Den 7. august mindes Den Katolske Kirke to helgener, som umiddelbart har meget lidt til f\u00e6lles. Sankt Xystus II d\u00f8de som pave og martyr under Romerrigets forf\u00f8lgelser i det tredje \u00e5rhundrede. Sankt Cajetan levede n\u00e6sten tretten hundrede \u00e5r senere og blev en af de store skikkelser i Kirkens indre fornyelse under ren\u00e6ssancen. Deres liv var vidt forskellige, men begge vidner om, at hellighed altid begynder med en ubetinget troskab mod Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Det tredje \u00e5rhundrede var en urolig tid for Kirken. Kristendommen voksede hastigt, men de romerske myndigheder betragtede stadig de kristne som en trussel mod rigets sammenh\u00e6ngskraft. De n\u00e6gtede at ofre til kejseren og de romerske guder, og derfor blev de med j\u00e6vne mellemrum udsat for brutale forf\u00f8lgelser. Midt i denne virkelighed blev Xystus II valgt til biskop af Rom i \u00e5r 257. Hans pontifikat kom kun til at vare omkring \u00e9t \u00e5r, men det blev et \u00e5r, hvor han b\u00e5de arbejdede for at skabe fred i Kirken og m\u00e5tte lede de troende under stadig st\u00f8rre pres.<\/p>\n\n\n\n
Den 6. august \u00e5r 258 samledes han med de kristne p\u00e5 kirkeg\u00e5rden ved Sankt Callistus p\u00e5 Via Appia for at fejre den hellige messe. Gudstjenesten blev afbrudt af romerske soldater, som arresterede paven og flere af hans diakoner. Kort efter blev de henrettet. Kirken mindes ham dagen efter, den 7. august, og ser i hans martyrium et af de mange vidnesbyrd om, at evangeliet aldrig er blevet b\u00e5ret frem af politisk magt eller milit\u00e6r styrke, men af mennesker, som satte Kristus h\u00f8jere end deres eget liv.<\/p>\n\n\n\n
Martyrernes historie kan let komme til at virke fjern. De fleste kristne i Europa lever i samfund, hvor trosfriheden er beskyttet ved lov. Alligevel udfordrer deres liv stadig. De minder os om, at troen aldrig kun er en personlig overbevisning eller en kulturel tradition. For Xystus II var Kristus den levende Herre, og derfor fandtes der ingen pris, som var for h\u00f8j at betale. Hans liv viser, at Kirkens st\u00f8rste styrke aldrig har v\u00e6ret dens bygninger, dens rigdom eller dens indflydelse, men dens villighed til at forblive trofast, selv n\u00e5r det koster.<\/p>\n\n\n\n
Traditionen fort\u00e6ller, at diakonen Laurentius l\u00f8b efter den tilfangetagne pave og r\u00e5bte: \u00bbFader, hvor g\u00e5r du hen uden din diakon?\u00ab Xystus svarede, at de snart ville blive genforenet. Tre dage senere blev Laurentius selv henrettet. Fort\u00e6llingen viser den st\u00e6rke enhed, som pr\u00e6gede den tidlige Kirke. Ingen stod alene. Biskopper, pr\u00e6ster, diakoner og l\u00e6gfolk delte den samme tro og var rede til at b\u00e6re de samme lidelser. Det var netop denne enhed, som gjorde Kirken st\u00e6rkere, end nogen kejser havde forestillet sig.<\/p>\n\n\n\n
Sankt Cajetan levede i en helt anden verden. Han blev f\u00f8dt i Vicenza i 1480, hvor Europa var pr\u00e6get af ren\u00e6ssancens kulturelle blomstring, men ogs\u00e5 af alvorlige problemer i Kirken. Mange gejstlige levede et liv langt fra evangeliets idealer, og f\u00e5 \u00e5rtier senere skulle reformationen splitte den vestlige kristenhed. Midt i denne uro kaldte Gud m\u00e6nd og kvinder til en stille, men dybtg\u00e5ende fornyelse indefra.<\/p>\n\n\n\n
Cajetan kom fra en velhavende familie og havde alle muligheder for at g\u00f8re karriere. Han var h\u00f8jt uddannet og havde forbindelser ved pavehoffet, men han valgte en anden vej. Efter sin pr\u00e6stevielse begyndte han at arbejde blandt syge, fattige og mennesker, som samfundet havde glemt. Samtidig blev han en af grundl\u00e6ggerne af teatinerordenen, hvis m\u00e5l var at genoplive pr\u00e6stelivet gennem b\u00f8n, enkelhed og trofast forkyndelse. For Cajetan begyndte enhver reform med den enkelte pr\u00e6sts eget liv. Kun en pr\u00e6st, der selv levede t\u00e6t p\u00e5 Kristus, kunne hj\u00e6lpe andre til at g\u00f8re det samme.<\/p>\n\n\n\n
Noget af det mest karakteristiske ved Cajetan var hans us\u00e6dvanlige tillid til Guds forsyn. Han \u00f8nskede ikke, at ordenen skulle samle store formuer eller skabe \u00f8konomisk sikkerhed for fremtiden. Br\u00f8drene skulle arbejde flittigt, tjene mennesker og stole p\u00e5, at Gud ville s\u00f8rge for det n\u00f8dvendige. Det var ikke udtryk for ansvarsl\u00f8shed, men for en dyb \u00e5ndelig overbevisning om, at Kirken altid risikerer at s\u00e6tte sin lid til penge og menneskelige planer i stedet for til Gud. Hans liv blev derfor en stadig p\u00e5mindelse om Jesu ord om f\u00f8rst at s\u00f8ge Guds rige og stole p\u00e5, at alt det andet vil blive givet i tilgift.<\/p>\n\n\n\n
Ved f\u00f8rste \u00f8jekast kunne forskellen mellem Xystus II og Cajetan n\u00e6sten ikke v\u00e6re st\u00f8rre. Den ene d\u00f8de som martyr under Romerrigets forf\u00f8lgelser. Den anden d\u00f8de efter et langt liv i fredelig tjeneste. Den ene ledte Kirken fra katakomberne, den anden virkede i ren\u00e6ssancens Italien. Alligevel er deres liv udtryk for den samme virkelighed. Begge satte Kristus over alt andet.<\/p>\n\n\n\n
Kirken har aldrig l\u00e6rt, at alle kristne skal leve p\u00e5 samme m\u00e5de. Gud kalder mennesker ad forskellige veje. Nogle bliver kaldet til at afl\u00e6gge det h\u00f8jeste vidnesbyrd gennem martyriet. Andre bliver kaldet til et langt liv med stille trofasthed, b\u00f8n og tjeneste. Begge veje er lige kr\u00e6vende, for begge kr\u00e6ver, at mennesket giver sig selv helt til Gud.<\/p>\n\n\n\n
Derfor taler de to helgener ogs\u00e5 til os i dag. De fleste af os vil aldrig blive stillet over for valget mellem tro og henrettelse. Til geng\u00e6ld m\u00f8der vi hver eneste dag situationer, hvor vi m\u00e5 afg\u00f8re, om Kristus virkelig har f\u00f8rstepladsen i vores liv. Det kan v\u00e6re i vores m\u00e5de at tale p\u00e5, i vores \u00e6rlighed, i vores villighed til at tilgive eller i vores omsorg for mennesker, som ingen andre ser. Hellighed vokser sj\u00e6ldent frem gennem store dramatiske begivenheder. Langt oftere vokser den frem gennem tusind sm\u00e5 handlinger, hvor et menneske igen og igen v\u00e6lger at v\u00e6re tro mod Gud.<\/p>\n\n\n\n
Den 7. august minder Sankt Xystus II og Sankt Cajetan os derfor om, at Kristus kalder sine disciple ad forskellige veje. Nogle vidner om evangeliet med deres blod. Andre med et helt liv i k\u00e6rlig tjeneste. Begge former for vidnesbyrd bygger Kirken, og begge peger frem mod det samme m\u00e5l: at hele livet bliver et svar p\u00e5 Guds kald.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 7. AUGUST \u00b7 I dag mindes den katolske kirke b\u00e5de pave og martyr Sankt Xystus II og reformatoren Sankt Cajetan. De levede med n\u00e6sten 1.300 \u00e5rs mellemrum, men deres liv peger mod den samme sandhed: Kristus kalder mennesker ad forskellige veje, og hellighed vokser af trofasthed \u2013 b\u00e5de i martyriet og i den stille, daglige tjeneste.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21817,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Sankt Xystus II og Sankt Cajetan mindes begge den 7. august. Til venstre ses den romerske pave og martyr Xystus II med martyrpalmen, som symboliserer hans trofasthed mod Kristus under kejser Valerians forf\u00f8lgelser. Til h\u00f8jre ses Sankt Cajetan med Jesusbarnet, et klassisk symbol p\u00e5 hans dybe k\u00e6rlighed til Kristus, hans tillid til Guds forsyn og hans livslange tjeneste for Kirken og de fattige. Sammen viser de, at hellighed kan tage mange former, men altid udspringer af den samme troskab mod evangeliet.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1131],"tags":[],"class_list":["post-21816","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-helgener-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21816","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21816"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21816\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21822,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21816\/revisions\/21822"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21817"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21816"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21816"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21816"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Faktaboks: Sankt Xystus II og Sankt Cajetan<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
\n
\n
\n