Kirken som et folk p\u00e5 vandring gennem historien.<\/strong><\/p>\n\n\n\nEt pilgrimfolk st\u00e5r ikke stille. Det bev\u00e6ger sig gennem tiden, b\u00e6rer sin historie med sig og m\u00f8der situationer, som tidligere generationer ikke kendte. Det betyder ikke, at Kirken frit kan opfinde sig selv p\u00e5 ny. Tv\u00e6rtimod er dens vandring kun kristen, hvis den forbliver tro mod ham, der har kaldt den. Derfor rummer Kirkens historie en vedvarende sp\u00e6nding mellem kontinuitet og reform. Troen er modtaget; dens bekendelse kan ikke blot omskrives efter tidens smag. Samtidig har Kirkens institutioner, disciplin, liturgiske former og forhold til samfundet gennemg\u00e5et store forandringer. Det er denne bev\u00e6gelse, Andet Vatikankoncil har i tankerne, n\u00e5r det taler om pilgrimskirken: et folk, der allerede tilh\u00f8rer Kristus, men endnu ikke er n\u00e5et frem.<\/p>\n\n\n\n
Den f\u00f8rste store strid begyndte blandt apostlene<\/h2>\n\n\n\n
Det er fristende at forestille sig den f\u00f8rste kristne menighed som en n\u00e6sten konfliktfri urkirke, hvor apostlene var enige om alt. Apostlenes Gerninger og Paulus’ breve fort\u00e6ller noget andet. Allerede den f\u00f8rste generation stod over for et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der truede med at splitte det nye f\u00e6llesskab: Skulle en hedning blive j\u00f8de for at kunne blive kristen? Skulle m\u00e6nd omsk\u00e6res? Skulle Moselovens forskrifter overholdes? Kunne j\u00f8der og hedninger overhovedet sidde ved samme bord og fejre den samme eukaristi?<\/p>\n\n\n\n
Det var ikke et mindre sp\u00f8rgsm\u00e5l om praktiske regler. Hele forst\u00e5elsen af Guds folk stod p\u00e5 spil. Hvis hedninger f\u00f8rst skulle indlemmes i Israel gennem omsk\u00e6relse og lovoverholdelse, ville den kristne bev\u00e6gelse i praksis forblive en j\u00f8disk bev\u00e6gelse. Paulus insisterede p\u00e5 noget langt mere vidtr\u00e6kkende: I Kristus var hedningerne blevet indlemmet i Guds folk gennem troen, d\u00e5ben og Hellig\u00e5nden. Derfor kunne han skrive til galaterne, at der i Kristus ikke l\u00e6ngere er j\u00f8de eller gr\u00e6ker, slave eller fri, mand og kvinde; alle er \u00e9t i Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Omkring \u00e5r 50 blev konflikten behandlet ved apostelm\u00f8det i Jerusalem. Beslutningen blev afg\u00f8rende for hele Kirkens historie. Hedninger skulle ikke omsk\u00e6res og g\u00f8res til j\u00f8der for at f\u00f8lge Kristus. Her ser vi allerede et m\u00f8nster, som siden skulle gentage sig: Kirken m\u00f8der en ny historisk situation, diskuterer voldsomt, s\u00f8ger tilbage til det, den har modtaget, lytter efter Hellig\u00e5ndens ledelse og tr\u00e6ffer en beslutning, som f\u00e5r konsekvenser langt ud over den konkrete konflikt. Apostlenes Gerninger udtrykker det med den bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige formulering: \u00bbHellig\u00e5nden og vi har besluttet \u2026\u00ab Kirkelig reform fremstilles dermed ikke som menneskelig opfindsomhed, men som en skelnen inden for det f\u00e6llesskab, Kristus har grundlagt.<\/p>\n\n\n\n
Augustin og en Kirke af b\u00e5de syndere og hellige<\/h2>\n\n\n\n
Flere \u00e5rhundreder senere stod Kirken over for en helt anden konflikt. Under kejser Diocletians forf\u00f8lgelser i begyndelsen af 300-tallet havde nogle kristne st\u00e5et fast, mens andre var bukket under. Enkelte gejstlige havde udleveret hellige skrifter eller samarbejdet med myndighederne. Da forf\u00f8lgelserne oph\u00f8rte, opstod det vanskelige sp\u00f8rgsm\u00e5l: Kunne de vende tilbage? Og endnu alvorligere: Var sakramenter meddelt af pr\u00e6ster eller biskopper, der havde svigtet, overhovedet gyldige?<\/p>\n\n\n\n
I Nordafrika voksede donatismen frem omkring kravet om en ren Kirke. Donatisterne mente, at Kirkens hellighed blev kompromitteret, hvis den accepterede pr\u00e6ster og biskopper, der havde svigtet under forf\u00f8lgelserne. Striden blev en af oldkirkens mest alvorlige kirkelige konflikter. Her fik Augustin af Hippo afg\u00f8rende betydning. Han afviste tanken om, at sakramenternes virkning afh\u00e6nger af pr\u00e6stens personlige hellighed. D\u00e5ben er Kristi d\u00e5b. Guds n\u00e5de bliver ikke ugyldig, fordi den pr\u00e6st, der forvalter sakramentet, selv er en synder.<\/p>\n\n\n\n
Dermed blev der formuleret noget fundamentalt om Kirken. Dens hellighed kommer fra Kristus og Guds n\u00e5de, ikke fra medlemmernes moralske fuldkommenhed. Kirken er derfor ikke en klub for de \u00e5ndeligt fejlfri. Augustin kunne tale om totus Christus<\/em> \u2013 \u00bbden hele Kristus\u00ab \u2013 Kristus som hoved og Kirken som hans lemmer. Kirken kan rumme menneskelig synd uden at oph\u00f8re med at v\u00e6re hellig, fordi dens hellighed f\u00f8rst og fremmest er Guds gave. Det blev siden en afg\u00f8rende del af den katolske forst\u00e5else af b\u00e5de Kirken og sakramenterne.<\/p>\n\n\n\nAugustins l\u00f8sning havde imidlertid ogs\u00e5 en m\u00f8rkere historisk side. Han accepterede efterh\u00e5nden anvendelsen af statslig tvang mod donatisterne for at f\u00f8re dem tilbage til kirkelig enhed. Det minder om, at Kirkens historie ikke kan fort\u00e6lles som en ubrudt r\u00e6kke af rigtige beslutninger. Teologiske erkendelser kan st\u00e5 side om side med handlinger, som senere generationer m\u00e5 bed\u00f8mme kritisk. Pilgrimskirken l\u00e6rer ogs\u00e5 gennem sin egen historie.<\/p>\n\n\n\n
Paven, kejseren og Kirkens frihed<\/h2>\n\n\n\n
I middelalderen kom en anden konflikt til at forme Kirken: Hvem havde retten til at udn\u00e6vne biskopper? Biskopper var ikke alene \u00e5ndelige hyrder. De kunne besidde jord, rigdom og betydelig politisk magt. Derfor havde konger og kejsere en st\u00e6rk interesse i, hvem der fik bispeembederne. Den s\u00e5kaldte l\u00e6ginvestitur bet\u00f8d, at verdslige herskere i praksis kunne inds\u00e6tte biskopper og abbeder og overdrage dem deres embedes tegn.<\/p>\n\n\n\n
Problemet var \u00e5benlyst. Hvis en konge kunne afg\u00f8re, hvem der blev biskop, kunne kirkelige embeder blive bel\u00f8nninger til politiske allierede. I 1000-tallet blev kravet om libertas Ecclesiae<\/em> \u2013 Kirkens frihed \u2013 derfor centralt for den gregorianske reform. Pave Gregor VII forb\u00f8d l\u00e6ginvestitur og kom i voldsom konflikt med den tysk-romerske kejser Henrik IV. Konflikten kulminerede i 1077 ved Canossa, hvor Henrik efter sin ekskommunikation ops\u00f8gte paven og bad om at blive genoptaget i Kirken. Den dramatiske scene med kejseren uden for borgen blev siden et symbol p\u00e5 middelalderens kamp mellem \u00e5ndelig og verdslig magt.<\/p>\n\n\n\nStriden sluttede ikke ved Canossa. F\u00f8rst med Wormskonkordatet i 1122 blev der fundet et kompromis, der tydeligere adskilte den kirkelige overdragelse af det \u00e5ndelige embede fra den verdslige overdragelse af jord og rettigheder. Konflikten \u00e6ndrede samtidig paved\u00f8mmet. Den latinske Kirke blev st\u00e6rkere centraliseret omkring Rom, kardinalkollegiet fik st\u00f8rre betydning for pavevalget, og kirkeretten blev efterh\u00e5nden samlet og systematiseret. Reform l\u00f8ste alts\u00e5 nogle problemer og skabte samtidig nye strukturer, som selv senere skulle blive genstand for reform.<\/p>\n\n\n\n
Reformationen blev ogs\u00e5 en katolsk reform<\/h2>\n\n\n\n
Det samme g\u00e6lder 1500-tallet. Reformationen bliver ofte fortalt som historien om Luther over for den katolske Kirke. Virkeligheden var mere sammensat. Der fandtes alvorlige misbrug i Kirken, og \u00f8nsket om reform var allerede st\u00e6rkt blandt katolikker f\u00f8r Luther. De f\u00f8rste reformatorer forestillede sig heller ikke n\u00f8dvendigvis, at deres kritik skulle ende med varigt adskilte kirker. Men konflikten voksede, og efter Luthers ekskommunikation i 1521 blev bruddet stadig vanskeligere at overvinde.<\/p>\n\n\n\n
Den protestantiske reformation frembragte nye kirkelige f\u00e6llesskaber og nye forst\u00e5elser af autoritet, sakramenter og forholdet mellem Skrift og tradition. Samtidig gennemgik den katolske Kirke sin egen omfattende reform. Tridentinerkoncilet, der m\u00f8dtes i perioder mellem 1545 og 1563, pr\u00e6ciserede den katolske l\u00e6re om blandt andet retf\u00e6rdigg\u00f8relse, sakramenterne, Skriften og traditionen. Men Trient handlede langt fra kun om at svare protestanterne. Koncilet kr\u00e6vede ogs\u00e5 reform af biskopper og pr\u00e6ster, styrkede pr\u00e6steuddannelsen gennem seminarier og fors\u00f8gte at bek\u00e6mpe misbrug og fors\u00f8mmelser i Kirkens eget liv.<\/p>\n\n\n\n
Det er vigtigt, fordi katolsk reform dermed ikke blot kan forst\u00e5s som et forsvar mod Luther. Kirken m\u00e5tte ogs\u00e5 rette blikket mod sig selv. Trient blev begyndelsen p\u00e5 en omfattende fornyelse af pr\u00e6stedannelse, ordensliv, mission, liturgisk disciplin og kateketisk undervisning. Konflikten splittede den vestlige kristenhed, men den tvang samtidig Kirken til med st\u00f8rre pr\u00e6cision at formulere, hvad den troede, og til at tage alvorligt, hvor dens eget liv ikke svarede til denne tro.<\/p>\n\n\n\n
Vaticanum I og sp\u00f8rgsm\u00e5let om pavens myndighed<\/h2>\n\n\n\n
I 1800-tallet stod Kirken over for en verden, der forandrede sig med voldsom hast. Oplysningstid, revolutioner, nationalisme, industrialisering og sekularisering udfordrede den gamle europ\u00e6iske orden. Kirken kunne ikke l\u00e6ngere regne med den politiske og kulturelle position, den havde haft gennem \u00e5rhundreder. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om kirkelig autoritet blev derfor stadig mere p\u00e5tr\u00e6ngende.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8rste Vatikankoncil blev indkaldt af Pius IX og \u00e5bnede i 1869. Koncilet vedtog Dei Filius<\/em> om forholdet mellem tro og fornuft og Pastor Aeternus<\/em> om paved\u00f8mmet. Her blev pavens universelle jurisdiktion og l\u00e6ren om pavelig ufejlbarlighed defineret. Men ufejlbarligheden blev samtidig n\u00f8je afgr\u00e6nset. Den g\u00e6lder, n\u00e5r paven som Peters efterf\u00f8lger ex cathedra<\/em> definitivt definerer en l\u00e6re om tro eller moral, som skal fastholdes af hele Kirken. Den betyder ikke, at enhver pavelig udtalelse er ufejlbarlig, eller at paven som menneske ikke kan tage fejl.<\/p>\n\n\n\nKoncilet blev imidlertid afbrudt i 1870, efter at italienske tropper indtog Rom. Den planlagte bredere behandling af Kirken blev aldrig gennemf\u00f8rt. Resultatet blev en vis ubalance: Vaticanum I havde sagt meget om paven, men n\u00e5ede ikke tilsvarende langt i behandlingen af biskopperne, l\u00e6gfolket og Kirken som helhed. Den opgave skulle f\u00f8rst for alvor tages op n\u00e6sten hundrede \u00e5r senere.<\/p>\n\n\n\n
Fra Mystici Corporis Christi<\/em> til Lumen Gentium<\/em><\/h2>\n\n\n\nMellem de to Vatikankonciler udviklede den katolske ekklesiologi sig betydeligt. En vigtig milep\u00e6l var Pius XII’s encyklika Mystici Corporis Christi<\/em> fra 1943. Her beskrev paven Kirken som Kristi mystiske legeme og understregede forbindelsen mellem Kristus som hoved og de troende som lemmer. Kirken kunne ikke reduceres til en organisation eller institution. Den var et levende f\u00e6llesskab forenet med Kristus gennem Hellig\u00e5nden og sakramenterne.<\/p>\n\n\n\nDermed blev en bibelsk og patristisk forst\u00e5else, som havde dybe r\u00f8dder i Paulus og Augustin, igen placeret centralt. Samtidig voksede interessen for Skriften, kirkef\u00e6drene, liturgien og oldkirkens teologi. Denne bev\u00e6gelse blev ofte betegnet med det franske ord ressourcement<\/em> \u2013 en tilbagevenden til kilderne. Den skulle f\u00e5 enorm betydning for Andet Vatikankoncil.<\/p>\n\n\n\nDa Johannes XXIII i 1959 overraskende bekendtgjorde, at han ville indkalde et nyt \u00f8kumenisk koncil, var det derfor ikke begyndelsen p\u00e5 en bev\u00e6gelse, der var opst\u00e5et ud af ingenting. Meget var allerede undervejs. Sp\u00f8rgsm\u00e5let var, hvordan Kirken kunne forblive tro mod sin overleverede tro og samtidig forkynde den forst\u00e5eligt i en verden, der havde forandret sig dramatisk.<\/p>\n\n\n\n
Vaticanum II: tilbage til kilderne og ud i verden<\/h2>\n\n\n\n
Andet Vatikankoncil samledes fra 1962 til 1965 og blev det mest omfattende m\u00f8de mellem katolske biskopper i Kirkens historie. Omkring 3.000 biskopper deltog sammen med teologiske r\u00e5dgivere og observat\u00f8rer fra andre kristne kirker og kirkesamfund. Koncilet skulle ikke oph\u00e6ve Vaticanum I, men fuldf\u00f8re dets uafsluttede behandling af Kirken.<\/p>\n\n\n\n
Det ses tydeligt i den dogmatiske konstitution Lumen Gentium<\/em>. Dokumentet begynder ikke med paven eller den kirkelige administration, men med Kirkens mysterium. Derefter f\u00f8lger kapitlet om Guds folk. F\u00f8rst senere behandles hierarkiet, biskopperne og paven. R\u00e6kkef\u00f8lgen er teologisk vigtig. F\u00f8r man sp\u00f8rger, hvem der har hvilket embede i Kirken, m\u00e5 man sp\u00f8rge, hvad Kirken overhovedet er. Alle d\u00f8bte tilh\u00f8rer Guds folk. Alle er kaldet til hellighed. Biskopperne forst\u00e5s samtidig som et kollegium i f\u00e6llesskab med biskoppen af Rom. Dermed blev Vaticanum I’s l\u00e6re om pavens primat ikke afskaffet, men placeret i en bredere forst\u00e5else af hele bispekollegiet og hele Guds folk.<\/p>\n\n\n\nKoncilet arbejdede med to bev\u00e6gelser, som ikke b\u00f8r stilles op som mods\u00e6tninger. Den ene var ressourcement<\/em>: tilbage til Skriften, kirkef\u00e6drene og den tidlige kristne liturgi. Den anden var aggiornamento<\/em>: at g\u00f8re Kirken i stand til at tale og handle i den samtid, den faktisk befinder sig i. Det ene rettede blikket bagud mod kilderne, det andet udad mod verden. Begge havde samme m\u00e5l: at Kirken skulle kunne udf\u00f8re sin mission.<\/p>\n\n\n\nDette ses i koncilets store dokumenter. Sacrosanctum Concilium<\/em> behandlede liturgien, Dei Verbum<\/em> den guddommelige \u00e5benbaring, Lumen Gentium<\/em> Kirken og Gaudium et Spes<\/em> Kirkens forhold til den moderne verden. Hertil kom tekster om religionsfrihed, \u00f8kumeni, andre religioner, pr\u00e6ster, biskopper, l\u00e6gfolk og mission. Det var ikke \u00e9n enkelt reform, men et fors\u00f8g p\u00e5 at se hele Kirkens liv i lyset af dens mission.<\/p>\n\n\n\nStriden om Vaticanum II begyndte n\u00e6sten med det samme<\/h2>\n\n\n\n
Koncilet l\u00f8ste ikke alle konflikter. Tv\u00e6rtimod blev fortolkningen af det hurtigt genstand for nye stridigheder. Nogle mente, at reformerne var g\u00e5et for langt, at kontinuiteten med traditionen var blevet sv\u00e6kket, og at liturgiske og pastorale forandringer havde bidraget til faldende messedeltagelse og f\u00e6rre pr\u00e6ste- og ordenskald i dele af den vestlige verden. Andre mente, at koncilet ikke var g\u00e5et langt nok, og at gamle kirkelige strukturer havde bremset den fornyelse, som koncilet havde \u00e5bnet mulighed for.<\/p>\n\n\n\n
Tallene alene afg\u00f8r ikke sp\u00f8rgsm\u00e5let. Tilbagegangen i dele af Europa var allerede begyndt f\u00f8r koncilet, mens Kirken efter Vaticanum II samtidig voksede kraftigt i store dele af Afrika og Asien. Det viser, hvor vanskeligt det er at forklare Kirkens udvikling ud fra \u00e9n begivenhed. Sekularisering, demografi, kultur, \u00f8konomi, politik og \u00e6ndrede familiem\u00f8nstre spiller sammen med kirkelige forhold. Vaticanum II st\u00e5r imidlertid fortsat som det vigtigste nyere koncil, som den katolske Kirke orienterer sig efter.<\/p>\n\n\n\n
Benedikt XVI gav senere en vigtig n\u00f8gle til denne diskussion, da han modsatte sig en fortolkning af koncilet som et brud med hele den tidligere Kirke. Han talte i stedet om en \u00bbreformens hermeneutik\u00ab: sand reform rummer b\u00e5de kontinuitet og fornyelse. Kirken er den samme Kirke f\u00f8r og efter et koncil, men det betyder ikke, at alt i dens historiske form skal forblive u\u00e6ndret.<\/p>\n\n\n\n
Reform betyder ikke at begynde forfra<\/h2>\n\n\n\n
Det lange historiske forl\u00f8b fra Jerusalem til Vaticanum II viser derfor noget afg\u00f8rende. Reform er ikke et moderne indslag i katolicismen. Kirken har fra begyndelsen m\u00e5ttet tr\u00e6ffe beslutninger i situationer, apostlene ikke p\u00e5 forh\u00e5nd havde givet detaljerede svar p\u00e5. Hedningernes optagelse, donatismen, forholdet mellem kirkelig og verdslig magt, reformationen, moderniteten og koncilerne rejste vidt forskellige sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hver gang m\u00e5tte Kirken s\u00f8ge svaret i det, den allerede havde modtaget: Skriften, den apostolske tro, traditionen, sakramenterne og det kirkelige f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n
Derfor betyder katolsk tradition heller ikke, at intet m\u00e5 \u00e6ndres. Tradition betyder overlevering. Noget bliver givet videre fra generation til generation, og det skal gives videre som det, det er. Men netop fordi evangeliet skal gives videre til mennesker, der lever p\u00e5 andre steder, taler andre sprog og m\u00f8der andre problemer, kan Kirkens historiske former ikke alle v\u00e6re uforanderlige.<\/p>\n\n\n\n
Her giver billedet af pilgrimskirken sin dybeste mening. En pilgrim ved, hvorfra han kommer, og hvorhen han er p\u00e5 vej. Han kan \u00e6ndre rute undervejs uden at \u00e6ndre m\u00e5let.<\/p>\n\n\n\n
Kirken kan reformeres, fordi den vandrer gennem historien. Den kan ikke opfindes p\u00e5 ny, fordi den tilh\u00f8rer Kristus.<\/strong><\/p>\n\n\n\n-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n\n
FAKTA: KIRKEN P\u00c5 VANDRING<\/h2>\n\n\n\n
Apostelm\u00f8det i Jerusalem \u2013 ca. \u00e5r 50<\/strong>
Den f\u00f8rste store kirkelige strid handlede om, hvorvidt hedninger skulle f\u00f8lge Moseloven og omsk\u00e6res for at blive kristne. Apostlene besluttede, at dette ikke var n\u00f8dvendigt. Vejen blev dermed \u00e5bnet for Kirkens universelle mission. Se ApG 15.<\/p>\n\n\n\nDonatisterne \u2013 300- og 400-tallet<\/strong>
En nordafrikansk kristen bev\u00e6gelse, som blandt andet rejste sp\u00f8rgsm\u00e5let om sakramenternes gyldighed, n\u00e5r de blev forvaltet af gejstlige, der havde svigtet under forf\u00f8lgelserne. Augustin fastholdt, at sakramentets n\u00e5de kommer fra Kristus og ikke afh\u00e6nger af pr\u00e6stens personlige hellighed.<\/p>\n\n\n\nInvestiturstriden \u2013 1000- og 1100-tallet<\/strong>
Konflikt mellem kirkelig og verdslig magt om retten til at inds\u00e6tte biskopper. Pave Gregor VII blev en hovedskikkelse i kampen for Kirkens frihed fra verdslig kontrol. Wormskonkordatet i 1122 afsluttede den vigtigste fase af striden.<\/p>\n\n\n\nTridentinerkoncilet \u2013 1545-1563<\/strong>
Koncilet pr\u00e6ciserede den katolske l\u00e6re efter Reformationen og gennemf\u00f8rte samtidig omfattende reformer af blandt andet pr\u00e6steuddannelse, bispeembedets ud\u00f8velse og den kirkelige disciplin.<\/p>\n\n\n\nF\u00f8rste Vatikankoncil \u2013 1869-1870<\/strong>
Behandlede blandt andet forholdet mellem tro og fornuft samt pavens primat og ufejlbarlighed. Koncilet blev afbrudt efter italienske troppers indtagelse af Rom og n\u00e5ede derfor ikke sin planlagte bredere behandling af Kirken.<\/p>\n\n\n\nMystici Corporis Christi \u2013 1943<\/strong>
Encyklika af pave Pius XII om Kirken som Kristi mystiske legeme. Kristus er hovedet, og de troende er lemmer p\u00e5 det samme legeme.<\/p>\n\n\n\nAndet Vatikankoncil \u2013 1962-1965<\/strong>
Koncilet udfoldede en bred forst\u00e5else af Kirken som mysterium, Guds folk, Kristi legeme og et folk p\u00e5 vandring. De fire store konstitutioner er Sacrosanctum Concilium<\/em>, Lumen Gentium<\/em>, Dei Verbum<\/em> og Gaudium et Spes<\/em>.<\/p>\n\n\n\nRessourcement<\/strong>
Fransk for “tilbage til kilderne”. Betegner den teologiske bev\u00e6gelse mod en fornyet l\u00e6sning af Bibelen, kirkef\u00e6drene og den tidlige kristne tradition.<\/p>\n\n\n\nAggiornamento<\/strong>
Italiensk for omtrent “ajourf\u00f8ring”. Ordet forbindes is\u00e6r med Johannes XXIII og \u00f8nsket om, at Kirken skulle kunne forkynde sin tro forst\u00e5eligt i den samtid, den befinder sig i.<\/p>\n\n\n\nPilgrimskirken<\/strong>
Et centralt billede hos Andet Vatikankoncil. Kirken tilh\u00f8rer allerede Kristus, men vandrer gennem historien mod sin endelige fuldendelse hos Gud.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n