{"id":22176,"date":"2026-08-18T11:58:00","date_gmt":"2026-08-18T09:58:00","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=22176"},"modified":"2026-08-20T06:59:18","modified_gmt":"2026-08-20T04:59:18","slug":"pave-benedikt-xvi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=22176","title":{"rendered":"Joseph Ratzinger og Jesus fra Nazareth"},"content":{"rendered":"\n

STORE KATOLSKE FORFATTERE<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Da Benedikt XVI skrev sit store v\u00e6rk om Kristus<\/h2>\n\n\n\n

Hvem var Jesus fra Nazareth? Den j\u00f8diske pr\u00e6dikant, som historikerne kan fors\u00f8ge at rekonstruere, eller den Kristus, som Kirken bekender som Guds S\u00f8n? Joseph Ratzinger brugte en stor del af sit teologiske liv p\u00e5 at afvise, at man beh\u00f8ver v\u00e6lge mellem de to. I Jesus fra Nazareth<\/em> l\u00e6ser han evangelierne med b\u00e5de den historiske forskning og Kirkens tro som ledsagere. Resultatet blev tre bind om den person, som kristendommen st\u00e5r og falder med.<\/p>\n\n\n\n

En bog, der voksede gennem et helt liv<\/h2>\n\n\n\n

Da Joseph Ratzinger blev valgt til pave Benedikt XVI i april 2005, havde han allerede bag sig et langt liv som en af den katolske Kirkes betydeligste teologer. Han havde v\u00e6ret professor i blandt andet Bonn, M\u00fcnster, T\u00fcbingen og Regensburg, \u00e6rkebiskop af M\u00fcnchen og Freising og siden 1981 pr\u00e6fekt for Trosl\u00e6rekongregationen i Rom. Nu kom paveembedet med sine mange forpligtelser, men Ratzinger opgav ikke det arbejde om Jesus, som han allerede havde p\u00e5begyndt.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rste bind af Jesus fra Nazareth<\/em> udkom i 2007, andet bind i 2011 og bogen om Jesu barndom i 2012. V\u00e6rket blev s\u00e5ledes skrevet og udgivet, mens Ratzinger var pave, men han gjorde fra begyndelsen klart, at l\u00e6seren ikke stod med et dokument fra Kirkens l\u00e6reembede. Han skrev som Joseph Ratzinger, teolog og bibell\u00e6ser, og ikke med den autoritet, der fulgte med embedet som Benedikt XVI. Han gjorde det ligefrem klart, at enhver stod frit til at modsige ham.<\/p>\n\n\n\n

Det er v\u00e6sentligt for forst\u00e5elsen af b\u00f8gerne. Ratzinger freml\u00e6gger ikke en kirkelig afg\u00f8relse om, hvordan hvert vers i evangelierne skal forst\u00e5s. Han argumenterer, sammenligner fortolkninger og g\u00e5r i samtale med b\u00e5de \u00e6ldre og nyere bibelforskning. Bag arbejdet ligger \u00e5rtiers besk\u00e6ftigelse med Skriften, kirkef\u00e6drene, liturgien og teologiens historie.<\/p>\n\n\n\n

Hvem er Jesus?<\/h2>\n\n\n\n

Gennem de tre bind vender Ratzinger tilbage til det sp\u00f8rgsm\u00e5l, der lyder i evangelierne selv: Hvem er Jesus Kristus?<\/p>\n\n\n\n

Siden oplysningstiden har en betydelig del af bibelforskningen fors\u00f8gt at rekonstruere den historiske Jesus bag evangeliernes bekendelse af Kristus. Det har givet vigtig viden om Jesu samtid, j\u00f8dedommen, evangeliernes tilblivelse og de enkelte teksters historie. Men forskningen har ogs\u00e5 frembragt meget forskellige billeder af Jesus. Han er blevet fremstillet som moralsk l\u00e6rer, politisk opr\u00f8rer, apokalyptisk profet, social reformator og religi\u00f8s forkynder. Hver generation har haft en p\u00e5faldende evne til at finde en Jesus, der lignede dens egne forestillinger.<\/p>\n\n\n\n

Ratzinger afviser ikke den historiske forskning. Han mener derimod, at den bliver utilstr\u00e6kkelig, hvis den p\u00e5 forh\u00e5nd beslutter, hvad der kan og ikke kan v\u00e6re sket. Hvis Jesu guddommelighed, miraklerne og opstandelsen p\u00e5 forh\u00e5nd sorteres fra som teologiske tilf\u00f8jelser, har forskeren allerede bestemt, hvilken Jesus han vil kunne finde.<\/p>\n\n\n\n

For Ratzinger findes der ikke f\u00f8rst en historisk Jesus og derefter en Kristus, som Kirken har skabt. Den Jesus, der vandrede i Galil\u00e6a, underviste disciplene, blev korsf\u00e6stet under Pontius Pilatus og blev forkyndt som opstanden, er den samme Kristus, som Kirken bekender. Evangeliernes tro p\u00e5 Jesus er ikke et lag, der skal skr\u00e6lles af for at n\u00e5 ind til den virkelige person. Den h\u00f8rer med til vidnesbyrdet om Ham.<\/p>\n\n\n\n

Tro og historisk forskning<\/h2>\n\n\n\n

Ratzingers forhold til den historisk-kritiske bibelforskning er mere nuanceret end en simpel afvisning. Han anerkender dens n\u00f8dvendighed. Kristendommen h\u00e6vder, at Gud er tr\u00e5dt ind i menneskets historie p\u00e5 et bestemt sted og et bestemt tidspunkt. Jesus blev f\u00f8dt, levede og d\u00f8de i en konkret historisk verden. Derfor m\u00e5 kristendommen ogs\u00e5 t\u00e5le historiske sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

Men metoden har sine gr\u00e6nser. Historisk forskning kan unders\u00f8ge, hvorn\u00e5r en tekst er skrevet, hvilke kilder en evangelist kan have benyttet, og hvordan et ord blev forst\u00e5et i datidens j\u00f8diske eller gr\u00e6ske milj\u00f8. Den kan ikke med sine egne redskaber afg\u00f8re hele sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvem Jesus er.<\/p>\n\n\n\n

Her bringer Ratzinger Kirkens tro og tradition ind. Bibelen er blevet til gennem en lang historie, men den er samtidig blevet modtaget og l\u00e6st i et troende f\u00e6llesskab. Den enkelte tekst h\u00f8rer til i en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng. Evangelierne l\u00e6ses sammen med resten af Det Nye Testamente, og Det Nye Testamente l\u00e6ses p\u00e5 baggrund af Det Gamle.<\/p>\n\n\n\n

Det betyder ikke, at troen skal erstatte forskningen. Ratzinger \u00f8nsker, at de to skal kunne arbejde sammen uden at g\u00f8re krav p\u00e5 at v\u00e6re det samme. Historikeren stiller sine sp\u00f8rgsm\u00e5l til teksten. Teologien stiller ogs\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad teksten siger om Gud.<\/p>\n\n\n\n

Hele Skriften fort\u00e6ller om Kristus<\/h2>\n\n\n\n

Denne tilgang bliver tydelig i Ratzingers brug af Det Gamle Testamente. Abraham, Moses, David, profeterne, p\u00e5skelammet, mannaen i \u00f8rkenen og Israels forventning om Messias bliver ikke behandlet som l\u00f8srevne forhistorier. De indg\u00e5r i den bibelske historie, som f\u00e5r sin kristne opfyldelse i Jesus.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r Jesus taler om br\u00f8det fra himlen, ligger fort\u00e6llingen om mannaen bag ordene. N\u00e5r Han fejrer den sidste nadver, st\u00e5r Israels p\u00e5ske og udfrielsen fra Egypten i baggrunden. N\u00e5r Han g\u00e5r mod korset, l\u00e6ser Ratzinger begivenheden i lyset af blandt andet Esajas’ ord om Herrens lidende tjener.<\/p>\n\n\n\n

Det er en gammel kristen m\u00e5de at l\u00e6se Bibelen p\u00e5. Augustin formulerede tanken om, at Det Nye Testamente ligger skjult i Det Gamle, mens Det Gamle bliver synligt i Det Nye. Hos Ratzinger m\u00f8der denne tradition den moderne bibelforskning. Han vil ikke tilbage til en tid f\u00f8r historisk forskning, men han vil heller ikke acceptere, at Bibelen opl\u00f8ses i stadig mindre tekstdele, s\u00e5 dens samlede fort\u00e6lling forsvinder.<\/p>\n\n\n\n

Bjergpr\u00e6dikenen og Jesu person<\/h2>\n\n\n\n

I f\u00f8rste bind indtager Bjergpr\u00e6dikenen en central plads. Den kan l\u00e6ses som et stykke oph\u00f8jet moral: elsk jeres fjender, vend den anden kind til, salige er de barmhjertige, salige er de rene af hjertet. Men hos Ratzinger handler den om mere end moralske krav.<\/p>\n\n\n\n

Saligprisningerne fort\u00e6ller ogs\u00e5 noget om Jesus selv. Det liv, Han beskriver, er det liv, Han lever. Den fattige, den sagtmodige, den barmhjertige og den forfulgte f\u00e5r deres fulde betydning i Kristus. Bjergpr\u00e6dikenen kan derfor ikke skilles fra den, der holder den.<\/p>\n\n\n\n

Her viser en grundtanke i Ratzingers teologi sig. Kristendommen kan ikke reduceres til et s\u00e6t etiske regler. Hvis Jesu l\u00e6re skilles fra Jesu person, bliver kristendommen en moral blandt andre morall\u00e6rer. Evangeliet siger noget mere radikalt: mennesket kaldes ikke alene til at f\u00f8lge Jesu anvisninger, men til f\u00e6llesskab med Ham.<\/p>\n\n\n\n

Johannesevangeliet tages alvorligt<\/h2>\n\n\n\n

Johannesevangeliet har en s\u00e6rlig betydning i Jesus fra Nazareth<\/em>. I store dele af moderne bibelforskning er Johannes blevet betragtet som et sent og st\u00e6rkt teologisk evangelium, og forskere har derfor ofte v\u00e6ret mere tilbageholdende med at bruge det i rekonstruktionen af den historiske Jesus end Matth\u00e6us, Markus og Lukas.<\/p>\n\n\n\n

Ratzinger tager Johannesevangeliets historiske og teologiske vidnesbyrd langt mere alvorligt. N\u00e5r Jesus hos Johannes taler om sig selv som livets br\u00f8d, verdens lys, den gode hyrde og vejen, sandheden og livet, ser Ratzinger ikke blot en senere menigheds teologi. Han ser en udfoldelse af den samme Jesus, som m\u00f8der l\u00e6seren i de synoptiske evangelier.<\/p>\n\n\n\n

Johannes hj\u00e6lper samtidig Ratzinger med at tydeligg\u00f8re Jesu forhold til Faderen. Jesus henviser igen og igen bort fra sig selv og til Faderen, men netop dette forhold fort\u00e6ller, hvem Han selv er. Jesu identitet kan ikke forst\u00e5s uafh\u00e6ngigt af Hans enhed med Faderen. Kristologien vokser s\u00e5ledes frem af evangeliernes egen fort\u00e6lling.<\/p>\n\n\n\n

Korset og den sidste nadver<\/h2>\n\n\n\n

Andet bind f\u00f8rer l\u00e6seren til Jerusalem og Jesu sidste dage. Indtoget i byen, tempelrensningen, den sidste nadver, Getsemane, retssagen, korsf\u00e6stelsen og opstandelsen bliver behandlet i sammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n

Den sidste nadver f\u00e5r s\u00e6rlig v\u00e6gt. Ratzinger forbinder den med Israels p\u00e5ske og med Bibelens tale om offer og pagt. Jesu ord over br\u00f8det og vinen kan ikke forst\u00e5s isoleret fra den lange historie, der g\u00e5r tilbage til udfrielsen fra Egypten. P\u00e5 korset fuldendes det, som nadveren foregriber: Kristus giver sig selv.<\/p>\n\n\n\n

Her bliver forbindelsen mellem Jesus fra Nazareth<\/em> og den katolske forst\u00e5else af eukaristien tydelig. Nadveren er ikke blot et mindem\u00e5ltid om en afd\u00f8d l\u00e6rer. Den er knyttet til Kristi offer og til den nye pagt. Den Jesus, som giver br\u00f8det og vinen til disciplene, er den samme, som f\u00e5 timer senere giver sit liv p\u00e5 korset.<\/p>\n\n\n\n

Opstandelsen \u00e6ndrer historien<\/h2>\n\n\n\n

Opstandelsen er afg\u00f8rende for hele Ratzingers fremstilling. Hvis Jesus forblev i graven, ville Hans historie v\u00e6re endt som s\u00e5 mange andre religi\u00f8se og politiske skikkelsers historie. Disciplene kunne have bevaret minderne om Ham og f\u00f8rt dele af Hans l\u00e6re videre, men den kristne bekendelse ville have mistet sit grundlag.<\/p>\n\n\n\n

Ratzinger beskriver opstandelsen som en virkelig begivenhed, men ikke som en almindelig tilbagevenden til livet. Jesus vender ikke tilbage til det jordiske liv p\u00e5 samme m\u00e5de som Lazarus. Den opstandne tr\u00e6der ind i en ny form for liv. Derfor kan opstandelsen heller ikke placeres p\u00e5 linje med andre historiske h\u00e6ndelser, selv om den if\u00f8lge den kristne tro fandt sted i historien og efterlod historiske spor i disciplenes m\u00f8de med den opstandne.<\/p>\n\n\n\n

For Ratzinger forklarer opstandelsen ogs\u00e5, hvorfor den f\u00f8rste kristne forkyndelse fik den form, den gjorde. Disciplene forkyndte ikke blot Jesu l\u00e6re. De forkyndte, at Han levede.<\/p>\n\n\n\n

Barnet i Betlehem<\/h2>\n\n\n\n

Bogen om Jesu barndom udkom i 2012 og blev dermed den sidste del af v\u00e6rket, selv om den fort\u00e6ller begyndelsen af historien. Ratzinger behandler bebudelsen, Josef, Jesu f\u00f8dsel, hyrderne, de vise m\u00e6nd, flugten til Egypten og den tolv\u00e5rige Jesus i templet.<\/p>\n\n\n\n

Han l\u00e6ser fort\u00e6llingerne som teologiske tekster, men ikke som fort\u00e6llinger, der af den grund er uden historisk indhold. Maria og Josef st\u00e5r i en virkelig verden, under bestemte politiske og religi\u00f8se forhold, og samtidig fort\u00e6ller evangelisterne begivenhederne i lyset af Israels skrifter.<\/p>\n\n\n\n

Maria f\u00e5r en vigtig plads. Hendes svar ved bebudelsen bliver begyndelsen p\u00e5 den menneskelige modtagelse af Guds komme. Gud tr\u00e6nger sig ikke ind i verden. Inkarnationen forbindes med et menneskes ja. Hos Ratzinger er juleevangeliet derfor langt mere end den velkendte fort\u00e6lling om Betlehem. Allerede her ligger de temaer, som f\u00f8lger Jesus frem til korset og opstandelsen.<\/p>\n\n\n\n

Et v\u00e6rk, der f\u00f8rer tilbage til evangelierne<\/h2>\n\n\n\n

Jesus fra Nazareth<\/em> er ikke skrevet som en erstatning for evangelierne. Dets v\u00e6rdi ligger snarere i, at Ratzinger hele tiden sender l\u00e6seren tilbage til dem. Han tager teksterne alvorligt som historiske vidnesbyrd og som Kirkens hellige Skrift og fors\u00f8ger ikke at skjule, at hans l\u00e6sning sker inden for den kristne tro.<\/p>\n\n\n\n

Det g\u00f8r ogs\u00e5 b\u00f8gerne kr\u00e6vende. Ratzinger foruds\u00e6tter til tider en vis fortrolighed med Bibelen og med teologiske diskussioner, og nogle af hans l\u00e6ngere analyser kr\u00e6ver langsom l\u00e6sning. Til geng\u00e6ld skriver han uden behov for at demonstrere sin l\u00e6rdom. Bibelvidenskab, kirkef\u00e6dre og teologihistorie f\u00e5r plads, n\u00e5r de hj\u00e6lper til at forst\u00e5 teksten.<\/p>\n\n\n\n

V\u00e6rket viser samtidig noget karakteristisk ved Joseph Ratzinger som forfatter. Han kunne skrive om store teologiske sp\u00f8rgsm\u00e5l uden at miste den konkrete bibeltekst af syne. Hans interesse samlede sig ikke om kristendommen som kulturf\u00e6nomen eller moralsk system. Den samlede sig om Kristus.<\/p>\n\n\n\n

Ratzingers bog om Jesus<\/h2>\n\n\n\n

Jesus fra Nazareth<\/em> st\u00e5r som et af Joseph Ratzingers vigtigste og mest l\u00e6ste teologiske v\u00e6rker. Det samler temaer, som fulgte ham gennem hele hans liv: forholdet mellem tro og fornuft, Skriften og traditionen, historie og \u00e5benbaring, liturgien og Kristi person.<\/p>\n\n\n\n

At b\u00f8gerne blev skrevet af en mand, der samtidig var pave, g\u00f8r dem historisk us\u00e6dvanlige. Deres betydning ligger dog ikke i paveembedet. Ratzinger bad selv om at blive l\u00e6st som teolog og om, at hans argumenter blev pr\u00f8vet som teologiske argumenter.<\/p>\n\n\n\n

Ved C\u00e6sarea Filippi sp\u00f8rger Jesus disciplene: \u201eMen I \u2013 hvem siger I, at jeg er?\u201c<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hos Ratzinger bliver Jesu ord st\u00e5ende som sp\u00f8rgsm\u00e5let til enhver, der \u00e5bner evangelierne. Jesus fra Nazareth<\/em> giver ikke l\u00e6seren en genvej til svaret. Den f\u00f8rer ham tilbage til evangelierne og til den Kristus, som Kirken har bekendt siden apostlenes tid.<\/p>\n\n\n\n

-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n

FAKTABOKS: Jesus fra Nazareth<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Forfatter:<\/strong> Joseph Ratzinger (1927\u20132022), pave Benedikt XVI fra 2005 til 2013.<\/p>\n\n\n\n

V\u00e6rket:<\/strong> Jesus fra Nazareth<\/em> best\u00e5r af tre b\u00f8ger, udgivet mellem 2007 og 2012.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rste bind (2007):<\/strong> F\u00f8lger Jesu offentlige virke fra d\u00e5ben i Jordan til forklarelsen p\u00e5 bjerget. Ratzinger behandler blandt andet fristelsen i \u00f8rkenen, Bjergpr\u00e6dikenen, Fadervor, lignelserne og Peters bekendelse.<\/p>\n\n\n\n

Andet bind (2011):<\/strong> Handler om Jesu sidste tid i Jerusalem \u2013 fra indtoget i byen over den sidste nadver, Getsemane og korsf\u00e6stelsen til opstandelsen.<\/p>\n\n\n\n

Barndomsfort\u00e6llingerne (2012):<\/strong> Behandler bebudelsen, Maria og Josef, Jesu f\u00f8dsel i Betlehem, hyrderne, de vise m\u00e6nd, flugten til Egypten og den tolv\u00e5rige Jesus i templet.<\/p>\n\n\n\n

Hovedtema:<\/strong> Ratzinger unders\u00f8ger, hvem Jesus er, og fastholder, at den historiske Jesus og den Kristus, Kirken bekender som Guds S\u00f8n, ikke kan skilles fra hinanden.<\/p>\n\n\n\n

Bibelsyn:<\/strong> Historisk bibelforskning er n\u00f8dvendig, men kan ikke st\u00e5 alene. Ratzinger l\u00e6ser de enkelte bibeltekster som dele af hele Skriften og inden for Kirkens levende tradition.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e6rligt ved v\u00e6rket:<\/strong> B\u00f8gerne blev skrevet, mens Joseph Ratzinger var pave, men han understregede selv, at de ikke var en del af pavens l\u00e6reembede. De skulle l\u00e6ses som hans personlige teologiske arbejde, og l\u00e6seren stod frit til at modsige ham.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Joseph Ratzinger brugte en stor del af sit teologiske liv p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvem Jesus Kristus er. I trebindsv\u00e6rket Jesus fra Nazareth l\u00e6ser han evangelierne med b\u00e5de den historiske forskning og Kirkens tro som ledsagere og fastholder, at den historiske Jesus og troens Kristus er den samme.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21417,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Joseph Ratzinger, pave Benedikt XVI, ved skrivebordet. Arbejdet med Jesus fra Nazareth fulgte ham gennem flere \u00e5r og fortsatte efter valget til pave i 2005. De tre b\u00f8ger udkom mellem 2007 og 2012 og samler \u00e5rtiers teologisk arbejde med evangelierne og sp\u00f8rgsm\u00e5let om Jesu identitet.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1218],"tags":[1216],"class_list":["post-22176","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-store-katolske-forfattere","tag-store-katolske-forfattere"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22176","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22176"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22176\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22355,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22176\/revisions\/22355"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21417"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22176"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22176"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22176"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}