For katolske for\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre kan det g\u00f8re ondt, n\u00e5r b\u00f8rn eller b\u00f8rneb\u00f8rn ikke l\u00e6ngere vil med i kirke. Hvor langt r\u00e6kker ansvaret for deres tro \u2013 og hvorn\u00e5r m\u00e5 man give slip uden at blive ligeglad?<\/p>\n\n\n\n
Der ligger en s\u00e6rlig sorg i at se et barn vende sig bort fra noget, man selv betragter som en af livets st\u00f8rste gaver. Man har b\u00e5ret sit barn til d\u00e5ben, l\u00e6rt det at folde h\u00e6nderne, taget det med til messe og set det modtage sin f\u00f8rste kommunion. Troen var en naturlig del af familiens liv, og man forestillede sig let, at s\u00e5dan ville det forts\u00e6tte. S\u00e5 kommer der en dag, hvor barnet eller barnebarnet siger: Jeg vil ikke med i kirke. Eller ordene bliver aldrig sagt. S\u00f8ndagen kommer, og de bliver hjemme. For den, der selv tror, er det sv\u00e6rt at betragte dette som et sp\u00f8rgsm\u00e5l om personlig smag. Hvis troen virkelig handler om Gud, menneskets liv og dets endelige bestemmelse, er bekymringen forst\u00e5elig. Samtidig kender enhver for\u00e6lder og bedstefor\u00e6lder den gr\u00e6nse, som troen s\u00e6tter for deres indflydelse. Man kan f\u00f8re et barn ind ad kirked\u00f8ren. Man kan undervise, forklare og vise vejen. Man kan ikke tvinge troen ind i et andet menneskes hjerte.<\/p>\n\n\n\n
Den Katolske Kirke l\u00e6gger et betydeligt ansvar p\u00e5 for\u00e6ldrene. Ved barnets d\u00e5b p\u00e5tager de sig opgaven med at opdrage barnet i troen. Det er mere end en h\u00f8jtidelig formulering ved d\u00f8befonten. For\u00e6ldrene skal l\u00e6re barnet at bede, f\u00f8re det ind i Kirkens liv og hj\u00e6lpe det til at forst\u00e5, hvad troen betyder. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 deltagelsen i s\u00f8ndagsmessen. S\u00e5 l\u00e6nge b\u00f8rnene er mindre\u00e5rige og lever hjemme, er det rimeligt, at for\u00e6ldrene bestemmer, at familien g\u00e5r i kirke. Vi overlader heller ikke alle andre v\u00e6sentlige valg til b\u00f8rnene selv. De skal i skole, l\u00e6re at tage hensyn til andre og leve med de regler, som h\u00f8rer familien til. For\u00e6ldre opdrager deres b\u00f8rn ud fra det, de mener er sandt og godt. Katolske for\u00e6ldre beh\u00f8ver derfor ikke opf\u00f8re sig, som om troen blot var \u00e9n fritidsinteresse blandt mange, som barnet frit kan v\u00e6lge til og fra fra sine f\u00f8rste \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Alderen betyder imidlertid noget. En fire\u00e5rig, en tolv\u00e5rig og en sytten\u00e5rig kan ikke behandles ens. Jo \u00e6ldre barnet bliver, desto mere m\u00e5 opdragelsen ledsages af samtale og respekt for den unges begyndende selvst\u00e6ndighed. En teenager kan have sp\u00f8rgsm\u00e5l, tvivl og modstand, som ikke forsvinder ved at f\u00e5 besked p\u00e5 at tie stille og tage jakken p\u00e5. Hvis en n\u00e6sten voksen ung hver s\u00f8ndag bliver sl\u00e6bt med til messe under vrede og trusler, risikerer familien, at kirken forbindes med den konflikt, som udspiller sig hjemme. For\u00e6ldrenes autoritet har stadig en plads, men den m\u00e5 f\u00f8lges af d\u00f8mmekraft. Der kommer et tidspunkt, hvor man m\u00e5 sp\u00f8rge, hvad barnet egentlig g\u00f8r opr\u00f8r imod. Er det Gud? Kirken? Messen? For\u00e6ldrene? Eller er modstanden blot en del af den l\u00f8srivelse, som h\u00f8rer ungdommen til? Det finder man sj\u00e6ldent ud af gennem tvang.<\/p>\n\n\n\n
Situationen \u00e6ndrer sig afg\u00f8rende, n\u00e5r barnet bliver voksent. For\u00e6ldrenes k\u00e6rlighed og bekymring oph\u00f8rer ikke, men deres myndighed g\u00f8r. Et voksent menneske m\u00e5 selv tage ansvar for sit forhold til Gud, og det kan v\u00e6re en af de vanskeligste erkendelser for troende for\u00e6ldre. En mor kan v\u00e6re 75 \u00e5r og stadig se sin 50-\u00e5rige s\u00f8n som den dreng, hun fulgte til f\u00f8rste kommunion. En far kan betragte sin voksne datters afstand til Kirken og sp\u00f8rge sig selv, hvor han fejlede. Den slags tanker er forst\u00e5elige, men voksne b\u00f8rn er ikke religi\u00f8se projekter, som for\u00e6ldrene skal g\u00f8re f\u00e6rdige.<\/p>\n\n\n\n
Her bliver forskellen mellem ansvar og skyld vigtig. For\u00e6ldre kan med god grund se tilbage og sp\u00f8rge, hvordan troen blev givet videre. Var der b\u00f8n i hjemmet? Blev messen prioriteret? Talte man om Gud uden for kirken? Kunne b\u00f8rnene m\u00e6rke, at troen havde betydning for den m\u00e5de, deres for\u00e6ldre levede p\u00e5? Var der plads til vanskelige sp\u00f8rgsm\u00e5l, vrede og tvivl? Ingen for\u00e6ldre kan svare fuldkomment p\u00e5 alt dette. Der vil altid v\u00e6re noget, man kunne have gjort anderledes. Et voksent barns afstand til Kirken betyder imidlertid ikke i sig selv, at for\u00e6ldrene har svigtet. Mennesket har en fri vilje, og den frihed tager Gud selv alvorligt. Hvis Gud ikke tvinger et menneske til tro, kan for\u00e6ldrene heller ikke g\u00f8re det.<\/p>\n\n\n\n
Bedstefor\u00e6ldre befinder sig i en anden situation. De kan f\u00e5 stor betydning for b\u00f8rneb\u00f8rnenes tro, men de er normalt ikke b\u00f8rnenes prim\u00e6re opdragere. Hvis ens voksne s\u00f8n eller datter ikke l\u00e6ngere g\u00e5r i kirke og heller ikke tager b\u00f8rnene med, kan fristelsen v\u00e6re stor til at overtage den religi\u00f8se opdragelse. I nogle familier kan bedstefor\u00e6ldrene faktisk blive den forbindelse til Kirken, som ellers ville v\u00e6re forsvundet. Et barnebarn kan komme med bedstemor til messe, t\u00e6nde et lys i kirken, l\u00e6re Fadervor, h\u00f8re fort\u00e6llingerne om Jesus eller opleve jul og p\u00e5ske som mere end familiefester. Det kan f\u00e5 betydning langt senere i livet. Men bedstefor\u00e6ldrene b\u00f8r samtidig respektere barnets for\u00e6ldre og undg\u00e5 at g\u00f8re barnebarnet til deltager i en religi\u00f8s konflikt mellem generationerne.<\/p>\n\n\n\n
Bedstefor\u00e6ldrenes st\u00e6rkeste mulighed ligger ofte i noget langt mere stilf\u00e6rdigt. De kan v\u00e6re mennesker, hos hvem troen har f\u00e5et et ansigt. Et barnebarn husker n\u00e6ppe bedstefars forklaring p\u00e5 trosbekendelsen ord for ord, men det kan huske, at han gik i kirke hver s\u00f8ndag. Det kan huske rosenkransen p\u00e5 bordet, korsets tegn f\u00f8r m\u00e5ltidet, et billede af Maria p\u00e5 v\u00e6ggen eller den ro, der fandtes hos bedstemor i en vanskelig periode. B\u00f8rn registrerer langt mere, end voksne undertiden forestiller sig. Ting, som de tilsyneladende ikke interesserer sig for som ti- eller femten\u00e5rige, kan ligge i erindringen i \u00e5rtier. Ingen ved, hvad der senere bliver kaldt frem, hvis livet pludselig \u00e5bner sp\u00f8rgsm\u00e5l, som ungdommen ikke havde brug for at stille.<\/p>\n\n\n\n
Bekymringen for b\u00f8rnene kan let f\u00f8re til, at enhver familiesammenkomst bliver en anledning til at tale om kirken. Hvorfor g\u00e5r du ikke til messe? Hvorn\u00e5r var du sidst til skrifte? Hvorfor f\u00e5r b\u00f8rnene ikke undervisning? Har du overhovedet t\u00e6nkt p\u00e5 Gud? S\u00e5danne sp\u00f8rgsm\u00e5l kan v\u00e6re udsprunget af k\u00e6rlighed, men gentages de ofte nok, kan de lukke den samtale, man \u00f8nskede at \u00e5bne. Et voksent barn ved som regel udm\u00e6rket, at mor g\u00e5r i kirke og gerne s\u00e5 ham sidde ved siden af. Det beh\u00f8ver sj\u00e6ldent at blive meddelt p\u00e5 ny hver s\u00f8ndag. P\u00e5 et tidspunkt kan den kristne opgave best\u00e5 i at lade d\u00f8ren st\u00e5 \u00e5ben og s\u00f8rge for, at barnet ved, at det altid kan komme ind.<\/p>\n\n\n\n
Det betyder ikke, at for\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre skal skjule deres tro for at bevare husfreden. Hvis familien sp\u00f8rger, hvorfor man g\u00e5r til messe, skal man kunne svare. Hvis barnebarnet sp\u00f8rger, hvorfor der h\u00e6nger et krucifiks p\u00e5 v\u00e6ggen, er der ingen grund til at tale udenom. Hvis ens voksne datter siger, at hun ikke tror p\u00e5 Gud, kan man sp\u00f8rge hvorfor og lytte til svaret. At lytte er ikke det samme som at v\u00e6re enig. Nogle mennesker har forladt Kirken af ligegyldighed, andre p\u00e5 grund af vrede, d\u00e5rlige erfaringer, intellektuelle vanskeligheder eller en oplevelse af aldrig rigtigt at have forst\u00e5et, hvad kristendommen gik ud p\u00e5. Nogle b\u00e6rer p\u00e5 konkrete oplevelser fra deres barndom, som for\u00e6ldrene knap nok husker. Den slags kommer kun frem, hvis samtalen f\u00e5r lov til at v\u00e6re en samtale og ikke bliver til en afh\u00f8ring med et p\u00e5 forh\u00e5nd fastlagt facit.<\/p>\n\n\n\n
Noget af det vanskeligste for troende for\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre er f\u00f8lelsen af magtesl\u00f8shed. Mens b\u00f8rnene var sm\u00e5, kunne man g\u00f8re noget. Man kunne tage dem i h\u00e5nden og g\u00e5 til kirke. Over for det voksne barn opdager man gr\u00e6nsen for sin egen indflydelse, og denne gr\u00e6nse kan blive en \u00e5ndelig erkendelse. Barnet tilh\u00f8rer ikke for\u00e6ldrene. Barnebarnet tilh\u00f8rer ikke bedstefor\u00e6ldrene. Det menneske, man bekymrer sig for, har sit eget forhold til Gud, ogs\u00e5 hvis det selv h\u00e6vder ikke at have noget forhold til ham. For\u00e6ldrene ser m\u00e5ske kun afstand og tavshed. Gud ser hele mennesket.<\/p>\n\n\n\n
Fort\u00e6llingen om den fortabte s\u00f8n siger noget afg\u00f8rende om dette. Faderen l\u00f8ber ikke efter s\u00f8nnen ud i det fremmede land og tvinger ham hjem. Han lader ham g\u00e5, selv om det m\u00e5 koste ham dyrt. Men hjemmet oph\u00f8rer ikke med at v\u00e6re hans hjem, og faderen oph\u00f8rer ikke med at v\u00e6re hans far. Da s\u00f8nnen vender tilbage, st\u00e5r d\u00f8ren \u00e5ben. Det er en smertefuld fort\u00e6lling for enhver for\u00e6lder, fordi faderen m\u00e5 leve gennem en periode, hvor han ikke kan bestemme udfaldet. S\u00e5dan kan det ogs\u00e5 v\u00e6re med troen. Et menneske kan vende tilbage efter fem, tyve eller halvtreds \u00e5r. Nogle vender tilbage gennem en \u00e6gtef\u00e6lle, et barns d\u00e5b, et d\u00f8dsfald, en tilf\u00e6ldig messe, en bog eller en samtale, ingen havde planlagt. Andre vender, s\u00e5 vidt vi kan se, aldrig tilbage. Kirken giver ingen garanti for, at vores b\u00f8rn kommer til at tro, fordi vi selv g\u00f8r det. Den kristne h\u00e5b siger derimod, at intet menneskes historie med Gud kan reduceres til det \u00f8jebliksbillede, familien ser i dag.<\/p>\n\n\n\n
For\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre kan fortsat g\u00f8re noget, efter at deres mulighed for at opdrage er oph\u00f8rt: De kan bede. Det kan lyde som den besked, man giver et menneske, efter at alle praktiske muligheder er udt\u00f8mt, men kristen b\u00f8n er noget andet. At bede for sit barn er at overlade et menneske til Gud og erkende, at Gud kan n\u00e5 steder i det menneskes liv, hvor for\u00e6ldrene ikke l\u00e6ngere har adgang. Man kan n\u00e6vne b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn ved navn i sin morgenb\u00f8n, bede for dem under messen, t\u00e6nde et lys eller bede rosenkransen for dem. Samtidig kan man s\u00f8rge for, at den kristendom, de m\u00f8der hos os, er en kristendom, de kan holde ud at komme i n\u00e6rheden af. Det ville v\u00e6re tragisk, hvis \u00f8nsket om at f\u00f8re et menneske tilbage til Kirken endte med at skubbe det l\u00e6ngere v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske for\u00e6lder skal s\u00e5ledes hverken v\u00e6re ligeglad med det voksne barns tro eller fors\u00f8ge at kontrollere den. Mens b\u00f8rnene er sm\u00e5, skal for\u00e6ldrene opdrage dem katolsk og tage dette ansvar alvorligt. Efterh\u00e5nden som de vokser, m\u00e5 opdragelsen i stigende grad ledsages af samtale, og hos det voksne barn m\u00e5 for\u00e6ldrenes myndighed give plads for vidnesbyrdet, k\u00e6rligheden og b\u00f8nnen. Bedstefor\u00e6ldrene kan vise b\u00f8rneb\u00f8rnene en tro, der har b\u00e5ret et menneske gennem et langt liv. De kan invitere uden at presse, fort\u00e6lle uden at pr\u00e6dike og svare, hvis der bliver spurgt. Frem for alt m\u00e5 b\u00e5de for\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre huske, at de ikke er deres b\u00f8rns frelsere. Det er Kristus. Deres opgave er at g\u00f8re, hvad de kan, mens de kan, holde d\u00f8ren \u00e5ben og siden betro det menneske, de elsker, til Gud.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Den Katolske Kirke betragter for\u00e6ldrene som de f\u00f8rste og vigtigste trosformidlere for deres b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n Katekismen behandler for\u00e6ldrenes ansvar for den kristne opdragelse is\u00e6r i \u00a7\u00a7 2221\u20132231 og s\u00f8ndagens messepligt i \u00a7\u00a7 2180\u20132183.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" N\u00e5r b\u00f8rn eller b\u00f8rneb\u00f8rn ikke l\u00e6ngere vil med i kirke, kan det v\u00e6kke b\u00e5de sorg og bekymring. Katolske for\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre har et ansvar for at give troen videre, men ogs\u00e5 for at respektere den frihed, som f\u00f8lger med, n\u00e5r barnet bliver voksent.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22103,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"For\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre kan vise b\u00f8rnene vejen til troen og tage dem med ind i Kirkens f\u00e6llesskab. Men troen kan ikke p\u00e5tvinges. P\u00e5 et tidspunkt m\u00e5 opdragelsen give plads for den enkeltes frihed \u2013 mens k\u00e6rligheden, h\u00e5bet og b\u00f8nnen best\u00e5r.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1248],"tags":[],"class_list":["post-22101","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-familien"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22101","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22101"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22101\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22106,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22101\/revisions\/22106"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22103"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22101"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22101"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22101"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}FAKTABOKS | For\u00e6ldrenes ansvar for b\u00f8rnenes tro<\/h3>\n\n\n\n
\n