Ser man p\u00e5 en globus, virker Jordens enorme have n\u00e6sten uforklarlige. Hvordan kunne s\u00e5 meget vand findes p\u00e5 en planet, der begyndte som en gl\u00f8dende og voldsom verden? Naturvidenskaben har en del af svaret. Skabelsesberetningen fort\u00e6ller noget andet \u2013 og tilsammen giver de anledning til at se p\u00e5 vores bl\u00e5 planet med nye \u00f8jne.<\/p>\n\n\n\n
Ser man p\u00e5 Jorden udefra, er det vandet, der f\u00f8rst falder i \u00f8jnene. N\u00e6sten tre fjerdedele af overfladen er d\u00e6kket af hav. Stillehavet alene fylder en v\u00e6sentlig del af kloden, og det er sv\u00e6rt umiddelbart at forene dette billede med det, videnskaben fort\u00e6ller om Jordens begyndelse for omkring 4,5 milliarder \u00e5r siden: en voldsom verden pr\u00e6get af sammenst\u00f8d, ekstrem varme og smeltet sten. Hvor kom alt det vand fra? Hvordan kunne det blive p\u00e5 en planet, der engang var s\u00e5 varm? For den, der kender Bibelens skabelsesberetning, er der samtidig noget genkendeligt ved vandets fremtr\u00e6dende plads. Allerede i Bibelens anden s\u00e6tning hedder det: \u00bbM\u00f8rke l\u00e5 over urdybet, og Guds \u00e5nd sv\u00e6vede over vandene.\u00ab F\u00f8r planter, dyr og mennesker tr\u00e6der ind i fort\u00e6llingen, er der m\u00f8rket, urdybet og vandene. F\u00f8rste Mosebog giver ingen naturvidenskabelig forklaring p\u00e5 oceanernes oprindelse. Alligevel er vandet et oplagt sted at unders\u00f8ge, hvad naturvidenskaben og troen p\u00e5 skabelsen hver is\u00e6r siger om den samme verden.<\/p>\n\n\n\n
Omkring 71 procent af Jordens overflade er d\u00e6kket af oceaner. P\u00e5 en globus ser det ud som en kolossal m\u00e6ngde. Man kunne n\u00e6sten f\u00e5 det indtryk, at Jorden best\u00e5r lige s\u00e5 meget af vand som af sten. Men globussen bedrager \u00f8jet. Oceanernes gennemsnitlige dybde er omkring 3,7 kilometer, mens Jordens radius er omkring 6.371 kilometer. Hvis Jorden blev formindsket til en kugle med en diameter p\u00e5 \u00e9n meter, ville havets gennemsnitlige dybde kun v\u00e6re omkring tre tiendedele millimeter. Havene ville ligge som en ganske tynd hinde p\u00e5 kuglens overflade. M\u00e5lt efter masse bliver forholdet endnu tydeligere. Vandet i verdenshavene udg\u00f8r kun omkring 0,02 procent af Jordens samlede masse. Det bl\u00e5, der dominerer vores billede af planeten, udg\u00f8r alts\u00e5 kun en meget lille del af selve kloden.<\/p>\n\n\n\n
Det \u00e6ndrer ogs\u00e5 forestillingen om, hvad videnskaben skal forklare. Det drejer sig ikke om, at en stor del af Jordens masse p\u00e5 et tidspunkt skulle v\u00e6re blevet erstattet af vand, eller at ufattelige oceaner n\u00f8dvendigvis skulle v\u00e6re blevet leveret f\u00e6rdige fra verdensrummet. En del af vandet eller dets bestanddele kan have v\u00e6ret til stede i det materiale, som Jorden selv blev dannet af. Sp\u00f8rgsm\u00e5let bliver derfor, hvordan denne forholdsvis beskedne del af Jordens samlede stof kunne ende p\u00e5 overfladen som de oceaner, der senere blev en afg\u00f8rende foruds\u00e6tning for livet.<\/p>\n\n\n\n
Den unge Jord var ikke et sted, hvor oceaner som vores kunne ligge fredeligt p\u00e5 overfladen. I dele af dens tidligste historie var temperaturen ekstrem, og overfladen var helt eller delvist smeltet. Flydende vand kunne ikke blive liggende under s\u00e5danne forhold. Men vand beh\u00f8ver ikke ligge i et hav for at eksistere. Det kan findes som vanddamp, v\u00e6re opl\u00f8st i smeltet sten eller v\u00e6re bundet i mineraler. Det materiale, som Jorden blev bygget af, kan derfor allerede have indeholdt betydelige m\u00e6ngder vand eller hydrogen og ilt, som senere kunne indg\u00e5 i vand. Vandrigt materiale fra is\u00e6r asteroider kan desuden have tilf\u00f8rt mere under Jordens tidlige historie. Forskerne diskuterer stadig, hvor stor en andel der stammer fra de forskellige kilder, og kometer, som tidligere ofte fik hovedrollen i den popul\u00e6re fort\u00e6lling om Jordens vand, synes n\u00e6ppe at kunne forklare det hele.<\/p>\n\n\n\n
Efterh\u00e5nden blev forholdene mindre ekstreme. Jorden afgav varme, en fast skorpe kunne best\u00e5, og vanddamp i atmosf\u00e6ren kunne kondensere. Regn kunne falde, og vand kunne samle sig i lavninger p\u00e5 overfladen. Gamle zirkonkrystaller indeholder spor, som tyder p\u00e5, at flydende vand kan have eksisteret p\u00e5 Jorden allerede for omkring 4,4 milliarder \u00e5r siden. Det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt tidligt i planetens historie. Den unge Jord skal derfor ikke forestilles som en gl\u00f8dende ildkugle gennem en uendelig lang periode, hvorefter oceanerne pludselig ankom. Historien synes snarere at have v\u00e6ret en lang udvikling, hvor vand skiftede mellem Jordens indre, atmosf\u00e6ren og overfladen, samtidig med at planeten gradvis \u00e6ndrede karakter.<\/p>\n\n\n\n
Her kan man \u00e5bne F\u00f8rste Mosebog. Det ville v\u00e6re fristende at l\u00e6se de moderne naturvidenskabelige opdagelser direkte ind i ordene om urdybet og vandene og h\u00e6vde, at Bibelen allerede kendte historien. Det gjorde dens forfattere naturligvis ikke. Skabelsesberetningen fort\u00e6ller ikke om mineraler, asteroider, isotoper eller Jordens afk\u00f8ling, og den blev ikke skrevet som en redeg\u00f8relse for planetdannelse. Hvis man fors\u00f8ger at g\u00f8re den til det, stiller man teksten et sp\u00f8rgsm\u00e5l, den aldrig har fors\u00f8gt at besvare.<\/p>\n\n\n\n
Beretningen beskriver jorden som \u00f8de og tom. M\u00f8rket ligger over urdybet, og Guds \u00e5nd sv\u00e6ver over vandene. S\u00e5 begynder verden at f\u00e5 form. Lys og m\u00f8rke skilles. Vandene f\u00e5r deres plads. Det t\u00f8rre land kommer til syne. Vegetationen vokser frem, og senere f\u00f8lger dyrene og mennesket. Skabelsen fremstilles som en verden, der f\u00e5r sammenh\u00e6ng og bliver et sted, hvor livet kan udfolde sig. Naturvidenskaben kan unders\u00f8ge de fysiske processer, der f\u00f8rte frem til denne verden. Den kan analysere meteoritter, mineraler og isotoper og fors\u00f8ge at fastsl\u00e5, hvorn\u00e5r Jordens f\u00f8rste oceaner fandtes. Skabelsesberetningen siger noget andet: Verden er skaberv\u00e6rk. Den skylder ikke sig selv sin eksistens.<\/p>\n\n\n\n
Derfor beh\u00f8ver troen p\u00e5 Gud som Skaber heller ikke st\u00e5 i mods\u00e6tning til en Jord, der er omkring 4,5 milliarder \u00e5r gammel. At kunne beskrive en proces er ikke det samme som dermed at have sagt alt om den virkelighed, processen foreg\u00e5r i. At vi kan beskrive, hvordan vand kondenserer, fort\u00e6ller os ikke, hvorfor der overhovedet findes en verden, hvor vand, sten, stjerner og levende v\u00e6sener eksisterer. Naturvidenskaben beh\u00f8ver ikke Gud som en ekstra fysisk \u00e5rsag blandt andre fysiske \u00e5rsager, og den kristne tro beh\u00f8ver ikke et hul i den naturvidenskabelige forklaring for at kunne tale om Gud som Skaber.<\/p>\n\n\n\n
Vandet forsvinder heller ikke efter Bibelens f\u00f8rste sider. Det vender tilbage p\u00e5 afg\u00f8rende steder i fort\u00e6llingen om Gud og mennesket. Der er syndflodens vand. Israel g\u00e5r gennem Det R\u00f8de Hav og forlader slaveriet. I \u00f8rkenen kommer vand fra klippen. Jordan bliver gr\u00e6nsen til det lovede land. Johannes D\u00f8beren st\u00e5r i den samme flod, og Jesus g\u00e5r ned i vandet for at blive d\u00f8bt. Vandet kan true livet og redde livet. Det kan v\u00e6re gr\u00e6nse, renselse og begyndelse. Til sidst kommer det helt ind i det kristne liv gennem d\u00e5ben.<\/p>\n\n\n\n
D\u00e5bens vand er stadig almindeligt vand. Det best\u00e5r af det samme stof som regnen, havet, floden og vandet i vores egen krop. Men i d\u00e5ben bliver dette almindelige vand et sakramentalt tegn og middel for det nye liv i Kristus. Dermed l\u00f8ber der en linje fra Bibelens f\u00f8rste sider gennem hele frelseshistorien. Ved skabelsens begyndelse sv\u00e6ver Guds \u00e5nd over vandene. Ved Jesu d\u00e5b kommer \u00c5nden over ham ved Jordan. I den kristne d\u00e5b forbindes vandet med \u00c5nden og det nye liv. Det vand, der er n\u00f8dvendigt for det biologiske liv p\u00e5 Jorden, bliver samtidig et af kristendommens st\u00e6rkeste tegn p\u00e5 liv, renselse og genf\u00f8dsel.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 kan man vende tilbage til globussen. Det bl\u00e5, der fylder s\u00e5 meget, er i virkeligheden kun en tynd hinde omkring en enorm klode af sten og metal. Noget af vandet kan have v\u00e6ret med i det materiale, som Jorden blev bygget af. Noget kan v\u00e6re kommet til senere. Noget er gennem Jordens historie g\u00e5et tabt. Det vand, der blev tilbage, har gennem milliarder af \u00e5r bev\u00e6get sig mellem oceanerne, atmosf\u00e6ren, isen, floderne, levende organismer og Jordens indre. Det vand, vi drikker i dag, tilh\u00f8rer et kredsl\u00f8b, der er n\u00e6sten ufatteligt gammelt. Vi drikker af det, vores krop best\u00e5r for en stor del af det, og vi d\u00f8bes i det.<\/p>\n\n\n\n
Der er ingen grund til at g\u00f8re Genesis til geologi for at se forbindelsen. Naturvidenskaben har gjort den bl\u00e5 planet mere forst\u00e5elig, men ikke mindre m\u00e6rkv\u00e6rdig. Den kan f\u00f8re os milliarder af \u00e5r tilbage og unders\u00f8ge, hvordan en voldsom ung planet fik en skorpe, oceaner og siden blev hjemsted for liv. Skabelsesberetningen fort\u00e6ller ikke, hvor mange millioner \u00e5r det tog, hvor vandmolekylerne befandt sig undervejs, eller hvilke kemiske processer der f\u00f8rte frem til havene. Den begynder et andet sted: med m\u00f8rket, urdybet, vandene og Guds \u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n
Vi kan vide langt mere om vandet end mennesker kunne vide, da ordene i F\u00f8rste Mosebog blev skrevet. Alligevel kan synet af den bl\u00e5 globus fremkalde den samme grundl\u00e6ggende undren. Her findes en klode, hvor et ganske tyndt lag vand har v\u00e6ret med til at g\u00f8re en verden af sten til et hjem for levende v\u00e6sener.<\/p>\n\n\n\n
Videnskaben kan fort\u00e6lle os stadig mere om, hvordan den bl\u00e5 planet blev til. Troen fort\u00e6ller os, at den verden, videnskaben unders\u00f8ger, ikke blot er en fysisk virkelighed med en lang historie, men et skaberv\u00e6rk \u2013 den verden, som F\u00f8rste Mosebog med ganske f\u00e5 ord f\u00f8rer tilbage til begyndelsen: \u00bbI begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.\u00ab<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Naturvidenskaben fort\u00e6ller, hvordan en gl\u00f8dende ung Jord kunne f\u00e5 sine oceaner. F\u00f8rste Mosebog begynder et andet sted: med urdybet, vandene og Guds \u00e5nd. To forskellige perspektiver p\u00e5 den samme bl\u00e5 planet \u2013 og p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om skabelse.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22236,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Den bl\u00e5 Jord med sine enorme oceaner st\u00e5r i skarp kontrast til planetens voldsomme begyndelse. For omkring 4,5 milliarder \u00e5r siden blev Jorden dannet under ekstrem varme og talrige sammenst\u00f8d, f\u00f8r afk\u00f8lingen efterh\u00e5nden gjorde en fast skorpe og flydende vand muligt.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1250],"tags":[],"class_list":["post-22235","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-tro-og-videnskab"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22235","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22235"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22235\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22237,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22235\/revisions\/22237"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22236"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22235"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22235"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22235"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}FAKTABOKS: JORDENS VAND<\/h3>\n\n\n\n
\n