Sankt Johanna Fransiska de Chantal h\u00f8rer til de helgener, hvis liv vanskeligt lader sig samle i \u00e9n enkel fort\u00e6lling. Hun var hustru og mor, blev enke efter en tragisk ulykke, bar p\u00e5 en dyb sorg og fandt siden en ny vej i Kirken sammen med den hellige Frans af Sales. Hun grundlagde Visitationsordenen og blev \u00e5ndelig moder for en voksende orden. Hendes liv minder os om, at et menneskes kald ikke n\u00f8dvendigvis viser sig \u00e9n gang for alle. Gud kan kalde p\u00e5 ny midt i det liv, der allerede er levet.<\/p>\n\n\n\n
Johanna Fransiska Fr\u00e9myot blev f\u00f8dt i Dijon i Frankrig i 1572. Hun voksede op i en velst\u00e5ende og indflydelsesrig familie og blev som ung gift med Christophe de Rabutin, baron de Chantal. Hun blev dermed baronesse og kom til at leve det liv, som h\u00f8rte til hendes stand. \u00c6gteskabet blev lykkeligt, og parret fik flere b\u00f8rn. Hendes senere hellighed m\u00e5 forst\u00e5s med dette som udgangspunkt. Hun var ikke en kvinde, der fra barndommen stod med blikket rettet mod klostret. Hun kendte k\u00e6rligheden mellem mand og kvinde, ansvaret for b\u00f8rn og husholdning, gl\u00e6den ved familielivet og de mange konkrete forpligtelser, som f\u00f8lger med at h\u00f8re andre mennesker til.<\/p>\n\n\n\n
Hun tog samtidig sin tro alvorligt. P\u00e5 familiens gods s\u00f8rgede hun for de fattige og syge, og hendes kristendom fik en praktisk form. Troen var ikke en tilbagetr\u00e6kning fra verden. Den skulle kunne m\u00e6rkes i den m\u00e5de, mennesker blev behandlet p\u00e5. Det tr\u00e6k fulgte hende resten af livet og kom senere til at pr\u00e6ge den orden, hun var med til at grundl\u00e6gge.<\/p>\n\n\n\n
I 1601 blev hendes liv revet over. Hendes mand blev under en jagtulykke d\u00f8deligt s\u00e5ret af en ven, der ved et uheld affyrede sit v\u00e5ben. Christophe d\u00f8de f\u00e5 dage senere. Johanna Fransiska stod tilbage som enke med b\u00f8rn og med en sorg, der ikke lod sig ordne gennem fromme forklaringer. Hun havde ogs\u00e5 sv\u00e6rt ved at tilgive den mand, som havde affyret skuddet. Det er v\u00e6rd at standse ved, fordi helgenbiografier let kan f\u00e5 det kristne menneske til at fremst\u00e5 n\u00e6sten uber\u00f8rt af de f\u00f8lelser, som resten af os k\u00e6mper med. S\u00e5dan var hun ikke. Tilgivelsen blev en vej, hun m\u00e5tte g\u00e5. Den kom ikke som en let f\u00f8lelse. Med tiden form\u00e5ede hun at forsone sig med manden, og traditionen fort\u00e6ller endda, at hun senere blev gudmor til et af hans b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n
Et afg\u00f8rende vendepunkt kom i 1604, hvor hun i Dijon h\u00f8rte biskoppen af Gen\u00e8ve, Frans af Sales, pr\u00e6dike. M\u00f8det udviklede sig til et af de store \u00e5ndelige venskaber i Kirkens historie. Frans af Sales blev hendes \u00e5ndelige vejleder, men forholdet mellem dem var mere end et traditionelt forhold mellem skriftefader og penitent. Der voksede en dyb fortrolighed frem, b\u00e5ret af en f\u00e6lles forst\u00e5else af, at hellighed ikke er forbeholdt mennesker, der kan forlade verden og dens forpligtelser.<\/p>\n\n\n\n
Det var en tanke, som Frans af Sales havde gjort til et centralt tema i sin spiritualitet. Gud skal ikke kun findes i klostercellen. Den kristne kan s\u00f8ge Gud i familien, arbejdet, samfundslivet, sorgen, gl\u00e6den og de almindelige pligter. Johanna Fransiska havde selv levet denne virkelighed. Hun vidste, hvad det bet\u00f8d at v\u00e6re bundet til andre mennesker gennem k\u00e6rlighed og ansvar. Derfor var hun heller ikke et tomt kar, som Frans af Sales fyldte med sin spiritualitet. De to menneskers erfaringer m\u00f8dtes og blev begyndelsen p\u00e5 noget nyt.<\/p>\n\n\n\n
I 1610 grundlagde de sammen Visitationsordenen, Ordenen af Jomfru Marias Bes\u00f8gelse, i Annecy. Navnet henviser til Marias bes\u00f8g hos Elisabeth, som Lukasevangeliet fort\u00e6ller om. Maria har netop modtaget budskabet om, at hun skal f\u00f8de Kristus, og hun begiver sig straks af sted til sin sl\u00e6gtning Elisabeth. Det er et smukt billede p\u00e5 en kristendom, der b\u00e6rer Kristus med sig ud til et andet menneske.<\/p>\n\n\n\n
Den nye orden var t\u00e6nkt med en mildere fysisk livsform end flere af tidens strenge ordener. Ogs\u00e5 kvinder, hvis helbred eller alder gjorde de h\u00e5rdeste asketiske krav vanskelige, skulle kunne f\u00e5 adgang til et ordensliv. Det afg\u00f8rende skulle v\u00e6re k\u00e6rligheden til Gud, ydmygheden, b\u00f8nnen og villigheden til at tjene. Ordenen udviklede sig senere i en mere traditionelt klausureret retning, men noget af den oprindelige \u00e5nd blev bevaret: hellighed m\u00e5les ikke i spektakul\u00e6re pr\u00e6stationer.<\/p>\n\n\n\n
Der findes en s\u00e6rlig grund til, at Johanna Fransiska de Chantal taler st\u00e6rkt til mennesker, som oplever perioder, hvor troen ikke f\u00f8les levende. Man kunne tro, at hendes beslutning om at tr\u00e6de ind i ordenslivet f\u00f8rte hende ind i en stadig dybere religi\u00f8s tr\u00f8st. Hendes egne breve og den overleverede beretning om hendes \u00e5ndelige liv viser noget andet. Hun gennemgik lange perioder med indre t\u00f8rke, tvivl og en oplevelse af Guds frav\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n
Hun fortsatte alligevel.<\/p>\n\n\n\n
Det er m\u00e5ske et af de st\u00e6rkeste tr\u00e6k ved hendes liv. Troen blev efterh\u00e5nden mindre afh\u00e6ngig af f\u00f8lelsen af tro. Hun bad, selv om b\u00f8nnen kunne f\u00f8les tom. Hun holdt fast ved Gud, selv om hun ikke oplevede hans n\u00e6rhed. Hun udf\u00f8rte sine opgaver og bar ansvar for andre mennesker, selv om hendes eget indre liv kunne v\u00e6re pr\u00e6get af m\u00f8rke. Her m\u00f8der vi en kristendom, som ikke kan reduceres til religi\u00f8se oplevelser. Trofastheden f\u00e5r lov til at st\u00e5, ogs\u00e5 efter at f\u00f8lelsen har trukket sig tilbage.<\/p>\n\n\n\n
Denne erfaring blev endnu st\u00e6rkere efter Frans af Sales’ d\u00f8d i 1622. Hun mistede den person, som gennem n\u00e6sten to \u00e5rtier havde v\u00e6ret hendes \u00e5ndelige ven og vejleder. Endnu en gang m\u00e5tte hun erfare, at mennesker, som b\u00e6rer os gennem en del af livet, ikke n\u00f8dvendigvis f\u00f8lger os hele vejen. Hun m\u00e5tte selv f\u00f8re det arbejde videre, som de havde begyndt sammen.<\/p>\n\n\n\n
Og det gjorde hun. Visitationsordenen voksede st\u00e6rkt. Ved hendes d\u00f8d fandtes der omkring 80 klostre. Den enke, der engang havde st\u00e5et med sin familie og sin sorg, var blevet \u00e5ndelig moder for et omfattende religi\u00f8st f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n
Der er en detalje ved Johanna Fransiska de Chantals historie, som let forsvinder, hvis man kun fort\u00e6ller om hendes klosterkald. Hun oph\u00f8rte ikke med at v\u00e6re mor, fordi hun blev ordenskvinde. Hendes tidligere liv blev ikke slettet. Hun m\u00e5tte tv\u00e6rtimod finde en m\u00e5de at forene sit nye kald med de b\u00e5nd, som allerede fandtes.<\/p>\n\n\n\n
Det g\u00f8r hendes historie mere menneskelig og samtidig mere kr\u00e6vende. Et nyt kald fra Gud betyder ikke n\u00f8dvendigvis, at alt det gamle mister sin betydning. Det kristne liv best\u00e5r ikke af en r\u00e6kke liv, som afl\u00f8ser og udsletter hinanden. Det, vi har elsket, det ansvar, vi har b\u00e5ret, de mennesker, vi har mistet, og de fejl, vi har beg\u00e5et, f\u00f8lger med. De kan forvandles, men de kan ikke blot fjernes.<\/p>\n\n\n\n
Johanna Fransiska var hustru. Hun blev enke. Hun var mor. Hun blev ordensgrundl\u00e6gger. Hun var en kvinde fra den franske adel. Hun blev s\u00f8ster blandt andre s\u00f8stre. Hun kendte et lykkeligt \u00e6gteskab og en voldsom sorg. Hun kendte et dybt \u00e5ndeligt venskab og tabet af det menneske, der havde v\u00e6ret hendes vejleder. Alle disse dele tilh\u00f8rte det samme liv.<\/p>\n\n\n\n
Det er m\u00e5ske her, hendes betydning bliver s\u00e6rlig tydelig for mennesker, der f\u00f8rst sent i livet opdager, at Gud stadig kan kalde. Kristen kaldelse er ikke begr\u00e6nset til ungdommens store valg. Et menneske kan v\u00e6re 30, 50 eller 70 \u00e5r og stadig st\u00e5 foran noget, som endnu ikke er begyndt. Gud beh\u00f8ver ikke kassere det foreg\u00e5ende for at skabe noget nyt. Han kan bruge det.<\/p>\n\n\n\n
Johanna Fransiska de Chantal d\u00f8de i 1641. Hun blev saligk\u00e5ret i 1751 og helgenk\u00e5ret i 1767. I dag st\u00e5r hun ofte lidt i skyggen af Frans af Sales, hvis skrifter har f\u00e5et en enorm betydning langt uden for Visitationsordenen. Men de to h\u00f8rer p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de sammen. Hans teologi om Guds k\u00e6rlighed og menneskets vej til hellighed fik gennem hende en konkret og institutionel form. Hun viste med sit liv, at mildhed ikke er det samme som svaghed, og at et menneske kan v\u00e6re st\u00e6rkt uden at blive h\u00e5rdt.<\/p>\n\n\n\n
Det passer godt til Visitationsordenens \u00e5nd. Maria g\u00e5r til Elisabeth uden store armbev\u00e6gelser. Hun kommer med Kristus skjult i sit moderliv og tr\u00e6der ind i et andet menneskes hus. Bes\u00f8get bliver helligt, fordi Kristus er til stede midt i det almindelige m\u00f8de mellem mennesker.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan kan man ogs\u00e5 l\u00e6se Johanna Fransiskas liv. Hun blev ikke helgen ved at slippe fri af sin menneskelige historie. Hun blev helgen gennem den. \u00c6gteskabet, b\u00f8rnene, tabet, vreden, tilgivelsen, venskabet med Frans af Sales, klosterlivet, ansvaret og den \u00e5ndelige t\u00f8rke blev ikke forhindringer, som f\u00f8rst skulle ryddes af vejen. De blev det stof, hendes kristne liv blev formet af.<\/p>\n\n\n\n
Derfor giver det mening, at Kirken den 12. august standser ved Sankt Johanna Fransiska de Chantal. Hun minder os om noget, som kan v\u00e6re let at glemme, n\u00e5r vi ser tilbage p\u00e5 vores eget liv og forestiller os, at de store valg allerede er truffet. Gud er ikke kun begyndelsens Gud. Han er ogs\u00e5 forts\u00e6ttelsens Gud. Han kalder mennesket midt i det liv, det allerede har f\u00e5et, med dets historie, forpligtelser, tab og k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n
For Johanna Fransiska begyndte en af hendes vigtigste opgaver efter \u00e6gteskabet, efter moderskabet og efter den tragedie, som syntes at have \u00f8delagt den fremtid, hun havde forestillet sig. Det liv, der s\u00e5 ud til at v\u00e6re blevet brudt i stykker, var ikke afsluttet.<\/p>\n\n\n\n
Det fik en ny retning.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Sankt Johanna Fransiska de Chantal kendte b\u00e5de \u00e6gteskabets gl\u00e6de, moderskabets ansvar, tabets smerte og klosterlivets kald. Sammen med Frans af Sales grundlagde hun Visitationsordenen. Hendes liv fort\u00e6ller om en tro, der modnes gennem hele livet \u2013 og om Gud, der kan kalde mennesket i en ny retning.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21951,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Sankt Johanna Fransiska de Chantal (1572\u20131641) grundlagde sammen med den hellige Frans af Sales Visitationsordenen i 1610. Efter et lykkeligt \u00e6gteskab, moderskab og tabet af sin mand fandt hun en ny vej i Kirken og blev en af 1600-tallets betydelige \u00e5ndelige skikkelser. Kirken mindes hende den 12. august.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1131],"tags":[],"class_list":["post-21949","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-helgener-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21949","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21949"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21949\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21952,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21949\/revisions\/21952"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21951"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21949"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21949"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21949"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}FAKTABOKS: Sankt Johanna Fransiska de Chantal<\/h3>\n\n\n\n
\n