Woke er blevet et af de ord, der bruges s\u00e5 forskelligt, at betydningen let forsvinder. Nogle forbinder det med hensynet til mennesker, der er blevet diskrimineret eller holdt udenfor. Andre bruger ordet om en ideologi, der opdeler mennesker efter race, k\u00f8n og seksualitet og g\u00f8r identitet og sprog til politiske sp\u00f8rgsm\u00e5l. Bag striden ligger noget st\u00f8rre: forskellige opfattelser af, hvad et menneske er. Her har den katolske tro sit eget udgangspunkt.<\/p>\n\n\n\n
Ordet woke stammer fra afroamerikansk sprogbrug i USA. At v\u00e6re woke<\/em> bet\u00f8d oprindeligt at v\u00e6re v\u00e5gen over for racisme og social uretf\u00e6rdighed. Udtrykket fik stor udbredelse i forbindelse med Black Lives Matter og protesterne mod racediskrimination og politivold. Det er v\u00e6rd at huske, for den senere kulturkamp kan f\u00e5 begyndelsen til at forsvinde. Racisme var ikke et opdigtet problem. USA havde inden for levende menneskers erindring love, der adskilte sorte og hvide, og f\u00f8lgerne af slaveri og racediskrimination forsvandt ikke med oph\u00e6velsen af disse love. At g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 den historie er ikke i sig selv udtryk for en ideologi. Det kan ganske enkelt v\u00e6re et krav om retf\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n Efterh\u00e5nden blev kredsen af emner st\u00f8rre. Det handlede ikke l\u00e6ngere alene om racisme, men ogs\u00e5 om k\u00f8n, seksualitet, kolonialisme, privilegier, repr\u00e6sentation, handicap, sprog og identitet. Ord som intersektionalitet, strukturel diskrimination, k\u00f8nsidentitet, normkritik og privilegier bev\u00e6gede sig fra universiteterne ud i medier, virksomheder, kulturinstitutioner, organisationer og dele af skoleverdenen. Samtidig \u00e6ndrede selve ordet woke karakter. Det blev efterh\u00e5nden brugt mere af kritikere end af dem, kritikken var rettet imod. Derfor b\u00f8r man v\u00e6re pr\u00e6cis. En virksomhed er ikke n\u00f8dvendigvis woke, fordi den \u00f8nsker flere kvinder i ledelsen. Et museum er ikke woke, fordi det fort\u00e6ller om dansk slavehandel. Og undervisning om homoseksualitet er ikke i sig selv woke. Ordet giver f\u00f8rst rigtig mening, hvis det betegner en bestemt forst\u00e5else af mennesket, identiteten og samfundet.<\/p>\n\n\n\n En vigtig del af den t\u00e6nkning, der forbindes med woke, handler om magt og gruppetilh\u00f8rsforhold. Et menneske betragtes ikke alene som individ, men ogs\u00e5 som medlem af forskellige grupper: mand eller kvinde, hvid eller sort, heteroseksuel eller homoseksuel, majoritet eller minoritet, privilegeret eller marginaliseret. Flere forhold kan virke sammen. En sort kvinde kan eksempelvis m\u00f8de andre vilk\u00e5r end en hvid mand. Det er denne form for overlap, der beskrives med ordet intersektionalitet.<\/p>\n\n\n\n Der er ikke noget fremmed for kristendommen i erkendelsen af, at menneskers livsvilk\u00e5r er forskellige. Vores muligheder bestemmes ikke alene af vores egne valg. Familie, \u00f8konomi, historie, kultur og samfund betyder noget, og Kirken har gennem sin sociall\u00e6re fastholdt, at ogs\u00e5 institutioner og samfundsforhold kan v\u00e6re uretf\u00e6rdige. Vanskeligheden opst\u00e5r, hvis gruppen bliver vigtigere end personen. Et menneske er mere end sin hudfarve, sit k\u00f8n, sin seksualitet, sin sociale klasse eller sin historie. Den kristne forst\u00e5else begynder med, at mennesket er skabt i Guds billede. Dets v\u00e6rdi kommer f\u00f8r dets politiske og sociale identitet og kan hverken tildeles af staten eller fratages af flertallet.<\/p>\n\n\n\n Hvis n\u00e6sten alle menneskelige forhold fortolkes gennem magt, privilegier og undertrykkelse, kan personen forsvinde bag kategorierne. Et menneske kan ende med at blive betragtet som privilegeret eller undertrykt, f\u00f8r man overhovedet har m\u00f8dt det. Kristendommen kender b\u00e5de magtmisbrug, uretf\u00e6rdighed og synd, men mennesket kan aldrig reduceres til offer eller undertrykker. Det enkelte menneske st\u00e5r selv over for Gud med sin frihed, sit ansvar og sin historie.<\/p>\n\n\n\n En af de dybeste konflikter mellem moderne identitetst\u00e6nkning og den katolske tro findes i sp\u00f8rgsm\u00e5let om k\u00f8n. Kristendommen betragter ikke kroppen som et tilf\u00e6ldigt hylster omkring et egentligt indre jeg. Kroppen tilh\u00f8rer personen. At v\u00e6re menneske er ogs\u00e5 at v\u00e6re et legemligt menneske, og derfor har det betydning, at mennesket er skabt som mand og kvinde. Kroppen fort\u00e6ller noget om os, som vi ikke selv har bestemt.<\/p>\n\n\n\n Det betyder ikke, at alle oplever deres k\u00f8n ukompliceret. Et menneske, der oplever en alvorlig konflikt mellem sin krop og sin k\u00f8nsidentitet, mister intet af sin menneskelige v\u00e6rdi. Det m\u00e5 ikke h\u00e5nes eller reduceres til et eksempel i en politisk diskussion. Men respekt for et menneske og enighed om menneskets natur er to forskellige ting. Hvis k\u00f8n i sidste ende bestemmes af den enkeltes oplevelse af sig selv, f\u00e5r kroppen en anden betydning. Her kan den katolske tro ikke f\u00f8lge med. Kroppen er ikke r\u00e5materiale, som et indre jeg frit kan give betydning. Den er en del af den person, Gud har skabt.<\/p>\n\n\n\n Derfor handler striden om k\u00f8n dybere set heller ikke om toiletter, pronominer eller formularer. Disse konflikter er f\u00f8lger af en mere grundl\u00e6ggende uenighed: Er kroppen en del af sandheden om mennesket, eller ligger den afg\u00f8rende sandhed om menneskets identitet i dets egen oplevelse af sig selv? Begge sider kan tale om respekt og menneskev\u00e6rd og alligevel n\u00e5 vidt forskellige konklusioner, fordi de begynder forskellige steder.<\/p>\n\n\n\n Sproget har f\u00e5et en central plads i striden. Ord kan s\u00e5re, ydmyge og \u00f8del\u00e6gge. Det er ingen ny erkendelse for kristendommen. Bagvaskelse, l\u00f8gn og h\u00e5n er moralske handlinger, selv om de kun best\u00e5r af ord. Der er heller ingen kristen dyd i bevidst at bruge betegnelser om andre mennesker, som har til form\u00e5l at s\u00e5re dem. H\u00f8flighed, hensyn og respekt er ikke politisk kapitulation.<\/p>\n\n\n\n Konflikten opst\u00e5r, hvis respekt samtidig indeb\u00e6rer, at man skal tilslutte sig en bestemt opfattelse af virkeligheden. Hvis bestemte ord ikke alene betragtes som uh\u00f8flige, men som moralsk uacceptable, fordi de udtrykker et andet syn p\u00e5 k\u00f8n eller identitet, bliver sproget en del af selve uenigheden. En katolik kan have pligt til at tale n\u00e6nsomt og samtidig mene, at sandheden ikke afg\u00f8res af, om et udsagn opleves som kr\u00e6nkende. Vi skylder hinanden respekt, men respekt kan ikke kr\u00e6ve, at vi siger noget, vi mener er usandt.<\/p>\n\n\n\n Det kan se ud, som om hele Vesten p\u00e5 f\u00e5 \u00e5r har overtaget den nye identitetst\u00e6nkning. Virkeligheden er mere uj\u00e6vn. Id\u00e9erne har haft betydelig indflydelse p\u00e5 universiteter, i medier, kulturinstitutioner, store virksomheder og dele af den offentlige sektor. Ord og forestillinger, som for f\u00e5 \u00e5rtier siden tilh\u00f8rte forholdsvis sm\u00e5 akademiske milj\u00f8er, bruges nu i almindelig offentlig debat. I den forstand har bev\u00e6gelsen sat tydelige spor.<\/p>\n\n\n\n Det betyder ikke, at befolkningerne i de vestlige lande har overtaget hele tankegangen. Tv\u00e6rtimod er der kommet betydelig modstand, is\u00e6r omkring k\u00f8nsidentitet, sport, undervisning, migration, ytringsfrihed og universiteternes politiske kultur. I USA er flere DEI-programmer blevet reduceret eller afviklet, og ogs\u00e5 i Europa bliver identitetspolitikken m\u00f8dt med skepsis. Den periode, hvor udviklingen syntes kun at g\u00e5 \u00e9n vej, er forbi.<\/p>\n\n\n\n Alligevel vil det v\u00e6re forkert at afskrive woke som en kortvarig mode. Flere af de forandringer, der fulgte med, er blevet en del af samfundet: st\u00f8rre opm\u00e6rksomhed p\u00e5 diskrimination, minoriteters vilk\u00e5r, kolonihistorie, repr\u00e6sentation, k\u00f8nsidentitet og sprog. Noget af dette kan en katolik uden vanskelighed st\u00f8tte. Andet bygger p\u00e5 forestillinger om mennesket, som ikke kan forenes med den katolske tro. Derfor kommer man ikke langt ved blot at v\u00e6re for eller imod woke.<\/p>\n\n\n\n Her bliver kritikken ubehagelig, ogs\u00e5 for kristne. Det er let at kritisere woke, efter at bev\u00e6gelsen er blevet st\u00e6rk. Det er vanskeligere at sp\u00f8rge, hvorfor nogle af de problemer, den reagerede imod, fik lov til at best\u00e5 s\u00e5 l\u00e6nge. Hvis kristne altid havde st\u00e5et forrest i kampen mod racediskrimination, havde andre ikke s\u00e5 let kunnet g\u00f8re denne kamp til deres s\u00e6rlige omr\u00e5de. Hvis homoseksuelle altid var blevet m\u00f8dt af kristne med den v\u00e6rdighed, som ethvert menneske har krav p\u00e5, havde kampen for deres menneskev\u00e6rd vanskeligere kunnet fremstilles som en kamp mod kristendommen. Hvis den fremmede, den fattige og den socialt udst\u00f8dte altid havde m\u00f8dt Kirken som det f\u00f8rste sted, hvor deres v\u00e6rdighed blev forsvaret, havde kristendommens stemme st\u00e5et st\u00e6rkere i de senere \u00e5rs kulturkamp.<\/p>\n\n\n\n Det ville v\u00e6re historisk urimeligt at fremstille Kirken som en institution, der gennem \u00e5rhundreder konsekvent stod p\u00e5 den st\u00e6rkes side. Den kristne historie rummer en omfattende tradition for omsorg for mennesker, som ellers havde f\u00e5 til at tage sig af dem. Kristne grundlagde hospitaler, skoler, b\u00f8rnehjem og institutioner for fattige og syge, tog sig af for\u00e6ldrel\u00f8se og udst\u00f8dte og spillede en v\u00e6sentlig rolle i den lange kamp mod slaveriet. Samtidig findes der kapitler, hvor kristne og kirkelige institutioner accepterede forhold, som stod i mods\u00e6tning til den menneskelige v\u00e6rdighed, Kirken selv forkyndte. Den historie skal hverken bortforklares eller g\u00f8res til hele fort\u00e6llingen om kristendommen. Kirken m\u00e5 kunne erkende sine egne svigt uden dermed at overse den enorme indsats for syge, fattige og marginaliserede, som ogs\u00e5 h\u00f8rer til dens historie.<\/p>\n\n\n\n Woke kan derfor ogs\u00e5 minde Kirken om noget, den allerede vidste. Den fremmede, den fattige, den foragtede og den udst\u00f8dte tilh\u00f8rer ikke en moderne politisk dagsorden. De findes overalt i evangelierne. Menneskets v\u00e6rdi afh\u00e6nger ikke af hudfarve, social position, seksualitet eller nyttev\u00e6rdi. Hvis kristne glemmer dette, efterlader de et tomrum, som andre ideologier vil udfylde. Kirken beh\u00f8ver ikke overtage disse ideologier for at erkende, at nogle af de s\u00e5r, de pegede p\u00e5, var virkelige.<\/p>\n\n\n\n Fordi dele af woke-t\u00e6nkningen kolliderer med kristendommens menneskesyn, kan det v\u00e6re fristende ganske enkelt at s\u00f8ge over i den modsatte lejr. Men heller ikke anti-woke er et kristent program. Den katolske tro kan afvise moderne teorier om k\u00f8n og samtidig fastholde v\u00e6rdigheden hos det menneske, der oplever sin k\u00f8nsidentitet anderledes. Den kan st\u00e5 fast p\u00e5 sin l\u00e6re om seksualitet og m\u00f8de homoseksuelle med den respekt, ethvert menneske har krav p\u00e5. Den kan kritisere teorier om strukturel racisme og samtidig tage virkelig racediskrimination alvorligt. Og den kan afvise ensidige fortolkninger af kolonialismen uden at forsk\u00f8nne de m\u00f8rke kapitler i Vestens historie. Det afg\u00f8rende er, at kritikken af en ideologi aldrig m\u00e5 f\u00e5 det menneske, kritikken handler om, til at forsvinde.<\/p>\n\n\n\n Den katolske tro passer derfor d\u00e5rligt ind i de to lejre. Den kan st\u00e5 sammen med progressive kr\u00e6fter om at bek\u00e6mpe racisme, fattigdom, udst\u00f8delse og menneskelig ydmygelse og samtidig afvise forestillingen om, at mennesket selv skaber sin grundl\u00e6ggende identitet. Den kan v\u00e6re enig med konservative kritikere i, at biologisk k\u00f8n har betydning, at ytringsfriheden skal forsvares, og at historien ikke alene best\u00e5r af undertrykkere og ofre, samtidig med at den m\u00e5 afvise en kulturkamp, hvor modstanderen bliver et menneske, man ikke l\u00e6ngere beh\u00f8ver behandle ordentligt.<\/p>\n\n\n\n Den katolske tro beh\u00f8ver ikke opfinde et s\u00e6rligt svar p\u00e5 woke. Den har allerede et menneskesyn. Mennesket er skabt og har ikke skabt sig selv. Det er frit, men friheden eksisterer inden for en virkelighed, mennesket har modtaget. Det er legeme og sj\u00e6l. Mennesket er skabt som mand og kvinde. Det lever sammen med andre og p\u00e5virkes af historie og samfund, men kan aldrig reduceres til sin gruppe. Det kan v\u00e6re offer for uretf\u00e6rdighed og samtidig v\u00e6re ansvarligt for sine egne handlinger. Det har pligt til at s\u00f8ge sandheden og til at elske det menneske, det er uenig med.<\/p>\n\n\n\n Den v\u00e6rdighed g\u00e6lder den sorte og den hvide, manden og kvinden, den homoseksuelle og den heteroseksuelle, den transk\u00f8nnede og den, der afviser moderne k\u00f8nsteori, migranten og den indf\u00f8dte, den progressive og den konservative. Den samme v\u00e6rdighed tilkommer dem alle. Deres opfattelser kan v\u00e6re indbyrdes modstridende og deres handlinger moralsk forskellige; intet af dette g\u00f8r mennesket til en politisk kategori.<\/p>\n\n\n\n De er mennesker.<\/p>\n\n\n\n Den katolske tro kan derfor forst\u00e5 noget af det opr\u00f8r, der l\u00e5 bag woke, uden at overtage det menneskesyn, som siden er blevet knyttet til dele af bev\u00e6gelsen. Den kan kritisere woke uden at g\u00f8re anti-woke til en kristen identitet. Kirkens opgave er mere kr\u00e6vende: at v\u00e6re blandt de f\u00f8rste til at forsvare mennesket uden at opgive sandheden \u2013 og at fastholde sandheden uden at miste k\u00e6rligheden til det menneske, den st\u00e5r overfor.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Woke:<\/strong> Engelsk for at v\u00e6re v\u00e5gen. Udtrykket har r\u00f8dder i afroamerikansk sprogbrug og betegnede oprindeligt opm\u00e6rksomhed p\u00e5 racisme og social uretf\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n Identitetspolitik:<\/strong> Politik og samfundst\u00e6nkning, hvor k\u00f8n, etnicitet, seksualitet og andre gruppetilh\u00f8rsforhold f\u00e5r stor betydning for forst\u00e5elsen af menneskers vilk\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Intersektionalitet:<\/strong> Tanken om, at forskellige former for diskrimination og social ulighed kan overlappe og p\u00e5virke hinanden.<\/p>\n\n\n\n DEI:<\/strong> Diversity, Equity and Inclusion<\/em> \u2013 diversitet, lighed og inklusion. Betegnelse for initiativer, der s\u00f8ger at fremme repr\u00e6sentation og modvirke diskrimination, is\u00e6r p\u00e5 arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.<\/p>\n\n\n\n Normkritik:<\/strong> En tilgang, der unders\u00f8ger de normer, som afg\u00f8r, hvad et samfund opfatter som normalt, og hvordan disse normer p\u00e5virker mennesker uden for flertallet.<\/p>\n\n\n\n K\u00f8nsidentitet:<\/strong> Et menneskes egen oplevelse af sit k\u00f8n. Forholdet mellem k\u00f8nsidentitet og biologisk k\u00f8n er et af de centrale stridspunkter mellem moderne identitetst\u00e6nkning og den katolske antropologi.<\/p>\n\n\n\n Woke i dag:<\/strong> Ordet betegner ikke \u00e9n organisation eller en klart afgr\u00e6nset ideologi. Det bruges is\u00e6r kritisk som samlebetegnelse for progressive id\u00e9er om race, k\u00f8n, identitet, sprog, diskrimination og magt.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" SAMFUND \u00b7 Woke begyndte som opm\u00e6rksomhed p\u00e5 racisme og uretf\u00e6rdighed, men er blevet en omfattende kulturkamp om k\u00f8n, identitet, sprog, magt og menneskesyn. Den katolske tro st\u00e5r et andet sted end b\u00e5de woke og anti-woke. Den fastholder menneskets v\u00e6rdighed, men ogs\u00e5 at mennesket ikke selv skaber sandheden om, hvem det er.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22089,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Woke og anti-woke st\u00e5r som modsatrettede positioner i den vestlige kulturkamp. Den katolske tro s\u00f8ger en anden vej, hvor sandheden om mennesket holdes sammen med k\u00e6rligheden til det enkelte menneske.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1137],"tags":[],"class_list":["post-22166","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-samfund"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22166","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22166"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22166\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22301,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22166\/revisions\/22301"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22089"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22166"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22166"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22166"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Hvem er jeg \u2013 og hvilken gruppe tilh\u00f8rer jeg?<\/h2>\n\n\n\n
Kroppen er ikke et hylster<\/h2>\n\n\n\n
Kan ord v\u00e6re forkerte?<\/h2>\n\n\n\n
Hvor meget har woke egentlig fat i Vesten?<\/h2>\n\n\n\n
Men hvor var de kristne?<\/h2>\n\n\n\n
Anti-woke er heller ikke et kristent program<\/h2>\n\n\n\n
Kirken har allerede et svar<\/h2>\n\n\n\n
FAKTABOKS: Woke \u2013 kort fortalt<\/h2>\n\n\n\n