Den Apostolske Trosbekendelse siger, at Kristus \u00bbskal komme for at d\u00f8mme de levende og de d\u00f8de\u00ab. Men hvad betyder dommen, og hvordan skal vi forst\u00e5 hans genkomst? Er den legemlig eller \u00e5ndelig \u2013 og hvorfor siger vi ikke l\u00e6ngere, at Kristus skal komme \u00bbigen\u00ab?<\/p>\n\n\n\n
Kristne katekismer har gennem \u00e5rhundreder ofte taget udgangspunkt i tekster, som de troende allerede kendte udenad: Fadervor, De Ti Bud og trosbekendelsen. Det giver god mening. I trosbekendelsen ligger n\u00e6sten hele den kristne tros historie sammenpresset i ganske f\u00e5 s\u00e6tninger. Vi bekender Gud som skaber, Jesus Kristus som Guds S\u00f8n, hans menneskevordelse, lidelse, d\u00f8d, opstandelse og himmelfart, Hellig\u00e5nden, Kirken, syndernes forladelse, k\u00f8dets opstandelse og det evige liv. Midt i denne bev\u00e6gelse st\u00e5r en s\u00e6tning, som let bliver sagt uden st\u00f8rre eftertanke: Kristus \u00bbsidder ved Gud Faders, den alm\u00e6gtiges, h\u00f8jre h\u00e5nd, hvorfra Han skal komme for at d\u00f8mme de levende og de d\u00f8de\u00ab. Her skifter trosbekendelsen retning. Indtil dette punkt har vi bekendt det, der er sket. Nu bekender vi noget, der endnu ligger foran os. Den Kristus, der blev f\u00f8dt i Betlehem, korsf\u00e6stet under Pontius Pilatus, opstod fra de d\u00f8de og opfor til Himlen, skal komme.<\/p>\n\n\n\n
Mange vil huske eller forvente formuleringen, at Kristus \u00bbskal komme igen for at d\u00f8mme de levende og de d\u00f8de\u00ab. Derfor kan det virke p\u00e5faldende, at ordet igen<\/em> ikke st\u00e5r i den nuv\u00e6rende formulering af Den Apostolske Trosbekendelse. Det skyldes ikke, at Kirken har opgivet eller nedtonet troen p\u00e5 Kristi genkomst. Forklaringen ligger i trosbekendelsens latinske tekst. Her hedder det: inde venturus est iudicare vivos et mortuos<\/em> \u2013 omtrent: \u00bbderfra skal Han komme for at d\u00f8mme de levende og de d\u00f8de\u00ab. Der st\u00e5r ikke iterum<\/em>, \u00bbigen\u00ab. Den danske formulering uden ordet ligger s\u00e5ledes t\u00e6ttere p\u00e5 den latinske ordlyd. Sammenh\u00e6ngen g\u00f8r samtidig betydningen klar. Kristus er opfaret til Himlen og sidder ved Faderens h\u00f8jre h\u00e5nd; n\u00e5r Han derfra skal komme, er der tale om hans komme ved tidernes ende \u2013 det, vi kalder Kristi genkomst eller parusien.<\/p>\n\n\n\n Det bliver s\u00e6rlig tydeligt i Den Nik\u00e6no-Konstantinopolitanske Trosbekendelse. Her hedder det p\u00e5 latin: Et iterum venturus est cum gloria iudicare vivos et mortuos<\/em> \u2013 \u00bbHan skal komme igen med herlighed for at d\u00f8mme levende og d\u00f8de\u00ab. Her st\u00e5r iterum<\/em> udtrykkeligt. De to trosbekendelser bekender den samme forventning, men med forskellig ordlyd. Ordet \u00bbigen\u00ab kan mangle i Den Apostolske Trosbekendelse, uden at genkomsten mangler i den katolske tro. Det er mere end en sproglig detalje. Ordene \u00bbHan skal komme\u00ab g\u00f8r trosbekendelsen til en bekendelse af fremtiden. Kristendommen handler ikke alene om det, Gud allerede har gjort. Den siger ogs\u00e5, at noget endnu skal ske. Kristus er kommet, Kristus er opstanden og oph\u00f8jet \u2013 og Kristus skal komme.<\/p>\n\n\n\n Hvad mener vi egentlig med, at Kristus \u00bbskal komme\u00ab? Skal det forst\u00e5s \u00e5ndeligt, som et billede p\u00e5 Kristi fortsatte n\u00e6rv\u00e6r i verden, eller taler Kirken om en virkelig genkomst? Den katolske tro er klar p\u00e5 dette punkt: Kristi genkomst er virkelig og personlig. Det er Kristus selv, der kommer. Den kan ikke reduceres til et symbol p\u00e5, at hans budskab lever videre, at menneskeheden engang bliver mere bevidst om Gud, eller at Kristus p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de bliver n\u00e6rv\u00e6rende i menneskers hjerter. Kristus er allerede n\u00e6rv\u00e6rende i sin Kirke, i sakramenterne, i Ordet og p\u00e5 en enest\u00e5ende m\u00e5de i Eukaristien. Genkomsten er noget andet. Man kan ogs\u00e5 kalde den legemlig, fordi den, der kommer, er den opstandne Jesus Kristus. Men ordet fysisk<\/em> kr\u00e6ver en vis forsigtighed. Den opstandne Kristus har et virkeligt legeme, men ikke et legeme, der l\u00e6ngere er underlagt d\u00f8dens og den jordiske tilv\u00e6relses almindelige vilk\u00e5r. Evangelierne understreger begge sider. Den opstandne Jesus kan ses og ber\u00f8res; Han viser disciplene sine s\u00e5r og spiser sammen med dem. Samtidig fremtr\u00e6der Han p\u00e5 m\u00e5der, som viser, at hans opstandne legeme er forvandlet og herliggjort. Det er denne Kristus, der skal komme.<\/p>\n\n\n\n Ved himmelfarten siger englene til disciplene: \u00bbDen Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen p\u00e5 samme m\u00e5de, som I har set ham fare op til himlen\u00ab (ApG 1,11). Den kristne forventning retter sig derfor ikke mod en id\u00e9, en \u00e5ndelig stemning eller et symbol. Den retter sig mod en person. Samtidig skal vi v\u00e6re varsomme med at forestille os, at vi allerede ved, hvordan genkomsten vil tage sig ud. Bibelen bruger st\u00e6rke billeder: skyer, engle, basuner, lys, herlighed og Menneskes\u00f8nnen, der kommer med magt. Johannes’ \u00c5benbaring er fuld af billeder, som gennem \u00e5rhundreder har inspireret kunsten. Men Kirken giver os ingen fotografisk beskrivelse af verdens sidste dag. Vi ved ikke, om Kristus vil tr\u00e6de gennem en bestemt port i Jerusalem, hvordan hans herlighed vil opleves, eller hvordan tid og rum vil v\u00e6re ved historiens fuldendelse. Genkomsten er virkelig; vores billeder af den er symbolske. Det beskytter den kristne tro mod to modsatte misforst\u00e5elser. P\u00e5 den ene side m\u00e5 genkomsten ikke opl\u00f8ses til ren metafor. P\u00e5 den anden side skal Bibelens billeder heller ikke l\u00e6ses som en detaljeret reportage fra en begivenhed, der endnu ikke har fundet sted.<\/p>\n\n\n\n Kristus som den kommende dommer er ikke en senere tilf\u00f8jelse til kristendommen. Forestillingen findes tydeligt i Det Nye Testamente. Jesus taler selv om Menneskes\u00f8nnens komme i herlighed. I Matth\u00e6usevangeliets store scene om verdensdommen siger Han: \u00bbN\u00e5r Menneskes\u00f8nnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage s\u00e6de p\u00e5 sin herligheds trone\u00ab (Matt 25,31). Paulus siger p\u00e5 Areopagos, at Gud \u00bbhar fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retf\u00e6rdighed ved en mand, som han har bestemt dertil\u00ab (ApG 17,31). Og i Andet Timotheusbrev omtales \u00bbKristus Jesus, der skal d\u00f8mme levende og d\u00f8de\u00ab (2 Tim 4,1). \u00bbDe levende og de d\u00f8de\u00ab betyder f\u00f8rst og fremmest alle mennesker. Ingen generation st\u00e5r uden for Kristi dom. De mennesker, som lever ved hans genkomst, og de mennesker, som allerede er d\u00f8de, tilh\u00f8rer den samme menneskehed. Den Katolske Kirkes Katekismus forbinder derfor Kristi genkomst med den yderste dom og menneskehedens endelige fuldendelse (jf. KKK 668\u2013682; 1038\u20131041).<\/p>\n\n\n\n Det er en st\u00e6rk tanke, for vi er vant til, at tiden udsletter spor. Mennesker d\u00f8r, grave forsvinder, arkiver g\u00e5r tabt, forbrydelser glemmes, og gode handlinger bliver aldrig kendt uden for en ganske lille kreds. Den kristne tro siger noget andet: Intet menneskeliv bliver i sidste ende v\u00e6k. Gud kender det. \u00bbDe levende og de d\u00f8de\u00ab er derfor ikke blot en h\u00f8jtidelig formulering. Ordene siger, at ingen falder ud af Guds erindring. Den, som verden har glemt, er ikke glemt af Gud.<\/p>\n\n\n\n Ordet dom<\/em> kan virke truende. Man kan forestille sig en streng dommer, der leder efter fejl for at kunne straffe. Men den bibelske forst\u00e5else af Guds dom er st\u00f8rre. At Gud d\u00f8mmer betyder ogs\u00e5, at Gud bringer sandheden frem. Han skelner mellem godt og ondt, k\u00e6rlighed og ligegyldighed, sandhed og l\u00f8gn. Hvis der aldrig fandtes en endelig dom, ville meget af historiens uretf\u00e6rdighed aldrig blive gjort op. T\u00e6nk p\u00e5 mennesker, som blev myrdet uden at deres gerningsm\u00e6nd blev fundet, p\u00e5 dem, der blev tortureret eller forfulgt af regimer, som bagefter skrev deres egen historie, og p\u00e5 b\u00f8rn, der blev udsat for overgreb, som ingen andre kendte til. Men t\u00e6nk ogs\u00e5 p\u00e5 de utallige mennesker, der gjorde godt uden nogensinde at f\u00e5 anerkendelse: den mor eller far, der ofrede \u00e5r af sit liv for et barn, den person, der tilgav en anden uden at fort\u00e6lle nogen om det, den ukendte, som hjalp et menneske i n\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Hvis d\u00f8den satte det sidste punktum, ville meget st\u00e5 uafgjort. Den kristne l\u00e6re om dommen siger, at det ikke g\u00f8r det. Der findes en endelig retf\u00e6rdighed, fordi der findes en Gud, som kender sandheden fuldst\u00e6ndigt. Derfor rummer dommen ogs\u00e5 h\u00e5b. Det onde, som aldrig blev afsl\u00f8ret, forsvinder ikke blot ind i historien. Det gode, som ingen lagde m\u00e6rke til, forsvinder heller ikke. Ondskaben, magten og d\u00f8den f\u00e5r ikke det sidste ord. Gud g\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n Det afg\u00f8rende er, hvem der d\u00f8mmer. Trosbekendelsen siger ikke blot, at der kommer en dom. Den siger, at Kristus kommer for at d\u00f8mme. Dommeren er den samme Jesus, som spiste sammen med syndere, r\u00f8rte ved spedalske, tilgav den angrende, gr\u00e6d ved Lazarus’ grav og d\u00f8de p\u00e5 korset. Det fjerner ikke dommens alvor, men det fort\u00e6ller os noget afg\u00f8rende om dens karakter. Vi skal ikke m\u00f8de en fremmed magt, der intet kender til menneskelivet. Gud er selv blevet menneske. Kristus kender sult, smerte, svigt, frygt, ensomhed og d\u00f8d. Den, der d\u00f8mmer mennesket, er den samme, som gav sit liv for mennesket.<\/p>\n\n\n\n Her holdes barmhjertighed og retf\u00e6rdighed sammen. Hvis barmhjertigheden bet\u00f8d, at det onde var ligegyldigt, ville ofrene blive svigtet. Hvis retf\u00e6rdigheden bet\u00f8d, at synderen aldrig kunne tilgives, ville evangeliet forsvinde. P\u00e5 korset m\u00f8des de to. Synden tages alvorligt, og synderen tilbydes tilgivelse. Det er derfor afg\u00f8rende, at trosbekendelsen ikke blot siger, at menneskeheden skal d\u00f8mmes, men fort\u00e6ller os, hvem dommeren er. Den, som en dag d\u00f8mmer verden, er den samme Kristus, som allerede har givet sit liv for verden.<\/p>\n\n\n\n Den katolske tro skelner mellem den s\u00e6rlige dom, som hvert menneske m\u00f8der ved sin d\u00f8d, og den yderste dom, som finder sted i forbindelse med Kristi genkomst og de d\u00f8des opstandelse. Katekismen l\u00e6rer, at hvert menneske ved d\u00f8den modtager sin evige geng\u00e6ldelse i sin ud\u00f8delige sj\u00e6l i en s\u00e6rlig dom, hvor livet stilles i forhold til Kristus (jf. KKK 1021\u20131022). Den yderste dom er noget andet og mere. Her bliver hele menneskehedens historie \u00e5benbaret i Guds lys. Ingen af os lever isoleret. Det, vi g\u00f8r, kan forts\u00e6tte langt ud over vores egen levetid. Et menneskes k\u00e6rlighed kan s\u00e6tte spor gennem generationer. Det samme kan had, l\u00f8gn og vold. Vi kan d\u00f8 uden selv at kende alle f\u00f8lgerne af vores handlinger. Ved den yderste dom bliver menneskelivet set som en del af hele menneskehedens historie.<\/p>\n\n\n\n Det er ogs\u00e5 her, k\u00f8dets opstandelse bliver afg\u00f8rende. Kristendommen l\u00e6rer ikke, at menneskets endelige bestemmelse blot er en ud\u00f8delig sj\u00e6l uden legeme. Mennesket er skabt som en enhed af legeme og sj\u00e6l, og derfor bekender Kirken de d\u00f8des legemlige opstandelse. Som Kristus opstod, skal ogs\u00e5 vi opst\u00e5. Det er virkelig vores legeme, der opst\u00e5r, men forvandlet og ikke l\u00e6ngere underlagt forg\u00e6ngelighed og d\u00f8d. Kristi legemlige opstandelse, hans genkomst og vores opstandelse h\u00f8rer sammen. Gud frelser ikke kun en \u00e5ndelig del af mennesket. Han fuldender hele mennesket.<\/p>\n\n\n\n Jesu egen beskrivelse i Matth\u00e6usevangeliets 25. kapitel er sl\u00e5ende konkret: \u00bbJeg var sulten, og I gav mig noget at spise; jeg var t\u00f8rstig, og I gav mig noget at drikke; jeg var fremmed, og I tog imod mig.\u00ab Og siden kommer ordene: \u00bbAlt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste br\u00f8dre, det har I gjort mod mig.\u00ab Troen skal blive til liv. K\u00e6rligheden til Gud kan ikke skilles fra k\u00e6rligheden til n\u00e6sten. Det menneske, vi overser, har en betydning, som vi f\u00f8rst fuldt ud vil forst\u00e5 i Guds lys. Den kristne tradition har derfor kunnet tale om, at vi til sidst skal d\u00f8mmes p\u00e5 k\u00e6rligheden. Ikke p\u00e5 sentimentalitet eller p\u00e5, hvor sympatiske vi har forekommet, men p\u00e5 den k\u00e6rlighed, der blev virkelig i vores handlinger, vores valg, vores tilgivelse og vores ansvar. Det g\u00f8r dommen meget konkret. Det er langt lettere at bekende den rette l\u00e6re end at elske et besv\u00e6rligt menneske.<\/p>\n\n\n\n Guds dom betyder, at sandheden om mennesket bliver synlig. Jesus siger, at \u00bbintet er skjult, som ikke skal blive \u00e5benbaret\u00ab (Luk 12,2). Det kan lyde skr\u00e6mmende, fordi vi alle b\u00e6rer p\u00e5 ting, vi helst ikke vil have frem i lyset. Men det betyder ogs\u00e5, at det gode, som ingen s\u00e5, bliver kendt. Menneskelig dom er begr\u00e6nset. Vi ser handlinger, men sj\u00e6ldent hele mennesket. Vi kender ikke fuldt ud et andet menneskes historie, muligheder, motiver, frygt eller ansvar. Gud g\u00f8r. Det enkelte menneskes endelige sk\u00e6bne tilh\u00f8rer derfor Gud. Kirken kan kalde handlinger onde og advare mod synd, men vi kan ikke se et andet menneske med Guds blik. Vi ser et udsnit. Gud ser helheden.<\/p>\n\n\n\n Det Nye Testamente taler b\u00e5de alvorligt og h\u00e5befuldt om dommen. Vores valg betyder noget. Friheden er virkelig, og derfor er muligheden for at afvise Gud ogs\u00e5 virkelig. L\u00e6ren om helvede kan ikke skilles fra denne alvor: Gud tvinger ikke mennesket til k\u00e6rlighed og f\u00e6llesskab med sig. Men den kristne skal heller ikke leve i konstant r\u00e6dsel for Gud. Johannes skriver: \u00bbDen fuldendte k\u00e6rlighed fordriver frygten\u00ab (1 Joh 4,18). Vores h\u00e5b hviler ikke p\u00e5 forestillingen om, at vi til sidst kan freml\u00e6gge et fejlfrit regnskab. Ingen af os kan det. H\u00e5bet hviler p\u00e5 Kristus.<\/p>\n\n\n\n Her bliver skriftem\u00e5let og syndernes forladelse forst\u00e5elige i deres fulde dybde. Gud tilbyder allerede i dette liv tilgivelse til det menneske, som vender sig mod Ham. Det kristne liv best\u00e5r ikke i at skjule sin skyld for den kommende dommer. Vi kan allerede nu komme til Ham med den. Det er en afg\u00f8rende forskel mellem kristen forventning og ren frygt for en kommende dom: Den dommer, vi skal m\u00f8de, kan vi allerede nu kende, bede til, modtage i Eukaristien og s\u00f8ge tilgivelse hos. Dommeren er den samme Kristus, som allerede r\u00e6kker os sin barmhjertighed.<\/p>\n\n\n\n Ordene \u00bbhvorfra Han skal komme for at d\u00f8mme de levende og de d\u00f8de\u00ab minder os til sidst om noget, som let kan forsvinde i hverdagens kristendom: Kirken venter p\u00e5 nogen. Den venter p\u00e5 Kristus. Denne forventning ligger dybt i liturgien. I messen ser Kirken tilbage p\u00e5 Kristi d\u00f8d og opstandelse og frem mod hans komme. Advent rummer den samme dobbelte bev\u00e6gelse. Vi forbereder os p\u00e5 at fejre barnet, der kom til Betlehem, samtidig med at adventens tekster retter blikket mod Herren, der skal komme i herlighed.<\/p>\n\n\n\n Vi ved ikke hvorn\u00e5r, og vi ved heller ikke pr\u00e6cis hvordan. Jesus afviser enhver mulighed for at beregne tidspunktet. Derfor har kristne ingen grund til at lade sig rive med af mennesker, som mener at have fundet datoen eller udarbejdet en detaljeret tidsplan for verdens ende. Vi har f\u00e5et l\u00f8ftet, ikke k\u00f8replanen. N\u00e5r vi bekender, at Kristus skal komme \u00bbfor at d\u00f8mme de levende og de d\u00f8de\u00ab, siger vi derfor langt mere end, at der engang skal finde en kosmisk retssag sted. Vi bekender, at Kristus virkelig kommer, at de d\u00f8de skal opst\u00e5, at sandheden til sidst kommer frem, at ondskaben ikke sejrer, og at vores liv har evig betydning.<\/p>\n\n\n\n Den Apostolske Trosbekendelse beh\u00f8ver ikke ordet \u00bbigen\u00ab for at sige det. Hele s\u00e6tningen peger frem mod Kristi genkomst. Og selv om kunsten gennem \u00e5rhundreder har fors\u00f8gt at male denne dag, m\u00e5 billederne forblive billeder. Genkomsten er virkelig; vores forestillinger om dens udseende er det ikke n\u00f8dvendigvis. Han, som kom til os i menneskelig ringhed, skal komme i herlighed. Han, som lod sig d\u00f8mme af mennesker, skal selv d\u00f8mme levende og d\u00f8de. Han, som opstod legemligt fra graven, skal kalde de d\u00f8de til opstandelse. Og den, vi en dag skal st\u00e5 over for, er ikke en fremmed.<\/p>\n\n\n\n Det er Jesus Kristus.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Kristi genkomst:<\/strong> Kirken bekender, at Jesus Kristus ved historiens fuldendelse virkelig skal komme igen i herlighed. Genkomsten er ikke blot et symbol p\u00e5 Kristi \u00e5ndelige n\u00e6rv\u00e6r, men Kristi personlige komme.<\/p>\n\n\n\n \u00bbLevende og d\u00f8de\u00ab:<\/strong> Formuleringen betyder hele menneskeheden \u2013 b\u00e5de dem, der lever ved Kristi genkomst, og dem, der allerede er d\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n Legemlig eller \u00e5ndelig?<\/strong> Den Kristus, der kommer, er den opstandne og herliggjorte Kristus. Hans genkomst er derfor virkelig og personlig. Hans opstandne legeme er virkeligt, men ikke l\u00e6ngere underlagt forg\u00e6ngelighed og d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Hvorfor mangler \u00bbigen\u00ab?<\/strong> I Den Apostolske Trosbekendelses latinske tekst st\u00e5r inde venturus est iudicare vivos et mortuos<\/em> \u2013 \u00bbderfra skal Han komme for at d\u00f8mme de levende og de d\u00f8de\u00ab. Ordet iterum<\/em> \u2013 \u00bbigen\u00ab \u2013 findes ikke her. I Den Nik\u00e6no-Konstantinopolitanske Trosbekendelse st\u00e5r det derimod udtrykkeligt: Et iterum venturus est…<\/em> \u2013 \u00bbHan skal komme igen …\u00ab.<\/p>\n\n\n\n Den s\u00e6rlige dom:<\/strong> Ved d\u00f8den stilles hvert menneskes liv over for Kristus, og mennesket modtager sin evige geng\u00e6ldelse. Se Den Katolske Kirkes Katekismus 1021\u20131022.<\/p>\n\n\n\n Den yderste dom:<\/strong> Ved Kristi genkomst og de d\u00f8des opstandelse bliver menneskehedens historie og vores handlingers fulde betydning \u00e5benbaret i Guds lys. Se KKK 1038\u20131041.<\/p>\n\n\n\n K\u00f8dets opstandelse:<\/strong> Kirken bekender ikke kun sj\u00e6lens ud\u00f8delighed, men ogs\u00e5 legemets opstandelse. Det er virkelig vores legeme, der skal opst\u00e5, forvandlet og ikke l\u00e6ngere underlagt d\u00f8d og forg\u00e6ngelighed.<\/p>\n\n\n\n Centrale bibelsteder:<\/strong> Matt 25,31\u201346; ApG 1,11; ApG 17,31; 1 Kor 15; 2 Tim 4,1; 1 Joh 4,17\u201318.<\/p>\n\n\n\n Katekismen:<\/strong> Se is\u00e6r KKK 668\u2013682 om Kristi genkomst samt 988\u20131004 og 1021\u20131041 om opstandelsen og dommen.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den Apostolske Trosbekendelse siger, at Kristus skal komme for at d\u00f8mme de levende og de d\u00f8de. Men hvad betyder den yderste dom, og hvordan skal vi forst\u00e5 Kristi genkomst? Er den legemlig eller \u00e5ndelig \u2013 og hvorfor siger vi ikke l\u00e6ngere, at Han skal komme \u00bbigen\u00ab?<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22040,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Kristi genkomst er virkelig, men vores billeder af den er symbolske. Her fremstilles den historiske Jesus, som engang red ind i Jerusalem, som den Kristus, der kommer menneskeheden i m\u00f8de igen \u2013 p\u00e5 tv\u00e6rs af tider, generationer og folkeslag.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1228],"tags":[],"class_list":["post-22039","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-troens-ord-og-begreber"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22039","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22039"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22039\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22044,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22039\/revisions\/22044"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22040"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22039"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22039"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22039"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Er Kristi genkomst fysisk eller \u00e5ndelig?<\/h2>\n\n\n\n
En s\u00e6tning med r\u00f8dder i Det Nye Testamente<\/h2>\n\n\n\n
Hvorfor skal der overhovedet v\u00e6re en dom?<\/h2>\n\n\n\n
Dommeren er den korsf\u00e6stede<\/h2>\n\n\n\n
Den s\u00e6rlige dom og den yderste dom<\/h2>\n\n\n\n
Hvad bliver vi d\u00f8mt p\u00e5?<\/h2>\n\n\n\n
Ogs\u00e5 det skjulte kommer frem<\/h2>\n\n\n\n
Skal vi frygte dommen?<\/h2>\n\n\n\n
Kirken venter p\u00e5 nogen<\/h2>\n\n\n\n
FAKTABOKS: KRISTI GENKOMST OG DEN YDERSTE DOM<\/h2>\n\n\n\n