Sankt Johannes Eudes levede i et Frankrig pr\u00e6get af krig, religi\u00f8s uro og en kirke med stort behov for fornyelse. Hans svar var ikke f\u00f8rst nye strukturer. Han begyndte med menneskets indre liv: Kristus m\u00e5tte f\u00e5 plads i hjertet, pr\u00e6ster m\u00e5tte dannes til deres kald, og troen m\u00e5tte blive til et levet liv.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Da Johannes Eudes d\u00f8de i Caen den 19. august 1680, efterlod han sig ikke blot en religi\u00f8s kongregation, seminarier og en omfattende samling skrifter. Han efterlod en bestemt m\u00e5de at forst\u00e5 det kristne liv p\u00e5. Kristendommen var for ham ikke f\u00f8rst noget, mennesket skulle vide om Kristus. Den skulle f\u00f8re til, at Kristi liv fortsatte i det d\u00f8bte menneske.<\/p>\n\n\n\n Det er en tanke, der l\u00f8ber gennem hele hans virke. Den forklarer hans arbejde blandt almindelige mennesker, hans utr\u00e6ttelige pr\u00e6dikener, hans omsorg for mennesker i n\u00f8d, hans kamp for bedre uddannelse af pr\u00e6ster og hans st\u00e6rke hengivenhed for Jesu og Marias hjerter. Johannes Eudes s\u00f8gte ind til det sted, hvor troen enten bliver levende eller forbliver ydre: menneskets hjerte.<\/p>\n\n\n\n Johannes Eudes blev f\u00f8dt den 14. november 1601 i den lille landsby Ri i Normandiet. Europa befandt sig i en voldsom periode. Reformationen havde splittet den vestlige kristenhed, Tredive\u00e5rskrigen skulle komme til at \u00f8del\u00e6gge store dele af Centraleuropa, og ogs\u00e5 inden for den katolske kirke var behovet for fornyelse tydeligt. Benedikt XVI beskrev senere Johannes Eudes som en del af den store \u00e5ndelige fornyelse i 1600-tallets Frankrig sammen med skikkelser som Pierre de B\u00e9rulle og Vincent de Paul.<\/p>\n\n\n\n Efter skolegang hos jesuitterne i Caen tr\u00e5dte Johannes Eudes i 1623 ind i det franske Oratorium, som var grundlagt af kardinal Pierre de B\u00e9rulle. Han blev pr\u00e6steviet i 1625 og fejrede sin f\u00f8rste messe juledag samme \u00e5r. Her kunne hans liv have udviklet sig til en forholdsvis almindelig pr\u00e6stegerning. Det gjorde det ikke.<\/p>\n\n\n\n Da pesten ramte Normandiet, gik han ud blandt de syge. I 1627 arbejdede han blandt pestofrene omkring Argentan, og f\u00e5 \u00e5r senere gjorde han det samme i Caen. M\u00f8det med sygdommen og den fattige landbefolkning viste ham b\u00e5de den materielle n\u00f8d og den \u00e5ndelige fors\u00f8mmelse, som store dele af befolkningen levede under.<\/p>\n\n\n\n Han drog derfor ud som missionspr\u00e6dikant. I \u00e5rtier rejste han gennem byer og landsogne og pr\u00e6dikede, underviste og h\u00f8rte skriftem\u00e5l. Men efterh\u00e5nden stod \u00e9n ting stadig klarere for ham: En kirkelig fornyelse kunne ikke leve af enkelte store pr\u00e6dikanter. Menighederne havde brug for veluddannede og \u00e5ndeligt dannede pr\u00e6ster.<\/p>\n\n\n\n Koncilet i Trient havde allerede i 1563 kr\u00e6vet oprettelsen af seminarier til uddannelse af pr\u00e6ster. Gennemf\u00f8relsen gik imidlertid langsomt mange steder, ogs\u00e5 i Frankrig. Johannes Eudes s\u00e5 f\u00f8lgerne. Pr\u00e6ster kunne v\u00e6re utilstr\u00e6kkeligt uddannede, og mangelfuld \u00e5ndelig dannelse fik konsekvenser for hele menighedens liv.<\/p>\n\n\n\n I 1643 forlod han Oratoriet og grundlagde Kongregationen af Jesus og Maria, senere kendt som eudisterne. Samme \u00e5r grundlagde han et seminarium i Caen. Flere fulgte i blandt andet Coutances, Lisieux, Rouen, \u00c9vreux og Rennes. Ved hans d\u00f8d ledede hans kongregation seks seminarier i Normandiet og Bretagne.<\/p>\n\n\n\n For Johannes Eudes var pr\u00e6steuddannelse imidlertid langt mere end undervisning i teologi. En pr\u00e6st kunne kende den rette l\u00e6re og alligevel v\u00e6re d\u00e5rligt rustet til sit embede. Hans liv m\u00e5tte selv formes af Kristus.<\/p>\n\n\n\n Her ligger noget af det ved Johannes Eudes, der stadig virker p\u00e5faldende aktuelt. Kirken kan have institutioner, liturgier, uddannelser og administrative strukturer, men de kan ikke erstatte mennesker, hvis liv b\u00e6rer pr\u00e6g af det, de forkynder. Pr\u00e6stens trov\u00e6rdighed udspringer ikke alene af embedet. Embedet skal b\u00e6res af et menneske, der selv fors\u00f8ger at leve i Kristus.<\/p>\n\n\n\n Johannes Eudes forbindes is\u00e6r med hengivenheden til Jesu og Marias hellige hjerter. I 1648 lod han en liturgisk fest for Marias hjerte fejre i Autun, og i 1672 blev en fest for Jesu hjerte fejret i hans egen kongregation. Han blev dermed en af de store forl\u00f8bere for den senere udbredelse af denne spiritualitet i hele Kirken.<\/p>\n\n\n\n Ordet hjerte<\/em> kan let misforst\u00e5s i dag. Vi forbinder det ofte med f\u00f8lelser og sentimentalitet. Hos Johannes Eudes betyder hjertet langt mere. Det er menneskets inderste centrum, hvor vilje, k\u00e6rlighed, tro og handling m\u00f8des. At \u00e6re Jesu hjerte er derfor at rette sig mod Kristus selv og den k\u00e6rlighed, som hans liv \u00e5benbarer.<\/p>\n\n\n\n Marias hjerte f\u00f8rer samme vej. Maria st\u00e5r ikke ved siden af Kristus som en konkurrerende genstand for hengivenheden. Hendes hjerte er det menneskelige hjerte, der har \u00e5bnet sig for Gud. Hun modtager, b\u00e6rer og f\u00f8lger Kristus. Hos Johannes Eudes h\u00e6nger Jesu og Marias hjerter s\u00e5ledes t\u00e6t sammen: Kristi guddommelige k\u00e6rlighed og det menneske, der tager imod denne k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n Benedikt XVI sammenfattede denne side af hans spiritualitet ved at fremh\u00e6ve, at Johannes Eudes ville f\u00f8re mennesker tilbage til hjertet og vise dem Kristi pr\u00e6stelige hjerte og Marias moderlige hjerte.<\/p>\n\n\n\n Under denne hengivenhed ligger en endnu dybere tanke. Johannes Eudes’ spiritualitet er grundl\u00e6ggende knyttet til d\u00e5ben. Det kristne menneske tilh\u00f8rer Kristus, og det kristne liv best\u00e5r i, at det liv, der begyndte i d\u00e5ben, f\u00e5r lov til at udfolde sig.<\/p>\n\n\n\n Det betyder ikke, at menneskets egen personlighed skal udslettes. Det betyder, at Kristus bliver m\u00e5lestokken for, hvad mennesket er skabt til at blive. Hans barmhjertighed skal kunne ses i vores barmhjertighed. Hans k\u00e6rlighed i vores m\u00e5de at behandle andre mennesker p\u00e5. Hans lydighed mod Faderen i vores eget forhold til Gud.<\/p>\n\n\n\n En tekst af Johannes Eudes er optaget i Den Katolske Kirkes Katekismus. Her beskriver han Kristus som hovedet og den kristne som et lem p\u00e5 hans legeme: Det, der tilh\u00f8rer Kristus \u2013 hans \u00e5nd, hans hjerte og hans liv \u2013 gives til den kristne, s\u00e5 mennesket kan tjene og \u00e6re Gud.<\/p>\n\n\n\n Det g\u00f8r hans spiritualitet langt mindre fjern, end 1600-tallets sprog f\u00f8rst kan f\u00e5 den til at virke. Han taler i virkeligheden om d\u00e5bens konsekvens. Vi er ikke blot mennesker, der har besluttet at f\u00f8lge en bestemt religi\u00f8s l\u00e6re. Ved d\u00e5ben er vi blevet indlemmet i Kristus. Det kristne liv er den langsomme virkeligg\u00f8relse af det, vi allerede har modtaget.<\/p>\n\n\n\n Johannes Eudes’ tale om hjertet f\u00f8rte ham ikke v\u00e6k fra verden. Tv\u00e6rtimod. Han gik ud blandt pestofrene. Han pr\u00e6dikede blandt mennesker, der ofte havde ringe adgang til kirkelig undervisning. Han arbejdede for pr\u00e6sters dannelse, fordi almindelige mennesker havde krav p\u00e5 pr\u00e6ster, der kunne tage vare p\u00e5 dem.<\/p>\n\n\n\n Han engagerede sig ogs\u00e5 i arbejdet for kvinder, der levede i prostitution eller fors\u00f8gte at forlade den. I Caen oprettede han i 1641 et hus, hvor kvinder kunne finde beskyttelse og begynde et andet liv. Dette arbejde udviklede sig senere til Vor Frue af K\u00e6rlighedens orden, hvis konstitutioner blev godkendt af pave Alexander VII i 1665.<\/p>\n\n\n\n Det er v\u00e6rd at standse ved. En spiritualitet, der taler s\u00e5 meget om Jesu hjerte, kunne let v\u00e6re blevet en privat fromhed. Hos Johannes Eudes blev hjertet et krav om handling. Hvis mennesket virkelig lever i Kristus, kan det ikke v\u00e6re ligegyldigt over for den syge, den fattige, den fors\u00f8mte eller den, som andre helst ikke vil have noget med at g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n Barmhjertigheden var ikke et till\u00e6g til troen. Den viste, om troen havde n\u00e5et hjertet.<\/p>\n\n\n\n Johannes Eudes blev saligk\u00e5ret i 1909 og helgenk\u00e5ret af pave Pius XI den 31. maj 1925 sammen med blandt andre den hellige Johannes Maria Vianney. Hans liturgiske mindedag er den 19. august, dagen for hans d\u00f8d. Benedikt XVI valgte netop p\u00e5 denne dag i 2009 at fremh\u00e6ve ham som et forbillede for pr\u00e6ster og pr\u00e6steuddannelse.<\/p>\n\n\n\n Men det ville v\u00e6re for sn\u00e6vert kun at g\u00f8re ham til pr\u00e6sternes helgen. Hans tanke begynder et andet sted: i d\u00e5ben. Kaldet til at lade Kristus tage form i mennesket g\u00e6lder enhver d\u00f8bt. Pr\u00e6sten har et s\u00e6rligt ansvar, men han lever ikke efter et andet evangelium end l\u00e6gmanden.<\/p>\n\n\n\n Det g\u00f8r Johannes Eudes interessant ogs\u00e5 mere end tre hundrede \u00e5r efter hans d\u00f8d. Han minder Kirken om, at fornyelse ikke alene kan gennemf\u00f8res administrativt. Man kan \u00e6ndre organisationer, oprette udvalg, skrive dokumenter og udforme pastorale planer. Alt dette kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt. Men Kirken lever til sidst af mennesker, i hvem troen er blevet virkelig.<\/p>\n\n\n\n Johannes Eudes fandt sit billede for dette i hjertet.<\/p>\n\n\n\n Ikke hjertet som den flygtige f\u00f8lelse, men som menneskets centrum. Det sted, hvor troen bliver til vilje, viljen til handling og handlingen til et liv, der langsomt formes af Kristus.<\/p>\n\n\n\n Det var den fornyelse, han arbejdede for i 1600-tallets Frankrig. Og det er vanskeligt at forestille sig en tid, hvor Kirken ikke har brug for den.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n F\u00f8dt:<\/strong> 14. november 1601 i Ri i Normandiet, Frankrig Kendt for:<\/strong> Johannes Eudes var pr\u00e6st, mission\u00e6r og en vigtig skikkelse i den katolske fornyelse i Frankrig i 1600-tallet. Han arbejdede is\u00e6r for en bedre \u00e5ndelig og teologisk uddannelse af pr\u00e6ster.<\/p>\n\n\n\n Grundl\u00e6gger:<\/strong> I 1643 grundlagde han Kongregationen af Jesus og Maria, eudisterne, som is\u00e6r arbejdede med pr\u00e6steuddannelse og folkemission. Han stod ogs\u00e5 bag det arbejde, der udviklede sig til Vor Frue af K\u00e6rlighedens orden for kvinder i udsatte livssituationer.<\/p>\n\n\n\n Jesu og Marias hjerter:<\/strong> Johannes Eudes blev en af de vigtigste tidlige fortalere for den liturgiske og \u00e5ndelige hengivenhed til Jesu og Marias hjerter. Han lod en fest for Marias hjerte fejre i 1648 og en fest for Jesu hjerte i 1672.<\/p>\n\n\n\n Hans spiritualitet:<\/strong> Det kristne liv begynder i d\u00e5ben og skal f\u00f8re til, at Kristi liv stadig tydeligere tager form i mennesket. Hjertet er hos Johannes Eudes ikke blot f\u00f8lelsernes sted, men centrum for menneskets tro, vilje, k\u00e6rlighed og handling.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 19. AUGUST \u00b7 Sankt Johannes Eudes gjorde hjertet til centrum for sin forst\u00e5else af det kristne liv. Den franske pr\u00e6st og mission\u00e6r arbejdede for bedre pr\u00e6steuddannelse, hjalp mennesker i n\u00f8d og blev en af de vigtigste tidlige fortalere for hengivenheden til Jesu og Marias hjerter.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22252,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Sankt Johannes Eudes (1601\u20131680), fransk pr\u00e6st, mission\u00e6r og grundl\u00e6gger af eudisterne. Han blev en central skikkelse i 1600-tallets katolske fornyelse og en tidlig fortaler for hengivenheden til Jesu og Marias hjerter. I 1925 blev han helgenk\u00e5ret af pave Pius XI.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1131],"tags":[],"class_list":["post-22250","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-helgener-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22250","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22250"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22250\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22269,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22250\/revisions\/22269"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22252"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22250"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22250"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22250"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Et Frankrig med brug for fornyelse<\/h3>\n\n\n\n
Pr\u00e6sten skulle selv v\u00e6re dannet af Kristus<\/h3>\n\n\n\n
Jesu og Marias hjerter<\/h3>\n\n\n\n
Kristus skal tage form i os<\/h3>\n\n\n\n
Troen viser sig i m\u00f8det med mennesker<\/h3>\n\n\n\n
En helgen for pr\u00e6ster \u2013 og for l\u00e6gfolk<\/h3>\n\n\n\n
FAKTABOKS: SANKT JOHANNES EUDES<\/h2>\n\n\n\n
D\u00f8d:<\/strong> 19. august 1680 i Caen
Mindedag:<\/strong> 19. august
Pr\u00e6steviet:<\/strong> 1625
Helgenk\u00e5ret:<\/strong> 31. maj 1925 af pave Pius XI<\/p>\n\n\n\n