At v\u00e6re katolik er at tilh\u00f8re noget, der r\u00e6kker langt ud over det enkelte menneskes liv og den lokale menighed. Kirken forbinder generationer, lande og kulturer, de levende og de d\u00f8de, helgener og ganske almindelige mennesker. Den har n\u00e6sten 2.000 \u00e5rs historie bag sig og r\u00e6kker samtidig frem mod mennesker, der endnu ikke er f\u00f8dt. Midt i denne enorme historie st\u00e5r det samme centrum, som stod ved begyndelsen: Kristus.<\/p>\n\n\n\n
S\u00f8ndag efter s\u00f8ndag sker der noget bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt i katolske kirker over hele verden. Mennesker samles omkring et alter. De lytter til evangeliet, bekender troen, beder Fadervor og g\u00e5r frem for at modtage Kristus i eukaristien. Det sker i store katedraler og sm\u00e5 sognekirker, i klostre og missionsstationer, i millionbyer og landsbyer. S\u00e5dan har kristne samlet sig gennem \u00e5rhundreder. Sprogene har \u00e6ndret sig, lande er opst\u00e5et og forsvundet, gr\u00e6nser er blevet flyttet, og hele kulturer har forandret sig. Alligevel forts\u00e6tter messen. Den enkelte katolik tr\u00e6der dermed ind i noget, der allerede var i gang l\u00e6nge f\u00f8r hans eller hendes eget liv begyndte.<\/p>\n\n\n\n
Der er noget befriende ved en tro, som ikke skal opfindes p\u00e5 ny af hvert menneske. Den katolske tro begynder ikke med den enkeltes religi\u00f8se f\u00f8lelser, erfaringer eller evne til at formulere sig om Gud. Den er modtaget. Evangeliet er blevet forkyndt fra generation til generation, mennesker er blevet d\u00f8bt, eukaristien er blevet fejret, b\u00f8rn er blevet opl\u00e6rt, d\u00f8ende er blevet salvet, og Fadervor er blevet bedt p\u00e5 sprog, som for l\u00e6ngst er forsvundet. Den, der tr\u00e6der ind i Den Katolske Kirke, tr\u00e6der derfor ind i en historie, som allerede er i gang. Man bliver en del af den Kirke, der f\u00f8rer sin historie tilbage gennem biskopperne og apostlene til de mennesker, der fulgte Kristus p\u00e5 vejene i Galil\u00e6a og Jud\u00e6a. Det er en stor p\u00e5stand, men ogs\u00e5 en af de store gl\u00e6der ved at v\u00e6re katolik: Troen begynder ikke med os, og dens forts\u00e6ttelse afh\u00e6nger heller ikke alene af os. Vi har modtaget noget, som andre bar f\u00f8r os, og som det er vores opgave at b\u00e6re videre.<\/p>\n\n\n\n
Kristendommen begyndte ikke i vores generation, og troens store sp\u00f8rgsm\u00e5l begyndte heller ikke med os. Kirken har hukommelse. Den husker apostlene og martyrerne i Rom, \u00f8rkenf\u00e6drene og kirkef\u00e6drene, klostrene, mission\u00e6rerne og de store kirkem\u00f8der. Den husker Benedikt af Nursia, Frans og Klara af Assisi, Dominicus og Thomas Aquinas, Teresa af \u00c1vila og Johannes af Korset, Th\u00e9r\u00e8se af Lisieux, Maximilian Kolbe og Edith Stein. Deres liv tilh\u00f8rer forskellige \u00e5rhundreder, kulturer og livsvilk\u00e5r, men de befinder sig inden for den samme kirkelige historie. Det giver den katolske tro en us\u00e6dvanlig dybde. Man beh\u00f8ver ikke begynde forfra med sp\u00f8rgsm\u00e5lene om Gud, mennesket, synden, n\u00e5den, lidelsen, d\u00f8den eller k\u00e6rligheden. Andre mennesker har k\u00e6mpet med de samme sp\u00f8rgsm\u00e5l l\u00e6nge f\u00f8r os. De har skrevet, bedt, tvivlet, s\u00f8gt, fejlet og fundet vej, og deres erfaringer er blevet en del af Kirkens hukommelse.<\/p>\n\n\n\n
Men Kirkens historie best\u00e5r ikke f\u00f8rst og fremmest af de navne, der kom i b\u00f8gerne. Gennem \u00e5rhundreder har almindelige mennesker b\u00e5ret troen videre uden at efterlade sig andet end spor i deres familier og lokalsamfund. For\u00e6ldre har l\u00e6rt deres b\u00f8rn at g\u00f8re korsets tegn. Mennesker har g\u00e5et til messe f\u00f8r dagens arbejde begyndte. Rosenkransen er blevet bedt i k\u00f8kkener og klostre, p\u00e5 hospitaler, under rejser og p\u00e5 slagmarker. Der er blevet t\u00e6ndt lys for levende og d\u00f8de, hvis navne ingen l\u00e6ngere kender. Mennesker har st\u00e5et i k\u00f8 til skriftem\u00e5let, kn\u00e6let foran alteret, giftet sig, f\u00e5et b\u00f8rn, mistet mennesker, de elskede, og til sidst selv modtaget de syges salvelse. Katedralerne fort\u00e6ller kun en del af denne historie. Paverne, biskopperne, koncilerne og teologerne fort\u00e6ller en anden. Den st\u00f8rste del blev aldrig skrevet ned. Den findes i millioner af menneskeliv, hvor troen ganske enkelt blev modtaget, levet og givet videre. At v\u00e6re katolik er at tr\u00e6de ind i denne k\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n
Her f\u00e5r helgenerne en s\u00e6rlig betydning. De er mere end religi\u00f8se ber\u00f8mtheder fra fortiden eller moralske forbilleder, der betragtes p\u00e5 historisk afstand. De h\u00f8rer til de helliges samfund. Kirkens f\u00e6llesskab oph\u00f8rer ikke ved d\u00f8den, og derfor er Frans af Assisi mere end en middelalderlig skikkelse, Klara mere end grundl\u00e6ggeren af en orden, Edith Stein mere end en filosof, der blev myrdet i Auschwitz, og Maximilian Kolbe mere end endnu et navn blandt nazismens ofre. De tilh\u00f8rer den samme Kirke, som katolikker tilh\u00f8rer i dag. N\u00e5r Kirken fejrer deres mindedage, l\u00e6ser deres liv og beder om deres forb\u00f8n, udspringer det af troen p\u00e5, at livet i Kristus ikke oph\u00f8rer ved graven.<\/p>\n\n\n\n
Det giver historien en s\u00e6rlig n\u00e6rhed. Der kan ligge otte hundrede eller femten hundrede \u00e5r mellem to menneskers jordiske liv, uden at de derfor er fremmede for hinanden i Kirken. Den katolik, der i dag l\u00e6ser Frans af Assisi, beder sammen med Teresa af \u00c1vila eller tager en rosenkrans i h\u00e5nden, befinder sig i et f\u00e6llesskab, der overskrider kalenderen. De helliges samfund betyder, at Kirken er st\u00f8rre end den gruppe mennesker, der tilf\u00e6ldigvis lever p\u00e5 jorden p\u00e5 samme tidspunkt. De d\u00f8de er ikke blevet slettet af f\u00e6llesskabet. Derfor findes der ogs\u00e5 noget dybt menneskeligt i den katolske tros forhold til de d\u00f8de: Man beder for dem, mindes dem ved messen, bes\u00f8ger deres grave og betragter d\u00f8den som en virkelig adskillelse, men aldrig som det sidste ord.<\/p>\n\n\n\n
Det katolske bliver s\u00e6rligt tydeligt, n\u00e5r man rejser. En dansker kan tr\u00e6de ind i en kirke i Rom, M\u00fcnchen, Krak\u00f3w, Manila, Nairobi, New York, Seoul eller en lille landsby i Mexico. Sproget kan v\u00e6re uforst\u00e5eligt, sangene ukendte og kulturen meget forskellig fra den danske. Alligevel genkendes messen. Man ved, hvor man befinder sig i liturgien. Man genkender korsets tegn, l\u00e6sningerne, evangeliet, trosbekendelsen, Fadervor, fredshilsenen og alteret, og til sidst g\u00e5r mennesker frem mod den samme eukaristi. Her bliver ordet katolsk meget konkret. Det betyder universel. Kirken kan sl\u00e5 dybe r\u00f8dder i et land og f\u00e5 lokale udtryk, men den tilh\u00f8rer aldrig \u00e9n nation, \u00e9t folk eller \u00e9n kultur.<\/p>\n\n\n\n
Det er en erfaring, der r\u00e6kker l\u00e6ngere end det eksotiske ved at bes\u00f8ge en kirke i et fremmed land. Ved alteret kan den veluddannede europ\u00e6er st\u00e5 ved siden af migranten, den velhavende ved siden af den fattige, den unge ved siden af den gamle. De kan v\u00e6re uenige om politik, \u00f8konomi, kultur og samfund. De kan have n\u00e6sten intet tilf\u00e6lles efter verdens almindelige m\u00e5lestok og alligevel st\u00e5 ved siden af hinanden og sige: Fader vor. Den katolske Kirke er st\u00f8rre end nationen, sproget og den kultur, man selv er vokset op i. Derfor findes der ogs\u00e5 en ganske s\u00e6rlig erfaring af at kunne v\u00e6re langt hjemmefra og alligevel komme hjem ved at \u00e5bne en kirked\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
Tabernaklet st\u00e5r der. Alteret st\u00e5r der. Korset, Maria, lysene og mennesker i b\u00f8n er genkendelige. Kirken kan v\u00e6re en overd\u00e5dig basilika med \u00e5rhundreders kunst eller et enkelt kapel med slidte stole. Det afg\u00f8rende ligger et andet sted. Her l\u00e6ses det samme evangelium. Her bedes den samme b\u00f8n. Her fejres den samme eukaristi. Den katolik, der ikke forst\u00e5r et eneste ord af pr\u00e6dikenen, kan alligevel vide, hvad der foreg\u00e5r. Man \u00e5bner en d\u00f8r langt hjemmefra \u2013 og genkender sit hjem.<\/p>\n\n\n\n
Det f\u00f8rer videre til noget meget karakteristisk ved den katolske tro: sakramenterne. Kristendommen er mere end tanker om Gud eller et s\u00e6t moralske principper. Gud blev menneske. Kristus spiste, sov, gr\u00e6d, gik p\u00e5 vejene, r\u00f8rte ved syge mennesker, vaskede disciplenes f\u00f8dder, led og d\u00f8de. Den kristne tro er derfor ogs\u00e5 kropslig. I d\u00e5ben bruges vand. Ved firmelsen bruges olie. I skriftem\u00e5let udtales synden og tilgivelsen med menneskelige ord. Ved \u00e6gteskabet giver to mennesker hinanden deres ja. Ved ordinationen l\u00e6gges h\u00e6nder p\u00e5 et menneskes hoved. Den syge salves med olie. I eukaristien b\u00e6res br\u00f8d og vin frem, og Kirken bekender, at Kristus virkelig giver sig selv til sit folk.<\/p>\n\n\n\n
Troen f\u00e5r dermed en fysisk virkelighed. Mennesket lever gennem kroppen. Vi ser, h\u00f8rer, smager, r\u00f8rer, gr\u00e6der og elsker som kropslige mennesker, og Kirken m\u00f8der derfor mennesket gennem det synlige og konkrete: vand, olie, br\u00f8d, vin, ord og h\u00e6nder. Det almindelige bliver b\u00e5ret ind i det hellige. Derfor har den katolske tro heller aldrig haft behov for at g\u00f8re troen v\u00e6gtl\u00f8s. Kirkerummet, billederne, lysene, r\u00f8gelsen, kn\u00e6faldet, processionen og korsets tegn taler til kroppen s\u00e5vel som til tanken. Et menneske g\u00f8r korsets tegn med h\u00e5nden, kn\u00e6ler med kroppen, h\u00f8rer evangeliet med \u00f8rerne og modtager eukaristien. Troen er ikke kun noget, der t\u00e6nkes. Den leves.<\/p>\n\n\n\n
Maria har en s\u00e6rlig plads i dette store f\u00e6llesskab. For mennesker, der ser den katolske tro udefra, kan hengivenheden til hende v\u00e6re vanskelig at forst\u00e5. Hvorfor alle billederne, b\u00f8nnerne, valfartsstederne og rosenkransene? Svaret begynder med hendes forhold til Kristus. Hun er hans mor. Hendes plads i Kirken udspringer af hendes plads i frelseshistorien. Hun st\u00e5r ved begyndelsen af Jesu jordiske liv, ved korset og blandt disciplene, og hendes ja til Gud er blevet bedt, malet, sunget og betragtet gennem hele Kirkens historie. Rosenkransen f\u00f8rer gennem Maria ind i betragtningen af Kristi liv: hans f\u00f8dsel, forkyndelse, lidelse, d\u00f8d og opstandelse. Maria st\u00e5r aldrig som m\u00e5let. Hun peger p\u00e5 sin s\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n
Den historiske sammenh\u00e6ng bliver samtidig synlig gennem apostlene, biskopperne og paved\u00f8mmet. Katolsk tro kr\u00e6ver ingen forestilling om, at enhver pave har v\u00e6ret et moralsk forbillede eller altid har truffet kloge beslutninger. Kirkens historie ville hurtigt modsige en s\u00e5dan forestilling. Paved\u00f8mmets betydning ligger i den synlige forbindelse til Peter, ligesom biskoppernes embede forst\u00e5s i sammenh\u00e6ng med apostlene. Troen blev overleveret gennem levende mennesker og levende menigheder. Generation modtog den fra generation. Liturgiske former har udviklet sig, ordener er opst\u00e5et, teologien har f\u00e5et et rigere sprog, og missionsomr\u00e5der er blevet gamle katolske lande, mens gamle katolske omr\u00e5der igen er blevet missionsomr\u00e5der. Midt i alle disse forandringer best\u00e5r forbindelsen tilbage til apostlene og dermed til Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Det kan v\u00e6re fristende at forestille sig et kristent f\u00e6llesskab som et sted, hvor alle t\u00e6nker nogenlunde ens og naturligt kan lide hinanden. Den Katolske Kirke er alt for stor til det. Her findes mennesker fra enhver t\u00e6nkelig social og kulturel baggrund, med vidt forskellige politiske opfattelser, temperamenter og interesser. Nogle elsker gregoriansk sang, andre moderne kirkemusik. Nogle s\u00f8ger klostrenes stilhed, andre lever deres kald midt i en stor familie. Nogle l\u00e6ser Thomas Aquinas, andre har aldrig \u00e5bnet en teologisk bog. Alligevel er de d\u00f8bt ind i den samme Kirke. En kirke, hvor man selv kunne udv\u00e6lge medlemmerne, ville hurtigt komme til at ligne \u00e9n selv. I Den Katolske Kirke kaldes mennesker br\u00f8dre og s\u00f8stre, som aldrig selv ville have fundet p\u00e5 at v\u00e6lge hinanden, og s\u00f8ndag morgen g\u00e5r de frem mod det samme alter.<\/p>\n\n\n\n
Kirkens menneskelige historie kan heller ikke romantiseres. Den rummer synd, magtkampe, skandaler, overgreb, svigt og perioder, hvor mennesker i Kirken har handlet i direkte modstrid med det evangelium, de skulle forkynde. Det kan ikke bortforklares. Gl\u00e6den ved at v\u00e6re katolik bygger ikke p\u00e5 forestillingen om en historisk fejlfri institution. Kirken best\u00e5r af syndere. Det g\u00e6lder mennesket p\u00e5 den sidste kirkeb\u00e6nk s\u00e5vel som dem, der b\u00e6rer de h\u00f8jeste embeder. Allerede evangelierne fort\u00e6ller om apostle, der misforst\u00e5r Kristus, strides om rang, falder i s\u00f8vn, da han beder dem v\u00e5ge, flygter ved arrestationen og i Peters tilf\u00e6lde forn\u00e6gter, at de kender ham. Alligevel betror Kristus evangeliet til disse mennesker. Kirkens hellighed hviler derfor ikke p\u00e5 menneskelig fejlfrihed. Dens hellighed har sin kilde i Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Der ligger en s\u00e6rlig ydmyghed i at v\u00e6re en del af en n\u00e6sten 2.000 \u00e5r gammel Kirke. Vores generation fylder meget i vores egne \u00f8jne, s\u00e5dan som enhver generation sikkert har gjort. Men vi st\u00e5r her kun et \u00f8jeblik. Kirken eksisterede f\u00f8r vores oldefor\u00e6ldre blev f\u00f8dt, f\u00f8r Danmark blev kristent, f\u00f8r de europ\u00e6iske nationalstater, f\u00f8r middelalderen og f\u00f8r Romerrigets sammenbrud. Hvis historien forts\u00e6tter, vil mennesker g\u00e5 til messe l\u00e6nge efter, at vores navne er glemt. De vil have problemer, vi ikke kender, leve med teknologi, vi ikke kan forestille os, og diskutere sp\u00f8rgsm\u00e5l, som endnu ikke er opst\u00e5et. Alligevel vil de \u00e5bne evangeliet, d\u00f8be deres b\u00f8rn, bede Fadervor og g\u00f8re korsets tegn. De vil begrave deres d\u00f8de med h\u00e5bet om opstandelsen, og de vil samles omkring alteret.<\/p>\n\n\n\n
Det s\u00e6tter vores egen tid i perspektiv. Vi er hverken begyndelsen eller afslutningen. Vi er endnu en generation, der har f\u00e5et troen betroet. Andre bar den gennem krige, epidemier, forf\u00f8lgelser, velstand, fattigdom, kulturelle omv\u00e6ltninger og politiske sammenbrud. Nu er den hos os. En dag ligger ansvaret hos andre. Kirkens lange hukommelse g\u00f8r ikke fortiden til et museum. Den giver nutiden en opgave. Det, der er modtaget, skal gives videre. M\u00e5ske er det en af de smukkeste m\u00e5der at forst\u00e5 sin egen plads i Kirkens historie p\u00e5: Vi ejer ikke troen. Vi har f\u00e5et lov til at b\u00e6re den et stykke af vejen.<\/p>\n\n\n\n
Historien kan fascinere. Katedralerne kan tage vejret fra et menneske. Gregoriansk sang kan bev\u00e6ge. Helgenernes liv kan inspirere, og den verdensomsp\u00e6ndende Kirke kan give en st\u00e6rk oplevelse af at h\u00f8re til noget langt st\u00f8rre end sig selv. Maria, apostlene, paved\u00f8mmet, klostrene, kunsten, teologien og de n\u00e6sten 2.000 \u00e5rs historie giver den katolske tro en rigdom, som et menneske kan bruge et helt liv p\u00e5 at udforske. Alt dette f\u00e5r imidlertid sin betydning fra Kristus. Uden ham bliver den katolske arv et imponerende museum. Kirken eksisterer for at forkynde ham. Apostlene blev sendt ud af ham. Helgenerne fulgte ham. Martyrerne gav deres liv for troen p\u00e5 ham. Sakramenterne f\u00f8rer mennesket ind i livet med ham.<\/p>\n\n\n\n
Derfor m\u00f8des alle tr\u00e5dene til sidst ved alteret. Apostlene, Maria, helgenerne, sakramenterne, paved\u00f8mmet, klostrene, katedralerne, skriftem\u00e5let, rosenkransen og messen h\u00f8rer til en historie, hvis centrum er Kristus. Det herlige ved at v\u00e6re katolik er derfor langt mere end gl\u00e6den ved at tilh\u00f8re en gammel kirke. Det er at h\u00f8re hjemme i en levende Kirke, hvor mennesker gennem n\u00e6sten 2.000 \u00e5r har h\u00f8rt Kristi ord, samlet sig omkring hans alter og fors\u00f8gt at f\u00f8lge ham. En dag er ogs\u00e5 vores generation blevet historie. Andre vil sidde p\u00e5 kirkeb\u00e6nkene, t\u00e6nde lysene, b\u00e6re deres b\u00f8rn til d\u00e5ben og deres d\u00f8de til graven. Andre vil kn\u00e6le og bede de b\u00f8nner, som generationer f\u00f8r dem har bedt. Og ved alteret vil de h\u00f8re de ord, som apostlene h\u00f8rte, og som utallige mennesker siden har h\u00f8rt:<\/p>\n\n\n\n
Dette er mit legeme.<\/strong><\/p>\n\n\n\n S\u00e5 l\u00e6nge de ord lyder, forts\u00e6tter historien.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Navn:<\/strong> Den Katolske Kirke At v\u00e6re katolik er at h\u00f8re hjemme i en n\u00e6sten 2.000 \u00e5r gammel historie, der forbinder apostlene, helgenerne og generationerne f\u00f8r os med Kirken i dag. Et verdensomsp\u00e6ndende f\u00e6llesskab p\u00e5 tv\u00e6rs af lande og kulturer, samlet omkring den samme tro, de samme sakramenter og Kristus.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21942,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Kommunionen samler mennesker p\u00e5 tv\u00e6rs af alder, nationalitet og kulturel baggrund omkring det samme alter. Den katolske tro leves i et verdensomsp\u00e6ndende f\u00e6llesskab, hvor messen og eukaristien forbinder den lokale menighed med Kirken gennem n\u00e6sten 2.000 \u00e5r.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-21936","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21936","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21936"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21936\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21941,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21936\/revisions\/21941"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21942"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21936"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21936"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21936"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}FAKTABOKS: DEN KATOLSKE KIRKE<\/h3>\n\n\n\n
Grundlag:<\/strong> Kirken f\u00f8rer sin historie tilbage til Jesus Kristus og apostlene
Historie:<\/strong> N\u00e6sten 2.000 \u00e5r
Udbredelse:<\/strong> Findes over hele verden
Medlemmer:<\/strong> Omkring 1,4 milliarder katolikker globalt
Ledelse:<\/strong> Paven, biskoppen af Rom, har et s\u00e6rligt ansvar for Kirkens synlige enhed. Biskopperne leder de lokale kirker i f\u00e6llesskab med ham
Sakramenter:<\/strong> D\u00e5b, firmelse, eukaristi, bod og forsoning, de syges salvelse, ordination og \u00e6gteskab
Centrum i det kirkelige liv:<\/strong> Eukaristien \u2013 messen
De helliges samfund:<\/strong> Kirken forst\u00e5r sit f\u00e6llesskab som st\u00f8rre end de nulevende. Det omfatter ogs\u00e5 de troende, der er g\u00e5et forud, og helgenerne
Katolsk:<\/strong> Ordet kommer fra gr\u00e6sk katholikos<\/em> og betyder almindeligvis \u00bbuniversel\u00ab eller \u00bbalmengyldig\u00ab
I Danmark:<\/strong> Den Katolske Kirke udg\u00f8r en lille minoritet, men rummer menigheder med mange nationaliteter og sprog. Indvandring har gennem \u00e5rtier f\u00e5et stor betydning for Kirkens st\u00f8rrelse og sammens\u00e6tning i Danmark.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"