{"id":21886,"date":"2026-08-09T07:10:21","date_gmt":"2026-08-09T05:10:21","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=21886"},"modified":"2026-08-09T07:29:42","modified_gmt":"2026-08-09T05:29:42","slug":"hvad-er-kirken-egentlig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=21886","title":{"rendered":"Hvad er Kirken egentlig?"},"content":{"rendered":"\n

I 1943 beskrev pave Pius XII Kirken som Kristi mystiske legeme. Enogtyve \u00e5r senere lod Andet Vatikankoncil et helt kapitel i Lumen Gentium<\/em> b\u00e6re overskriften “Guds folk”. Bibelen viser, at de to udtryk ikke st\u00e5r i mods\u00e6tning til hinanden, men beskriver den samme virkelighed fra hver sin side.<\/h2>\n\n\n\n

Hvordan skal Kirken egentlig forst\u00e5s? Er den f\u00f8rst og fremmest en synlig organisation, et verdensomsp\u00e6ndende f\u00e6llesskab eller noget langt mere? Den katolske tro svarer med en r\u00e6kke bibelske billeder, hvoraf to har f\u00e5et en s\u00e6rlig betydning: Kirken er Guds folk, og Kirken er Kristi legeme. Det f\u00f8rste f\u00f8rer os gennem hele frelseshistorien fra Abraham til Kristus. Det andet \u00e5bner for den dybe enhed mellem den opstandne Herre og hans Kirke. F\u00f8rst n\u00e5r begge billeder l\u00e6ses sammen, bliver det klart, hvorfor Kirken hverken kan reduceres til en institution eller til en usynlig, rent \u00e5ndelig st\u00f8rrelse.<\/p>\n\n\n\n

Kristi legeme \u2013 mere end et billede<\/h2>\n\n\n\n

Hvis udtrykket Guds folk<\/em> viser Kirkens plads i frelseshistorien, \u00e5bner Paulus et endnu dybere perspektiv. Han beskriver Kirken som Kristi legeme. Det er et af Det Nye Testamentes mest karakteristiske billeder, og det har pr\u00e6get den katolske kirkeforst\u00e5else gennem hele historien. Paulus bruger ikke billedet som en poetisk sammenligning eller en smuk illustration af f\u00e6llesskab. Han beskriver en virkelig \u00e5ndelig virkelighed. Kristus er ikke blot Kirkens grundl\u00e6gger eller forbillede. Han er dens levende hoved. Alt, hvad Kirken er, og alt, hvad den g\u00f8r, udspringer af ham.<\/p>\n\n\n\n

Denne tanke bliver tydelig i F\u00f8rste Korintherbrev, hvor Paulus sammenligner Kirken med menneskets krop. En krop best\u00e5r af mange lemmer med forskellige opgaver. \u00d8jet kan ikke udf\u00f8re h\u00e5ndens arbejde, og h\u00e5nden kan ikke overtage fodens plads. Netop forskelligheden g\u00f8r kroppen levende. S\u00e5dan er det ogs\u00e5 i Kirken. Gud giver forskellige n\u00e5degaver, tjenester og kald. Nogle er apostle, andre l\u00e6rere, hyrder, mission\u00e6rer eller diakoner. Andre tjener i stilhed gennem b\u00f8n, omsorg eller praktisk hj\u00e6lp. Ingen besidder alle gaver, og ingen kan undv\u00e6res. Kirken er ikke et f\u00e6llesskab af ens mennesker, men et legeme, hvor forskelligheden holdes sammen af \u00e9n og samme Herre.<\/p>\n\n\n\n

Paulus g\u00e5r imidlertid videre end blot at tale om samarbejde. Han siger ikke, at de kristne ligner et legeme. Han siger, at de er<\/em> Kristi legeme. Det er en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig formulering. Den opstandne Kristus har knyttet sig s\u00e5 t\u00e6t til sin Kirke, at de d\u00f8bte gennem d\u00e5ben og Hellig\u00e5nden bliver delagtige i hans eget liv. Derfor kan Paulus skrive, at “I er Kristi legeme, og hver is\u00e6r hans lemmer.” Den kristne st\u00e5r aldrig alene over for Gud. Troen leves altid i f\u00e6llesskab med Kristus og med de \u00f8vrige troende.<\/p>\n\n\n\n

Denne enhed bliver s\u00e6rligt synlig i eukaristien. N\u00e5r Kirken samles om alteret og modtager Kristi legeme og blod, skabes der ikke blot et f\u00e6lles religi\u00f8st \u00f8jeblik. Kristus selv forener sit folk med sig og med hinanden. De mange bliver \u00e9t legeme, fordi de alle modtager det samme br\u00f8d. Derfor har Kirken fra apostlenes tid forst\u00e5et eukaristien som sit centrum. Her modtager den ikke blot en gave fra Kristus; den modtager det liv, som g\u00f8r den til Kirke.<\/p>\n\n\n\n

Augustin og den hele Kristus<\/h2>\n\n\n\n

Denne dybe forbindelse mellem Kristus og Kirken blev udfoldet af kirkef\u00e6drene, og ingen gjorde det mere indsigtsfuldt end Augustin. Han bruger udtrykket Totus Christus<\/em> \u2013 den hele Kristus. Med dette mener han, at Kristus aldrig m\u00e5 betragtes adskilt fra sit legeme. Hovedet er Kristus. Legemet er Kirken. Sammen udg\u00f8r de det mysterium, som Gud har \u00e5benbaret gennem frelseshistorien.<\/p>\n\n\n\n

Augustin er samtidig omhyggelig med at fastholde forskellen mellem Kristus og de troende. Kirken best\u00e5r stadig af mennesker, som k\u00e6mper med synd og svaghed. Den er ikke fuldkommen i sig selv. Dens hellighed kommer fra Kristus, ikke fra dens medlemmer. Derfor m\u00e5 Kirken altid leve af omvendelse, sakramenterne og Guds barmhjertighed. Men netop fordi Kristus er dens hoved, oph\u00f8rer den aldrig med at v\u00e6re hans legeme. Han forlader ikke sin Kirke, selv om dens medlemmer svigter.<\/p>\n\n\n\n

Denne tanke beskytter mod to yderligheder. Den ene er at g\u00f8re Kirken til en rent menneskelig organisation, som kan vurderes p\u00e5 samme m\u00e5de som enhver anden institution. Den anden er at g\u00f8re Kirken til en usynlig id\u00e9 uden konkret historie, embede eller sakramenter. Den katolske tro fastholder begge sider. Kirken er synlig, fordi Kristus blev menneske og fortsat handler gennem konkrete mennesker. Samtidig er den et mysterium, fordi dens egentlige liv kommer fra Gud selv. Den er p\u00e5 \u00e9n gang jordisk og himmelsk, historisk og evig.<\/p>\n\n\n\n

Mange billeder \u2013 \u00e9n virkelighed<\/h2>\n\n\n\n

Det er netop derfor, Bibelen anvender flere billeder om Kirken. Ingen enkelt betegnelse kan rumme hele dens virkelighed. Paulus taler om Kristi legeme. Peter beskriver de troende som levende sten, der bygges op til et \u00e5ndeligt tempel. Johannes skildrer Kirken som Kristi brud, der lever i k\u00e6rlighedsforholdet til sin brudgom. Jesus kalder sig selv det sande vintr\u00e6 og disciplene grenene, der kun kan b\u00e6re frugt, hvis de bliver i ham.<\/p>\n\n\n\n

Hvert billede fremh\u00e6ver en side af det samme mysterium. Guds folk minder os om, at Kirken st\u00e5r i direkte forl\u00e6ngelse af Guds pagt med Abraham og Israel. Kristi legeme viser, at Kirken lever af den opstandne Herre. Bruden understreger k\u00e6rligheden mellem Kristus og Kirken. Templet peger p\u00e5 Hellig\u00e5ndens n\u00e6rv\u00e6r. Vintr\u00e6et minder om, at alt \u00e5ndeligt liv str\u00f8mmer fra Kristus alene.<\/p>\n\n\n\n

Derfor bliver det ogs\u00e5 klart, hvorfor Andet Vatikankoncil ikke erstattede det ene billede med det andet. Tv\u00e6rtimod \u00f8nskede koncilet at f\u00f8re hele den bibelske rigdom tilbage i centrum. Kirken er b\u00e5de Guds folk og Kristi legeme. Den er et folk p\u00e5 vandring gennem historien, men den er samtidig et levende legeme, hvis liv kommer fra Kristus. F\u00f8rst n\u00e5r disse to perspektiver holdes sammen, kan man forst\u00e5, hvorfor Kirken gennem to tusind \u00e5r har kunnet bekende den samme tro og samtidig vandre videre gennem skiftende tider og kulturer. Hendes liv udspringer ikke af hende selv, men af ham, som fortsat er hendes hoved: Jesus Kristus.<\/p>\n\n\n\n

Kirken er et mysterium, ikke en konstruktion<\/h2>\n\n\n\n

I en tid, hvor n\u00e6sten alt bliver vurderet ud fra effektivitet, organisation og synlige resultater, er det let ogs\u00e5 at betragte Kirken med rent menneskelige \u00f8jne. Man kan t\u00e6lle medlemmer, m\u00e5le kirkegang, analysere \u00f8konomi og diskutere ledelsesformer. Alt dette har sin betydning, men ingen af delene fort\u00e6ller, hvad Kirken i sit inderste er. Hvis Kirken alene var en menneskelig organisation, ville dens historie v\u00e6re sv\u00e6r at forklare. Gennem to tusind \u00e5r har den overlevet kejseres forf\u00f8lgelser, folkevandringer, skismaer, k\u00e6tterier, revolutioner, verdenskrige og sine egne medlemmers synder. Ingen menneskelig institution kunne have b\u00e5ret en s\u00e5 tung historie alene. Den katolske tro ser forklaringen et andet sted. Kirken lever, fordi Kristus lever. Dens liv udspringer ikke af menneskers dygtighed, men af den opstandne Herre, som fortsat virker gennem sit folk.<\/p>\n\n\n\n

Det betyder ikke, at Kirken st\u00e5r over kritik. Tv\u00e6rtimod viser Bibelen og historien, at Guds folk igen og igen har svigtet deres kald. Israels historie er pr\u00e6get af ulydighed, afgudsdyrkelse og frafald. Alligevel opgav Gud aldrig sin pagt. P\u00e5 samme m\u00e5de rummer Kirkens historie b\u00e5de helgener og syndere, store mission\u00e6rer og svigt, troskab og forr\u00e6deri. Kristus lovede aldrig, at alle Kirkens medlemmer ville v\u00e6re hellige. Han lovede, at Helvedes porte ikke skulle f\u00e5 magt over den. Kirkens hellighed udspringer derfor ikke af dens medlemmers moralske fuldkommenhed, men af Kristus selv. Derfor har Kirken altid haft brug for reform \u2013 ikke ved at opfinde en ny tro, men ved stadig at vende tilbage til evangeliet.<\/p>\n\n\n\n

Denne erkendelse hj\u00e6lper ogs\u00e5 til at forst\u00e5 pavens og biskoppernes plads i Kirken. Embedet eksisterer ikke for sin egen skyld. Ligesom apostlene blev kaldet til at tjene Kristi legeme, skal Kirkens hyrder v\u00e6rne om den tro, de selv har modtaget. Deres autoritet udspringer ikke af personlig magt, men af Kristi sendelse. Derfor taler den katolske kirke om det apostolske embede som en tjeneste. Hyrden st\u00e5r ikke over hjorden; han er sat til at f\u00f8re den til Kristus. Hele Kirkens struktur giver kun mening, hvis den forst\u00e5s ud fra dette ene form\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

Et folk p\u00e5 vej mod sit m\u00e5l<\/h2>\n\n\n\n

Et andet tr\u00e6k ved billedet af Guds folk er, at det altid beskriver et folk i bev\u00e6gelse. Israel var et vandrende folk. Abraham forlod sit hjemland uden at kende m\u00e5let. Moses f\u00f8rte folket gennem \u00f8rkenen mod det forj\u00e6ttede land. Under eksilet levede israelitterne med h\u00e5bet om at vende hjem. Denne bev\u00e6gelse forts\u00e6tter i Kirken. Den er ikke n\u00e5et frem. Den er et pilgrimfolk, som vandrer gennem historien med blikket rettet mod Guds rige.<\/p>\n\n\n\n

Andet Vatikankoncil l\u00e6gger stor v\u00e6gt p\u00e5 denne dimension. Kirken er allerede Kristi legeme, men den lever stadig i h\u00e5bet om den dag, hvor Kristus kommer igen og fuldender sit v\u00e6rk. Derfor lever de kristne i sp\u00e6ndingen mellem det, som allerede er givet, og det, som endnu ikke er fuldendt. Guds rige er kommet n\u00e6r i Kristus, men verden pr\u00e6ges fortsat af synd, lidelse og d\u00f8d. Kirken lever midt i denne verden, men dens egentlige borgerskab er i Himlen.<\/p>\n\n\n\n

Denne pilgrimstanke beskytter Kirken mod selvtilstr\u00e6kkelighed. Ingen generation kan sige, at den har n\u00e5et m\u00e5let. Hver tid m\u00e5 p\u00e5 ny lytte til Guds ord, fejre sakramenterne og lade sig forny af Hellig\u00e5nden. Derfor er Kirken altid gammel og altid ny. Dens tro forandres ikke, men den m\u00e5 til stadighed forkyndes ind i nye kulturer, nye sprog og nye historiske situationer.<\/p>\n\n\n\n

Guds folk for verdens skyld<\/h2>\n\n\n\n

Der ligger endnu en vigtig pointe i udtrykket Guds folk<\/em>. Israel blev aldrig udvalgt for sin egen skyld. Gud kaldte Abraham, for at alle jordens sl\u00e6gter skulle velsignes gennem ham. Det samme g\u00e6lder Kirken. Den eksisterer ikke for sig selv. Den er sendt til verden.<\/p>\n\n\n\n

Dette perspektiv har pr\u00e6get Kirkens liv siden pinsedag. Apostlene blev ikke i Jerusalem. Evangeliet blev b\u00e5ret til Antiokia, Alexandria, Rom og siden til alle kontinenter. Mission er derfor ikke en aktivitet ved siden af Kirkens liv. Den udspringer af Kirkens identitet. Et folk, som Gud har samlet, sendes videre for at kalde andre ind i det samme f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n

Derfor kan Kirken heller aldrig lukke sig om sig selv. Hver messe slutter med en udsendelse. De troende sendes tilbage til deres familier, arbejdspladser og lokalsamfund for at leve det liv, de har modtaget fra Kristus. Evangeliet er ikke kun ord, der skal h\u00f8res. Det skal blive synligt i k\u00e6rlighed, barmhjertighed og sandhed. Guds folk bliver f\u00f8rst genkendeligt, n\u00e5r Kristi liv tager skikkelse i de mennesker, som b\u00e6rer hans navn.<\/p>\n\n\n\n

Det er her, de to store bibelske billeder m\u00f8des. Som Guds folk vandrer Kirken gennem historien med hele menneskeheden for \u00f8je. Som Kristi legeme lever den af den opstandne Herre, der fortsat giver den liv gennem sit ord og sine sakramenter. Begge billeder peger mod den samme sandhed: Kirken er ikke et menneskeligt projekt, men Guds eget v\u00e6rk. Den blev f\u00f8dt af Faderens frelsesplan, grundlagt af S\u00f8nnen og f\u00e5r sit liv fra Hellig\u00e5nden. Derfor vil den fortsat vandre gennem historien, indtil Kristus samler sit folk fuldt og helt i sit evige rige.<\/p>\n\n\n\n

Kirken bliver ved med at v\u00e6re den samme<\/h2>\n\n\n\n

Gennem historien har Kirkens ydre skikkelse forandret sig mange gange. De f\u00f8rste kristne samledes i private hjem. Senere blev der bygget basilikaer, klostre og katedraler. Liturgien blev fejret p\u00e5 forskellige sprog, og kristendommen slog rod i vidt forskellige kulturer. I dag lever katolikker i n\u00e6sten alle verdens lande og taler hundredvis af sprog. Alligevel er det den samme Kirke, der bekender den samme tro, fejrer de samme sakramenter og l\u00e6ser de samme evangelier.<\/p>\n\n\n\n

Forklaringen ligger ikke i en us\u00e6dvanlig organisatorisk evne til at bevare traditioner gennem to \u00e5rtusinder. Forklaringen ligger i Kirkens identitet. Den er ikke skabt af mennesker og kan derfor heller ikke omformes efter skiftende tiders \u00f8nsker. Den lever af den opstandne Kristus, som er den samme i g\u00e5r, i dag og til evig tid. Det betyder ikke, at Kirken aldrig udvikler sig. Den vokser i forst\u00e5elsen af den \u00e5benbaring, den har modtaget, men den modtager ikke en ny \u00e5benbaring. Som et tr\u00e6 vokser fra et lille fr\u00f8 uden at blive en anden plante, vokser Kirken gennem historien uden at oph\u00f8re med at v\u00e6re den samme.<\/p>\n\n\n\n

Det er netop denne sammenh\u00e6ng, b\u00e5de Pius XII og Andet Vatikankoncil \u00f8nskede at fastholde. Pius XII understregede, at Kristus fortsat lever i sit legeme. Koncilet mindede om, at dette legeme samtidig er det folk, Gud har ledt gennem hele frelseshistorien. Det ene perspektiv kan ikke undv\u00e6res uden det andet. Glemmer man Kristi legeme, bliver Kirken en menneskelig organisation. Glemmer man Guds folk, mister man forbindelsen til Guds pagt med Abraham, Moses, David og profeterne. Den katolske kirkeforst\u00e5else hviler p\u00e5 begge s\u00f8jler.<\/p>\n\n\n\n

H\u00e5bet, som b\u00e6rer Kirken<\/h2>\n\n\n\n

Derfor lever Kirken heller ikke af nostalgi. Den ser ikke tilbage p\u00e5 en gylden fortid, som skal genskabes. Den lever af h\u00e5bet om Kristi genkomst. Hele frelseshistorien bev\u00e6ger sig mod den dag, hvor Gud vil samle sit folk fuldt og helt, og hvor Kristi legeme skal st\u00e5 frem uden plet eller rynke. Den dag bliver tro til skuen, og h\u00e5bet bliver opfyldt.<\/p>\n\n\n\n

Indtil da vandrer Kirken videre. Den d\u00f8ber nye kristne, forkynder evangeliet, fejrer eukaristien, begraver sine d\u00f8de og b\u00e6rer evangeliet videre fra generation til generation. Nogle steder vokser den hurtigt. Andre steder bliver den mindre. Nogle steder lever de kristne i frihed. Andre steder under forf\u00f8lgelse. Disse forskelle \u00e6ndrer ikke Kirkens identitet. Dens liv afh\u00e6nger ikke af politiske forhold eller kulturel indflydelse, men af Kristus selv.<\/p>\n\n\n\n

Derfor kan den katolske kirke fortsat bekende de ord, som har lydt siden apostlenes tid: Kirken er \u00e9n, hellig, katolsk og apostolsk. Den er \u00e9t folk, fordi Gud har kaldet det sammen. Den er hellig, fordi Kristus er dens hoved. Den er katolsk, fordi evangeliet er bestemt for alle mennesker. Den er apostolsk, fordi den bygger p\u00e5 det fundament, Kristus lagde gennem apostlene.<\/p>\n\n\n\n

Kirkens mysterium kan kun forst\u00e5s i lyset af Kristus<\/h2>\n\n\n\n

Kirken kan studeres som historie, institution og teologi, men dens inderste v\u00e6sen findes i Kristus. Han er dens hoved og dens liv. Derfor hviler Kirken til sidst p\u00e5 hans eget l\u00f8fte: <\/p>\n\n\n\n

“Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”<\/strong><\/p>\n\n\n\n

-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n
\n

FAKTA: GUDS FOLK OG KRISTI LEGEME<\/h2>\n\n\n\n

Guds folk<\/strong>
Et af Bibelens grundl\u00e6ggende billeder p\u00e5 Kirken. Det har r\u00f8dder i Guds pagt med Abraham og Israel. Med Kristus \u00e5bnes Guds folk for alle folkeslag gennem troen og d\u00e5ben.<\/p>\n\n\n\n

Kristi legeme<\/strong>
Is\u00e6r Paulus beskriver Kirken som Kristi legeme. Kristus er hovedet, og de troende er lemmerne. Billedet understreger, at Kirken f\u00e5r sit liv og sin enhed fra Kristus.<\/p>\n\n\n\n

Pius XII<\/strong>
Pave Pius XII udsendte i 1943 encyklikaen Mystici Corporis Christi<\/em> \u2013 “Om Kristi mystiske legeme”. Her udfoldes Kirkens forbindelse med Kristus som en levende, \u00e5ndelig virkelighed.<\/p>\n\n\n\n

Andet Vatikankoncil<\/strong>
Den dogmatiske konstitution om Kirken, Lumen Gentium<\/em> (1964), beskriver b\u00e5de Kirken som Kristi legeme og som Guds folk. Kapitel 2 har overskriften “Guds folk”.<\/p>\n\n\n\n

Totus Christus<\/strong>
Augustins udtryk betyder “den hele Kristus”. Kristus er hovedet, og Kirken er hans legeme. Udtrykket beskriver den dybe forbindelse mellem Kristus og de troende uden at g\u00f8re Kirken identisk med Kristus.<\/p>\n\n\n\n

Andre bibelske billeder p\u00e5 Kirken<\/strong>
Kirken beskrives ogs\u00e5 som Kristi brud, Guds tempel bygget af levende sten og grenene p\u00e5 vintr\u00e6et.<\/p>\n\n\n\n

Centrale bibelsteder:<\/strong> 1 Kor 12,12-27 \u00b7 Ef 4,15-16 \u00b7 Ef 5,25-33 \u00b7 Joh 15,1-6 \u00b7 1 Pet 2,4-10 \u00b7 \u00c5b 21,2-3.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kirken er b\u00e5de Guds folk og Kristi legeme. Fra Abraham og Israels pagt med Gud til Kristus, apostlene og den verdensomsp\u00e6ndende Kirke f\u00f8lger vi de bibelske billeder, som Pius XII og Andet Vatikankoncil brugte til at forklare, hvad Kirken egentlig er.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21837,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Kirken er b\u00e5de Guds folk og Kristi legeme. Fra Guds pagt med Israel over Kristus og apostlene til den verdensomsp\u00e6ndende Kirke l\u00f8ber \u00e9n sammenh\u00e6ngende frelseshistorie. Kristus er Kirkens hoved, og de d\u00f8bte er lemmer p\u00e5 hans legeme.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-21886","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21886","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21886"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21886\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21895,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21886\/revisions\/21895"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21837"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21886"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21886"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21886"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}