I Taybeh p\u00e5 Vestbredden lever et af Det Hellige Lands gamle pal\u00e6stinensiske kristne samfund. Efter en r\u00e6kke angreb fra israelske bos\u00e6ttere vokser frygten for landsbyens fremtid. S\u00f8ndag den 16. august kr\u00e6vede pave Leo XIV volden mod den pal\u00e6stinensiske civilbefolkning standset og opfordrede det internationale samfund til at arbejde for en retf\u00e6rdig og varig fred.<\/p>\n\n\n\n
\u00bbJeg fornyer min appel om en ende p\u00e5 den igangv\u00e6rende vold mod den pal\u00e6stinensiske civilbefolkning p\u00e5 Vestbredden,\u00ab sagde paven til pilgrimme og bes\u00f8gende, der var samlet uden for paveboligen. Leo XIV opfordrede samtidig det internationale samfund til at \u00f8ge den diplomatiske og m\u00e6glende indsats og arbejde hen imod en politisk l\u00f8sning. Han fremh\u00e6vede igen tostatsl\u00f8sningen som vejen til \u00bben retf\u00e6rdig og varig fred\u00ab. Pavens appel gjaldt den pal\u00e6stinensiske civilbefolkning som helhed og ikke de kristne s\u00e6rskilt, men ordene falder p\u00e5 et tidspunkt, hvor situationen for de kristne i Taybeh har f\u00e5et stigende international og kirkelig opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n\n\n\n
Taybeh ligger i Ramallah-h\u00f8jlandet p\u00e5 den pal\u00e6stinensiske Vestbred og regnes for den sidste pal\u00e6stinensiske landsby med en helt kristen befolkning. Indbyggerne tilh\u00f8rer is\u00e6r den gr\u00e6sk-ortodokse kirke, den latinske katolske kirke og den melkitiske gr\u00e6sk-katolske kirke. I mange \u00e5r var landsbyen kendt som et forholdsvis roligt centrum med kirker, lokale virksomheder og ark\u00e6ologiske levn, der vidner om omr\u00e5dets lange historie. I den kristne tradition forbindes Taybeh med det bibelske Efraim, hvor Johannesevangeliet fort\u00e6ller, at Jesus trak sig tilbage sammen med disciplene kort f\u00f8r sin lidelse og d\u00f8d: \u00bbDerfor f\u00e6rdedes Jesus ikke mere offentligt blandt j\u00f8derne, men drog bort derfra til egnen n\u00e6r \u00f8rkenen, til en by, som hedder Efraim\u00ab (Joh 11,54).<\/p>\n\n\n\n
I de seneste m\u00e5neder er situationen blevet mere urolig. Indbyggerne har berettet om stadig hyppigere indtr\u00e6ngen og voldelige episoder med israelske bos\u00e6ttere, og i sidste uge erkl\u00e6rede det israelske milit\u00e6r Taybeh for en lukket milit\u00e6rzone. If\u00f8lge en talsmand for milit\u00e6ret g\u00e6lder restriktionen israelere og blev indf\u00f8rt for at beskytte omr\u00e5dets beboere efter flere voldelige angreb beg\u00e5et af israelere. Den forklaring har dog ikke fjernet bekymringen blandt kirkelige ledere. Hj\u00e6lpebiskop James Curry af Westminster, der har et s\u00e6rligt ansvar for Det Hellige Land p\u00e5 vegne af den katolske bispekonference i England og Wales, har erkl\u00e6ret sig dybt bekymret og p\u00e5peget, at det langt fra er klart, om lukningen reelt vil give landsbyens befolkning den n\u00f8dvendige beskyttelse.<\/p>\n\n\n\n
For de kristne i Taybeh handler situationen om mere end enkelte voldsepisoder. Den latinske sognepr\u00e6st, fader Bashar Fawadleh, har over for Vatican News beskrevet et vedvarende pres, der efter hans opfattelse har til form\u00e5l at g\u00f8re livet s\u00e5 usikkert, at pal\u00e6stinensiske familier til sidst forlader deres jord. Han fort\u00e6ller om intimidering, problemer omkring ejendomme og jord samt fors\u00f8g p\u00e5 at udvide bos\u00e6ttelser i omr\u00e5det. \u00bbDet er en bevidst chikanestrategi, der har til form\u00e5l at skabe et klima af frygt og presse pal\u00e6stinensiske familier til at forlade deres jord,\u00ab siger pr\u00e6sten. Hans beskrivelse er alvorlig: \u00bbVi f\u00f8ler os glemt, og vi f\u00f8ler os helt alene.\u00ab<\/p>\n\n\n\n
Fader Bashar peger samtidig p\u00e5, at de juridiske muligheder for at beskytte lokalbefolkningen efter hans vurdering er begr\u00e6nsede og sj\u00e6ldent effektive. Derfor efterlyser han international tilstedev\u00e6relse og politisk pres samt konkret beskyttelse af civile. Bekymringen er heller ikke opst\u00e5et i l\u00f8bet af de seneste uger. Allerede i juli 2025 udsendte den gr\u00e6sk-ortodokse patriark og den latinske patriark en f\u00e6lles appel efter angreb omkring Taybeh. Her kr\u00e6vede de, at bos\u00e6tterangreb mod landsbyen og andre pal\u00e6stinensiske samfund p\u00e5 Vestbredden blev standset. Kirkelederne advarede samtidig mod en udvikling, hvor fortsat vold og usikkerhed g\u00f8r det stadig vanskeligere for den kristne befolkning at blive boende.<\/p>\n\n\n\n
Betegnelserne pal\u00e6stinenser og muslim bliver undertiden brugt, som om de betyder det samme, men pal\u00e6stinensisk identitet er ikke knyttet til \u00e9n religion. Der findes pal\u00e6stinensiske muslimer og pal\u00e6stinensiske kristne, ligesom der findes kristne arabere andre steder i Mellem\u00f8sten. De pal\u00e6stinensiske kristne tilh\u00f8rer forskellige kirker og har gennem \u00e5rhundreder v\u00e6ret en del af befolkningen i Jerusalem, Betlehem, Ramallah og andre dele af Det Hellige Land. De udg\u00f8r i dag en lille minoritet, men deres historiske betydning er langt st\u00f8rre, end deres antal antyder. Nogle af verdens \u00e6ldste kristne menigheder findes i dette omr\u00e5de, og gudstjenesteliv, klostre, skoler og kristne familier har v\u00e6ret en del af Det Hellige Lands historie gennem generationer.<\/p>\n\n\n\n
Det betyder ogs\u00e5, at konflikten mellem israelere og pal\u00e6stinensere ikke kan beskrives som en konflikt mellem j\u00f8der og muslimer. De pal\u00e6stinensiske kristne lever med mange af de samme politiske, \u00f8konomiske og sikkerhedsm\u00e6ssige problemer som den \u00f8vrige pal\u00e6stinensiske befolkning. Samtidig b\u00e6rer de p\u00e5 en s\u00e6rlig bekymring: at den kristne tilstedev\u00e6relse i kristendommens eget historiske hjemland langsomt svinder ind. Udvandringen har gennem \u00e5rtier reduceret antallet af kristne i omr\u00e5det, og kirkelige ledere har gentagne gange advaret om, at usikkerhed, \u00f8konomiske vanskeligheder, begr\u00e6nset bev\u00e6gelsesfrihed og manglende fremtidsmuligheder f\u00e5r is\u00e6r yngre kristne til at s\u00f8ge et liv andre steder.<\/p>\n\n\n\n
Det er denne st\u00f8rre historie, der g\u00f8r Taybeh til noget andet end endnu et br\u00e6ndpunkt p\u00e5 Vestbredden. Hvis kristne familier til sidst opgiver landsbyen, er det ikke alene nogle hundrede eller tusinde mennesker, der skifter adresse. Endnu et gammelt kristent samfund i Det Hellige Land vil v\u00e6re blevet sv\u00e6kket. Kirkerne kan blive st\u00e5ende som historiske bygninger, men kristendommens tilstedev\u00e6relse i landet b\u00e6res f\u00f8rst og fremmest af mennesker: familier, b\u00f8rn, pr\u00e6ster og menigheder, der lever deres almindelige liv d\u00e9r. Det er forskellen mellem et kristent mindesm\u00e6rke og et levende kristent samfund.<\/p>\n\n\n\n
Leo XIV’s appel s\u00f8ndag rakte ud over Taybeh. Han talte om volden mod hele den pal\u00e6stinensiske civilbefolkning p\u00e5 Vestbredden og fastholdt samtidig n\u00f8dvendigheden af diplomati, m\u00e6gling og en politisk l\u00f8sning, hvor israelere og pal\u00e6stinensere kan leve i sikkerhed. For de kristne i Taybeh har de store diplomatiske ord imidlertid en meget konkret betydning. Det handler om, hvorvidt de fortsat kan dyrke deres jord, opdrage deres b\u00f8rn, fejre messen og begrave deres d\u00f8de i den landsby, hvor kristne har levet gennem generationer. Derfor rammer fader Bashar Fawadlehs ord s\u00e5 pr\u00e6cist situationens alvor: De kristne i Taybeh \u00f8nsker ikke at blive husket, efter at de er forsvundet. De \u00f8nsker mulighed for at blive.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Pal\u00e6stinensere er ikke kun muslimer.<\/strong> Der findes et gammelt pal\u00e6stinensisk kristent samfund med r\u00f8dder tilbage til kristendommens f\u00f8rste \u00e5rhundreder. De kristne er i dag en lille minoritet, men er en historisk del af den arabisk-pal\u00e6stinensiske befolkning.<\/p>\n\n\n\n Hvor bor de?<\/strong> Pal\u00e6stinensiske kristne lever is\u00e6r i Jerusalem, Betlehem, Ramallah og andre dele af Vestbredden. Der findes ogs\u00e5 et meget lille kristent samfund i Gaza.<\/p>\n\n\n\n Flere forskellige kirker.<\/strong> De pal\u00e6stinensiske kristne tilh\u00f8rer blandt andet den gr\u00e6sk-ortodokse kirke, den latinske katolske kirke, den melkitiske gr\u00e6sk-katolske kirke samt andre \u00f8stlige og protestantiske kirkesamfund.<\/p>\n\n\n\n Taybeh er noget s\u00e6rligt.<\/strong> Landsbyen ligger \u00f8st for Ramallah og regnes for den sidste pal\u00e6stinensiske landsby p\u00e5 Vestbredden med en helt kristen befolkning. Her findes gr\u00e6sk-ortodokse, latinske katolikker og melkitiske gr\u00e6sk-katolikker.<\/p>\n\n\n\n En bibelsk forbindelse.<\/strong> Taybeh forbindes traditionelt med det bibelske Efraim, hvortil Jesus if\u00f8lge Johannesevangeliet trak sig tilbage sammen med disciplene kort f\u00f8r sin lidelse og d\u00f8d (Joh 11,54).<\/p>\n\n\n\n En truet tilstedev\u00e6relse.<\/strong> Kristne udg\u00f8r i dag kun en lille del af den pal\u00e6stinensiske befolkning. Kirkelige ledere har gennem l\u00e6ngere tid advaret om udvandring som f\u00f8lge af politisk usikkerhed, \u00f8konomiske vanskeligheder og manglende fremtidsmuligheder. Derfor handler bekymringen for Taybeh ogs\u00e5 om, hvorvidt en levende kristen tilstedev\u00e6relse kan bevares i Det Hellige Land.<\/p>\n\n\n\n Konflikten er ikke en religionskrig mellem j\u00f8der og muslimer.<\/strong> Pal\u00e6stinensisk identitet er ikke ensbetydende med islam. Kristne pal\u00e6stinensere er ogs\u00e5 en del af det pal\u00e6stinensiske folk og rammes af konflikten p\u00e5 Vestbredden.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Pave Leo XIV kr\u00e6ver volden mod pal\u00e6stinensiske civile p\u00e5 Vestbredden standset. I den kristne landsby Taybeh frygter indbyggerne samtidig et voksende pres fra israelske bos\u00e6ttere. Situationen s\u00e6tter fokus p\u00e5 de pal\u00e6stinensiske kristne \u2013 et lille, gammelt kristent samfund, hvis fremtid i Det Hellige Land er stadig mere usikker.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22131,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1123],"tags":[],"class_list":["post-22130","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-nyheder-verden"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22130","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22130"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22130\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22139,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22130\/revisions\/22139"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22131"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22130"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22130"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22130"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}FAKTA: Kristne pal\u00e6stinensere<\/h2>\n\n\n\n