I 2026 er det 1200 \u00e5r siden, at benediktinermunken Ansgar sammen med sin medbroder Autbert blev sendt mod Danmark. Jubil\u00e6et markeres gennem hele \u00e5ret, og fra den 12. til den 15. oktober arrangerer Bisped\u00f8mmet K\u00f8benhavn en s\u00e6rlig busvalfart i Nordens apostels fodspor. Det bliver en rejse gennem et landskab, hvor Ansgars liv stadig kan afl\u00e6ses i kirker, klostre og byer \u2013 og samtidig en valfart med messe, b\u00f8n og f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n
Valfarten begynder den 12. oktober og foreg\u00e5r med bus fra K\u00f8benhavn. Et af de danske m\u00e5l er Ribe, hvor deltagerne skal se rekonstruktionen af Sankt Ansgars Kirke og udgravningerne af den f\u00f8rste kristne kirkeg\u00e5rd. Ribe indtager en s\u00e6rlig plads i fort\u00e6llingen om kristendommens tidlige historie i Danmark. Omkring \u00e5r 860 fik Ansgar tilladelse til at etablere en kirke her, efter at han tidligere havde f\u00e5et mulighed for at oprette en kirke i Hedeby. Ark\u00e6ologiske fund fra Ribe har siden givet et langt mere h\u00e5ndgribeligt billede af den kristne tilstedev\u00e6relse i byen og viser, at den kristne menighed fortsatte efter Ansgars d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Det er samtidig vigtigt at skelne mellem jubil\u00e6et i 2026 og selve etableringen af de f\u00f8rste permanente kristne menigheder. Ansgar og Autbert blev ganske vist udsendt i 826 sammen med den nyd\u00f8bte danske konge Harald Klak, men kongen blev hurtigt fordrevet af sine modstandere, og mission\u00e6rerne kom sandsynligvis aldrig l\u00e6ngere end til gr\u00e6nseomr\u00e5det. F\u00f8rst omkring 850 fik Ansgar mulighed for at bygge kirken i Hedeby, og omkring 860 fulgte Ribe. 1200-\u00e5rsjubil\u00e6et markerer s\u00e5ledes begyndelsen p\u00e5 den missionsbev\u00e6gelse, der over flere \u00e5rtier skulle f\u00f8re til en varig kirkelig tilstedev\u00e6relse i Danmark.<\/p>\n\n\n\n
Tirsdag den 13. oktober begynder pilgrimmene dagen med messe i Hamborg Domkirke. Hamborg blev afg\u00f8rende for Ansgars missionsopgave. Efter sin rejse til Sverige og missionsarbejdet i Birka blev han i 831 udn\u00e6vnt til \u00e6rkebiskop af Hamborg med et s\u00e6rligt ansvar for missionen blandt Nordens folk. \u00c5ret efter rejste han til Rom, hvor hans udn\u00e6vnelse og missionsopgave blev bekr\u00e6ftet af paven.<\/p>\n\n\n\n
Ansgars virksomhed blev dog langt fra en ubrudt r\u00e6kke af fremgange. I 845 blev Hamborg plyndret og br\u00e6ndt af vikinger, og Ansgar m\u00e5tte flygte. Han mistede b\u00e5de sit kirkelige centrum og tidligere ogs\u00e5 en v\u00e6sentlig del af det \u00f8konomiske grundlag for missionsarbejdet. Alligevel fortsatte han. Efter Hamborg g\u00e5r valfarten derfor videre til Bremen, hvor Ansgar senere blev biskop. Her bes\u00f8ger pilgrimmene b\u00e5de domkirken og den katolske Sankt Johanns Kirke.<\/p>\n\n\n\n
Dagen slutter i Osnabr\u00fcck, hvor gruppen skal m\u00f8de Ansgar-Werk og overnatte p\u00e5 Haus Ohrbeck. Dermed bliver valfarten mere end en rundtur mellem historiske monumenter. Den forbinder ogs\u00e5 Ansgars historie med den levende katolske kirke i det nordtyske omr\u00e5de, hvor hans navn og missionsgerning fortsat har betydning.<\/p>\n\n\n\n
Onsdag den 14. oktober g\u00e5r turen til Corvey, et af de steder, hvor Ansgars egen historie for alvor tog form. Han var blevet opdraget i benediktinerklosteret Corbie i det nuv\u00e6rende Frankrig efter sin mors tidlige d\u00f8d og indtr\u00e5dte senere selv som munk. I 823 blev han sendt til det nye kloster Corvey i Sachsen, hvor han virkede som l\u00e6rer og folkepr\u00e6dikant.<\/p>\n\n\n\n
Det var fra dette benediktinske milj\u00f8, at Ansgar f\u00e5 \u00e5r senere blev sendt mod Norden. Pilgrimmene skal bes\u00f8ge abbediet og fejre den hellige messe i klosterkirken. Corvey minder dermed om, at missionen i Norden ikke begyndte som et politisk eller nationalt projekt. Den voksede frem af klosterlivet, hvor b\u00f8n, undervisning, forkyndelse og villigheden til at blive sendt et ukendt sted hen h\u00f8rte sammen.<\/p>\n\n\n\n
Efter Corvey forts\u00e6tter valfarten til Hildesheim. I domkirken findes relikvier af Sankt Ansgar, og bes\u00f8get giver valfarten endnu en dimension. Historien om Ansgar er ikke alene fort\u00e6llingen om en betydningsfuld skikkelse fra 800-tallet. I den katolske kirke \u00e6res han som helgen, og hans betydning r\u00e6kker derfor ud over den almindelige historiske interesse. Efter bes\u00f8get i Hildesheim vender pilgrimmene tilbage til Hamborg og overnatter p\u00e5 Ansgar Haus.<\/p>\n\n\n\n
Den sidste dag, torsdag den 15. oktober, bes\u00f8ger gruppen benediktinerklosteret N\u00fctschau. Her skal pilgrimmene fejre messe, deltage i middagsb\u00f8nnen og spise frokost, inden bussen forts\u00e6tter hjem mod Danmark. Valget af et benediktinerkloster som afslutning er n\u00e6rliggende. Ansgar var selv benediktinermunk, og hans missionsgerning kan vanskeligt forst\u00e5s l\u00f8srevet fra det klosterliv, der formede ham.<\/p>\n\n\n\n
N\u00fctschau er samtidig grundlagt som Sankt Ansgars Hus og f\u00f8rer p\u00e5 sin egen m\u00e5de hans arv videre. Efter dage med kirker, historiske steder og relikvier slutter valfarten s\u00e5ledes i et kloster, hvor den benediktinske rytme af b\u00f8n og arbejde stadig leves. Det bringer deltagerne t\u00e6ttere p\u00e5 den \u00e5ndelige verden, Ansgar selv kom fra.<\/p>\n\n\n\n
Ansgars liv er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, fordi hans missionsarbejde flere gange s\u00e5 ud til at v\u00e6re sl\u00e5et fejl. Kong Harald Klak mistede sin magt. Hamborg blev br\u00e6ndt. Kirken i Birka blev lukket. Kirken i Hedeby blev ligeledes lukket en periode. Ansgar mistede \u00f8konomiske ressourcer og m\u00e5tte igen og igen begynde forfra. Alligevel fortsatte han sine rejser, sin forkyndelse og sine forhandlinger med lokale herskere.<\/p>\n\n\n\n
Han n\u00f8jedes heller ikke med at pr\u00e6dike. Kilderne fort\u00e6ller om hans omsorg for fattige, enker, faderl\u00f8se og syge og om hans arbejde for at l\u00f8sk\u00f8be slaver. Nogle af de frigivne blev uddannet med henblik p\u00e5 selv at deltage i missionsarbejdet. Ansgar bevarede samtidig s\u00e5 vidt muligt den strenge levevis, han kendte fra klosteret, med faste og b\u00f8n som en fast del af livet.<\/p>\n\n\n\n
Han d\u00f8de af dysenteri den 3. februar 865, 64 \u00e5r gammel, og blev begravet i Bremen. Han oplevede aldrig den fulde kristning af Danmark. F\u00f8rst omkring et \u00e5rhundrede efter hans d\u00f8d kunne Harald Bl\u00e5tand p\u00e5 Jellingstenen erkl\u00e6re, at han havde gjort danerne kristne. Men Ansgars arbejde havde sat spor. Med kirkerne i Hedeby og Ribe blev kristendommen en mere permanent tilstedev\u00e6relse med pr\u00e6st, menighed og kirke.<\/p>\n\n\n\n
Derfor giver betegnelsen Nordens apostel<\/strong> fortsat mening. Valfarten i oktober f\u00f8lger ikke en sejrsherres rute gennem Europa. Den f\u00f8lger sporene efter en munk, der blev ved, ogs\u00e5 efter nederlagene. 1200 \u00e5r efter udsendelsen i 826 er det m\u00e5ske netop den side af Ansgar, der g\u00f8r en valfart i hans fodspor interessant: Kristendommens historie i Danmark begyndte ikke med en stor triumf, men med mennesker, der drog ud, vendte tilbage, begyndte forfra og holdt fast.<\/p>\n\n\n\n