Hun tilbragte st\u00f8rstedelen af sit voksne liv ved San Damiano uden for Assisi og bev\u00e6gede sig kun lidt uden for klostrets mure. Alligevel fik hendes liv betydning langt ud over det lille f\u00e6llesskab af kvinder, der voksede frem omkring hende. Klara insisterede p\u00e5, at hendes s\u00f8stre skulle kunne leve uden ejendom og \u00f8konomisk sikkerhed, og kort f\u00f8r sin d\u00f8d fik hun Kirkens godkendelse af den regel, hun havde k\u00e6mpet for gennem \u00e5rtier. Hendes historie handler om et menneske, der tog evangeliets ord s\u00e5 alvorligt, at de fik konkrete f\u00f8lger for hele hendes liv.<\/p>\n\n\n\n
Klara blev f\u00f8dt i Assisi omkring 1193-94 og voksede op i en velst\u00e5ende adelig familie. Hendes fremtid syntes at v\u00e6re lagt til rette inden for de rammer, der gjaldt for en kvinde af hendes stand. Et passende \u00e6gteskab, familie, ejendom og den sociale position, hun var f\u00f8dt ind i, l\u00e5 foran hende. Men Assisi var samtidig blevet hjemsted for en religi\u00f8s bev\u00e6gelse omkring den unge Frans, k\u00f8bmandss\u00f8nnen, der havde givet afkald p\u00e5 sin arv og var begyndt at leve blandt de fattige. Han pr\u00e6dikede et evangelium, der skulle leves helt konkret. Kristi ord om at forlade alt og f\u00f8lge ham var for Frans ikke en smuk formulering, der kunne beundres p\u00e5 afstand. Ordene kr\u00e6vede et svar. Klara h\u00f8rte hans forkyndelse og genkendte i den sit eget kald.<\/p>\n\n\n\n
Omkring 1212, sandsynligvis som 18-\u00e5rig, forlod hun familiens hjem. Traditionen knytter hendes afg\u00f8rende brud til natten efter Palmes\u00f8ndag. Hun ops\u00f8gte Frans og hans br\u00f8dre ved Portiuncula neden for Assisi, hvor hendes h\u00e5r blev klippet, og hendes kostbare kl\u00e6der blev erstattet af en enkel dragt. Handlingen var b\u00e5de religi\u00f8s og socialt dramatisk. En ung adelskvinde havde uden familiens tilladelse forladt den plads, hendes sl\u00e6gt og stand havde bestemt for hende. Familien fors\u00f8gte at f\u00e5 hende tilbage, men Klara n\u00e6gtede. Efter en kort tid i andre religi\u00f8se f\u00e6llesskaber kom hun til San Damiano, den lille kirke uden for Assisi, som Frans tidligere havde v\u00e6ret med til at genopbygge. Her sluttede andre kvinder sig efterh\u00e5nden til hende, blandt dem hendes s\u00f8ster Agnes, og der opstod det f\u00e6llesskab, der f\u00f8rst blev kendt som De Fattige Damer og senere som klarisserne.<\/p>\n\n\n\n
Forbindelsen mellem Frans og Klara var afg\u00f8rende, og Klara betragtede selv Frans som den, Gud havde brugt til at vise hende den evangeliske livsform. Men hun var langt mere end en kvindelig udgave af Frans af Assisi. Frans og hans br\u00f8dre kunne vandre fra by til by, pr\u00e6dike og leve af det, de fik undervejs. Et permanent kvindeligt klosterf\u00e6llesskab stod over for helt andre praktiske problemer. Kirkelige myndigheder \u00f8nskede derfor, at s\u00f8strene skulle have jord, ejendom eller faste indt\u00e6gter, s\u00e5 deres fremtid kunne sikres. Det var en fornuftig l\u00f8sning efter datidens forhold, men Klara mente, at den ville \u00e6ndre selve grundlaget for deres liv.<\/p>\n\n\n\n
Hun \u00f8nskede, at s\u00f8strene skulle have retten til at leve uden ejendom. Det blev kendt som Privilegium Paupertatis<\/em> \u2013 fattigdommens privilegium. Udtrykket vender n\u00e6sten hele den almindelige forestilling om et privilegium p\u00e5 hovedet. Et privilegium giver normalt et menneske noget s\u00e6rligt; Klara bad om retten til at undv\u00e6re. Hun ville ikke have jord, formue eller faste indt\u00e6gter som garanti for f\u00e6llesskabets fremtid. S\u00f8strene skulle arbejde, tage imod det n\u00f8dvendige og leve i tillid til Gud. Det bet\u00f8d ikke, at Klara betragtede materiel fattigdom som et gode i sig selv. Fattigdommen havde kun mening gennem Kristus. Hun s\u00e5 den fattige Kristus i Betlehem, den omvandrende Kristus uden ejendom og den korsf\u00e6stede Kristus, som til sidst blev ber\u00f8vet alt. Hvis hendes liv skulle tilh\u00f8re ham, \u00f8nskede hun ogs\u00e5 at dele hans fattigdom.<\/p>\n\n\n\n Denne overbevisning fastholdt hun gennem mere end fyrre \u00e5r. Hun gjorde det uden at bryde med Kirken og uden at stille sig uden for dens myndighed. Tv\u00e6rtimod \u00f8nskede hun Kirkens godkendelse, men hun ville samtidig bevare det kald, hun mente at have modtaget. Det siger meget om hendes karakter. Klara kunne v\u00e6re lydig uden at v\u00e6re viljel\u00f8s. Hun kunne leve bag klostermure og samtidig f\u00f8re en langvarig kamp med paver og kirkelige myndigheder om den livsform, hun mente var n\u00f8dvendig for hendes s\u00f8stre. Kort f\u00f8r hendes d\u00f8d lykkedes det. Pave Innocens IV godkendte hendes regel den 9. august 1253. To dage senere, den 11. august, d\u00f8de Klara ved San Damiano.<\/p>\n\n\n\n Klaras ydre verden blev lille efter ankomsten til San Damiano. Hun rejste ikke rundt som Frans, pr\u00e6dikede ikke p\u00e5 byernes torve og grundlagde ikke klostre ved selv at rejse fra sted til sted. Hendes liv blev bundet til \u00e9t sted, til s\u00f8strenes f\u00e6llesskab, tideb\u00f8nnen, arbejdet, stilheden og eukaristien. Men den geografiske begr\u00e6nsning bet\u00f8d ikke, at hendes \u00e5ndelige horisont blev mindre. Hendes breve, is\u00e6r brevene til Agnes af Prag, viser et menneske med et st\u00e6rkt og meget personligt forhold til Kristus. Et af de billeder, Klara anvender, er spejlet. Hun opfordrer Agnes til at betragte Kristus som i et spejl: se hans fattigdom, hans ydmyghed og hans k\u00e6rlighed og lade sit eget liv formes af det, hun ser.<\/p>\n\n\n\n Her ligger noget centralt i Klaras spiritualitet. Det kristne liv begynder ikke med et program for selvforbedring. Det begynder med at se p\u00e5 Kristus. Jo l\u00e6ngere mennesket betragter ham, desto tydeligere bliver det, hvad der kan undv\u00e6res, hvad der binder, og hvad der virkelig har v\u00e6rdi. Klaras fattigdom kan derfor ikke skilles fra hendes kontemplative liv. Hun gav ikke afkald p\u00e5 ejendom for at bevise sin \u00e5ndelige styrke. Hun gjorde det for at skabe plads til det, hun betragtede som sin egentlige rigdom.<\/p>\n\n\n\n Den eukaristiske fromhed blev ogs\u00e5 et st\u00e6rkt kendetegn ved hende. Derfor fremstilles Klara ofte med en monstrans eller et ciborium i kirkekunsten. Bag motivet ligger blandt andet traditionen om, at San Damiano blev truet af fjendtlige soldater, mens Klara var syg. Hun lod Det Allerhelligste bringe frem og bad Kristus beskytte s\u00f8strene og klostret. Fort\u00e6llingen fik siden en fremtr\u00e6dende plads i hendes helgenhistorie. Uanset hvordan de enkelte historiske detaljer vurderes, passer motivet pr\u00e6cist til det liv, hun selv beskrev: Kristus var ikke en id\u00e9 eller alene en historisk skikkelse. Han var levende og n\u00e6rv\u00e6rende, og hele hendes tilv\u00e6relse var bygget op omkring dette n\u00e6rv\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n Det er v\u00e6rd at standse ved, hvor bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig Klaras position faktisk var. Hun levede i 1200-tallet, hvor kvinders muligheder for selv at fastl\u00e6gge rammerne for et religi\u00f8st f\u00e6llesskab var st\u00e6rkt begr\u00e6nsede. Alligevel blev hun leder af sit eget f\u00e6llesskab, korresponderede med kvinder fra Europas fyrstehuse, fastholdt sin teologiske forst\u00e5else af fattigdommen over for kirkelige myndigheder og formulerede en regel for sine s\u00f8stre. Hun regnes som den f\u00f8rste kvinde, der skrev en ordensregel for kvinder, som blev godkendt af paven.<\/p>\n\n\n\n Hendes myndighed kom ikke fra et kirkeligt embede og heller ikke fra den adelige position, hun havde forladt. Den voksede frem af et liv, hvor ord og handling var vanskelige at skille ad. Hun kr\u00e6vede ikke af s\u00f8strene, at de skulle leve p\u00e5 en m\u00e5de, hun selv undgik. Hun delte deres fattigdom, deres arbejde og deres b\u00f8n. Hun var i lange perioder alvorligt syg, men fortsatte med at lede f\u00e6llesskabet. Den form for autoritet var vanskelig at overse, ogs\u00e5 for de m\u00e6nd, der formelt havde myndigheden til at godkende eller afvise hendes \u00f8nsker.<\/p>\n\n\n\n Der findes samtidig noget meget katolsk i den m\u00e5de, Klara f\u00f8rte sin kamp p\u00e5. Hun \u00f8nskede ikke frihed fra Kirken. Hun \u00f8nskede friheden til at leve sit kald i Kirken<\/strong>. Hun kunne have opgivet kampen eller valgt sin egen vej uden om den kirkelige myndighed. I stedet brugte hun \u00e5rtier p\u00e5 at f\u00e5 den livsform, hun havde modtaget fra den franciskanske bev\u00e6gelses begyndelse, anerkendt. Hendes st\u00e6dighed og hendes lydighed stod ikke som mods\u00e6tninger. De blev holdt sammen af hendes overbevisning om, at kaldet b\u00e5de var personligt og kirkeligt.<\/p>\n\n\n\n En af de mere overraskende detaljer ved Sankt Klara er, at hun i dag er skytshelgen for fjernsynet. Forbindelsen g\u00e5r tilbage til hendes sidste leve\u00e5r. Julenat 1252 var hun if\u00f8lge traditionen s\u00e5 syg, at hun ikke kunne deltage i liturgien sammen med s\u00f8strene. Fra sin sygeseng skulle hun alligevel p\u00e5 mirakul\u00f8s vis have h\u00f8rt og set gudstjenesten, selv om den foregik et andet sted. I 1958 udn\u00e6vnte pave Pius XII hende derfor til fjernsynets skytshelgen.<\/p>\n\n\n\n Historien kan virke som en pudsig forbindelse mellem middelalderen og moderne teknologi, men der ligger en fin sammenh\u00e6ng i den. Klara tilbragte det meste af sit voksne liv inden for et meget begr\u00e6nset geografisk omr\u00e5de, mens hendes indflydelse n\u00e5ede langt ud over San Damiano. I dag findes klarisser over store dele af verden, og hendes skrifter l\u00e6ses n\u00e6sten otte hundrede \u00e5r efter hendes d\u00f8d. Kvinden, der valgte det skjulte liv, blev langt mere synlig i Kirkens historie, end mange af hendes samtidige med langt st\u00f8rre verdslig magt.<\/p>\n\n\n\n Klaras konkrete livsform er ikke et almindeligt kristent ideal, som alle forventes at efterligne. Et menneske kan eje et hus, have penge p\u00e5 en konto, fors\u00f8rge sin familie og planl\u00e6gge sin \u00f8konomiske fremtid uden dermed at st\u00e5 l\u00e6ngere fra Gud. Klara havde et s\u00e6rligt kald, og hun vidste, at hendes s\u00f8stres livsform var radikal. Men bag hendes valg ligger et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som ikke er begr\u00e6nset til et kloster i Umbrien i 1200-tallet: Hvad ejer vi, og hvad har efterh\u00e5nden f\u00e5et magt til at eje os?<\/p>\n\n\n\n Ejendom er kun \u00e9n mulighed. Et menneske kan v\u00e6re bundet til sin position, sit ry, sin indflydelse, sin komfort, andres anerkendelse eller forestillingen om altid at have kontrol over morgendagen. Klara fjernede med stor konsekvens de sikkerhedsnet, som hun mente kunne stille sig mellem hende og Kristus. Hun begyndte som en ung kvinde, der forlod familiens hus om natten, og endte som leder af et f\u00e6llesskab, hvis livsform paven til sidst stadf\u00e6stede. Hun havde ingen formue, ingen b\u00f8rn, ingen politisk magt og ingen officiel position i Kirkens hierarki. Alligevel satte hun et aftryk, der stadig kan ses.<\/p>\n\n\n\n Den 11. august mindes Kirken derfor en kvinde, hvis fattigdom ikke gjorde hendes liv mindre, men gav det en retning, hun aldrig forlod. Sankt Klara havde valgt sin rigdom tidligt. Den bestod ikke af det, hun kunne samle omkring sig, men af den Kristus, hun \u00f8nskede at f\u00f8lge uden forbehold. Hendes liv ved San Damiano blev svaret p\u00e5 dette valg \u2013 stille, kr\u00e6vende og med en styrke, der stadig g\u00f8r hende interessant n\u00e6sten otte \u00e5rhundreder efter hendes d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n 11. AUGUST \u00b7 Sankt Klara af Assisi forlod et liv i velstand for at f\u00f8lge Kristus i radikal fattigdom. Hun blev en af middelalderens st\u00e6rkeste kvindelige skikkelser og grundl\u00e6gger af klarisserne. Den 11. august mindes Kirken kvinden, der k\u00e6mpede for retten til at eje ingenting.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21930,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Sankt Klara af Assisi med monstransen som tegn p\u00e5 hendes st\u00e6rke eukaristiske fromhed. Collagen samler motiver fra hendes liv og kald med San Damiano uden for Assisi, hvor Klara og hendes s\u00f8stre levede i b\u00f8n, f\u00e6llesskab og radikal fattigdom. Kirken mindes Sankt Klara den 11. august.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1131],"tags":[],"class_list":["post-21928","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-helgener-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21928","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21928"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21928\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21935,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21928\/revisions\/21935"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21930"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21928"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21928"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21928"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Et liv bag murene \u2013 med blikket rettet mod Kristus<\/h2>\n\n\n\n
En middelalderkvinde med us\u00e6dvanlig myndighed<\/h2>\n\n\n\n
Fra San Damiano til fjernsynet<\/h2>\n\n\n\n
Hvad ejer os?<\/h2>\n\n\n\n
FAKTABOKS: SANKT KLARA AF ASSISI<\/h3>\n\n\n\n
\n