At tr\u00e6de ind i et kloster er et valg af livsform og f\u00e6llesskab. Man tr\u00e6der ikke ind og ud af dette kald efter kalenderen. Gennem \u00e5rhundreder har klostrene samtidig v\u00e6ret omgivet af mennesker, som ikke selv tilh\u00f8rte en orden, men som s\u00f8gte ind i deres b\u00f8n og spiritualitet. Nogle kom som g\u00e6ster, andre knyttede sig gennem mange \u00e5r til et bestemt kloster. Den mulighed findes stadig og rejser et interessant sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvor meget af klosterlivet kan et menneske tage med sig uden selv at blive munk eller nonne?<\/p>\n\n\n\n
Udtrykket deltidsmunk<\/em> \u2013 eller deltidsnonne<\/em> \u2013 er let at forst\u00e5. Man forestiller sig et menneske, der lever sit almindelige liv med familie, arbejde, venner og forpligtelser og nogle gange om \u00e5ret tager nogle dage eller en uge i kloster. Her st\u00e5r man op sammen med kommuniteten, deltager i tideb\u00f8nnerne og messen, spiser p\u00e5 bestemte tidspunkter, arbejder eller l\u00e6ser og accepterer stilheden som en del af dagen. Telefonen kan blive liggende p\u00e5 v\u00e6relset. Nyhedsstr\u00f8mmen forsvinder. Efter nogle dage pakker man tasken og tager hjem igen.<\/p>\n\n\n\n Man bliver selvf\u00f8lgelig ikke munk eller nonne af at leve s\u00e5dan nogle dage om \u00e5ret. Klosterlivet best\u00e5r heller ikke blot i at opholde sig bag klostermure. Den, der tr\u00e6der ind i en orden, binder sit liv til et kald, et f\u00e6llesskab og en regel eller konstitution. I den benediktinske tradition knytter man sig til et konkret kloster og lever under en abbed eller abbedisse. Andre ordener har andre regler og traditioner, men ordenslivet er i alle tilf\u00e6lde selve livsformen. Der afgives l\u00f8fter, som g\u00e6sten ikke har afgivet, og man forpligter sig p\u00e5 et f\u00e6llesskab p\u00e5 en helt anden m\u00e5de end den, der kommer p\u00e5 bes\u00f8g.<\/p>\n\n\n\n Deltidsmunken og deltidsnonnen findes derfor ikke i egentlig kirkelig forstand. Man kan ikke v\u00e6re ordensmenneske fra mandag til onsdag og l\u00e6gmand resten af ugen. Alligevel peger udtrykket p\u00e5 noget, Kirken har kendt l\u00e6nge: mennesker, der lever ude i verden og s\u00f8ger en vedvarende forbindelse til klosterets liv.<\/p>\n\n\n\n Klosteret har aldrig kun v\u00e6ret for dem, der bor der. G\u00e6stfriheden h\u00f8rer til den gamle klostertradition, og i Benedikts Regel f\u00e5r den en meget konkret betydning. G\u00e6sten skal modtages med respekt, og Benedikt forbinder modtagelsen af den fremmede med modtagelsen af Kristus selv. Klosterets mur markerer en gr\u00e6nse, men der er en port i muren. Der har altid v\u00e6ret mennesker p\u00e5 begge sider af den.<\/p>\n\n\n\n G\u00e6sten bliver ikke medlem af kommuniteten. De mennesker, der har afgivet l\u00f8fter og viet deres liv til klosteret, har et f\u00e6llesskab, som g\u00e6sten ikke tr\u00e6der ind i p\u00e5 samme m\u00e5de. Det \u00e6ndrer ikke ved, at mennesker gennem \u00e5rhundreder er kommet til klostrene for at bede, s\u00f8ge vejledning, l\u00e6se, arbejde eller v\u00e6re stille. Nogle kom en enkelt gang. Andre vendte tilbage gennem et helt liv.<\/p>\n\n\n\n Her opst\u00e5r en forbindelse, som er vanskelig at s\u00e6tte en pr\u00e6cis betegnelse p\u00e5. Man er fortsat g\u00e6st, men stedet bliver efterh\u00e5nden kendt. Man kender kirken, d\u00f8gnrytmen og lyden af klokken. Man ved, hvor man skal sidde, hvorn\u00e5r man skal rejse sig, og hvorn\u00e5r der er stille. Man beh\u00f8ver ikke l\u00e6ngere unders\u00f8ge programmet for at forst\u00e5 dagen.<\/p>\n\n\n\n Det er noget andet end at tage p\u00e5 retr\u00e6te et nyt sted hvert \u00e5r. Den tilbagevendende g\u00e6st s\u00f8ger ikke n\u00f8dvendigvis en ny oplevelse. V\u00e6rdien kan ligge i, at meget er det samme. Den samme kirke. De samme salmer. Den samme rytme. Nogle af de samme mennesker. \u00c5rene g\u00e5r, og ogs\u00e5 klosteret forandrer sig. \u00c6ldre medlemmer af kommuniteten forsvinder, nye kommer til, mens b\u00f8nnen forts\u00e6tter. Man er stadig g\u00e6st, men ikke l\u00e6ngere helt fremmed.<\/p>\n\n\n\n Den benediktinske tradition har gennem \u00e5rhundreder haft en s\u00e6rlig form for tilknytning for mennesker, som lever uden for klosteret. De kaldes oblater. En benediktineroblat er hverken munk eller nonne og afl\u00e6gger ikke de samme l\u00f8fter som klosterets medlemmer. En oblat kan v\u00e6re gift, have b\u00f8rn, arbejde og leve et almindeligt familieliv. Alligevel knytter vedkommende sig til et bestemt benediktinsk kloster og s\u00f8ger at lade Benedikts Regel f\u00e5 betydning for livet hjemme.<\/p>\n\n\n\n En familiebolig skal selvf\u00f8lgelig ikke indrettes som et miniaturekloster. Benedikts Regel er skrevet til et klosterf\u00e6llesskab og kan ikke uden videre kopieres ind i et andet liv. Dens syn p\u00e5 b\u00f8n, arbejde, m\u00e5dehold, lydh\u00f8rhed, g\u00e6stfrihed og orden kan derimod f\u00f8lge med ud gennem klosterporten. Den faste b\u00f8n om morgenen eller aftenen kan f\u00e5 st\u00f8rre v\u00e6gt. Arbejdet kan ses som andet end noget, der skal overst\u00e5s. M\u00e5ltidet kan f\u00e5 sin egen ro. Stilheden kan f\u00e5 en plads i et hjem, hvor telefon, computer, radio og fjernsyn ellers st\u00e5r parat til at fylde den.<\/p>\n\n\n\n Her bliver forbindelsen mellem kloster og hverdag tydelig. Klosteret er et sted, man tager hen, men ogs\u00e5 et sted, man vender tilbage fra. Det, man m\u00f8der d\u00e9r, m\u00e5 p\u00e5 en eller anden m\u00e5de kunne leve videre p\u00e5 den anden side af porten.<\/p>\n\n\n\n Den karmelitiske tradition l\u00e6gger v\u00e6gten et andet sted. Hos Karmel st\u00e5r den indre b\u00f8n, stilheden og menneskets forhold til Gud st\u00e6rkt. Teresa af \u00c1vila og Johannes af Korset h\u00f8rer til traditionens store skikkelser, og deres skrifter har i \u00e5rhundreder v\u00e6ret l\u00e6st af mennesker, som aldrig har levet i et karmeliterkloster. Meget af det, Karmel besk\u00e6ftiger sig med, foreg\u00e5r i menneskets indre og kan derfor ikke afgr\u00e6nses af klostermuren.<\/p>\n\n\n\n Det giver ogs\u00e5 klosterets stilhed en s\u00e6rlig betydning. Hvis man alene s\u00f8ger frav\u00e6ret af st\u00f8j, findes der mange andre steder at tage hen. Et sommerhus uden internet kan v\u00e6re meget stille. En vandretur kan give flere timer uden et andet menneske. Klosterets stilhed h\u00e6nger sammen med b\u00f8nnen, Skriften, messen og opm\u00e6rksomheden p\u00e5 Gud. Derfor er den heller ikke altid behagelig. Den ydre stilhed kan g\u00f8re den indre st\u00f8j tydeligere. Minder, bekymringer, irritationer og gamle samtaler forsvinder ikke, fordi klosterporten lukker bag \u00e9n. Telefonen kan slukkes med en knap. Tankerne har ingen tilsvarende kontakt.<\/p>\n\n\n\n Et klosterophold beh\u00f8ver derfor ikke v\u00e6re afslappende. Stilheden kan kr\u00e6ve noget. Man kan ikke hele tiden skifte kanal, \u00e5bne en hjemmeside eller tage telefonen frem. Der bliver l\u00e6ngere mellem afledningerne. Klosteret fylder ikke straks tomrummet ud med aktiviteter. Det fastholder b\u00f8nnen og d\u00f8gnets rytme og lader stilheden v\u00e6re, hvor den er.<\/p>\n\n\n\n For en g\u00e6st kan noget af det mest fremmede ved klosterlivet v\u00e6re noget ganske enkelt: Klokken ringer, og man standser det, man er i gang med. Det er tid til b\u00f8n. Bogen l\u00e6gges fra sig. Arbejdet afbrydes. Man g\u00e5r til kirken.<\/p>\n\n\n\n I et almindeligt hverdagsliv bliver b\u00f8nnen let placeret omkring alt det andet. Arbejdet skal passes, telefonen ringer, indk\u00f8bene skal klares, familien har sine behov, og nyhederne kr\u00e6ver opm\u00e6rksomhed. B\u00f8nnen f\u00e5r den tid, der kan findes mellem de \u00f8vrige g\u00f8rem\u00e5l. Klosterets d\u00f8gn har en anden orden. B\u00f8nnen ligger fast, og arbejdet finder sin plads omkring den. Laudes \u00e5bner morgenen. Andre tideb\u00f8nner bryder dagen. Vesper markerer aftenen, completorium f\u00f8rer ind i natten, og messen har sin plads i d\u00f8gnets orden.<\/p>\n\n\n\n Det st\u00e6rkeste indtryk beh\u00f8ver ikke komme af, at der bliver bedt meget. Det kan lige s\u00e5 godt v\u00e6re selve afbrydelsen. Jeg var ikke f\u00e6rdig med det, jeg lavede, men klokken ringede. Jeg ville gerne l\u00e6se videre, men det var tid til b\u00f8n. Dagen er ikke udelukkende min egen.<\/p>\n\n\n\n Den erfaring er vanskeligere at tage med hjem, for hjemmets telefon ringer ikke til vesper. Ingen prior, abbed eller abbedisse venter, hvis morgenb\u00f8nnen springes over. Ingen klokke fort\u00e6ller, at computeren skal lukkes, fordi det er tid til at bede. Uden for klosteret skal rytmen v\u00e6lges igen hver dag.<\/p>\n\n\n\n Et enkelt ophold kan g\u00f8re stort indtryk. Man rejser hjem med gode beslutninger. Morgenb\u00f8nnen skal have mere tid. Telefonen skal ikke ligge p\u00e5 natbordet. Der skal v\u00e6re mere stilhed. S\u00e5 kommer hverdagen. Kalenderen fyldes, telefonen vender tilbage til sin gamle plads, og efter nogle uger er meget, som det var f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n Det fort\u00e6ller noget om styrken i vores vaner og samtidig noget om v\u00e6rdien af at vende tilbage. Ikke for at f\u00e5 endnu en st\u00e6rk oplevelse, men for igen at tr\u00e6de ind i den samme rytme. Et kloster, man bes\u00f8ger gennem mange \u00e5r, kan blive et fast punkt i et menneskes \u00e5ndelige liv. Tre dage eller en uge ad gangen kan synes af lidt, men gentagelsen betyder noget. Klokken ringer stadig. Salmerne ligger der stadig. Kirken er den samme. Man opdager samtidig, at man selv er blevet \u00e6ldre siden sidste bes\u00f8g.<\/p>\n\n\n\n Der kan ligge noget v\u00e6rdifuldt i at have et sted, hvor man ikke skal underholdes, pr\u00e6stere eller finde p\u00e5 noget nyt. Man kommer ikke for at f\u00e5 klosteret til at passe til ens egne \u00f8nsker. Man tr\u00e6der ind i noget, der allerede findes. Kommunitetens b\u00f8n begyndte f\u00f8r ens ankomst og forts\u00e6tter efter ens afrejse. G\u00e6sten f\u00e5r lov til at tr\u00e6de ind i den et stykke tid og derefter g\u00e5 ud gennem porten igen.<\/p>\n\n\n\n Her viser forskellen sig mellem klosteropholdet som et afbr\u00e6k og klosteret som en del af et \u00e5ndeligt liv. Hvis stilheden kun findes i de dage, man bor i g\u00e6stehuset, bliver klosteret let et sted, hvor man med mellemrum s\u00f8ger ro fra sit almindelige liv. Det kan i sig selv v\u00e6re v\u00e6rdifuldt, men klosterets erfaring kan r\u00e6kke ind i resten af \u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n Noget skal med hjem. Det beh\u00f8ver ikke v\u00e6re hele kommunitetens tideb\u00f8n, og det vil ofte v\u00e6re b\u00e5de upraktisk og urimeligt at fors\u00f8ge at kopiere klosterd\u00f8gnet ind i et familieliv. En fast morgenb\u00f8n kan derimod \u00e6ndre dagens begyndelse. Vesper kan f\u00e5 en plads om aftenen. Skriften kan blive l\u00e6st p\u00e5 et bestemt tidspunkt i stedet for kun, hvis der tilf\u00e6ldigvis bliver tid. Telefon og nyheder kan undv\u00e6res en stund. Stilheden kan f\u00e5 lov til at eksistere uden straks at skulle fyldes.<\/p>\n\n\n\n At tage klosteret med hjem betyder ikke, at hjemmet skal efterligne klosteret. Erfaringen kan v\u00e6re langt enklere. Gennem \u00e5rhundreder har munke og nonner fors\u00f8gt at indrette deres dage, s\u00e5 b\u00f8nnen ikke bestandig bliver det, der m\u00e5 vige. Noget af den erfaring kan ogs\u00e5 f\u00e5 plads i et almindeligt liv.<\/p>\n\n\n\n Munken og nonnen har et kald og en forpligtelse, som ikke kan m\u00e5les i antallet af d\u00f8gn bag en klostermur. Det b\u00f8r heller ikke udvandes. Et menneske, der bes\u00f8ger et kloster fire gange om \u00e5ret, er stadig g\u00e6st. En oblat er stadig ikke munk eller nonne. Et medlem af en sekularorden lever et andet kald end den, der har afgivet ordensl\u00f8fter.<\/p>\n\n\n\n Et menneske kan alligevel have en varig forbindelse til klosterlivet. Det kan ske som oblat, gennem en sekularorden, gennem regelm\u00e6ssige retr\u00e6ter eller ganske enkelt ved gennem mange \u00e5r at vende tilbage til det samme kloster og lade dets b\u00f8n og rytme f\u00e5 betydning for livet derhjemme.<\/p>\n\n\n\n Det interessante er i sidste ende ikke, hvor mange dage man opholder sig i et kloster.<\/p>\n\n\n\n Det interessante er, hvad der sker med de dage, hvor man ikke er der.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Munk eller nonne<\/strong> Klosterg\u00e6st<\/strong> Oblat<\/strong> Sekularorden eller tredjeorden<\/strong> Retr\u00e6te<\/strong> Tideb\u00f8n<\/strong> Kan man v\u00e6re munk eller nonne p\u00e5 deltid?<\/strong> Man kan ikke v\u00e6re munk eller nonne nogle dage om m\u00e5neden. Men klosterets b\u00f8n, stilhed og rytme kan alligevel f\u00e5 en fast plads i livet. Et essay om klosterg\u00e6ster, oblater og om at tage noget af klosterets liv med sig hjem.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21918,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Klosterets stilhed er ikke forbeholdt dem, der har aflagt ordensl\u00f8fter. Ogs\u00e5 som g\u00e6st kan man lade b\u00f8nnen, tideb\u00f8nnernes rytme og stilheden f\u00e5 plads \u2013 og tage noget af klosterets liv med sig hjem.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1247],"tags":[],"class_list":["post-21979","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-tro-liv"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21979","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21979"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21979\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21984,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21979\/revisions\/21984"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21918"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21979"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21979"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21979"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}G\u00e6sten ved klosterets d\u00f8r<\/h2>\n\n\n\n
Benedikts Regel uden for klostermuren<\/h2>\n\n\n\n
Karmel og den indre stilhed<\/h2>\n\n\n\n
Klokken bestemmer<\/h2>\n\n\n\n
Den tilbagevendende g\u00e6st<\/h2>\n\n\n\n
Det skal med hjem<\/h2>\n\n\n\n
Man bliver ikke munk eller nonne p\u00e5 deltid<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: Klosterliv uden klosterl\u00f8fter<\/h1>\n\n\n\n
Et menneske, der har viet sit liv til Gud i et ordens- eller klosterf\u00e6llesskab og lever efter ordenens regel eller konstitutioner. Afh\u00e6ngigt af ordenen afl\u00e6gges l\u00f8fter om blandt andet fattigdom, kyskhed og lydighed.<\/p>\n\n\n\n
En person, der opholder sig i et klosters g\u00e6stehus i kortere eller l\u00e6ngere tid. G\u00e6ster kan ofte deltage i messen og tideb\u00f8nnerne og f\u00f8lge dele af klosterets daglige rytme.<\/p>\n\n\n\n
En l\u00e6gperson, der knytter sig til et benediktinsk kloster og s\u00f8ger at lade Benedikts Regel pr\u00e6ge sit liv. Oblaten bor normalt ikke i klosteret og er ikke munk eller nonne.<\/p>\n\n\n\n
En gren knyttet til en orden, hvor l\u00e6gfolk lever ordenens spiritualitet midt i deres almindelige familie- og arbejdsliv. Det findes blandt andet i den karmelitiske, franciskanske og dominikanske tradition.<\/p>\n\n\n\n
En periode, hvor man tr\u00e6kker sig tilbage fra hverdagens s\u00e6dvanlige aktiviteter for at give s\u00e6rlig plads til b\u00f8n, stilhed, \u00e5ndelig l\u00e6sning og refleksion.<\/p>\n\n\n\n
Kirkens daglige b\u00f8n p\u00e5 bestemte tidspunkter. I klostrene er tideb\u00f8nnen med til at forme hele d\u00f8gnets rytme med blandt andet laudes om morgenen, vesper om aftenen og completorium f\u00f8r natten.<\/p>\n\n\n\n
Nej, ikke i egentlig kirkelig forstand. Men man kan som l\u00e6gperson have en fast og langvarig forbindelse til et kloster og lade klosterets b\u00f8n og spiritualitet f\u00e5 en vedvarende plads i sit liv.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"