S\u00f8ndagsmessen er en forpligtelse for katolikker og ikke blot et tilbud, man kan benytte, hvis det passer ind i weekenden. Alligevel findes der situationer, hvor man med god samvittighed kan blive hjemme. Sygdom, alderdommens f\u00f8lger, omsorg for andre, lang afstand til kirken, vanskelige transportforhold og psykiske belastninger kan v\u00e6re alvorlige grunde. Gr\u00e6nsen mellem en reel hindring og almindeligt besv\u00e6r kan imidlertid ikke altid tr\u00e6kkes med en lineal.<\/p>\n\n\n\n
For mange katolikker er sagen enkel. S\u00f8ndag betyder messe. Man st\u00e5r op, g\u00f8r sig klar og g\u00e5r eller k\u00f8rer til kirken. S\u00e5dan har generationer af katolikker levet, og Kirken fastholder fortsat s\u00f8ndagsmessen som en virkelig forpligtelse. Men livet passer ikke altid ind i den enkle regel. Hvad med den \u00e6ldre, som stadig kan g\u00e5, men hurtigt bliver udmattet? Den syge, som ikke ved, om kr\u00e6fterne r\u00e6kker? Den, der passer en \u00e6gtef\u00e6lle og ikke kan efterlade vedkommende alene? Den katolik, der har meget langt til n\u00e6rmeste kirke og ingen bil? Eller mennesket, som fysisk kan g\u00e5 ud ad d\u00f8ren, men for hvem angst, uro eller vanskeligheder ved at v\u00e6re blandt andre g\u00f8r turen til kirken til en alvorlig belastning? S\u00f8ndagspligten er klar, men dens anvendelse p\u00e5 det enkelte menneskes liv kr\u00e6ver b\u00e5de samvittighed og d\u00f8mmekraft.<\/p>\n\n\n\n
Kirkeretten siger, at de troende p\u00e5 s\u00f8ndage og andre p\u00e5budte helligdage er forpligtede til at deltage i messen. Katekismen gentager denne forpligtelse og beskriver s\u00f8ndagens eukaristi som grundlaget og bekr\u00e6ftelsen af hele det kristne liv. S\u00f8ndagen er Herrens dag, og messen er ikke alene den enkeltes private andagt. Kirken samles for at h\u00f8re Guds ord og fejre eukaristien, og den enkelte katolik h\u00f8rer til dette f\u00e6llesskab. Derfor er deltagelsen heller ikke alene et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvorvidt man den p\u00e5g\u00e6ldende s\u00f8ndag f\u00f8ler behov for at g\u00e5 i kirke.<\/p>\n\n\n\n
Det er v\u00e6rd at standse ved selve ordet pligt. Religion bliver let opfattet som noget, man selv v\u00e6lger til og fra. Man g\u00e5r i kirke, hvis man f\u00f8ler sig religi\u00f8st oplagt, eller hvis kalenderen tillader det. Den katolske forst\u00e5else er anderledes. Troen b\u00e6res ikke kun af f\u00f8lelser. Den b\u00e6res ogs\u00e5 af troskab, vane og forpligtelse. Nogle s\u00f8ndage g\u00e5r man til messe med stor gl\u00e6de. Andre s\u00f8ndage er man tr\u00e6t, uoplagt eller optaget af andre ting, men g\u00e5r alligevel, fordi s\u00f8ndagen er Herrens dag. Hvis messen alene beroede p\u00e5 lyst, ville der uv\u00e6gerligt komme s\u00f8ndage, hvor n\u00e6sten alt andet kunne virke mere tillokkende.<\/p>\n\n\n\n
Kirken tager derfor s\u00f8ndagspligten alvorligt. Katekismen siger, at den, der bevidst undlader at opfylde den uden en alvorlig grund, beg\u00e5r alvorlig synd. Det er st\u00e6rke ord, og de skal hverken forties eller bruges til at skabe un\u00f8dig frygt. For den samme kirke, der fastsl\u00e5r pligten, anerkender ogs\u00e5, at mennesket kan befinde sig i situationer, hvor deltagelsen ikke med rimelighed kan kr\u00e6ves.<\/p>\n\n\n\n
Katekismen n\u00e6vner udtrykkeligt, at en alvorlig grund kan fritage fra s\u00f8ndagspligten, eksempelvis sygdom eller omsorg for sp\u00e6db\u00f8rn. Kirkeretten foruds\u00e6tter ligeledes situationer, hvor deltagelse i den eukaristiske fejring er umulig p\u00e5 grund af en alvorlig grund. Det betyder noget meget konkret: Man beh\u00f8ver ikke n\u00f8dvendigvis en personlig dispensation fra sin pr\u00e6st, hver gang en reel alvorlig hindring opst\u00e5r. Hvis man ligger syg med influenza, beh\u00f8ver man ikke ringe til sognepr\u00e6sten l\u00f8rdag aften for at f\u00e5 tilladelse til at blive hjemme. Sygdommen er i sig selv grunden til, at pligten ikke binder i den konkrete situation.<\/p>\n\n\n\n
Det samme g\u00e6lder andre alvorlige hindringer. Et menneske, der risikerer at smitte andre, b\u00f8r naturligvis heller ikke g\u00e5 i kirke alene for formelt at kunne sige, at s\u00f8ndagspligten er opfyldt. En for\u00e6lder, der m\u00e5 blive hjemme hos et sygt barn, har en \u00e5benlys grund, og den, der passer en alvorligt syg eller hj\u00e6lpel\u00f8s \u00e6gtef\u00e6lle, kan st\u00e5 i samme situation. Voldsomt vintervejr, glatte veje, aflyst offentlig transport og andre ydre forhold kan ligeledes g\u00f8re deltagelsen urimeligt vanskelig eller risikabel. Kirken forventer en virkelig indsats for at komme til messen. Den forventer ikke, at et menneske uds\u00e6tter sig selv eller andre for en urimelig risiko.<\/p>\n\n\n\n
Lang afstand til n\u00e6rmeste katolske kirke kan ogs\u00e5 spille en rolle. Afstand alene oph\u00e6ver ikke automatisk s\u00f8ndagspligten, og kirkeretten fasts\u00e6tter ingen bestemt kilometergr\u00e6nse. Men der kommer et punkt, hvor rejsens l\u00e6ngde, transportmulighederne og den enkeltes situation tilsammen kan g\u00f8re deltagelsen alvorligt vanskelig. En rask person med bil og gode veje kan uden st\u00f8rre problemer tilbagel\u00e6gge en afstand, som for en \u00e6ldre person uden bil eller med d\u00e5rlige offentlige forbindelser bliver en betydelig hindring. Det samme g\u00e6lder, hvis turen kr\u00e6ver flere timers transport eller forbindelser, der n\u00e6sten ikke findes om s\u00f8ndagen. Afstand, rejsetid, transportmuligheder, vejr, helbred og den samlede belastning m\u00e5 derfor vurderes under \u00e9t. Det er s\u00e6rlig relevant i omr\u00e5der, hvor katolikker bor spredt og kan have langt til den n\u00e6rmeste katolske messe.<\/p>\n\n\n\n
Alder er et godt eksempel p\u00e5, hvorfor s\u00f8ndagspligten ikke kan reduceres til en mekanisk regel. Der findes ingen katolsk pensionsalder for den. Man bliver ikke automatisk fritaget, fordi man fylder 70, 75, 80 eller 90 \u00e5r. En rask 85-\u00e5rig, der uden n\u00e6vnev\u00e6rdige problemer kan komme til kirke, st\u00e5r principielt under samme s\u00f8ndagspligt som en 30-\u00e5rig. Det er alts\u00e5 ikke f\u00f8dselsdatoen, der afg\u00f8r sagen.<\/p>\n\n\n\n
Men alder kan \u00e6ndre de omst\u00e6ndigheder, hvorunder pligten skal vurderes. Det, der for et yngre menneske er en mindre ulejlighed, kan for et \u00e6ldre menneske v\u00e6re en betydelig belastning. Man kan blive usikker p\u00e5 benene, f\u00e5 problemer med trapper, blive hurtigt udmattet eller v\u00e6re mindre tryg ved at k\u00f8re bil i m\u00f8rke. En mindre sygdom kan p\u00e5virke en \u00e6ldre langt mere end en yngre, og sne og is kan indeb\u00e6re en helt anden risiko for den, der ikke l\u00e6ngere st\u00e5r sikkert p\u00e5 benene. Derfor giver det ikke mening alene at sp\u00f8rge, om personen fysisk kan komme hen til kirken. Man m\u00e5 ogs\u00e5 sp\u00f8rge, hvad det kr\u00e6ver, og hvilken belastning eller risiko det indeb\u00e6rer. At v\u00e6re fysisk i stand til noget og med rimelighed kunne forventes at g\u00f8re det er ikke altid det samme.<\/p>\n\n\n\n
Det samme princip g\u00e6lder psykiske vanskeligheder. Nogle mennesker har sv\u00e6rt ved store forsamlinger. Andre oplever st\u00e6rk uro ved at forlade hjemmet, og angst, psykisk udmattelse eller andre vanskeligheder kan g\u00f8re noget, der udefra ser enkelt ud, meget kr\u00e6vende. Katekismen giver her et vigtigt princip. I sin behandling af menneskets frihed og ansvar siger den, at tilregnelighed og ansvar kan mindskes eller endog oph\u00e6ves p\u00e5 grund af blandt andet frygt og andre psykiske eller sociale faktorer. Det betyder ikke, at almindelig generthed, d\u00e5rligt hum\u00f8r eller manglende lyst automatisk oph\u00e6ver s\u00f8ndagspligten. Men psykiske begr\u00e6nsninger bliver heller ikke mindre virkelige, fordi andre mennesker ikke kan se dem. Ogs\u00e5 her m\u00e5 man skelne mellem almindeligt besv\u00e6r, som med rimelighed kan overvindes, og en belastning, der reelt er blevet en alvorlig hindring.<\/p>\n\n\n\n
Hvis enhver ulejlighed blev betragtet som en alvorlig grund, ville s\u00f8ndagspligten i praksis forsvinde. Man kan v\u00e6re tr\u00e6t s\u00f8ndag morgen. Det kan regne. Man kan have sovet d\u00e5rligt. Man kan have mere lyst til at blive hjemme. Man bryder sig m\u00e5ske ikke om dagens pr\u00e6dikant, eller der er noget andet, man hellere vil bruge formiddagen p\u00e5. Det er normalt ikke tilstr\u00e6kkelige grunde til at undlade messen. En forpligtelse har betydning, fordi den undertiden kr\u00e6ver, at vi g\u00f8r noget, vi ikke umiddelbart har lyst til. Ellers ville s\u00f8ndagspligten blot betyde: G\u00e5 til messe, hvis det passer dig.<\/p>\n\n\n\n
Men der er forskel p\u00e5 at overvinde almindelig modvilje og at presse sig selv urimeligt. Det er denne forskel, samvittigheden m\u00e5 fors\u00f8ge at se \u00e6rligt. Man skal hverken lede efter den letteste undskyldning eller den strengest t\u00e6nkelige fortolkning. Et samvittighedsfuldt menneske kan let komme til at t\u00e6nke: Jeg kunne jo teknisk set have gjort det. Jeg kunne have k\u00f8rt, selv om jeg var meget tr\u00e6t. Jeg kunne v\u00e6re g\u00e5et, selv om jeg var usikker p\u00e5 benene. Jeg kunne have tvunget mig gennem min angst. Men sp\u00f8rgsm\u00e5let er ikke alene, om noget var fysisk muligt. Det er ogs\u00e5, om det med rimelighed kunne kr\u00e6ves.<\/p>\n\n\n\n
Her findes praktiske muligheder, som undertiden kan l\u00f8se problemet. S\u00f8ndagspligten kan efter kirkeretten opfyldes ved deltagelse i en katolsk messe enten p\u00e5 selve s\u00f8ndagen eller aftenen dagen f\u00f8r. En l\u00f8rdagsmesse kan derfor v\u00e6re lettere for nogle. En tidlig eller mere stille s\u00f8ndagsmesse kan v\u00e6re bedre for den, der har sv\u00e6rt ved mange mennesker. Den, der ikke bryder sig om at k\u00f8re i m\u00f8rke, kan v\u00e6lge en messe i dagslys, og den, der f\u00f8ler sig utryg i en stor forsamling, kan m\u00e5ske finde en mindre bes\u00f8gt messe eller s\u00e6tte sig et sted, hvor det er let at g\u00e5 ud. S\u00f8ndagspligten kr\u00e6ver ikke en bestemt messeform, en bestemt kirke eller et bestemt tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n
Hvis en alvorlig grund g\u00f8r deltagelse umulig eller urimeligt vanskelig, er man fritaget fra pligten. Det betyder ogs\u00e5, at man ikke har beg\u00e5et en synd ved at blive hjemme. Man skal ikke fors\u00f8ge at g\u00f8re en efterf\u00f8lgende religi\u00f8s handling til en slags betaling for en messe, man skylder. Hvis pligten ikke bandt p\u00e5 grund af en alvorlig hindring, st\u00e5r der ingen ubetalt regning tilbage.<\/p>\n\n\n\n
S\u00f8ndagen er naturligvis stadig Herrens dag. Kirkeretten anbefaler den, der af alvorlig grund ikke kan deltage i messen, at bruge passende tid p\u00e5 b\u00f8n, alene eller sammen med familien. Man kan l\u00e6se s\u00f8ndagens evangelium, bede tideb\u00f8n, rosenkransen eller andre b\u00f8nner og f\u00f8lge en transmitteret messe. En messe p\u00e5 tv eller internet opfylder ikke s\u00f8ndagspligten, fordi man ikke deltager fysisk i den liturgiske fejring gennem en sk\u00e6rm. Men for den, der allerede er fritaget fra deltagelse, kan transmissionen v\u00e6re en v\u00e6rdifuld m\u00e5de at f\u00f8lge Kirkens liturgi, h\u00f8re s\u00f8ndagens l\u00e6sninger og v\u00e6re forbundet med det gudstjenestefejrende f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n
For mennesker, der gennem l\u00e6ngere tid ikke kan komme til kirke, findes ogs\u00e5 muligheden for at modtage kommunionen hjemme. Mange sogne s\u00f8rger for bes\u00f8g hos syge, sv\u00e6kkede og andre, som reelt er forhindrede i at deltage i messen. Det fort\u00e6ller noget v\u00e6sentligt om Kirkens forst\u00e5else: Den, der ikke kan komme til kirken, oph\u00f8rer ikke med at h\u00f8re til Kirken.<\/p>\n\n\n\n
Nogle katolikker har n\u00e6ppe problemer med at finde grunde til at blive hjemme. Andre har det modsatte problem. De er s\u00e5 samvittighedsfulde, at enhver udeblivelse bliver genstand for en indre retssag. Var jeg virkelig syg nok? Kunne jeg have taget mig mere sammen? Jeg kunne jo godt st\u00e5 op. Var jeg virkelig for tr\u00e6t til at k\u00f8re? Var min uro alvorlig nok? Var afstanden virkelig for stor? Kunne jeg have presset mig selv lidt l\u00e6ngere?<\/p>\n\n\n\n
Hvis den samme retssag gentager sig s\u00f8ndag efter s\u00f8ndag, kan s\u00f8ndagspligten ende med at blive en kilde til frygt og skyldf\u00f8lelse. Det er ikke dens form\u00e5l. Samvittigheden skal v\u00e6re \u00e6rlig, men den beh\u00f8ver ikke v\u00e6re mist\u00e6nksom over for enhver menneskelig begr\u00e6nsning. Hvis man gennem l\u00e6ngere tid er usikker p\u00e5 sin situation, kan en samtale med en pr\u00e6st v\u00e6re langt mere frugtbar end at afg\u00f8re den samme sag p\u00e5 ny hver uge. Sognepr\u00e6sten har desuden efter kirkeretten mulighed for i enkelttilf\u00e6lde og af en rimelig grund at dispensere fra pligten til at overholde en festdag eller erstatte den med en anden from handling.<\/p>\n\n\n\n
Det kan umiddelbart lyde m\u00e6rkeligt at tale om pligt i forbindelse med eukaristien. Burde man ikke g\u00e5 til messe, fordi man \u00f8nsker at m\u00f8de Kristus? Jo, men k\u00e6rlighed og pligt udelukker ikke hinanden. Ogs\u00e5 i vores forhold til mennesker, vi elsker, findes der forpligtelser. Pligten f\u00e5r s\u00e6rlig betydning de dage, hvor lysten eller overskuddet mangler. S\u00f8ndagspligten hj\u00e6lper os til at fastholde, at eukaristien ikke blot er \u00e9n mulighed blandt weekendens mange andre.<\/p>\n\n\n\n
Derfor skal s\u00f8ndagspligten tages alvorligt. Er man rask og i stand til at komme til messe uden st\u00f8rre vanskeligheder, er almindelig tr\u00e6thed, d\u00e5rligt vejr eller manglende lyst ikke i sig selv en grund til at blive hjemme. Men sygdom, sv\u00e6kkelse, omsorg for et andet menneske, stor afstand og vanskelige transportforhold eller alvorlige psykiske vanskeligheder kan g\u00f8re situationen anderledes. Er hindringen reel og alvorlig, er man fritaget fra pligten.<\/p>\n\n\n\n
Det er den afg\u00f8rende sondring. Den katolik, der uden alvorlig grund v\u00e6lger s\u00f8ndagsmessen fra, tilsides\u00e6tter en virkelig forpligtelse. Den katolik, der p\u00e5 grund af en alvorlig hindring ikke med rimelighed kan deltage, befinder sig i en anden situation. Vedkommende har ikke svigtet sin s\u00f8ndagspligt og beh\u00f8ver ikke bagefter at lede efter en synd, der ikke er beg\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n
S\u00f8ndagsmessen er b\u00e5de en pligt og en gave. Kirken kalder os til alteret hver s\u00f8ndag, fordi m\u00f8det med Kristus i eukaristien h\u00f8rer til selve det katolske liv. Derfor b\u00f8r vi komme til messen, n\u00e5r vi med rimelighed kan. Men hvis sygdom, alderdommens f\u00f8lger, omsorg for andre, stor afstand, vanskelige transportforhold eller alvorlige psykiske belastninger reelt forhindrer os, kan vi blive hjemme med god samvittighed.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Hvem har messepligt?<\/strong> Hvorn\u00e5r opfyldes pligten?<\/strong> Hvorn\u00e5r er man fritaget?<\/strong> Hvad med h\u00f8j alder?<\/strong> Hvad med psykiske vanskeligheder?<\/strong> Hvad med lang afstand?<\/strong> T\u00e6ller en messe p\u00e5 tv eller internet?<\/strong> Skal pr\u00e6sten give tilladelse til at blive hjemme?<\/strong> Hvis man ikke kan komme til messe<\/strong> Kilder: Den Katolske Kirkes Katekismus \u00a7\u00a7 1735 og 2181 samt Den kanoniske Lovbog, can. 1245, 1247 og 1248.<\/em><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" S\u00f8ndagsmessen er en virkelig forpligtelse for katolikker, men der findes situationer, hvor man med god samvittighed kan blive hjemme. Sygdom, alderdommens f\u00f8lger, omsorg for andre, lang afstand, vanskelige transportforhold og psykiske belastninger kan v\u00e6re alvorlige grunde. Men hvor g\u00e5r gr\u00e6nsen mellem almindeligt besv\u00e6r og en reel hindring?<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22096,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"S\u00f8ndagsmessen samler hele menigheden \u2013 b\u00f8rn, unge, voksne og \u00e6ldre \u2013 omkring alteret og eukaristien. For katolikker er deltagelse i s\u00f8ndagens messe en forpligtelse, men en alvorlig hindring kan betyde, at man med god samvittighed m\u00e5 blive hjemme.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1228],"tags":[],"class_list":["post-22091","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-troens-ord-og-begreber"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22091","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22091"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22091\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22098,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22091\/revisions\/22098"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22096"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22091"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22091"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22091"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}FAKTA: S\u00d8NDAGSPLIGTEN<\/h2>\n\n\n\n
Katolikker er forpligtede til at deltage i messen p\u00e5 s\u00f8ndage og p\u00e5budte helligdage. Se kirkeretten, can. 1247.<\/p>\n\n\n\n
Ved deltagelse i en katolsk messe p\u00e5 selve dagen eller aftenen f\u00f8r. En l\u00f8rdagsaftensmesse kan s\u00e5ledes opfylde s\u00f8ndagspligten. Se can. 1248 \u00a71.<\/p>\n\n\n\n
En alvorlig grund kan fritage. Det kan blandt andet v\u00e6re sygdom, betydelig fysisk sv\u00e6kkelse, n\u00f8dvendigt tilsyn eller omsorg for andre samt andre forhold, der g\u00f8r deltagelsen alvorligt vanskelig eller uforsvarlig.<\/p>\n\n\n\n
Der findes ingen bestemt alder, hvor s\u00f8ndagspligten oph\u00f8rer. Det afg\u00f8rende er den enkeltes faktiske situation og kr\u00e6fter.<\/p>\n\n\n\n
Alvorlige psykiske belastninger kan indg\u00e5 i vurderingen. Katekismen understreger, at frygt og andre psykiske eller sociale faktorer kan mindske eller oph\u00e6ve et menneskes ansvar.<\/p>\n\n\n\n
Kirkeretten fasts\u00e6tter ingen kilometergr\u00e6nse. Stor afstand kan sammen med rejsetid, manglende transport, helbred, alder eller andre omst\u00e6ndigheder udg\u00f8re en alvorlig hindring.<\/p>\n\n\n\n
Nej. En transmitteret messe opfylder ikke s\u00f8ndagspligten. Er man allerede fritaget p\u00e5 grund af en alvorlig hindring, kan den dog v\u00e6re en god m\u00e5de at hellige s\u00f8ndagen og f\u00f8lge Kirkens liturgi.<\/p>\n\n\n\n
Ikke hvis en alvorlig hindring allerede foreligger. Sognepr\u00e6sten kan desuden i enkelttilf\u00e6lde dispensere fra pligten af en rimelig grund. Se can. 1245.<\/p>\n\n\n\n
Kirkeretten anbefaler, at man bruger passende tid p\u00e5 b\u00f8n alene eller sammen med familien. Ved l\u00e6ngerevarende sygdom eller sv\u00e6kkelse kan man sp\u00f8rge sognet om mulighed for at modtage kommunionen hjemme.<\/p>\n\n\n\n