Tove Ditlevsen og Elsebet Kieler kom til verden med f\u00e5 m\u00e5neders mellemrum, mens Europa stod mellem revolution og fred. De tilh\u00f8rte samme generation, men gik vidt forskellige veje gennem det 20. \u00e5rhundrede. Deres liv fort\u00e6ller om friheden fra hver sin kant: retten til sit eget liv og ansvaret for den andens.<\/p>\n\n\n\n
Europa stod mellem revolution og fred, da to danske piger kom til verden med f\u00e5 m\u00e5neders mellemrum. Tove Ditlevsen blev f\u00f8dt den 14. december 1917, \u00e5ret for den russiske revolution. Elsebet Kieler blev f\u00f8dt den 4. august 1918, \u00e5ret hvor F\u00f8rste Verdenskrig sluttede. De tilh\u00f8rte samme generation og voksede op i et \u00e5rhundrede, der skulle g\u00f8re friheden til et af sine store l\u00f8fter. Gamle samfundsordener br\u00f8d sammen, kvindens stilling forandrede sig, autoriteter mistede deres selvf\u00f8lgelighed, og forestillingen om, at et menneske skulle leve det liv, som familie, klasse, k\u00f8n og tradition havde bestemt, blev udfordret fra stadig flere sider. Der findes samtidig en lille kr\u00f8lle p\u00e5 begyndelsen: Ditlevsen fastholdt selv 1918 som sit f\u00f8dsels\u00e5r, selv om hun faktisk var f\u00f8dt f\u00e5 uger f\u00f8r \u00e5rsskiftet. Det skal ikke g\u00f8res til en psykologisk n\u00f8gle til hendes liv. Den korrekte dato er 14. december 1917. Men de to kvinder h\u00f8rer uden vanskelighed til samme generation. De var b\u00f8rn af det Europa, der kom ud af F\u00f8rste Verdenskrig, blev unge i mellemkrigstiden og voksne, mens totalit\u00e6re ideologier gjorde sp\u00f8rgsm\u00e5let om menneskets frihed blodigt konkret.<\/p>\n\n\n\n
Deres f\u00f8rste store kampe for friheden begyndte forskellige steder. Ditlevsens begyndte med retten til hendes eget liv. Hun ville ud af den plads, hendes sociale baggrund syntes at have bestemt for hende, og ind i litteraturen. Kielers f\u00f8rste store kamp kom til at g\u00e6lde andre menneskers frihed. Nazismen gjorde frihed til andet end et personligt \u00f8nske. Den gjorde den til noget, der kunne tages fra et menneske \u2013 og noget, et andet menneske kunne blive n\u00f8dt til at risikere sin egen frihed for at forsvare. Allerede her tegner sig to bev\u00e6gelser. Friheden kan v\u00e6re retten til at bryde det, der holder mig fast. Den kan ogs\u00e5 v\u00e6re viljen til at lade et andet menneskes sk\u00e6bne stille krav til mit eget liv.<\/p>\n\n\n\n
Tove Ditlevsens f\u00f8rste kamp for friheden var h\u00e5ndgribelig. Hun ville v\u00e6re digter. Hun voksede op i et arbejderhjem p\u00e5 Vesterbro, og der var ingen lige vej fra barndommens gader til den danske litter\u00e6re offentlighed. Hendes sociale baggrund og hendes k\u00f8n pegede mod et ganske andet voksenliv. Hun skrev alligevel, og meget tidligt stod det klart, at litteraturen ikke blot var en interesse. Hun ville ind i den verden, hvor b\u00f8ger blev skrevet, l\u00e6st og udgivet. Som ganske ung fik hun gennem redakt\u00f8ren Viggo F. M\u00f8ller adgang til det litter\u00e6re milj\u00f8 omkring tidsskriftet Vild Hvede<\/em>, hvor hendes f\u00f8rste digt blev trykt i 1937. To \u00e5r senere udkom Pigesind<\/em>. Det afg\u00f8rende er den unge Ditlevsens m\u00e5lrettethed. Hun havde f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 et andet liv end det, hendes sociale baggrund syntes at stille til r\u00e5dighed, og hun var fast besluttet p\u00e5 at n\u00e5 det. Arbejderpigen fra Vesterbro var blevet digter. Det var en virkelig frig\u00f8relse. Hun havde brudt med forestillingen om, at den plads, et menneske f\u00f8des p\u00e5, ogs\u00e5 skal v\u00e6re den plads, hvor det bliver st\u00e5ende.<\/p>\n\n\n\n Hun skulle siden skrive sig stadig l\u00e6ngere ind i sit eget liv. Barndommen, moderen, m\u00e6ndene, \u00e6gteskaberne, b\u00f8rnene, seksualiteten, angsten, afh\u00e6ngigheden og l\u00e6ngslen efter k\u00e6rlighed blev litter\u00e6rt stof. Ditlevsen skrev ikke om frig\u00f8relse som et program. Hun viste, hvordan det f\u00f8les at v\u00e6re et menneske, der vil have sit eget liv og samtidig l\u00e6nges efter at h\u00f8re til. Hendes frig\u00f8relse bestod ikke i at afvise k\u00e6rligheden, familien eller hjemmet. Hun s\u00f8gte dem. Men hun ville ikke forsvinde ind i dem.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 mange omr\u00e5der lykkedes hendes frig\u00f8relse. Hun blev forfatter, \u00f8konomisk selvst\u00e6ndig og ber\u00f8mt. Hun fik en offentlig stemme, der rakte langt ud over de litter\u00e6re kredse, hun som ung havde fors\u00f8gt at f\u00e5 adgang til. Pigen fra Vesterbro blev ikke blot lukket ind. Hun blev en af dem, eftertiden blev ved med at l\u00e6se. Hun kr\u00e6vede samtidig retten til et liv, der ikke kunne rummes i \u00e9n bestemt kvinderolle. Hun ville v\u00e6re forfatter, hustru og mor. Hun ville have k\u00e6rligheden og sit eget rum. Hun l\u00e6ngtes efter hjemmet og kunne f\u00f8le sig fanget i det. Hun s\u00f8gte den varige k\u00e6rlighed og erfarede dens skr\u00f8belighed. Hendes fire \u00e6gteskaber fort\u00e6ller derfor ikke n\u00f8dvendigvis historien om en kvinde, der forkastede familien. De fort\u00e6ller lige s\u00e5 meget om en kvinde, der igen og igen s\u00f8gte den.<\/p>\n\n\n\n Her viser frig\u00f8relsens vanskeligste side sig. Det er muligt at bryde de ydre rammer uden dermed at kunne bryde de indre. Man kan forlade et \u00e6gteskab, men ikke sin l\u00e6ngsel efter at blive elsket. Man kan flytte fra barndommens gade uden at f\u00e5 barndommen ud af sig. Man kan tjene sine egne penge og stadig v\u00e6re afh\u00e6ngig af andre menneskers blik. Man kan vinde retten til at bestemme over sit eget liv og opdage, at der findes kr\u00e6fter i \u00e9n selv, som viljen ikke uden videre bestemmer over. Hos Ditlevsen blev dette brutalt konkret i afh\u00e6ngigheden. Et menneske, der p\u00e5 s\u00e5 mange omr\u00e5der havde vundet retten til at bestemme selv, erfarede en form for ufrihed, som ikke kunne oph\u00e6ves ved blot at tr\u00e6ffe endnu et valg. Hendes liv rejser dermed et st\u00f8rre sp\u00f8rgsm\u00e5l end historien om en ber\u00f8mt forfatters personlige tragedie: Hvor langt r\u00e6kker frig\u00f8relsen, hvis mennesket ogs\u00e5 kan v\u00e6re bundet af noget i sig selv?<\/p>\n\n\n\n Elsebet Kielers f\u00f8rste store m\u00f8de med friheden kom fra en anden retning. Hun var ung studerende under bes\u00e6ttelsen og blev aktiv i modstandsgruppen Holger Danske II. Den 16. februar 1944 blev hun arresteret, indsat i Vestre F\u00e6ngsel og senere sendt til Fr\u00f8slevlejren. Friheden var ikke l\u00e6ngere et filosofisk begreb. Hun havde sat sin egen p\u00e5 spil. Det er her, de to n\u00e6sten j\u00e6vnaldrende kvinder for alvor kan stilles over for hinanden. Ditlevsens ungdom var pr\u00e6get af kampen for retten til sit eget liv \u2013 retten til at skrive, bryde den sociale bestemmelse og n\u00e6gte andre det sidste ord om, hvem hun skulle v\u00e6re. Kielers ungdom f\u00f8rte hende ind i en kamp, hvor sp\u00f8rgsm\u00e5let l\u00f8d anderledes: Hvad skylder jeg det andet menneske, hvis dets frihed bliver taget fra det?<\/p>\n\n\n\n Hos Ditlevsen begynder friheden med jeget: Jeg m\u00e5 have ret til mit eget liv.<\/p>\n\n\n\n Hos Kieler begynder den med den anden: Din frihed kan stille krav til mit liv.<\/p>\n\n\n\n De to bev\u00e6gelser udelukker ikke hinanden. Et samfund, der n\u00e6gter mennesket retten til sit eget liv, g\u00f8r Ditlevsens kamp n\u00f8dvendig. Et samfund, hvor mennesker kun forsvarer deres egen frihed og ikke den andens, g\u00f8r Kielers kamp n\u00f8dvendig. Kieler havde desuden erfaret noget, der g\u00f8r sp\u00f8rgsm\u00e5let mere kompliceret. Hun havde bevaret sin indre frihed ved at risikere sin ydre. Og efter selv at have mistet den ydre frihed stod et andet sp\u00f8rgsm\u00e5l tilbage: Hvad er et menneskes frihed egentlig forankret i, hvis andre mennesker kan tage n\u00e6sten alt det ydre fra det?<\/p>\n\n\n\n Kielers vej til den katolske tro kom ikke efter krigen som en rolig eftertanke over det, hun havde oplevet. Den fandt sted midt i krigens virkelighed. Den 28. marts 1945, mens Danmark endnu var besat, blev hun optaget i Den Katolske Kirke efter undervisning hos pastor Hubert Messerschmidt. F\u00f8rst mere end en m\u00e5ned senere kom befrielsen. Det er en vigtig detalje. Den katolske tro blev ikke et till\u00e6g til et afsluttet ungdomsliv. Den kom ind, mens Europas ideologiske katastrofe stadig var virkelighed. Kieler havde set en politisk magt g\u00f8re krav p\u00e5 hele mennesket og erfaret, hvad der sker, n\u00e5r magten selv vil bestemme menneskets v\u00e6rdi. Nu fandt hun et andet holdepunkt.<\/p>\n\n\n\n Efter krigen blev hun mag.art. i sammenlignende litteraturhistorie og studerede blandt andet ved Harvard. En stor del af hendes videre liv kom imidlertid til at st\u00e5 i det katolske l\u00e6gmandsarbejdes tjeneste. Hun organiserede kurser og bibelh\u00f8jskoler, deltog i Synoden, menighedsr\u00e5d og pastoralr\u00e5d og var fra 1974 til 2000 daglig leder af Katolsk Forlag. Frihedskampen var ikke afsluttet i maj 1945. Den havde \u00e6ndret karakter. Ditlevsen gjorde sit eget liv til et sted, hvor tidens nye frihed kunne unders\u00f8ges. Kieler lod i stigende grad sin frihed f\u00e5 retning gennem tjenesten for noget uden for hende selv. Dermed bliver sp\u00f8rgsm\u00e5let vanskeligere end blot, hvem af de to der var mest fri: Hvad er friheden til for?<\/p>\n\n\n\n I 1952 skrev Elsebet Kieler om l\u00e6gmandens apostolat. Teksten viser, at hendes forestilling om frihed ikke standsede ved den politiske frihed, hun havde k\u00e6mpet for under bes\u00e6ttelsen. Hun skrev nu om et andet opbrud. Det afg\u00f8rende opbrud er hos Kieler ikke f\u00f8rst et ydre opbrud. Det er et indre. Mennesket m\u00e5 give slip p\u00e5 det, der binder det til sig selv. Det kristne menneske skal ikke flygte fra verden; l\u00e6gmandens kald udfoldes midt i arbejde, familie og hverdagsliv. Mennesket skal leve midt i verden uden at lade sig opsluge af den og uden hele tiden at vende tilbage til sig selv som livets centrum.<\/p>\n\n\n\n Her kommer Kieler uventet t\u00e6t p\u00e5 det problem, Ditlevsens liv og litteratur stiller frem. Ditlevsen havde vist, hvor meget et menneske kan frig\u00f8re sig fra. Klassen beh\u00f8vede ikke bestemme hendes fremtid. Kvinderollen beh\u00f8vede ikke bestemme hele hendes identitet. Et \u00e6gteskab beh\u00f8vede ikke bestemme resten af livet. Hun kunne skrive, v\u00e6lge, bryde op og begynde igen. Men hvad med det, mennesket b\u00e6rer med sig? Kielers svar er ikke, at mennesket skal undertrykke sig selv. I hendes tekst skal det menneskelige ikke forn\u00e6gtes, men forvandles indefra. Mennesket m\u00e5 langsomt l\u00f8snes fra det, der holder det fast, og l\u00e6re at leve af noget andet end sig selv.<\/p>\n\n\n\n Det er forskellen mellem blot at komme fri og at blive fri.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 dette sted m\u00f8des Ditlevsens litter\u00e6re univers og Kielers kristne t\u00e6nkning uden at blive det samme. Ditlevsen viser mennesket, der \u00f8nsker \u00e9n ting og g\u00f8r noget andet; mennesket, der l\u00e6nges efter k\u00e6rlighed og samtidig kan \u00f8del\u00e6gge den; mennesket, der s\u00f8ger friheden og opdager nye bindinger. Hun beskriver et menneske, der kan forst\u00e5 sin egen situation med n\u00e6sten ubarmhjertig klarhed uden dermed at kunne \u00e6ndre den. Det er ogs\u00e5 en gammel kristen erfaring. Paulus beskriver i Romerbrevet mennesket, der ikke g\u00f8r det gode, det vil, men kommer til at g\u00f8re det, det ikke vil. Viljen findes. Men viljen er ikke alm\u00e6gtig.<\/p>\n\n\n\n Kielers tekst fra 1952 g\u00e5r videre. Det indre opbrud kan heller ikke gennemf\u00f8res som endnu et projekt, hvor mennesket skal skabe en forbedret udgave af sig selv. Hvis hele arbejdet igen hviler p\u00e5 jegets egen kraft, bliver jeget stadig sit eget sidste holdepunkt. Hos Kieler g\u00e5r bev\u00e6gelsen den anden vej. Mennesket m\u00e5 modtage. Hendes tekst ender med den tanke, at dette liv ikke kan leves ved egen kraft, men kun ved n\u00e5de. Her bliver forskellen mellem frig\u00f8relse og forl\u00f8sning tydelig. Frig\u00f8relsen bryder de l\u00e6nker, der kommer udefra. Forl\u00f8sningen n\u00e5r ogs\u00e5 de l\u00e6nker, mennesket ikke selv kan tage af.<\/p>\n\n\n\n Det ville v\u00e6re fristende at g\u00f8re de to kvinder til et moralsk regnestykke. Ditlevsen valgte frig\u00f8relsen og endte ulykkeligt. Kieler valgte troen og fandt det rigtige svar. Det ville v\u00e6re b\u00e5de uretf\u00e6rdigt og uinteressant. Kielers liv er ikke svaret p\u00e5 Ditlevsens, og Ditlevsens liv er ikke advarslen mod Kielers. De belyser et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som ingen af dem alene kan besvare.<\/p>\n\n\n\n Tove Ditlevsens liv var langt st\u00f8rre end hendes sammenbrud. Hun skabte et forfatterskab, der stadig l\u00e6ses, fordi hun kunne give sprog til erfaringer, som mennesker ellers har sv\u00e6rt ved at formulere. Barndommens s\u00e5r, skammen, forelskelsen, moderskabet, seksualiteten, angsten, behovet for at blive set og f\u00f8lelsen af at v\u00e6re fremmed for sig selv blev hos hende til litteratur. Hun skrev enkelt om det, der ikke er enkelt at v\u00e6re menneske med. Kielers tro gjorde p\u00e5 sin side heller ikke hendes liv til en lige vej uden kamp. Det fremg\u00e5r af hendes egen t\u00e6nkning. Troens menneske m\u00e5 igen og igen k\u00e6mpe mod fristelsen til at vende tilbage til sig selv. Overgivelsen er ikke gjort \u00e9n gang for alle. Den m\u00e5 fornyes.<\/p>\n\n\n\n Det g\u00f8r sammenstillingen mere interessant. Kieler st\u00e5r ikke over for Ditlevsen som det menneske, der har l\u00f8st det problem, Ditlevsen led under. Hun st\u00e5r som et menneske, der har set det samme grundproblem fra troens side: menneskets tilb\u00f8jelighed til at blive fanget i sig selv.<\/p>\n\n\n\n Ditlevsen beskriver s\u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n Kieler taler om n\u00e5den.<\/p>\n\n\n\n Kvindens frig\u00f8relse var ikke en historisk fejltagelse. Mennesker skal kunne frig\u00f8res fra vold, social tvang, fattigdom, diskrimination og roller, der n\u00e6gter dem mulighed for at udfolde deres evner. Tove Ditlevsens vej fra arbejderhjemmet p\u00e5 Vesterbro til en plads blandt Danmarks store forfattere er ogs\u00e5 en fort\u00e6lling om, hvad der bliver muligt, n\u00e5r det givne ikke l\u00e6ngere f\u00e5r det sidste ord. Men Ditlevsens liv minder om, at den ydre frig\u00f8relse ikke kan b\u00e6re hele menneskets h\u00e5b.<\/p>\n\n\n\n Kieler kommer fra den anden side. Hun havde k\u00e6mpet for den konkrete politiske frihed og mistet sin egen undervejs. Hun kendte derfor v\u00e6rdien af ydre frihed. Men hun endte ikke med at forst\u00e5 friheden som frav\u00e6ret af b\u00e5nd. I hendes kristne t\u00e6nkning bliver det afg\u00f8rende snarere, hvilke b\u00e5nd der g\u00f8r mennesket ufrit, og hvilke der giver livet retning. Her bliver ordet forl\u00f8sning n\u00f8dvendigt. Forl\u00f8sning er ikke mods\u00e6tningen til frig\u00f8relse. Den g\u00e5r l\u00e6ngere. Den sp\u00f8rger ikke alene, hvem eller hvad der holder mig nede. Den sp\u00f8rger ogs\u00e5, hvad i mig der holder mig fast. Og den katolske tro f\u00f8jer noget til, som hverken politikken eller menneskets egen vilje kan love: at mennesket ikke beh\u00f8ver v\u00e6re sin egen befrier.<\/p>\n\n\n\n Tove Ditlevsen blev f\u00f8dt i revolutionens \u00e5r. Elsebet Kieler blev f\u00f8dt i fredens. Kun f\u00e5 m\u00e5neder skilte deres f\u00f8dsler, og de tilh\u00f8rte samme generation. \u00c5rstallene bestemte ikke deres liv, og de skal ikke presses ned over to mennesker som et historisk skema. Men de giver et billede af det \u00e5rhundrede, begge kom til at leve i.<\/p>\n\n\n\n Revolutionen siger, at det best\u00e5ende kan brydes.<\/p>\n\n\n\n Freden sp\u00f8rger, hvad der skal bygges bagefter.<\/p>\n\n\n\n Ditlevsen br\u00f8d med meget af det, der syntes givet. Hun kr\u00e6vede retten til sit eget liv og viste gennem sit forfatterskab, hvor vanskeligt det samtidig er for et menneske at blive helt fri af sin egen historie. Kieler k\u00e6mpede for en frihed, andre var ved at miste, og betalte selv med f\u00e6ngsling. Midt i denne erfaring fandt hun den katolske tro, og hendes liv kom siden til at kredse om en frihed, der ikke alene bestod i retten til at bestemme over sig selv, men ogs\u00e5 i muligheden for at give sig til noget, der var st\u00f8rre end hende selv.<\/p>\n\n\n\n Den ene viser, hvorfor de b\u00e5nd, der kv\u00e6ler et menneske, m\u00e5 kunne brydes. Den anden viser, hvorfor ikke alle b\u00e5nd er l\u00e6nker. Ditlevsens frihed kr\u00e6vede opbrud; Kielers frihed f\u00f8rte ogs\u00e5 til forpligtelse. Begge liv peger dermed ud over deres egen tid og ind i et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som hverken revolutionen eller freden kunne afg\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n Hvad skal jeg frig\u00f8res fra? Hvem er min frihed ogs\u00e5 til for? Hvad er v\u00e6rd at binde mit liv til? Og hvad g\u00f8r jeg med de l\u00e6nker, jeg ikke selv kan tage af?<\/p>\n\n\n\n Her ligger forskellen mellem frig\u00f8relse og forl\u00f8sning. Tove Ditlevsen viste med sj\u00e6lden litter\u00e6r styrke mennesket, der ikke altid kan g\u00f8re sig fri af sig selv. Elsebet Kieler skrev om det indre opbrud, som ikke fuldbyrdes ved menneskets egen kraft. Frihedens dybeste mulighed ligger ogs\u00e5 i erkendelsen af, at mennesket ikke beh\u00f8ver at v\u00e6re sin egen befrier.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Tove Ditlevsen blev f\u00f8dt den 14. december 1917 i K\u00f8benhavn og d\u00f8de den 7. marts 1976. Hun voksede op i et arbejderhjem p\u00e5 Vesterbro, debuterede i tidsskriftet Vild Hvede<\/em> i 1937 og udgav sin f\u00f8rste digtsamling, Pigesind<\/em>, i 1939. Hun blev siden en af det 20. \u00e5rhundredes mest l\u00e6ste danske forfattere.<\/p>\n\n\n\n Ditlevsen opgav selv 1918 som sit f\u00f8dsels\u00e5r, selv om den dokumenterede f\u00f8dselsdato er 14. december 1917. Hun og Elsebet Kieler tilh\u00f8rte dermed helt tydeligt samme generation.<\/p>\n\n\n\n Elsebet Kieler blev f\u00f8dt den 4. august 1918 i K\u00f8benhavn og d\u00f8de den 17. november 2006 i Odense. Hun var mag.art. i sammenlignende litteraturhistorie, forfatter, bibelformidler og en fremtr\u00e6dende skikkelse i dansk katolsk l\u00e6gmandsliv.<\/p>\n\n\n\n Under bes\u00e6ttelsen var hun medlem af Holger Danske II. Hun blev arresteret den 16. februar 1944, sad i Vestre F\u00e6ngsel og senere i Fr\u00f8slevlejren. Den 28. marts 1945 \u2013 mens Danmark endnu var besat \u2013 blev hun optaget i Den Katolske Kirke. Fra 1974 til 2000 var hun daglig leder af Katolsk Forlag.<\/p>\n\n\n\n 1917 blev \u00e5ret for de russiske revolutioner og siden et af det 20. \u00e5rhundredes st\u00e6rkeste symboler p\u00e5 bruddet med en gammel politisk og social orden.<\/p>\n\n\n\n I 1918 sluttede F\u00f8rste Verdenskrig med v\u00e5benstilstanden den 11. november. Efter fire \u00e5rs krig og sammenbruddet af flere europ\u00e6iske imperier begyndte fors\u00f8get p\u00e5 at skabe en ny orden.<\/p>\n\n\n\n Revolutionen og freden er ikke forklaringen p\u00e5 Ditlevsens og Kielers liv. I essayet fungerer de som den historiske ramme omkring to n\u00e6sten samtidige kvindeliv og to forskellige veje ind i sp\u00f8rgsm\u00e5let om frihed.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Tove Ditlevsen og Elsebet Kieler tilh\u00f8rte samme generation, men deres liv f\u00f8rte dem ad vidt forskellige veje. Den ene k\u00e6mpede for retten til sit eget liv, den anden satte sin frihed p\u00e5 spil for andres. To kvindeliv \u00e5bner et st\u00f8rre sp\u00f8rgsm\u00e5l om frig\u00f8relse, forpligtelse og forl\u00f8sning.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22141,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Tove Ditlevsen og Elsebet Kieler tilh\u00f8rte samme generation, men deres liv kom til at forme to vidt forskellige fort\u00e6llinger om frihed. Ditlevsen k\u00e6mpede for retten til sit eget liv og sit eget forfatterskab. Kieler satte sin egen frihed p\u00e5 spil i kampen mod nazismen og fandt siden i den katolske tro en frihed knyttet til ansvar, forpligtelse og n\u00e5de.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1137],"tags":[],"class_list":["post-22140","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-samfund"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22140","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22140"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22140\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22146,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22140\/revisions\/22146"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22141"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22140"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22140"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22140"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Friheden fra det givne<\/h2>\n\n\n\n
Hendes f\u00f8rste kamp gjaldt de andres frihed<\/h2>\n\n\n\n
Troen midt under bes\u00e6ttelsen<\/h2>\n\n\n\n
Det indre opbrud<\/h2>\n\n\n\n
N\u00e5r viljen ikke er nok<\/h2>\n\n\n\n
Ingen af dem er et facit<\/h2>\n\n\n\n
Fra frig\u00f8relse til forl\u00f8sning<\/h2>\n\n\n\n
Mellem revolution og fred<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: To kvinder af samme generation<\/h2>\n\n\n\n
Tove Ditlevsen<\/h3>\n\n\n\n
Elsebet Kieler<\/h3>\n\n\n\n
1917 og 1918<\/h3>\n\n\n\n