For en katolik kan protestanters tilbageholdenhed over for Jomfru Maria v\u00e6re vanskelig at forst\u00e5. Hun st\u00e5r centralt i evangelierne og kaldes velsignet blandt kvinder. Alligevel har Jesu mor f\u00e5et en langt mere tilbagetrukket plads i store dele af protestantismen.<\/p>\n\n\n\n
Der er noget m\u00e6rkeligt ved den kristne uenighed om Maria. Katolikker og protestanter l\u00e6ser de samme evangelier. De bekender Jesus Kristus som Guds s\u00f8n, sand Gud og sandt menneske. De fejrer hans f\u00f8dsel og h\u00f8rer juleevangeliet om Maria, der f\u00f8der sit barn i Betlehem. De l\u00e6ser om bebudelsen, om bes\u00f8get hos Elisabeth, om brylluppet i Kana og om Maria ved korsets fod. Alligevel kan man bev\u00e6ge sig fra en katolsk kirke til en protestantisk og opleve, at Jesu mor n\u00e6sten forsvinder. For en katolik er det sv\u00e6rt helt at forst\u00e5. Maria konkurrerer ikke med Kristus; hun h\u00f8rer sammen med mysteriet om Kristus. Hun er ikke et senere kirkeligt ornament, som fromme katolikker har f\u00f8jet til evangeliet. Hun st\u00e5r allerede d\u00e9r, hvor evangeliets afg\u00f8rende begivenhed tager sin begyndelse: Gud bliver menneske. Hun modtager englens budskab, svarer ja, b\u00e6rer Kristus, f\u00f8der ham, f\u00f8lger ham og st\u00e5r til sidst ved hans kors. Hvordan blev denne kvinde et af de tydeligste skel mellem kristne?<\/p>\n\n\n\n
Den katolske forst\u00e5else af Maria begynder ikke med rosenkransen, Lourdes, Fatima, processioner eller marianske statuer. Den begynder med Skriften. Ved bebudelsen hilser englen Gabriel Maria som den ben\u00e5dede og siger, at Herren er med hende. Da Maria bes\u00f8ger Elisabeth, udbryder Elisabeth: \u00bbVelsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt.\u00ab Kort efter siger Maria selv i Magnificat: \u00bbFra nu af skal alle sl\u00e6gter prise mig salig.\u00ab Det sidste er v\u00e6rd at standse ved. Maria forudsiger ikke, at enkelte s\u00e6rligt mariansk interesserede kristne skal prise hende salig. Hun siger: alle sl\u00e6gter. Ordene st\u00e5r ikke i en middelalderlig b\u00f8nnebog eller i et senere paveligt dokument. De st\u00e5r i Lukasevangeliet.<\/p>\n\n\n\n
Her findes en sp\u00e6nding, som sj\u00e6ldent f\u00e5r tilstr\u00e6kkelig opm\u00e6rksomhed. Protestantismen har siden reformationen lagt stor v\u00e6gt p\u00e5 Skriftens autoritet. Men hvordan kan en kristen tradition, der \u00f8nsker at v\u00e6re s\u00e6rlig bibelsk, samtidig blive s\u00e5 tilbageholdende med at \u00e6re den kvinde, som Bibelen selv kalder velsignet blandt kvinder, og som if\u00f8lge hendes egne bibelske ord skal prises salig af alle sl\u00e6gter? Hele den katolske mariologi kan naturligvis ikke udledes af disse f\u00e5 vers. Men de g\u00f8r det vanskeligt at h\u00e6vde, at en s\u00e6rlig \u00e6re for Maria i sig selv skulle v\u00e6re fremmed for Bibelen. Allerede Det Nye Testamente placerer hende et sted, hvor intet andet menneske st\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Kristendommen l\u00e6rer, at Gud virkelig blev menneske. Ikke tilsyneladende menneske og ikke et guddommeligt v\u00e6sen, der blot antog en menneskelig skikkelse. Jesus Kristus er sand Gud og sandt menneske. Hans menneskelige liv begyndte i Marias livmoder. Han blev f\u00f8dt af hende, b\u00e5ret af hende og voksede op som hendes s\u00f8n. Den krop, der senere blev korsf\u00e6stet, d\u00f8de og opstod, var den menneskelige krop, han havde modtaget gennem sin mor. Det var baggrunden for, at oldkirken forsvarede betegnelsen Theotokos<\/em> \u2013 Gudf\u00f8derske eller Guds Moder \u2013 om Maria. P\u00e5 koncilet i Efesos i 431 var den afg\u00f8rende sag ikke \u00f8nsket om at give Maria en finere titel. Det handlede om Kristus. Hvis Jesus Kristus virkelig er \u00e9n person, sand Gud og sandt menneske, og Maria f\u00f8dte Jesus Kristus, kan hun med rette kaldes Guds Moder. Hun er selvf\u00f8lgelig ikke ophav til Guddommen. Gud eksisterede f\u00f8r Maria. Men den, hun f\u00f8dte, er Gud.<\/p>\n\n\n\n Kirkens l\u00e6re om Maria voksede s\u00e5ledes frem i n\u00e6r forbindelse med l\u00e6ren om Kristus. Mariologien var ikke et sidekapitel, som efterh\u00e5nden voksede sig for stort. N\u00e5r oldkirken talte om Maria, beskyttede den samtidig noget afg\u00f8rende i bekendelsen til Kristus. Det er ogs\u00e5 en af grundene til, at den katolske kirke aldrig helt kan g\u00f8re Maria til en perifer skikkelse. Hendes betydning kommer ikke f\u00f8rst fra hende selv. Den kommer fra den s\u00f8n, hun f\u00f8dte.<\/p>\n\n\n\n Det er let at f\u00e5 det indtryk, at protestanter altid har haft samme reserverede forhold til Maria, som man m\u00f8der i dele af protestantismen i dag. Historien er mere sammensat. Martin Luther havde eksempelvis en langt st\u00e6rkere mariansk fromhed, end mange nutidige lutheranere forestiller sig. Han fastholdt betegnelsen Guds Moder og skrev med stor respekt om Maria, blandt andet i sin omfattende udl\u00e6gning af Magnificat. Reformationen begyndte s\u00e5ledes ikke med et \u00f8nske om at slette Maria ud af kristendommen. Men reformatorernes kritik af helgenkult, relikvier, valfarter og forskellige former for folkelig fromhed \u00e6ndrede det landskab, Maria befandt sig i. Samtidig f\u00f8rte princippet om sola Scriptura<\/em> til en stigende skepsis over for l\u00e6res\u00e6tninger og fromhedsformer, som reformatorerne ikke mente havde tilstr\u00e6kkeligt grundlag i Skriften.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5kaldelsen af Maria og helgenerne blev s\u00e6rligt problematisk, fordi man frygtede, at den kunne skygge for Kristus som den eneste mellemmand mellem Gud og mennesker. Det er en bekymring, katolikker b\u00f8r forst\u00e5. Hvis Maria blev gjort til en alternativ vej til Gud uafh\u00e6ngigt af Kristus, ville protestanternes kritik ramme noget afg\u00f8rende. Men det er heller ikke, hvad den katolske kirke l\u00e6rer. Efter reformationen udviklede de kristne traditioner sig l\u00e6ngere fra hinanden. Det, der begyndte som kritik af bestemte former for mariansk fromhed, blev i dele af protestantismen efterh\u00e5nden til en mere generel mist\u00e6nksomhed over for n\u00e6sten enhver s\u00e6rlig \u00e6re for Maria. Resultatet blev, at reformatorernes efterkommere nogle steder endte med at v\u00e6re mere tilbageholdende over for Maria end reformatorerne selv.<\/p>\n\n\n\n Her findes en misforst\u00e5else, som stadig pr\u00e6ger samtalen mellem katolikker og protestanter. Den katolske kirke tilbeder ikke Maria. Tilbedelse tilkommer Gud alene \u2013 Faderen, S\u00f8nnen og Hellig\u00e5nden. Maria er et menneske. Hun er skabt af Gud, afh\u00e6ngig af Gud og frelst af Gud. Hun er ikke en gudinde, og hun besidder ingen guddommelig magt ved siden af Kristus. Katolikker \u00e6rer Maria, og denne forskel er afg\u00f8rende. N\u00e5r en katolik beder Maria om forb\u00f8n, ligger der heller ikke den tanke bag, at Kristus skulle v\u00e6re utilg\u00e6ngelig, streng eller uvillig til at h\u00f8re menneskets b\u00f8n, s\u00e5 man m\u00e5 g\u00e5 gennem hans mildere mor. En s\u00e5dan forestilling ville forvride kristendommen. B\u00f8nnen til Maria hviler p\u00e5 troen p\u00e5 de helliges samfund: at de mennesker, der er d\u00f8de i Kristus, fortsat lever i ham, og at d\u00f8den derfor ikke har oph\u00e6vet Kirkens f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r katolikken siger: \u00bbHellige Maria, Guds Moder, bed for os syndere\u00ab, er meningen grundl\u00e6ggende den samme som ved ordene til en kristen ven: Bed for mig. Forskellen er, at Maria allerede befinder sig hos Gud. Man kan afvise denne forst\u00e5else teologisk. Det g\u00f8r mange protestanter. Men man b\u00f8r skelne mellem at afvise katolsk l\u00e6re og at beskrive den som noget, den ikke er. Katolikker tilbeder ikke Maria, og Maria tr\u00e6der ikke ind mellem mennesket og Kristus som en konkurrerende mellemmand. Hendes forb\u00f8n forst\u00e5s inden for det f\u00e6llesskab, som Kristus selv har skabt.<\/p>\n\n\n\n Brylluppet i Kana rummer den smukkeste n\u00f8gle til katolsk mariansk fromhed. Vinen slipper op. Maria opdager det og siger til Jesus: \u00bbDe har ikke mere vin.\u00ab Derefter vender hun sig mod tjenerne og siger: \u00bbG\u00f8r, hvad som helst han siger til jer.\u00ab Maria ser menneskets n\u00f8d, bringer den til Kristus og peger derefter v\u00e6k fra sig selv og hen p\u00e5 ham. Det er den bev\u00e6gelse, al sund mariansk fromhed m\u00e5 f\u00f8lge. Hvis Maria bliver slutpunktet, er noget g\u00e5et galt. Hvis hun f\u00f8rer mennesket til Kristus, st\u00e5r hun pr\u00e6cis d\u00e9r, hvor evangeliet placerer hende.<\/p>\n\n\n\n Rosenkransen er et godt eksempel. Udefra kan den ligne en lang r\u00e6kke gentagelser af Ave Maria, og for en protestant kan det v\u00e6re vanskeligt at forst\u00e5, hvorfor denne b\u00f8n har f\u00e5et s\u00e5 stor betydning. Men rosenkransens mysterier er en meditation over Kristi liv: hans undfangelse og f\u00f8dsel, hans offentlige virke, hans lidelse, d\u00f8d og opstandelse. Den bedende betragter Kristus sammen med Maria. Hendes egne ord ved Kana kunne derfor st\u00e5 som overskrift over hele den katolske marianske fromhed: G\u00f8r, hvad han siger til jer.<\/p>\n\n\n\n Johannesevangeliet f\u00f8rer Maria helt frem til Golgata. Mens mange er flygtet, st\u00e5r hun ved sin s\u00f8ns kors. Jesus ser hende og den discipel, han elsker. Til Maria siger han: \u00bbKvinde, d\u00e9r er din s\u00f8n\u00ab, og til disciplen: \u00bbD\u00e9r er din mor.\u00ab Teksten har en konkret betydning: Jesus betror sin mor til disciplen. Men Kirken har fra gammel tid ogs\u00e5 set en dybere betydning i scenen. Den elskede discipel st\u00e5r som billede p\u00e5 Kristi disciple, og Maria gives som mor til det f\u00e6llesskab, der samles omkring hendes s\u00f8n. Herfra udspringer forst\u00e5elsen af Maria som Kirkens Moder.<\/p>\n\n\n\n Hun st\u00e5r ikke ved korset som en triumferende dronning, men som en mor, der ser sit barn d\u00f8. Simeons ord fra Jesu barndom \u2013 at et sv\u00e6rd skal gennemtr\u00e6nge hendes sj\u00e6l \u2013 f\u00e5r her deres frygtelige alvor. Mariansk fromhed er derfor heller ikke kun mildhed, blomster og smukke hymner. Den rummer lidelsen. Maria kender sorgen, afmagten og m\u00f8rket ved at st\u00e5 ved siden af et menneske, man elsker, uden at kunne fjerne lidelsen. Hun flygter ikke fra Golgata. Hun bliver st\u00e5ende. Ogs\u00e5 d\u00e9r bliver hun et billede p\u00e5 troen: ikke en tro, der altid forst\u00e5r, men en tro, der forbliver hos Kristus.<\/p>\n\n\n\n Bag megen protestantisk reservation ligger et forst\u00e5eligt \u00f8nske om at beskytte Kristi enest\u00e5ende plads. Hvis Kristus er frelseren, hvorfor beh\u00f8ver vi s\u00e5 Maria? Hvis vi kan bede direkte til Gud, hvorfor bede hende om forb\u00f8n? Hvis Kristus er den eneste mellemmand, hvorfor overhovedet tale om andre? Det er alvorlige teologiske indvendinger og ikke blot udtryk for protestantisk modvilje mod katolsk fromhed. Men katolsk tro ser ikke forholdet mellem Kristus og Maria som et regnestykke, hvor det, der gives til den ene, n\u00f8dvendigvis tages fra den anden. Guds storhed bliver ikke mindre af, at hans v\u00e6rk i et menneske anerkendes.<\/p>\n\n\n\n Maria siger det selv i Magnificat: \u00bbMin sj\u00e6l oph\u00f8jer Herren.\u00ab Hendes blik er rettet mod Gud. Det store ved Maria er ikke, hvad hun har gjort uafh\u00e6ngigt af Gud, men hvad Gud har gjort i hende og gennem hende. N\u00e5r Kirken \u00e6rer Maria, er det derfor ogs\u00e5 Guds n\u00e5de i hende, den \u00e6rer. Katolikken oplever ikke k\u00e6rligheden til Maria som noget, der skal tr\u00e6kkes fra k\u00e6rligheden til Kristus. Maria har sin betydning, fordi hun tilh\u00f8rer Kristus. Uden ham ville den marianske fromhed ikke give nogen mening.<\/p>\n\n\n\n Det betyder ikke, at enhver form for mariansk fromhed automatisk er sund. Katolikker b\u00f8r tage protestanters reservation alvorligt, is\u00e6r hvis vores eget sprog bliver uklart. Mariansk fromhed kan antage former, hvor f\u00f8lelserne l\u00f8ber foran teologien, eller hvor en udenforst\u00e5ende med god grund f\u00e5r sv\u00e6rt ved at forst\u00e5, hvilken plads Maria egentlig har. Kirken har selv m\u00e5ttet korrigere overdrivelser gennem historien. Den sikreste pr\u00f8ve er Kristus: F\u00f8rer fromheden til ham, til evangeliet, messen, sakramenterne, b\u00f8nnen, omvendelsen og k\u00e6rligheden til n\u00e6sten? Hvis Maria bliver en religi\u00f8s verden ved siden af Kristus, har den mistet sin retning.<\/p>\n\n\n\n Men den modsatte fare findes ogs\u00e5. Man kan v\u00e6re s\u00e5 bange for at give Maria for meget, at man ender med at give hende mindre plads, end evangeliet selv g\u00f8r. Og d\u00e9r bliver den protestantiske tilbageholdenhed vanskelig for en katolik at forst\u00e5. For hvis Skriften selv kalder hende velsignet blandt kvinder, hvis alle sl\u00e6gter skal prise hende salig, hvis hun st\u00e5r ved begyndelsen af inkarnationen, ved Kristi f\u00f8rste tegn og ved hans kors, kan fuldst\u00e6ndig tavshed om hende n\u00e6ppe v\u00e6re den eneste bibelske mulighed.<\/p>\n\n\n\n Maria kan ikke uden videre fjernes fra den kristne fort\u00e6lling. Hun st\u00e5r ved begyndelsen af Jesu jordiske liv. Hun er ved hans f\u00f8rste tegn i Kana. Hun st\u00e5r ved korset. Og efter opstandelsen finder vi hende igen sammen med apostlene i b\u00f8n, mens Kirken venter p\u00e5 Hellig\u00e5nden. Hun bliver ved med at v\u00e6re der. Maria burde derfor heller ikke v\u00e6re katolikkernes ejendom. Hun tilh\u00f8rer hele kristendommen. Katolikker og protestanter vil fortsat v\u00e6re uenige om hendes ubesmittede undfangelse, hendes optagelse i himlen, helgenernes forb\u00f8n og en r\u00e6kke andre sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det er reelle teologiske forskelle, som ikke forsvinder ved at tale p\u00e6nt om dem.<\/p>\n\n\n\n Men f\u00f8r alle disse uenigheder st\u00e5r evangeliets Maria: den unge kvinde i Nazaret, som h\u00f8rer englens ord og svarer ja; moderen, der f\u00f8der sit barn i Betlehem; kvinden, der opdager manglen ved brylluppet i Kana; moderen, der st\u00e5r ved korset; den troende, der efter p\u00e5sken sidder sammen med apostlene og beder. For en katolik vil det fortsat virke fremmed, at en kristen tradition kan v\u00e6re s\u00e5 tilbageholdende over for hende. Kristendommen har ikke brug for endnu et centrum. Den har allerede sit centrum: Jesus Kristus. Det er ham, Maria peger p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Hun er ikke frelseren.<\/p>\n\n\n\n Hun er den f\u00f8rste, der tog imod ham.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Maria st\u00e5r midt i evangeliernes fort\u00e6lling om Kristus og kaldes velsignet blandt kvinder. Alligevel er Jesu mor blevet et tydeligt skel mellem katolikker og protestanter. Hvordan opstod forskellen \u2013 og hvorfor har Maria f\u00e5et s\u00e5 forskellig en plads i de kristne traditioner?<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22265,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"To kristne traditioner med samme centrum. I den katolske kirke har Maria en fremtr\u00e6dende plads som Jesu mor og som den, der g\u00e5r i forb\u00f8n for de troende. I store dele af protestantismen er forholdet til Maria langt mere tilbageholdende, mens Bibelen og Kristus alene st\u00e5r tydeligt i centrum. Forskellen har r\u00f8dder i reformationen og i forskellige syn p\u00e5 tradition, helgener og forb\u00f8n.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-22264","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22264","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22264"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22264\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22268,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22264\/revisions\/22268"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22265"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22264"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22264"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22264"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Reformationen \u00e6ndrede forholdet til Maria<\/h2>\n\n\n\n
At tilbede og at \u00e6re er ikke det samme<\/h2>\n\n\n\n
\u00bbG\u00f8r, hvad som helst han siger til jer\u00ab<\/h2>\n\n\n\n
Maria ved korset<\/h2>\n\n\n\n
Frygten for at tage noget fra Kristus<\/h2>\n\n\n\n
Katolikker b\u00f8r ogs\u00e5 lytte til kritikken<\/h2>\n\n\n\n
Hun bliver ved med at v\u00e6re der<\/h2>\n\n\n\n
FAKTA: MARIA I KATOLSK TRO<\/h3>\n\n\n\n
\n