Auschwitz var bygget p\u00e5 forestillingen om, at et menneskes v\u00e6rdi kunne oph\u00e6ves. Navnet kunne erstattes af et nummer, kroppen kunne udnyttes, v\u00e6rdigheden kunne trampes ned, og livet kunne afsluttes efter et systems beslutning. Midt i denne verden tr\u00e5dte en fange en sommerdag i 1941 frem fra geleddet og tilb\u00f8d sit eget liv for en anden. Fangen hed Maximilian Maria Kolbe. Han var katolsk pr\u00e6st og franciskaner, og den mand, han reddede, kendte han ikke. Det er f\u00f8rst i lyset af hele Kolbes liv, at denne handling bliver forst\u00e5elig. For hans offer i Auschwitz opstod ikke pludseligt. Det var afslutningen p\u00e5 et liv, hvor han igen og igen havde \u00f8vet sig i at give sig selv.<\/p>\n\n\n\n
Maximilian Kolbe blev f\u00f8dt som Rajmund Kolbe den 8. januar 1894 i Zdu\u0144ska Wola i det dav\u00e6rende russiskkontrollerede Polen. If\u00f8lge den fort\u00e6lling, hans mor senere gav videre, oplevede han som dreng et syn af Jomfru Maria. Hun viste ham to kroner: en hvid, som stod for renhed, og en r\u00f8d, som stod for martyriet. Hun spurgte, hvilken han \u00f8nskede, og Rajmund svarede, at han \u00f8nskede dem begge. Fort\u00e6llingen om de to kroner kom siden til at st\u00e5 som en n\u00e6sten foruroligende pr\u00e6cis sammenfatning af hans liv. Som ung tr\u00e5dte han ind hos konventualfranciskanerne, tog navnet Maximilian og blev senere pr\u00e6st. Hans spiritualitet blev st\u00e6rkt pr\u00e6get af hengivelsen til Jomfru Maria, som for ham aldrig var et m\u00e5l i sig selv, men vejen til en stadig dybere overgivelse til Kristus.<\/p>\n\n\n\n
I 1917 grundlagde han Militia Immaculatae<\/em> \u2013 Den Uplettedes Milits \u2013 med \u00f8nsket om at f\u00f8re mennesker til Kristus gennem Maria. Kolbe var samtidig en us\u00e6dvanligt moderne ordensmand. Han forstod tidligt, hvilken betydning massekommunikation kunne f\u00e5, og han s\u00e5 trykpresse, aviser og ny teknik som redskaber for evangelisering. I Niepokalan\u00f3w uden for Warszawa var han med til at opbygge et stort franciskansk center med omfattende udgivelsesvirksomhed, og i 1930 rejste han til Japan, hvor han grundlagde et kloster og missionsarbejde i Nagasaki. Han var derfor langt mere end den pr\u00e6st, eftertiden f\u00f8rst og fremmest kender fra Auschwitz. Han var mission\u00e6r, redakt\u00f8r, organisator og franciskaner med en st\u00e6rk overbevisning om, at hele livet skulle stilles til r\u00e5dighed for Gud.<\/p>\n\n\n\n Denne del af hans historie er vigtig, fordi hans d\u00f8d ellers let bliver reduceret til \u00e9n heroisk handling. Kolbe havde gennem \u00e5rtier fors\u00f8gt at forme sit liv omkring tanken om, at mennesket modtager sit liv som en gave og derfor ogs\u00e5 kan give af sig selv. Martyriet i Auschwitz var frygteligt og ekstraordin\u00e6rt, men den indre bev\u00e6gelse, der f\u00f8rte frem til det, h\u00f8rer til selve det kristne liv: langsomt at flytte tyngdepunktet fra, hvad jeg selv \u00f8nsker, til hvad Gud kalder mig til, og hvad jeg kan g\u00f8re for et andet menneske. Det store offer p\u00e5 appelpladsen blev muligt, fordi utallige mindre valg var g\u00e5et forud.<\/p>\n\n\n\n Efter den tyske invasion af Polen i september 1939 blev Niepokalan\u00f3w ramt af bes\u00e6ttelsen. Klosteret gav husly til flygtninge, blandt dem mange j\u00f8der, og Kolbe fortsatte sit religi\u00f8se og journalistiske arbejde under stadig vanskeligere forhold. I februar 1941 blev han arresteret af Gestapo. Efter et ophold i Pawiak-f\u00e6ngslet i Warszawa blev han den 28. maj deporteret til Auschwitz. Her oph\u00f8rte han i nazisternes system med at v\u00e6re pater Maximilian Maria Kolbe. Han blev fange nummer 16670. Det var ikke tilf\u00e6ldigt, at lejrsystemet erstattede navnet med et nummer. Auschwitz var ikke alene indrettet til at dr\u00e6be mennesker; det var ogs\u00e5 et system, der skulle fratage dem deres identitet, v\u00e6rdighed og oplevelse af at v\u00e6re personer.<\/p>\n\n\n\n Kolbe blev sat til h\u00e5rdt arbejde og udsat for brutal behandling, men medfanger fortalte siden, hvordan han fortsatte sin pr\u00e6stelige tjeneste under de ekstreme forhold. Han bad med andre, tr\u00f8stede dem og fors\u00f8gte at fastholde h\u00e5bet i en verden, hvor h\u00e5bl\u00f8sheden var en del af selve undertrykkelsen. I en lejr, hvor et stykke br\u00f8d kunne betyde forskellen mellem liv og d\u00f8d, fik selv sm\u00e5 handlinger til fordel for et andet menneske en v\u00e6gt, som er vanskelig at forestille sig uden for lejren. Kolbes helgenhistorie handler derfor ikke kun om den dag, hvor han tilb\u00f8d sit liv. Hellighed formes sj\u00e6ldent f\u00f8rst i det \u00f8jeblik, alle siden husker. Den vokser gennem de valg, ingen ser. Kolbe kunne tr\u00e6de frem den dag i 1941, fordi han allerede havde l\u00e6rt at betragte sit liv som noget, der kunne gives.<\/p>\n\n\n\n I slutningen af juli 1941 forsvandt en fange fra Kolbes blok. Som repressalie udvalgte lejrledelsen ti m\u00e6nd, der skulle d\u00f8 af sult. Blandt de udvalgte var den polske soldat og familiefar Franciszek Gajowniczek. Da han forstod, hvad der skulle ske, r\u00e5bte han fortvivlet om sin kone og sine b\u00f8rn. Maximilian Kolbe stod i r\u00e6kken sammen med de andre fanger. S\u00e5 tr\u00e5dte han frem. At forlade sin plads i geleddet var i sig selv livsfarligt, men Kolbe gik hen imod den tyske officer og bad om at f\u00e5 lov til at tage Gajowniczeks plads. Han forklarede, at han var katolsk pr\u00e6st, at han var \u00e6ldre end den d\u00f8dsd\u00f8mte mand, og at denne havde kone og b\u00f8rn. Mod al forventning accepterede lejrledelsen byttet. Gajowniczek vendte tilbage til r\u00e6kken, mens Kolbe gik sammen med de \u00f8vrige d\u00f8dsd\u00f8mte mod sultbunkeren.<\/p>\n\n\n\n Det er sv\u00e6rt at l\u00e6se denne beretning uden at h\u00f8re ordene fra Johannesevangeliet: \u00bb<\/strong>St\u00f8rre k\u00e6rlighed har ingen end den at s\u00e6tte sit liv til for sine venner\u00ab (Joh 15,13). Men Kolbes handling g\u00e5r p\u00e5 en m\u00e5de endnu l\u00e6ngere ind i ordenes betydning, for Franciszek Gajowniczek var ikke hans ven i almindelig forstand. Kolbe kendte ham ikke personligt. Han s\u00e5 et menneske, som var blevet udvalgt til d\u00f8den, h\u00f8rte hans fortvivlelse over hustruen og b\u00f8rnene og besluttede at tage hans plads. Den kristne k\u00e6rlighed bliver her konkret p\u00e5 en m\u00e5de, der n\u00e6sten er vanskelig at rumme. Den anden beh\u00f8ver ikke f\u00f8rst at tilh\u00f8re familien, vennekredsen eller f\u00e6llesskabet. Det er tilstr\u00e6kkeligt, at han er et menneske, hvis liv har v\u00e6rdi.<\/p>\n\n\n\n De ti d\u00f8dsd\u00f8mte blev lukket inde i en celle uden mad og vand. Normalt blev sultbunkeren fyldt af fortvivlelse, r\u00e5b og langsom fysisk nedbrydning, men vidnesbyrd fra Auschwitz fort\u00e6ller, at der fra cellen med Kolbe l\u00f8d b\u00f8n og salmesang. Han bad sammen med de andre og fors\u00f8gte at ledsage dem gennem de sidste dage. En efter en d\u00f8de de. Efter omkring to uger var Kolbe stadig i live sammen med nogle f\u00e5 andre. Lejrledelsen \u00f8nskede cellen t\u00f8mt, og den 14. august 1941 blev de sidste overlevende dr\u00e6bt med indspr\u00f8jtninger af karbolsyre. Maximilian Maria Kolbe var 47 \u00e5r gammel. Hans lig blev efterf\u00f8lgende br\u00e6ndt i krematoriet.<\/p>\n\n\n\n Datoen har en s\u00e6rlig klang i lyset af Kolbes dybe marianske spiritualitet. Han d\u00f8de den 14. august, dagen f\u00f8r Kirken den 15. august fejrer Jomfru Marias optagelse i Himlen. Drengen, der if\u00f8lge den gamle fort\u00e6lling havde sagt ja til b\u00e5de den hvide krone for renheden og den r\u00f8de for martyriet, d\u00f8de s\u00e5ledes p\u00e5 t\u00e6rsklen til en af Kirkens st\u00f8rste Mariafester. Men forbindelsen m\u00e5 ikke f\u00e5 os til at forsk\u00f8nne hans d\u00f8d. Der var intet smukt ved sultbunkeren. Auschwitz var et sted for systematisk brutalitet, og Kolbe blev myrdet. Det kristne h\u00e5b best\u00e5r ikke i at g\u00f8re lidelsen smuk eller d\u00f8den mindre frygtelig. Det best\u00e5r i troen p\u00e5, at ondskaben, selv d\u00e9r hvor den synes at have f\u00e5et al magt, ikke n\u00f8dvendigvis f\u00e5r det sidste ord over mennesket.<\/p>\n\n\n\n Nazisterne havde n\u00e6sten fuldst\u00e6ndig fysisk magt over Kolbe. De bestemte, hvor han m\u00e5tte opholde sig, hvad han skulle arbejde med, om han fik mad, hvordan han skulle behandles og til sidst tidspunktet for hans d\u00f8d. Men midt i denne n\u00e6sten totale magt viste der sig en frihed, som lejrsystemet ikke kunne kontrollere. Beslutningen om at tr\u00e6de frem fra r\u00e6kken tilh\u00f8rte Kolbe selv. Han kunne ikke bestemme, om han skulle leve eller d\u00f8, men han kunne bestemme, hvad han ville g\u00f8re med det liv, der endnu var hans. Det er en af de st\u00e6rkeste sider ved hans historie: I et system, der var skabt for at g\u00f8re mennesker magtesl\u00f8se, foretog han en handling, som ingen vagt kunne tvinge frem og ingen kommando kunne oph\u00e6ve.<\/p>\n\n\n\n Maximilian Kolbe blev saligk\u00e5ret af pave Paul VI i 1971 og helgenk\u00e5ret af pave Johannes Paul II den 10. oktober 1982. Ved kanoniseringen blev hans d\u00f8d forst\u00e5et som et martyrium, og Johannes Paul II betegnede ham som en martyr for k\u00e6rligheden. Det var betydningsfuldt, fordi Kolbe ikke d\u00f8de efter den klassiske model, hvor en kristen bliver stillet over for kravet om at forn\u00e6gte Kristus og v\u00e6lger d\u00f8den frem for frafaldet. Han blev arresteret og f\u00e6ngslet under nazisternes terror og d\u00f8de, fordi han frivilligt gav sit liv for et andet menneske. Hans martyrium viser dermed, at troskab mod Kristus ogs\u00e5 kan n\u00e5 sit yderste udtryk gennem den k\u00e6rlighed, som er villig til at s\u00e6tte sig selv til side for den anden.<\/p>\n\n\n\n Blandt de mennesker, der var til stede p\u00e5 Peterspladsen ved helgenk\u00e5ringen i 1982, var Franciszek Gajowniczek. Manden, der skulle have v\u00e6ret d\u00f8d i sultbunkeren i sommeren 1941, stod mere end 40 \u00e5r senere i Rom og oplevede, at pr\u00e6sten, som havde taget hans plads, blev erkl\u00e6ret helgen. Gajowniczek havde overlevet Auschwitz og krigen og levede helt frem til 1995. Hans fortsatte liv blev dermed et synligt vidnesbyrd om, hvad Kolbes offer konkret bet\u00f8d. Det var ikke en symbolsk handling. Et menneske fik lov til at leve, fordi et andet menneske valgte at d\u00f8 i hans sted.<\/p>\n\n\n\n Det er let at beundre Maximilian Kolbe p\u00e5 n\u00e6sten 85 \u00e5rs afstand. Vanskeligere er det at lade hans liv stille krav til vores eget. De f\u00e6rreste mennesker kommer til at st\u00e5 over for et valg mellem deres eget liv og et andet menneskes, og kristendommen kr\u00e6ver ikke, at vi ops\u00f8ger lidelsen eller dyrker offeret for offerets egen skyld. Alligevel findes den bev\u00e6gelse, som bar Kolbe frem mod hans sidste handling, ogs\u00e5 i det almindelige kristne liv. Den viser sig i viljen til at give sin tid, selv om man helst ville beholde den selv; i modet til at beskytte den svage, selv om det har en pris; i tilgivelsen, der ikke f\u00f8les fortjent; i ansvaret for den, der ikke kan geng\u00e6lde det; og i beslutningen om at blive hos et andet menneske, hvor det ville v\u00e6re lettere at g\u00e5 sin vej. Det store offer begynder ikke med heltemod, men med den daglige \u00f8velse i ikke altid at s\u00e6tte sig selv f\u00f8rst.<\/p>\n\n\n\n Helgenernes handlinger kan blive s\u00e5 store, at vi kommer til at placere dem p\u00e5 en piedestal, hvor de kan beundres uden l\u00e6ngere at forstyrre os. Kolbes liv peger i den modsatte retning. Hans sidste offer begyndte l\u00e6nge f\u00f8r Auschwitz \u2013 i b\u00f8nnen, ordenslivet, arbejdet, missionen, hengivelsen til Maria og de utallige daglige valg, hvor han fors\u00f8gte at stille sit liv til r\u00e5dighed for Gud. Den 14. august mindes Kirken derfor ikke alene en mand, der d\u00f8de i Auschwitz. Den mindes et menneske, som viste, at selv et totalit\u00e6rt system ikke fuldst\u00e6ndigt kan eje mennesket. Vagterne kunne tage Kolbes navn og give ham nummer 16670. De kunne tage hans franciskanerdragt, hans frihed, hans mad og til sidst hans liv. De kunne ikke tvinge ham til at hade, og de kunne ikke forhindre ham i at elske.<\/p>\n\n\n\n I en lejr bygget p\u00e5 forestillingen om, at nogle mennesker ikke l\u00e6ngere havde nogen v\u00e6rdi, gjorde Maximilian Maria Kolbe det modsatte synligt. Han kunne ikke standse Auschwitz, befri fangerne eller besejre nazismen. Han kunne redde \u00e9t menneske. P\u00e5 appelpladsen tr\u00e5dte han frem, fordi han havde h\u00f8rt en far r\u00e5be om sin kone og sine b\u00f8rn, og han gav det eneste, han p\u00e5 det tidspunkt endnu kunne give: sit eget liv. Auschwitz skulle vise, at magten kunne bestemme alt over et menneske. Kolbe viste, at der fandtes en gr\u00e6nse. Selv d\u00e9r kunne et menneske elske. Og s\u00e5 l\u00e6nge k\u00e6rligheden endnu kunne v\u00e6lges, havde ondskaben ikke vundet alt.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n 14. AUGUST \u00b7 I dag mindes Kirken den hellige Maximilian Maria Kolbe, franciskanerpr\u00e6sten, der frivilligt tog en familiefars plads i sultbunkeren i Auschwitz. Hans d\u00f8d i 1941 blev et af det 20. \u00e5rhundredes st\u00e6rkeste kristne vidnesbyrd om menneskets v\u00e6rdighed, frihed og en k\u00e6rlighed, som selv nazisternes terror ikke kunne besejre.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22047,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Sankt Maximilian Maria Kolbe (1894\u20131941), polsk franciskanerpr\u00e6st og fange nummer 16670 i Auschwitz. I juli 1941 tilb\u00f8d han frivilligt at tage familiefaren Franciszek Gajowniczeks plads blandt ti fanger, der var d\u00f8mt til at d\u00f8 af sult. Kolbe blev dr\u00e6bt den 14. august 1941 og helgenk\u00e5ret af pave Johannes Paul II i 1982.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1131],"tags":[],"class_list":["post-22030","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-helgener-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22030","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22030"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22030\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22045,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22030\/revisions\/22045"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22047"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22030"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22030"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22030"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Fange nummer 16670<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
\u00bbMin kone! Mine b\u00f8rn!\u00ab<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
B\u00f8n i sultbunkeren<\/h3>\n\n\n\n
En martyr for k\u00e6rligheden<\/h3>\n\n\n\n
Et menneske kan stadig v\u00e6lge<\/h3>\n\n\n\n
FAKTA: Sankt Maximilian Maria Kolbe<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
\n