhed"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22291","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22291"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22291\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22300,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22291\/revisions\/22300"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22292"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22291"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22291"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22291"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Da lidt alkohol s\u00e5 ud til at v\u00e6re sundere end ingen alkohol<\/h2>\n\n\n\n
Det amerikanske fors\u00f8g, der blev standset<\/h2>\n\n\n\n
Syv kr\u00e6ftformer er forbundet med alkohol<\/h2>\n\n\n\n
Hvad betyder det, at ingen m\u00e6ngde er risikofri?<\/h2>\n\n\n\n
Det daglige glas er ikke medicin<\/h2>\n\n\n\n
FAKTA \u00b7 ALKOHOL OG KR\u00c6FT<\/h2>\n\n\n\n