Stefanus stod f\u00f8rst blandt de syv m\u00e6nd, som apostlene udvalgte til en s\u00e6rlig tjeneste i den voksende kirke. Han blev den f\u00f8rste kristne martyr og et tidligt billede p\u00e5 den diakonale tjeneste, hvor omsorgen for mennesker, forkyndelsen af evangeliet og bekendelsen til Kristus h\u00f8rer sammen.<\/p>\n\n\n\n
Sankt Stefanus har en af de fornemste pladser i kirke\u00e5ret. Den 26. december, umiddelbart efter fejringen af Kristi f\u00f8dsel, mindes Kirken sin f\u00f8rste martyr. Placeringen er gammel og teologisk st\u00e6rk: Barnet, der julenat ligger i krybben, er den Kristus, som mennesker senere skal bekende, f\u00f8lge og i yderste konsekvens give deres liv for. Alligevel har placeringen ogs\u00e5 betydet, at Stefanus let forsvinder mellem juledag, familiebes\u00f8g, julem\u00e5ltider og resten af h\u00f8jtidens mange indtryk. Vi kender hans navn, men hans historie f\u00e5r sj\u00e6ldent den opm\u00e6rksomhed, som dens betydning for Kirken fortjener.<\/p>\n\n\n\n
Derfor bringer vi denne tekst om Stefanus midt om sommeren. Hans festdag er stadig den 26. december, og sammenh\u00e6ngen med julen skal ikke brydes. Men p\u00e5 afstand af juleh\u00f8jtiden bliver det lettere at se manden selv. For Stefanus er langt mere end den f\u00f8rste kristne martyr. I fort\u00e6llingen om ham finder vi ogs\u00e5 begyndelsen til Kirkens diakonale tjeneste og et billede af en kirke, hvor omsorgen for de oversete h\u00f8rer ul\u00f8seligt sammen med forkyndelsen af Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Stefanus tr\u00e6der frem i Apostlenes Gerninger p\u00e5 et tidspunkt, hvor den unge kirke vokser hurtigt. Evangeliet bliver forkyndt, mennesker kommer til tro, og f\u00e6llesskabet omkring apostlene bliver st\u00f8rre. Med v\u00e6ksten f\u00f8lger ogs\u00e5 de f\u00f8rste problemer. De gr\u00e6sktalende j\u00f8der klager over, at deres enker bliver tilsidesat ved den daglige uddeling. Det er en jordn\u00e6r konflikt om mad, omsorg og retf\u00e6rdighed, men Lukas giver den en fremtr\u00e6dende plads i fort\u00e6llingen om Kirkens f\u00f8rste \u00e5r. Et kristent f\u00e6llesskab kan bekende den rette tro og samtidig svigte, hvis mennesker ved dets kant bliver glemt.<\/p>\n\n\n\n
Apostlene l\u00f8ser ikke problemet ved blot selv at arbejde mere. De beder menigheden v\u00e6lge syv m\u00e6nd med et godt omd\u00f8mme, fyldt af \u00c5nden og visdom, som kan tage ansvar for den daglige tjeneste. Menigheden v\u00e6lger Stefanus, Filip, Prokoros, Nikanor, Timon, Parmenas og Nikolaos. Apostlene beder og l\u00e6gger h\u00e6nderne p\u00e5 dem. Apostlenes Gerninger kalder ikke de syv for diakoner, og man skal derfor v\u00e6re varsom med uden videre at identificere deres tjeneste med det diakonembede, der senere f\u00e5r en tydeligere kirkelig form. Kirken har dog fra gammel tid set beretningen som en vigtig begyndelse til den tjeneste, der udviklede sig til diakonatet, og Stefanus st\u00e5r f\u00f8rst blandt de syv.<\/p>\n\n\n\n
Det er v\u00e6rd at standse ved \u00e5rsagen til, at denne tjeneste opst\u00e5r. Den bliver ikke til for at give Kirken st\u00f8rre anseelse eller en mere imponerende organisation. Den bliver til, fordi en gruppe enker ikke f\u00e5r deres del af den daglige hj\u00e6lp. Kirkens f\u00f8rste skridt mod en mere ordnet tjeneste udspringer s\u00e5ledes af omsorgen for mennesker, som ellers kunne blive overset. Kristi Kirke organiserer barmhjertigheden, fordi barmhjertigheden ikke m\u00e5 afh\u00e6nge af tilf\u00e6ldigheder.<\/p>\n\n\n\n
Stefanus bliver udvalgt i forbindelse med tjenesten ved bordene, men Apostlenes Gerninger lader ham hurtigt tr\u00e6de frem som langt mere end en praktisk hj\u00e6lper. Lukas beskriver ham som en mand fuld af n\u00e5de og kraft, og han g\u00f8r store undere og tegn blandt folket. Han taler om Kristus med en visdom, som hans modstandere ikke form\u00e5r at st\u00e5 imod. Den mand, der blev udvalgt p\u00e5 grund af et problem med den daglige uddeling, bliver dermed ogs\u00e5 en af den f\u00f8rste kirkes tydeligste forkyndere.<\/p>\n\n\n\n
Her viser Stefanus noget, som siden har fulgt den katolske forst\u00e5else af diakonien. Tjenesten for de fattige og forkyndelsen af evangeliet kan ikke skilles fra hinanden. Kirken hj\u00e6lper ikke mennesker som en religi\u00f8s udgave af en social organisation. Dens omsorg udspringer af Kristus, som selv kom for at tjene, og den kristne tjeneste peger derfor altid tilbage mod Ham. Br\u00f8det til den sultne og evangeliet til den, der s\u00f8ger Gud, tilh\u00f8rer den samme kirkelige virkelighed. Stefanus st\u00e5r midt i denne forbindelse. Han tjener mennesker, og han bekender Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Forkyndelsen bringer Stefanus frem for Det Store R\u00e5d. Her holder han den l\u00e6ngste tale, som Apostlenes Gerninger gengiver. Han f\u00f8rer tilh\u00f8rerne gennem Israels historie fra Abraham over Josef og Moses til templet og profeterne. Hans anklage er alvorlig: Det folk, som gennem historien har modst\u00e5et Guds sendebud, har nu forkastet den retf\u00e6rdige, Jesus Kristus. Reaktionen bliver voldsom. Stefanus ser himlen \u00e5ben og Menneskes\u00f8nnen st\u00e5 ved Guds h\u00f8jre h\u00e5nd, hvorefter han bliver f\u00f8rt uden for byen og stenet.<\/p>\n\n\n\n
Hans d\u00f8d bliver et spejlbillede af Kristi egen d\u00f8d. Mens stenene rammer ham, beder han: \u00bbHerre Jesus, tag imod min \u00e5nd!\u00ab<\/em> Derefter falder han p\u00e5 kn\u00e6 og r\u00e5ber: \u00bbHerre, tilregn dem ikke denne synd!\u00ab<\/em> Stefanus d\u00f8r uden at forbande sine b\u00f8dler. Den f\u00f8rste kristne martyr g\u00e5r ud af livet med en b\u00f8n for dem, der sl\u00e5r ham ihjel. Martyrens sejr best\u00e5r ikke i, at hans modstandere bliver besejret, men i at deres had ikke f\u00e5r lov til at bestemme hans sidste handling. Han d\u00f8r med Kristi tilgivelse p\u00e5 l\u00e6berne.<\/p>\n\n\n\n Lukas f\u00f8jer en tilsyneladende lille oplysning til beretningen om steningen. Vidnerne l\u00e6gger deres kapper ved f\u00f8dderne af en ung mand ved navn Saulus, og kort efter fort\u00e6lles det, at Saulus billigede drabet p\u00e5 Stefanus. Den unge mand bliver siden en af de h\u00e5rdeste forf\u00f8lgere af de kristne. Han g\u00e5r fra hus til hus, sl\u00e6ber m\u00e6nd og kvinder bort og f\u00e5r dem kastet i f\u00e6ngsel. F\u00f8rst senere, p\u00e5 vejen til Damaskus, bliver hans liv vendt om. Saulus bliver Paulus, apostlen, som f\u00f8rer evangeliet langt ud over Jud\u00e6as gr\u00e6nser.<\/p>\n\n\n\n Kirken har gennem \u00e5rhundreder set forbindelsen mellem Stefanus og Paulus med s\u00e6rlig opm\u00e6rksomhed. Skriften siger ikke, at Stefanus’ sidste b\u00f8n var \u00e5rsagen til Paulus’ omvendelse, og det skal heller ikke h\u00e6vdes som et historisk faktum. Men billedet er st\u00e6rkt: Den kommende apostel st\u00e5r ved martyrens d\u00f8d og h\u00f8rer en kristen bede for sine mordere. Stefanus f\u00e5r ikke selv lov til at se, hvad der senere sker med Saulus. Hans b\u00f8n bliver bedt uden nogen synlig bel\u00f8nning. Det er ogs\u00e5 en del af den kristne tjenestes v\u00e6sen: Man ved ikke altid, hvor det fr\u00f8, der bliver s\u00e5et, ender med at sl\u00e5 rod.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r en mand i dag ordineres til diakon i den katolske kirke, tr\u00e6der han ind i en tjeneste, hvis \u00e6ldste r\u00f8dder r\u00e6kker tilbage til den kirke, Apostlenes Gerninger beskriver. Det permanente diakonat er ikke blot en ufuldst\u00e6ndig udgave af pr\u00e6steembedet eller et praktisk hj\u00e6lpeembede. Diakonen ordineres til tjeneste og har sin egen plads i Kirkens sakramentale liv. Han forkynder evangeliet, bist\u00e5r ved alteret, kan d\u00f8be og vie, leder begravelser og er p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de kaldet til den tjeneste, som Kristus selv gjorde til et kendetegn p\u00e5 sit liv blandt mennesker.<\/p>\n\n\n\n Men Stefanus tilh\u00f8rer ikke kun diakonerne. Han tilh\u00f8rer hele Kirken. Hans korte liv samler noget af det mest grundl\u00e6ggende i kristendommen: omsorgen for den, der bliver overset, modet til at bekende Kristus og evnen til at bede for den, der g\u00f8r \u00e9n ondt. Det hele findes allerede hos denne mand fra Jerusalems f\u00f8rste kristne menighed. Han fik ingen lang kirkelig karriere og n\u00e5ede aldrig at se kristendommen brede sig gennem Romerriget. Hans tjeneste endte uden for Jerusalems mure under en regn af sten.<\/p>\n\n\n\n Det er grunden til, at hans plads dagen efter jul er s\u00e5 st\u00e6rk. Kirken lader os ikke blive st\u00e5ende ved krybben. Allerede den 26. december m\u00f8der vi den f\u00f8rste, der betaler den h\u00f8jeste pris for at f\u00f8lge barnet fra Betlehem. Julens gl\u00e6de bliver ikke oph\u00e6vet af Stefanus’ martyrium; den bliver f\u00f8rt ind i den virkelige verden, hvor tro, tjeneste, lidelse og h\u00e5b h\u00f8rer sammen.<\/p>\n\n\n\n Og alligevel fortjener Stefanus at blive hentet frem igen, n\u00e5r julen er langt v\u00e6k. Midt i sommeren kan vi se ham uden juleh\u00f8jtidens mange andre billeder omkring sig: manden, der blev valgt, fordi enker blev glemt; forkynderen, der ikke tav; martyren, der s\u00e5 Kristus; og den d\u00f8ende kristne, der bad for sine b\u00f8dler. Hans historie fort\u00e6ller om en kirke, hvor barmhjertigheden f\u00e5r h\u00e6nder, evangeliet f\u00e5r en stemme, og tjenesten kommer f\u00f8r \u00e6ren.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Navn:<\/strong> Stefanus, gr\u00e6sk Stephanos<\/em>, der betyder \u00bbkrone\u00ab eller \u00bbkrans\u00ab.<\/p>\n\n\n\n Levede:<\/strong> I det 1. \u00e5rhundrede. Hans pr\u00e6cise f\u00f8dsels\u00e5r kendes ikke.<\/p>\n\n\n\n D\u00f8d:<\/strong> Sandsynligvis omkring \u00e5r 35 i Jerusalem. Han blev stenet efter sin tale for Det Store R\u00e5d og regnes som Kirkens f\u00f8rste kristne martyr \u2013 protomartyren.<\/p>\n\n\n\n De syv:<\/strong> Stefanus n\u00e6vnes f\u00f8rst blandt syv m\u00e6nd, som menigheden i Jerusalem valgte, efter at de gr\u00e6sktalende enker var blevet tilsidesat ved den daglige uddeling. Apostlene bad og lagde h\u00e6nderne p\u00e5 dem.<\/p>\n\n\n\n Diakon:<\/strong> Apostlenes Gerninger kalder ikke direkte Stefanus for diakon, men beretningen om de syv og \u00bbtjenesten ved bordene\u00ab er siden blevet knyttet til diakonatets tidlige historie.<\/p>\n\n\n\n Martyrd\u00f8d:<\/strong> Stefanus bad under steningen: \u00bbHerre Jesus, tag imod min \u00e5nd!\u00ab og bad derefter Gud om ikke at tilregne hans b\u00f8dler deres synd.<\/p>\n\n\n\n Saulus:<\/strong> Den senere apostel Paulus, dengang kendt som Saulus, var til stede ved Stefanus’ drab og billigede det.<\/p>\n\n\n\n Festdag:<\/strong> 26. december \u2013 dagen efter juledag.<\/p>\n\n\n\n I kunsten:<\/strong> Stefanus fremstilles ofte med sten som tegn p\u00e5 sin martyrd\u00f8d og med martyrernes palmegren.<\/p>\n\n\n\n I Bibelen:<\/strong> Beretningen om Stefanus findes is\u00e6r i Apostlenes Gerninger kapitel 6\u20137.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Sankt Stefanus fejres dagen efter jul og bliver derfor let overset midt i h\u00f8jtidens mange indtryk. Men den f\u00f8rste kristne martyr fort\u00e6ller ogs\u00e5 historien om Kirkens tidlige diakonale tjeneste, omsorgen for de glemte og en tro, der kunne tilgive selv under en regn af sten.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21902,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Sankt Stefanus \u2013 fra den f\u00f8rste kirkes tjeneste til martyrd\u00f8den. Illustrationen samler tre sider af hans historie: forkyndelsen af Kristus, steningen uden for Jerusalem og den diakonale tjeneste, som fortsat har sin plads i den katolske kirke.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1131],"tags":[],"class_list":["post-22170","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-helgener-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22170","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22170"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22170\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22361,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22170\/revisions\/22361"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21902"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22170"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22170"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22170"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Saulus stod ved siden af<\/h2>\n\n\n\n
Stefanus \u2013 ogs\u00e5 om sommeren<\/h2>\n\n\n\n
FAKTA \u00b7 SANKT STEFANUS<\/h2>\n\n\n\n