Hvad sker der egentlig, n\u00e5r den katolske kirke fejrer messe? Denne katekese tager udgangspunkt i Bibelen og den tidlige kirkes tradition og viser, at eukaristien ikke f\u00f8rst og fremmest er en handling, hvor Kristus bliver tilbedt i hostien, men et levende m\u00f8de med den opstandne Herre. Kristus er n\u00e6rv\u00e6rende i sit ord, i de troendes f\u00e6llesskab, i den liturgiske handling og i sit legeme og blod, som gives til Kirken som \u00e5ndelig f\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n
Her bringes et sammendrag af pr\u00e6st Lars Messerschmidts dokument. Den fulde tekst kan downloades nedenfor.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Teksten er en omfattende teologisk fremstilling af eukaristien, hvor forfatteren argumenterer for, at messen f\u00f8rst og fremmest skal forst\u00e5s ud fra Det Nye Testamentes og oldkirkens syn p\u00e5 Kirken som Guds folk og eukaristien som Kristi festm\u00e5ltid. Den kritiserer en udvikling i den vestlige kirkes historie, hvor tilbedelsen af Kristus i tabernaklet og fokus p\u00e5 konsekrationen efter forfatterens opfattelse kom til at overskygge selve messen som kirkens f\u00e6lles fejring.<\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge teksten er Kristus n\u00e6rv\u00e6rende i Kirken p\u00e5 flere m\u00e5der: i Guds ord, i de troendes f\u00e6llesskab, i de liturgiske handlinger, i celebrantens tjeneste og i eukaristien under br\u00f8dets og vinens skikkelse. Det afg\u00f8rende budskab er Jesu l\u00f8fte: \u00bbJeg er med jer alle dage.\u00ab Derfor m\u00e5 hans n\u00e6rv\u00e6r ikke indsn\u00e6vres til alene at g\u00e6lde de konsekrerede elementer.<\/p>\n\n\n\n Forfatteren beskriver Kirken som Guds nye folk, der allerede nu deltager i den himmelske liturgi. Hver messe er en deltagelse i den gudstjeneste, som foreg\u00e5r i det himmelske Jerusalem, hvor Kristus, englene og helgenerne er samlet omkring Faderen. Derfor er messen b\u00e5de et himmelsk og jordisk m\u00f8de mellem Gud og hans folk.<\/p>\n\n\n\n Et gennemg\u00e5ende tema er, at messen er et festm\u00e5ltid og et bryllupsm\u00e5ltid, hvor Kristus er v\u00e6rt og brudgom. De troende er ikke tilskuere, men deltagere, der samles om Herrens bord og modtager Kristus som deres \u00e5ndelige f\u00f8de. Eukaristien beskrives som den nye pagts p\u00e5skem\u00e5ltid, hvor Jesu ene offer p\u00e5 korset bliver sakramentalt n\u00e6rv\u00e6rende i hver messe.<\/p>\n\n\n\n Teksten l\u00e6gger stor v\u00e6gt p\u00e5 det f\u00e6lles pr\u00e6sted\u00f8mme. Alle d\u00f8bte og firmede har del i Kristi pr\u00e6sted\u00f8mme, mens den ordinerede pr\u00e6sts opgave er at v\u00e6re Kristi tjener og repr\u00e6sentant, ikke at erstatte ham. Forfatteren foretr\u00e6kker derfor betegnelsen celebrant eller presbyter (\u00e6ldste) frem for pr\u00e6st, fordi Kristus alene er den egentlige ypperstepr\u00e6st.<\/p>\n\n\n\n Et centralt bibelsk grundlag er Apostlenes Gerninger 2,42, hvor urkirkens liv beskrives ved fire s\u00f8jler: apostlenes undervisning, f\u00e6llesskabet, br\u00f8dets brydelse og b\u00f8nnerne. Disse fire elementer danner if\u00f8lge forfatteren stadig grundlaget for enhver messe.<\/p>\n\n\n\n I den afsluttende del vurderes den liturgiske reform efter Det Andet Vatikankoncil meget positivt. Reformen beskrives som et fors\u00f8g p\u00e5 igen at g\u00f8re den bibelske forst\u00e5else af messen synlig gennem st\u00f8rre v\u00e6gt p\u00e5 Guds ord, menighedens aktive deltagelse, kommunion under begge skikkelser og forst\u00e5elsen af messen som et f\u00e6lles m\u00e5ltid. Forfatteren mener, at den tridentinske liturgi historisk havde udviklet en ensidig v\u00e6gt p\u00e5 konsekrationen og tilbedelsen, mens koncilets reform s\u00f8gte at genoprette balancen. Samtidig peger teksten p\u00e5, at mange katolikker endnu ikke fuldt ud har tilegnet sig denne liturgiske forst\u00e5else, og at b\u00e5de kropsholdninger, liturgisk sprog og menighedens deltagelse fortsat pr\u00e6ges af \u00e6ldre traditioner.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Du kan l\u00e6se dokumentet i sin fulde ordlyd her:<\/em><\/p>\n\n\n\n