Historien om den hellige Pontianus og den hellige Hippolyt h\u00f8rer til blandt de mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige fort\u00e6llinger fra oldkirken. De var modstandere i en alvorlig kirkelig strid, og Hippolyt regnes traditionelt som den f\u00f8rste modpave i Kirkens historie. Men forf\u00f8lgelse, deportation og lidelse f\u00f8rte dem begge til Sardinien. Her blev den strid, som havde delt dem, overvundet. Derfor st\u00e5r deres navne i dag side om side i Kirkens kalender.<\/p>\n\n\n\n
Der findes helgenhistorier, hvor menneskets vej synes n\u00e6sten lige fra begyndelsen til slutningen. Troen bliver pr\u00f8vet, martyriet kommer, og helgenen d\u00f8r med Kristi navn p\u00e5 l\u00e6berne. Historien om Pontianus og Hippolyt er anderledes. Den handler ogs\u00e5 om martyrd\u00f8d, men f\u00f8r den n\u00e5r dertil, handler den om noget, Kirken har kendt gennem hele sin historie: uenighed, strid om l\u00e6re og kirkelig myndighed, h\u00e5rde fronter og mennesker, som hver is\u00e6r er overbeviste om, at de forsvarer sandheden. Det s\u00e6rlige ved deres historie er derfor ikke kun, at to kristne d\u00f8de under en romersk forf\u00f8lgelse. Det s\u00e6rlige er, at de havde st\u00e5et p\u00e5 hver sin side af en splittelse og alligevel endte med at blive mindet p\u00e5 samme dag som martyrer for den samme Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Vi befinder os i Rom i begyndelsen af det tredje \u00e5rhundrede. Kristendommen var endnu ikke en tilladt og etableret religion. Kirken levede med risikoen for nye forf\u00f8lgelser, og minderne om tidligere martyrer var levende. Samtidig k\u00e6mpede de kristne med et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der kunne f\u00e5 alvorlige konsekvenser for mennesker: Hvad skulle Kirken g\u00f8re med dem, der havde beg\u00e5et meget alvorlige synder efter d\u00e5ben? Kunne de efter oprigtig bod modtage tilgivelse og igen optages fuldt i Kirkens f\u00e6llesskab?<\/p>\n\n\n\n
Hippolyt var pr\u00e6st, teolog og en betydelig kirkelig forfatter. Han h\u00f8rer til blandt de vigtigste teologiske skikkelser i den tidlige romerske kirke, men han var ogs\u00e5 en kompromisl\u00f8s mand. Han mente, at Kirkens ledelse var blevet for eftergivende over for alvorlige syndere, og han kom i skarp konflikt med pave Callistus I og senere med hans efterf\u00f8lgere. Striden blev s\u00e5 alvorlig, at Hippolyt lod sig opstille som rivaliserende biskop af Rom og dermed traditionelt er blevet betegnet som Kirkens f\u00f8rste modpave.<\/p>\n\n\n\n
Det er v\u00e6rd at standse ved, hvad der l\u00e5 bag konflikten. Hippolyt \u00f8nskede ikke at \u00f8del\u00e6gge Kirken. Tv\u00e6rtimod mente han, at han beskyttede dens hellighed. Det g\u00f8r historien mere alvorlig. Splittelser i Kirken opst\u00e5r ikke altid mellem mennesker, der tror, og mennesker, der er ligeglade. De kan opst\u00e5 mellem mennesker, som alle mener, at de forsvarer troen. Man kan holde s\u00e5 fast ved det, man opfatter som sandheden, at man til sidst mister f\u00e6llesskabet med dem, man skulle dele sandheden med.<\/p>\n\n\n\n
Pontianus blev biskop af Rom omkring \u00e5r 230. Dermed overtog han ikke blot ansvaret for den romerske menighed, men ogs\u00e5 en kirkelig konflikt, som allerede havde st\u00e5et p\u00e5 i flere \u00e5r. Hippolyts gruppe eksisterede fortsat ved siden af den kirke, der anerkendte den legitime pave. Rom havde s\u00e5ledes i praksis to rivaliserende kirkelige ledere.<\/p>\n\n\n\n
Pontianus’ pontifikat blev imidlertid afbrudt af begivenheder, som ingen af parterne selv havde valgt. I 235 kom kejser Maximinus Thrax til magten, og under ham blev der indledt en forf\u00f8lgelse, som is\u00e6r ramte Kirkens ledere. B\u00e5de Pontianus og Hippolyt blev arresteret og deporteret til Sardinien. Vatican News beskriver, hvordan paven og den skismatiske pr\u00e6st blev sendt til \u00f8ens miner, hvor de begge d\u00f8de i 235 og siden blev \u00e6ret som martyrer i Rom.<\/p>\n\n\n\n
Sardinien var ikke et ferieparadis for de deporterede. At blive sendt til minerne var i realiteten en langsom d\u00f8dsdom. Arbejdet var brutalt, forholdene elendige, og fangerne havde ringe udsigt til nogensinde at vende tilbage. De kirkelige titler, teologiske diskussioner og romerske magtkampe havde pludselig mistet meget af deres betydning. Paven og hans modstander stod nu under den samme romerske magt og bar den samme straf, fordi de begge bekendte sig til Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Pontianus traf under deportationen en us\u00e6dvanlig beslutning. Han frasagde sig embedet som biskop af Rom, s\u00e5 Kirken ikke skulle st\u00e5 uden en fungerende pave, mens han selv sad fanget p\u00e5 Sardinien. Det er en lille oplysning i den lange pavehistorie, men den fort\u00e6ller noget v\u00e6sentligt om forst\u00e5elsen af kirkeligt embede. Pontianus klamrede sig ikke til sin position. Hvis hans fortsatte titel som pave forhindrede Kirken i at f\u00e5 den ledelse, den havde brug for, m\u00e5tte han tr\u00e6de tilbage.<\/p>\n\n\n\n
Dermed bliver hans historie ogs\u00e5 en fort\u00e6lling om forskellen mellem embede og personlig magt. Det kirkelige embede tilh\u00f8rer ikke den, der b\u00e6rer det, som en privat ejendom. Det er givet til tjeneste for Kirken. Pontianus kunne derfor give slip p\u00e5 det uden at give slip p\u00e5 sin tro. Tv\u00e6rtimod blev afkaldet en del af hans tjeneste.<\/p>\n\n\n\n
Men ved siden af ham befandt sig Hippolyt, manden som i \u00e5revis havde udfordret den romerske kirkes legitime ledelse. Og det er her, historien f\u00e5r sin st\u00e6rkeste betydning.<\/p>\n\n\n\n
Traditionen fort\u00e6ller, at Pontianus og Hippolyt blev forsonet under deres f\u00e6lles lidelse. Hippolyt opgav sit skisma og opfordrede sine tilh\u00e6ngere til at vende tilbage til Kirkens f\u00e6llesskab. Vatican News gengiver denne tradition og knytter forsoningen sammen med deres f\u00e6lles deportation og martyrd\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Vi kender ikke samtalerne mellem de to m\u00e6nd. Vi ved ikke, hvilke ord der blev sagt, eller hvor lang tid forsoningen tog. Det g\u00f8r p\u00e5 sin vis fort\u00e6llingen st\u00e6rkere. Man kan forestille sig, hvad der m\u00e5 v\u00e6re faldet bort omkring dem. I Rom havde de kunnet diskutere embeder, disciplin og teologi. I minerne stod de begge som fanger. Begge vidste, at de sandsynligvis skulle d\u00f8. Og begge tilh\u00f8rte den samme Kristus, som havde bedt om, at hans disciple m\u00e5tte v\u00e6re \u00e9t.<\/p>\n\n\n\n
Det betyder ikke, at deres tidligere uenigheder var ligegyldige. Kirkelig enhed betyder ikke, at sandheden oph\u00f8rer med at have betydning. Hippolyt var en betydelig teolog, og dele af hans teologiske arv fik stor betydning for eftertiden. Men hans historie viser, at selv kampen for sandheden kan f\u00f8res p\u00e5 en m\u00e5de, som river Kristi legeme itu. Man kan have st\u00e6rke argumenter og alligevel have brug for omvendelse.<\/p>\n\n\n\n
Her bliver Hippolyt en s\u00e6rlig interessant helgen. Kirken mindes ham ikke ved at skjule hans opr\u00f8r. Hans fortid slettes ikke. Han bliver helgen med sin historie, fordi hans historie ikke sluttede med splittelsen.<\/p>\n\n\n\n
Pontianus og Hippolyt d\u00f8de som f\u00f8lge af de umenneskelige forhold under deportationen. Senere blev deres jordiske rester f\u00f8rt tilbage til Rom og begravet p\u00e5 forskellige steder: Pontianus i Callistuskatakomberne og Hippolyt ved Via Tiburtina. Alligevel blev deres minde knyttet sammen. Den 13. august st\u00e5r de side om side i Kirkens liturgiske erindring som Pontianus, pave, og Hippolyt, pr\u00e6st, martyrer<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Det er vanskeligt at forestille sig et st\u00e6rkere efterm\u00e6le. Den mand, som havde gjort krav p\u00e5 en position i opposition til Roms biskop, n\u00e6vnes nu sammen med den pave, han havde st\u00e5et imod. Kirken har ikke givet Hippolyt sejren over Pontianus, og den har heller ikke gjort Pontianus’ sejr over Hippolyt til historiens hovedsag. Begge b\u00f8jer sig til sidst for noget st\u00f8rre end deres konflikt.<\/p>\n\n\n\n Deres f\u00e6lles mindedag bliver derfor n\u00e6sten en lille l\u00e6rebog i, hvad kirkelig enhed betyder. Enhed er ikke det samme som frav\u00e6r af uenighed. Kirken har altid kendt diskussioner om teologi, liturgi, disciplin og myndighed. Nogle af dem har v\u00e6ret n\u00f8dvendige. Men kristen enhed kr\u00e6ver, at ingen sag, intet parti og ingen personlig overbevisning f\u00e5r lov til at blive st\u00f8rre end tilh\u00f8rsforholdet til Kristus og hans Kirke.<\/p>\n\n\n\n Hippolyt er s\u00e6rlig aktuel, fordi hans fejl ikke synes at have v\u00e6ret ligegyldighed over for troen. Han tog den alvorligt. Han \u00f8nskede en hellig kirke og frygtede, at barmhjertigheden over for alvorlige syndere ville udvande dens krav. Men Kirken kom efterh\u00e5nden til at fastholde en anden vej: alvorlig synd er virkelig alvorlig, men den angrende synder kan forsones med Gud og Kirken.<\/p>\n\n\n\n Det er en balance, kristendommen aldrig kan opgive. Uden sandhed bliver barmhjertigheden sentimental. Uden barmhjertighed kan sandheden blive et v\u00e5ben. Kristus m\u00f8der synderen med begge dele. Han kalder til omvendelse og \u00e5bner samtidig d\u00f8ren til tilgivelsen.<\/p>\n\n\n\n Derfor er det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at evangeliet ved messen torsdag den 13. august 2026 handler om Peters sp\u00f8rgsm\u00e5l til Jesus om, hvor mange gange man skal tilgive sin broder. Jesus svarer, at tilgivelsen ikke skal begr\u00e6nses til syv gange, og fort\u00e6ller derefter lignelsen om den g\u00e6ldbundne tjener. Det er den almindelige hverdagsmesses l\u00e6sning og ikke en tekst valgt specifikt til Pontianus og Hippolyt, men sammenfaldet er sl\u00e5ende. P\u00e5 den dag, hvor Kirken kan mindes to m\u00e6nd, som havde st\u00e5et adskilt og blev forsonet, lyder evangeliet om tilgivelse.<\/p>\n\n\n\n Der ligger en stor tr\u00f8st i Hippolyts plads i helgenkalenderen. Han havde st\u00e5et uden for den kirkelige enhed. Alligevel blev det ikke hans sidste identitet. Kirken husker ham ikke f\u00f8rst og fremmest som modpaven Hippolyt, men som den hellige Hippolyt, pr\u00e6st og martyr<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Kristendommen er fuld af s\u00e5danne biografier. Peter forn\u00e6gtede Kristus. Paulus forfulgte Kirken. Augustin levede langt fra den kristne tro, f\u00f8r han fandt hjem. Det afg\u00f8rende er ikke alene, hvor mennesket har st\u00e5et, men hvor det vender sig hen. Omvendelsen er ikke en indledende begivenhed, som kun tilh\u00f8rer mennesker uden for Kirken. Den f\u00f8lger den kristne gennem hele livet.<\/p>\n\n\n\n Pontianus havde ogs\u00e5 noget at give slip p\u00e5: sit embede. Hippolyt havde noget andet at give slip p\u00e5: sin opposition. Begge m\u00e5tte p\u00e5 forskellig m\u00e5de miste noget, som havde v\u00e6ret knyttet til deres position i Rom. Til sidst havde de kun det tilbage, som ingen kejser kunne tage fra dem: troen p\u00e5 Kristus.<\/p>\n\n\n\n Den 13. august kunne Kirken have mindet dem hver for sig. Historisk ville det have v\u00e6ret forst\u00e5eligt. Den ene var den legitime pave, den anden hans kirkelige modstander. Alligevel st\u00e5r de sammen.<\/p>\n\n\n\n Det g\u00f8r deres mindedag til mere end en erindring om to martyrer fra det tredje \u00e5rhundrede. Den fort\u00e6ller noget om Kirkens h\u00e5b for enhver splittelse. Det sidste ord beh\u00f8ver ikke at tilh\u00f8re konflikten. Mennesker kan vende om. Modstandere kan forsone sig. Den, der har brudt f\u00e6llesskabet, kan vende tilbage. Den, der har et embede, kan give afkald p\u00e5 det for f\u00e6llesskabets skyld. Og mennesker, som engang stod over for hinanden, kan ende med at st\u00e5 ved siden af hinanden.<\/p>\n\n\n\n Pontianus og Hippolyt d\u00f8de omkring \u00e5r 235 langt fra Rom, nedbrudt af deportation og h\u00e5rdt arbejde. Det romerske imperium havde fors\u00f8gt at g\u00f8re dem magtesl\u00f8se. I stedet blev det sted, hvor de mistede deres frihed, ogs\u00e5 knyttet til fort\u00e6llingen om deres genfundne enhed.<\/p>\n\n\n\n Derfor er deres f\u00e6lles mindedag den 13. august s\u00e5 st\u00e6rk. Kirken fejrer ikke en konflikt. Den fejrer, at konflikten ikke fik det sidste ord.<\/p>\n\n\n\n Det fik Kristus.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Mindedag:<\/strong> 13. august Derfor mindes de sammen:<\/strong> Deres f\u00e6lles mindedag er et us\u00e6dvanligt vidnesbyrd om forsoning: en pave og hans tidligere modstander, forenet igen i Kirkens f\u00e6llesskab og siden \u00e6ret sammen som martyrer.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En pave og en modpave stod p\u00e5 hver sin side af en alvorlig splittelse i oldkirken. Forf\u00f8lgelsen f\u00f8rte Pontianus og Hippolyt til samme fangenskab p\u00e5 Sardinien \u2013 og til sidst til forsoning og martyrd\u00f8d. Den 13. august mindes Kirken dem sammen som et st\u00e6rkt vidnesbyrd om tro, omvendelse og enhed.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21961,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"13. AUGUST \u00b7 Sankt Pontianus og Sankt Hippolyt stod p\u00e5 hver sin side af en alvorlig splittelse i oldkirken. Pontianus var pave, mens Hippolyt traditionelt regnes som Kirkens f\u00f8rste modpave. Begge blev deporteret til Sardinien under kejser Maximinus Thrax, hvor de blev forsonet og senere d\u00f8de som f\u00f8lge af forf\u00f8lgelsen. Kirken mindes dem sammen den 13. august.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1131],"tags":[],"class_list":["post-21958","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-helgener-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21958","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21958"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21958\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21962,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21958\/revisions\/21962"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21961"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21958"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21958"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21958"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Den farlige overbevisning om altid at have ret<\/h3>\n\n\n\n
Kirken husker ogs\u00e5 den, der vendte tilbage<\/h3>\n\n\n\n
To navne p\u00e5 samme linje<\/h3>\n\n\n\n
FAKTA | Sankt Pontianus og Sankt Hippolyt<\/h2>\n\n\n\n
Levede:<\/strong> 3. \u00e5rhundrede
D\u00f8de:<\/strong> omkring \u00e5r 235
Sted:<\/strong> Rom og Sardinien
Pontianus:<\/strong> Pave og biskop af Rom fra ca. 230\/231 til 235
Hippolyt:<\/strong> Romersk pr\u00e6st og teolog; traditionelt regnet som Kirkens f\u00f8rste modpave
Forf\u00f8lgelse:<\/strong> Under kejser Maximinus Thrax
Sk\u00e6bne:<\/strong> Begge blev i 235 deporteret til Sardinien og d\u00f8mt til h\u00e5rdt arbejde under brutale forhold.
Pontianus’ s\u00e6rlige betydning:<\/strong> Han frasagde sig paveembedet under deportationen, s\u00e5 Kirken kunne v\u00e6lge en efterf\u00f8lger.
Hippolyts s\u00e6rlige betydning:<\/strong> Han havde brudt med Roms biskop p\u00e5 grund af teologiske og disciplin\u00e6re stridigheder og regnes som den f\u00f8rste modpave. F\u00f8r sin d\u00f8d blev han forsonet med Kirken.
Forsoningen:<\/strong> Pontianus og Hippolyt, som havde st\u00e5et p\u00e5 hver sin side af en kirkelig splittelse, endte i den samme deportation. Traditionen forbinder deres sidste tid med Hippolyts tilbagevenden til Kirkens f\u00e6llesskab.
Efter deres d\u00f8d:<\/strong> Deres jordiske rester blev senere f\u00f8rt tilbage til Rom. Pontianus blev begravet i Callistuskatakomberne, Hippolyt ved Via Tiburtina. Begge blev \u00e6ret som martyrer allerede i oldkirken.
Liturgisk titel:<\/strong> Sankt Pontianus, pave, og Sankt Hippolyt, pr\u00e6st, martyrer.<\/em><\/p>\n\n\n\n