{"id":22063,"date":"2026-08-15T00:10:00","date_gmt":"2026-08-14T22:10:00","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=22063"},"modified":"2026-08-15T07:08:09","modified_gmt":"2026-08-15T05:08:09","slug":"hvad-skete-der-med-maria","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=22063","title":{"rendered":"Hvad skete der med Maria?"},"content":{"rendered":"\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Marias Optagelse i Himlen fort\u00e6ller, hvad Gud har bestemt mennesket til: livet hos ham med legeme og sj\u00e6l.<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"manchet wp-block-paragraph\">L\u00f8rdag aften indledes fejringen af Jomfru Marias Optagelse i Himlen med vigilien, og s\u00f8ndag fejres h\u00f8jtideligheden i landets katolske kirker. Men hvad betyder det egentlig, at Maria blev optaget med legeme og sj\u00e6l i Himlen \u2013 og hvad fort\u00e6ller det om vores egen fremtid?<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Hvad skete der med Maria?<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5r Kirken siger, at Maria blev optaget i Himlen, skal vi ikke forestille os hende stige op gennem atmosf\u00e6ren og forts\u00e6tte ud i verdensrummet. Himlen er ikke et geografisk sted et bestemt antal kilometer over jorden. De bibelske billeder af at blive l\u00f8ftet op eller fare til Himlen bruger det sprog, vi har til r\u00e5dighed, for at tale om en virkelighed, der ligger uden for vores erfaring. Det afg\u00f8rende i Kirkens l\u00e6re er, at Maria ved afslutningen af sit jordiske liv blev optaget med<em> legeme og sj\u00e6l<\/em> i den himmelske herlighed. Hele Maria \u2013 den samme menneskelige person, som bar Jesus i sit moderliv, f\u00f8dte ham, levede med ham i Nazaret og stod under hans kors \u2013 er hos Gud.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det betyder, at hendes legeme ikke blev overladt til den almindelige opl\u00f8sning i graven, mens hendes sj\u00e6l alene kom til Gud. Men det betyder heller ikke, at Maria befinder sig i Himlen med et jordisk, biologisk legeme, der fungerer p\u00e5 samme m\u00e5de som vores. Kirken taler om et herliggjort legeme, og her er Kristi opstandelse vores n\u00e6rmeste holdepunkt. Efter p\u00e5skemorgen er Jesus den samme, som disciplene kendte. Han viser dem sine s\u00e5r, taler med dem og spiser sammen med dem. Samtidig er hans opstandne legeme ikke l\u00e6ngere underlagt de samme vilk\u00e5r som f\u00f8r. Noget tilsvarende ligger i Kirkens bekendelse om Maria: Hun er hos Gud som helt menneske. Hvordan denne tilv\u00e6relse konkret er, kan vi ikke beskrive. Men kroppen er ikke blevet efterladt som noget, der ikke l\u00e6ngere havde betydning.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Hun steg ikke selv op<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Her findes en vigtig forskel mellem Jesu himmelfart og Marias optagelse. Kristus opst\u00e5r fra de d\u00f8de og farer til Himlen. Maria bliver <em>optaget<\/em>. Det er Gud, der handler med hende. Den latinske betegnelse <em>Assumptio Mariae<\/em> udtrykker dette: Maria bliver taget op. Kristi himmelfart kaldes derimod <em>Ascensio Domini<\/em>. Forskellen er afg\u00f8rende. Maria er ikke en guddommelig skikkelse, som ved egen kraft overvinder d\u00f8den. Hun er et menneske, der modtager alt fra Gud.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det siger samtidig noget vigtigt om katolsk Mariafromhed. Kirken stiller ikke Maria ved siden af Kristus som en anden frelser. Hendes plads kan kun forst\u00e5s ud fra ham. Hun er selv frelst af Kristus. Hendes liv begyndte ikke med hendes egen storhed, men med Guds kald og hendes svar: \u00bbSe, jeg er Herrens tjenerinde. Det ske mig efter dit ord.\u00ab Det fortsatte gennem Betlehem, Nazaret, Kana og Golgata og videre ind i den f\u00f8rste kristne menighed. Ved afslutningen af hendes jordiske liv fuldendes denne historie. Det menneske, som tog imod Kristus, bar ham og fulgte ham, bliver taget helt ind i hans herlighed. Derfor f\u00f8rer Maria ikke v\u00e6k fra Kristus. Alt, hvad Kirken siger om hende, f\u00e5r sin betydning gennem ham.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">D\u00f8de Maria f\u00f8rst?<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Et naturligt sp\u00f8rgsm\u00e5l melder sig: Hvis Maria blev optaget med legeme og sj\u00e6l, d\u00f8de hun s\u00e5 f\u00f8rst? Kirken har ikke givet et bindende svar. Da pave Pius XII i 1950 h\u00f8jtideligt definerede dogmet om Marias optagelse, formulerede han det omhyggeligt: Maria blev \u00bbefter at have fuldendt sit jordiske liv\u00ab optaget med legeme og sj\u00e6l i den himmelske herlighed. Han fastslog alts\u00e5 ikke, om hendes jordiske liv sluttede med d\u00f8den umiddelbart f\u00f8r optagelsen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den gamle kristne tradition, s\u00e6rlig st\u00e6rk i \u00d8stkirken, taler om Marias <em>Dormition<\/em> \u2013 hendes \u00bbhensovelse\u00ab. Her er forst\u00e5elsen, at Maria d\u00f8de, hvorefter Gud optog hende i herligheden. Denne opfattelse har ogs\u00e5 dybe r\u00f8dder i den katolske tradition og passer godt med, at Maria fuldt ud delte menneskelivets vilk\u00e5r og fulgte sin s\u00f8n, som selv gik gennem d\u00f8den. Man kan derfor som katolik uden vanskelighed tro, at Maria d\u00f8de. Kirken har blot ikke gjort denne del af begivenheden til et dogme. Det afg\u00f8rende er, at hendes legeme ikke blev overladt til forg\u00e6ngeligheden. Hele hendes menneskelige eksistens blev taget ind i Guds herlighed.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Kroppen h\u00f8rer med<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Her kommer h\u00f8jtideligheden t\u00e6t p\u00e5 vores eget liv. Kristendommen l\u00e6rer ikke, at mennesket egentlig er en sj\u00e6l, som i nogle \u00e5r bor i en krop og ved d\u00f8den endelig bliver befriet fra den. Kroppen er ikke en beholder omkring det egentlige menneske. Vi er mennesker med legeme og sj\u00e6l. Vi t\u00e6nker, elsker, arbejder, beder, lider og gl\u00e6der os som mennesker af k\u00f8d og blod. Derfor omfatter Guds frelse ogs\u00e5 kroppen. Det er en af grundene til, at Kirken behandler den d\u00f8de krop med respekt, og at troen p\u00e5 de d\u00f8des opstandelse h\u00f8rer til selve den kristne trosbekendelse.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vi siger det med ordene: \u00bbJeg tror p\u00e5 k\u00f8dets opstandelse og det evige liv.\u00ab Det er mere end en tro p\u00e5, at sj\u00e6len lever videre efter d\u00f8den. D\u00f8den skiller legeme og sj\u00e6l, men denne adskillelse er ikke menneskets endelige tilstand. Vi venter p\u00e5 de d\u00f8des opstandelse. Paulus fors\u00f8ger i F\u00f8rste Korintherbrev at s\u00e6tte ord p\u00e5 dette ved at tale om det, der s\u00e5s forg\u00e6ngeligt og opst\u00e5r uforg\u00e6ngeligt. Det er ikke et andet menneske, der opst\u00e5r. Det er det samme menneske, men forvandlet af Gud. Hvordan et herliggjort legeme eksisterer, kan vi ikke forklare. Troen fastholder noget mere grundl\u00e6ggende: Gud frelser ikke kun en del af os.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Maria som tegn p\u00e5 vores egen opstandelse<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det s\u00e6rlige ved Maria er, at det, Kirken h\u00e5ber p\u00e5 for de frelste ved den endelige opstandelse, allerede er sket med hende. Hun er ikke blot hos Gud som en sj\u00e6l, der venter p\u00e5 kroppens opstandelse. Hun er med legeme og sj\u00e6l i den himmelske herlighed. Derfor har Kirken gennem \u00e5rhundreder set hende som et tegn p\u00e5 h\u00e5b for Guds folk. Hun st\u00e5r ikke kun bag os som Jesu mor i evangeliernes historie. Hun st\u00e5r ogs\u00e5 foran os.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hendes optagelse er derfor ikke blot en s\u00e6rlig h\u00e6dersbevisning, der kun vedr\u00f8rer Jesu mor. Det, Gud har gjort med Maria, fort\u00e6ller ogs\u00e5 noget om, hvad han har bestemt mennesket til. Hun har allerede f\u00e5et del i den fuldendelse, som Kristi opstandelse har \u00e5bnet for mennesket. P\u00e5 den m\u00e5de bliver Marias optagelse ogs\u00e5 en bekendelse til vores egen opstandelse. Vi ved ikke, hvordan den vil v\u00e6re. Men vi tror, at mennesket ikke ender som en sj\u00e6l uden krop eller som et minde hos dem, der bliver tilbage. Gud vil hele mennesket.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Kvinden kl\u00e6dt i solen<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ved h\u00f8jtidelighedens messe m\u00f8der vi det store billede fra Johannes&#8217; \u00c5benbaring: kvinden kl\u00e6dt i solen, med m\u00e5nen under sine f\u00f8dder og en krone af tolv stjerner p\u00e5 hovedet. Kirken har gennem \u00e5rhundreder set Maria i dette billede, samtidig med at kvinden ogs\u00e5 er blevet forst\u00e5et som et billede p\u00e5 Guds folk og Kirken. Evangeliet f\u00f8rer os derimod til Jud\u00e6as bjergland, hvor Maria bes\u00f8ger sin sl\u00e6gtning Elisabeth. Her m\u00f8der vi ikke den himmelske kvinde omgivet af herlighed, men en ung gravid kvinde p\u00e5 bes\u00f8g hos en anden kvinde. Og her lyder Magnificat: \u00bbMin sj\u00e6l oph\u00f8jer Herren, og min \u00e5nd fryder sig over Gud, min frelser.\u00ab<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De to billeder h\u00f8rer sammen. Kvinden i den himmelske herlighed er den samme kvinde, som p\u00e5 jorden kaldte sig Herrens tjenerinde. Maria fort\u00e6ller selv, hvor hendes storhed kommer fra: \u00bbDen M\u00e6gtige har gjort store ting mod mig.\u00ab Den s\u00e6tning kan n\u00e6sten st\u00e5 som overskrift over hele hendes liv. Gud har gjort det. Maria oph\u00f8jer ikke sig selv. Kirken fejrer ikke et menneske, der ved egen kraft har arbejdet sig frem til Himlen. Den fejrer Guds gerning i et menneske, som sagde ja til ham.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Ved graven bliver festen alvorlig<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Marias Optagelse i Himlen f\u00e5r en s\u00e6rlig tyngde, n\u00e5r vi st\u00e5r over for d\u00f8den. Vi ser kroppen \u00e6ldes. Kr\u00e6fterne aftager. Sygdom kan forandre et menneskes liv, og vi mister mennesker, som har v\u00e6ret en del af vores eget. Til sidst skal vi selv d\u00f8. Ved en katolsk begravelse st\u00e5r kisten midt i kirken, og den d\u00f8des legeme behandles med v\u00e6rdighed, fordi dette legeme h\u00f8rte til det menneske, vi kendte og elskede. D\u00f8den skjules ikke. Sorgen bliver heller ikke forklaret v\u00e6k. Men samtidig lyder ordene om opstandelsen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det menneske, vi l\u00e6gger i graven, er ikke skabt til at ende d\u00e9r. Den krop, som har arbejdet, spist, sovet, bedt, gr\u00e6dt, holdt et barn i armene og b\u00e5ret et helt menneskeliv, er ikke uden betydning for Gud. Her bliver Marias optagelse mere end en gammel l\u00e6re om Jesu mor. Hun viser, at menneskets historie ikke ender med kroppens opl\u00f8sning. Gud vil hele mennesket. Derfor er festen den 15. august ogs\u00e5 en st\u00e6rk bekendelse til kroppens v\u00e6rdighed, til skaberv\u00e6rket og til h\u00e5bet om opstandelsen.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Hun er allerede d\u00e9r<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Maria begyndte som en ukendt ung kvinde i Nazaret. Hun havde ingen politisk magt, rigdom eller position, der kunne forklare, hvorfor generation efter generation skulle kalde hende salig. Hun bar sit barn, levede et menneskeliv med arbejde og daglige pligter, oplevede usikkerhed og sorg og stod til sidst under sin s\u00f8ns kors. Hun blev ikke f\u00f8rt uden om menneskelivets alvor. Ved h\u00f8jtideligheden for hendes optagelse ser Kirken, hvor hendes vej f\u00f8rte hende hen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5r fejringen indledes med vigilien l\u00f8rdag aften, og katolikker s\u00f8ndag samles i landets kirker, mindes vi derfor ikke kun noget, der ang\u00e5r Maria. Vi bekender noget om vores egen fremtid. Kroppen er ikke noget, Gud efterlader. D\u00f8den f\u00e5r ikke det sidste ord. Graven er ikke menneskets endelige bestemmelsessted. Kristi opstandelse har \u00e5bnet vejen til det liv, mennesket er skabt til.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Maria er allerede d\u00e9r.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ikke et sted over skyerne, men hos Gud som helt menneske, med legeme og sj\u00e6l, i en tilv\u00e6relse vi endnu ikke kender. Hun er kommet frem til det, som Kirken stadig venter p\u00e5. Marias Optagelse i Himlen fort\u00e6ller derfor ikke kun, hvad Gud har gjort med Jesu mor. Den fort\u00e6ller ogs\u00e5, hvad han har skabt os til.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-group faktaboks is-layout-constrained wp-block-group-is-layout-constrained\">\n<h2 class=\"wp-block-heading\">FAKTA: JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Festdag:<\/strong> 15. august. I Danmark kan h\u00f8jtideligheden efter de liturgiske bestemmelser fejres den f\u00f8lgende s\u00f8ndag.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Hvad fejres?<\/strong> Kirken bekender, at Maria ved afslutningen af sit jordiske liv blev optaget med legeme og sj\u00e6l i den himmelske herlighed.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Dogmet:<\/strong> Pave Pius XII definerede l\u00e6ren som dogme den 1. november 1950 i den apostoliske konstitution <em>Munificentissimus Deus<\/em>. Troen p\u00e5 Marias optagelse er dog langt \u00e6ldre.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>D\u00f8de Maria f\u00f8rst?<\/strong> Dogmet afg\u00f8r ikke sp\u00f8rgsm\u00e5let. Pius XII anvendte formuleringen \u00bbefter at have fuldendt sit jordiske liv\u00ab. En gammel kirkelig tradition fort\u00e6ller om Marias \u00bbhensovelse\u00ab \u2013 <em>Dormition<\/em> \u2013 og foruds\u00e6tter, at hun d\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Himmelfart eller optagelse?<\/strong> Jesus <strong>farer til Himlen<\/strong>; Maria <strong>optages i Himlen<\/strong>. Forskellen understreger, at Maria ikke g\u00f8r dette ved egen magt. Hun bliver optaget af Gud.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Med legeme og sj\u00e6l:<\/strong> Maria er if\u00f8lge den katolske tro allerede helt hos Gud. Hendes legeme blev ikke overladt til den almindelige forg\u00e6ngelighed i graven.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Hvad betyder det for os?<\/strong> Marias optagelse peger frem mod de d\u00f8des opstandelse. Det, der allerede er fuldendt i Maria, venter Kirken p\u00e5 ved tidernes ende.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Bibelske tekster:<\/strong> H\u00f8jtidelighedens liturgi rummer blandt andet kvinden kl\u00e6dt i solen i Johannes&#8217; \u00c5benbaring (\u00c5b 11,19a; 12,1-6a.10ab), Paulus om opstandelsen (1 Kor 15,20-27a) og Marias bes\u00f8g hos Elisabeth med Magnificat (Luk 1,39-56).<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>I \u00d8stkirken:<\/strong> Festen kaldes traditionelt <em>Dormition of the Theotokos<\/em> \u2013 Gudsmoders hensovelse \u2013 og har v\u00e6ret fejret gennem mange \u00e5rhundreder.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>15. AUGUST \u00b7 Hvad betyder det, at Maria blev optaget i Himlen med legeme og sj\u00e6l? H\u00f8jtideligheden for Jomfru Marias Optagelse peger ud over Maria selv og mod menneskets egen bestemmelse: k\u00f8dets opstandelse, det evige liv og h\u00e5bet om, at d\u00f8den ikke f\u00e5r det sidste ord.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22049,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Jomfru Marias Optagelse i Himlen. Kirken bekender, at Maria ved afslutningen af sit jordiske liv blev optaget med legeme og sj\u00e6l i den himmelske herlighed. Hun er dermed et tegn p\u00e5 det h\u00e5b, som g\u00e6lder alle kristne: k\u00f8dets opstandelse og det evige liv hos Gud.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1131],"tags":[],"class_list":["post-22063","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-helgener-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22063","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22063"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22063\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22076,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22063\/revisions\/22076"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22049"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22063"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22063"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22063"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}