“Min sj\u00e6l oph\u00f8jer Herren, og min \u00e5nd fryder sig over Gud, min frelser.” F\u00e5 bibelord er blevet gentaget s\u00e5 mange gange gennem historien. Men ordene er ikke blot poesi. De er en beskrivelse af et menneske, der lever helt vendt mod Gud. Derfor fortjener de at blive l\u00e6st langsomt \u2013 \u00e9t ord ad gangen.<\/p>\n\n\n\n
Da Maria tr\u00e6der ind i Elisabeths hus, bryder hun ikke ud i en spontan jubel over sig selv eller det us\u00e6dvanlige, hun netop har oplevet. Hun begynder med Gud. Det er karakteristisk for hele hendes lovsang. Midtpunktet er ikke den unge kvinde fra Nazaret, men Herren, som har handlet i hendes liv. Derfor begynder hun heller ikke med at fort\u00e6lle om sine f\u00f8lelser eller sine planer. Hun siger: “Min sj\u00e6l oph\u00f8jer Herren.”<\/em><\/p>\n\n\n\n Det er en formulering, som let glider forbi. Vi bruger sj\u00e6ldent ordet sj\u00e6l<\/em> i daglig tale, og hvis vi g\u00f8r, t\u00e6nker mange p\u00e5 noget usynligt og n\u00e6sten sv\u00e6vende. Bibelen bruger ordet langt mere konkret. Sj\u00e6len er menneskets inderste liv. Den del af os, der t\u00e6nker, elsker, h\u00e5ber og s\u00f8ger sandheden. Det er d\u00e9r, samvittigheden taler, og d\u00e9r, mennesket m\u00f8der Gud. Maria siger med andre ord, at hele hendes inderste v\u00e6sen er vendt mod Herren. Lovsangen kommer ikke f\u00f8rst fra hendes stemme. Den kommer fra hendes hjerte.<\/p>\n\n\n\n Det er en vigtig p\u00e5mindelse for enhver kristen. Man kan synge de smukkeste salmer uden egentlig at bede. Man kan fremsige trosbekendelsen uden at t\u00e6nke over ordene. Man kan deltage i messen hver s\u00f8ndag, mens tankerne er et helt andet sted. Maria viser en anden vej. Hendes ord udspringer af et indre liv, hvor Gud allerede har f\u00f8rstepladsen.<\/p>\n\n\n\n Ved f\u00f8rste \u00f8jekast virker udtrykket n\u00e6sten m\u00e6rkeligt. Hvordan kan et menneske oph\u00f8je Gud? Gud er allerede den alm\u00e6gtige Skaber. Han kan ikke blive st\u00f8rre, helligere eller mere fuldkommen, end han er.<\/p>\n\n\n\n Derfor betyder ordene noget andet. At oph\u00f8je Herren er ikke at g\u00f8re Gud st\u00f8rre. Det er at anerkende hans storhed. Det er at give ham den plads i vores liv, som altid har tilh\u00f8rt ham. Gud forandres ikke af vores lovprisning. Det g\u00f8r vi.<\/p>\n\n\n\n Man kan sammenligne det med solen. Solen skinner, uanset om gardinerne er trukket fra eller ej. Men rummet bliver f\u00f8rst fyldt med lys, n\u00e5r vinduet \u00e5bnes. S\u00e5dan er det ogs\u00e5 med Gud. Hans k\u00e6rlighed, sandhed og n\u00e5de er den samme. Lovprisningen \u00e5bner mennesket, s\u00e5 Guds lys kan f\u00e5 lov til at fylde livet.<\/p>\n\n\n\n Det er derfor, Kirken altid har lagt s\u00e5 stor v\u00e6gt p\u00e5 lovprisning. Ikke fordi Gud har brug for vores ros, men fordi vi har brug for at rette blikket v\u00e6k fra os selv. Et menneske, der kun kredser om sine egne bekymringer, bliver let fanget i dem. Et menneske, der l\u00f8fter blikket mod Gud, begynder at se sit liv i et st\u00f8rre perspektiv.<\/p>\n\n\n\n Maria forts\u00e6tter: “\u2026 og min \u00e5nd fryder sig over Gud, min frelser.”<\/em><\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 her v\u00e6lger hun sine ord med omhu. Bibelen bruger b\u00e5de ordene sj\u00e6l<\/em> og \u00e5nd<\/em>. De ligger t\u00e6t p\u00e5 hinanden, men de er ikke identiske. Sj\u00e6len beskriver mennesket i dets inderste v\u00e6sen. \u00c5nden peger is\u00e6r p\u00e5 den del af mennesket, som er \u00e5ben mod Gud, og hvor Hellig\u00e5nden virker. Det er gennem \u00e5nden, mennesket tager imod troen, h\u00e5bet og k\u00e6rligheden.<\/p>\n\n\n\n Derfor beskriver Maria hele mennesket. B\u00e5de hendes inderste liv og hendes forhold til Gud er fyldt af gl\u00e6de. Den gl\u00e6de er ikke overfladisk. Den bygger ikke p\u00e5, at livet er let. Tv\u00e6rtimod ved vi, at Marias liv senere skulle rumme b\u00e5de usikkerhed, flugt, lidelse og sorgen ved at st\u00e5 under sin s\u00f8ns kors. Alligevel er gl\u00e6den allerede til stede.<\/p>\n\n\n\n Det fort\u00e6ller noget vigtigt om kristen gl\u00e6de. Den er ikke det samme som et godt hum\u00f8r. Hum\u00f8ret skifter med dagens begivenheder. Kristen gl\u00e6de hviler p\u00e5 noget dybere. Den udspringer af tilliden til, at Gud holder sine l\u00f8fter, ogs\u00e5 n\u00e5r mennesket ikke forst\u00e5r hans vej.<\/p>\n\n\n\n Det lille ord over<\/em> er let at overse, men det er afg\u00f8rende. Maria siger ikke, at hun gl\u00e6der sig over sin egen udv\u00e6lgelse. Hun gl\u00e6der sig ikke over sin egen fromhed eller over den \u00e6re, der er blevet hende til del. Hun gl\u00e6der sig over Gud<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Det afsl\u00f8rer forskellen mellem kristen tro og en tro, der i virkeligheden kredser om \u00e9n selv. Troens centrum er aldrig mennesket. Gud er ikke til for at opfylde alle vores \u00f8nsker eller bekr\u00e6fte vores selvbillede. Han er den levende Gud, som kalder mennesket til f\u00e6llesskab med sig.<\/p>\n\n\n\n Den, der virkelig l\u00e6rer Gud at kende, opdager samtidig en frihed. Man beh\u00f8ver ikke l\u00e6ngere hele tiden at m\u00e5le sit eget liv, sine pr\u00e6stationer eller sin betydning. Blikket flyttes fra \u00e9n selv til ham, som er altings ophav og m\u00e5l. Det er den frihed, der lyser gennem hele Marias lovsang.<\/p>\n\n\n\n Den sidste formulering har gennem \u00e5rhundreder f\u00e5et teologer til at standse op. Maria kalder Gud for “min frelser.”<\/strong> Det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, fordi Kirken samtidig l\u00e6rer, at Maria ved en enest\u00e5ende n\u00e5de blev bevaret fri for arvesynd fra sin undfangelse.<\/p>\n\n\n\n Netop derfor er hendes ord s\u00e5 betydningsfulde. Maria st\u00e5r ikke uden for frelsen. Hun er dens f\u00f8rste og st\u00f8rste frugt. Hun blev ikke frelst ved egne fortjenester, men ved Kristus. Gud lod p\u00e5 forh\u00e5nd frugten af Kristi kors komme hende til gode. Derfor kan hun med fuld sandhed kalde Gud for sin frelser.<\/p>\n\n\n\n Det g\u00e6lder i virkeligheden ethvert menneske. Ingen bliver kristen ved egen styrke. Ingen bliver hellig alene gennem viljestyrke eller gode beslutninger. Hele det kristne liv hviler p\u00e5 Guds n\u00e5de. Derfor er Magnificat ikke en sang om Marias storhed. Den er en sang om Guds storhed.<\/p>\n\n\n\n Kirken synger Magnificat hver eneste aften, fordi Marias ord ogs\u00e5 er t\u00e6nkt som Kirkens ord. De l\u00e6rer os langsomt at se verden med hendes blik. De minder os om, at troen begynder i sj\u00e6len, at lovprisningen retter hjertet mod Gud, at den dybeste gl\u00e6de udspringer af tillid, og at frelsen altid er en gave.<\/p>\n\n\n\n Derfor er den f\u00f8rste s\u00e6tning i Magnificat langt mere end en smuk indledning til en gammel lovsang. Den rummer et helt kristent menneskesyn. Sj\u00e6len vender sig mod Gud. \u00c5nden gl\u00e6der sig over ham. Hjertet erkender, at alt er n\u00e5de. Og mennesket finder sin plads ved ikke at g\u00f8re sig selv st\u00f8rre, men ved at lade Herren f\u00e5 den plads, som altid har v\u00e6ret hans.<\/p>\n\n\n\n Det er f\u00f8rst d\u00e9r, Marias ord bliver mere end ord. Det er f\u00f8rst d\u00e9r, de bliver en b\u00f8n, som ogs\u00e5 kan b\u00e6res af vores egen stemme.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Hvad er Magnificat?<\/strong> Hvorn\u00e5r synger Maria lovsangen?<\/strong> Hvorfor er den vigtig?<\/strong> En del af Kirkens daglige b\u00f8n<\/strong> En lovsang om Gud \u2013 ikke om Maria<\/strong> En b\u00f8n for alle kristne<\/strong> Min sj\u00e6l oph\u00f8jer Herren, for han har set til sin ringe tjenerinde. for den M\u00e6gtige har gjort store ting mod mig. og hans barmhjertighed varer fra sl\u00e6gt til sl\u00e6gt Han har \u00f8vet v\u00e6ldige gerninger med sin arm, Han har styrtet de m\u00e6gtige fra deres troner Sultne har han m\u00e6ttet med gode gaver, Han har taget sig af sin tjener Israel s\u00e5dan som han lovede vore f\u00e6dre, (Luk 1,46-55)<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hver aften synges Marias lovsang i Kirkens vesper, og millioner af kristne kan ordene udenad. Alligevel rummer den f\u00f8rste s\u00e6tning i Magnificat en dybde, som let g\u00e5r tabt. Hvert eneste ord fort\u00e6ller noget om Gud, om mennesket og om den tro, der vokser indefra. “Min sj\u00e6l oph\u00f8jer Herren, og min \u00e5nd fryder sig over Gud,<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21779,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Maria fremstilles her som en ung j\u00f8disk kvinde fra Nazaret \u2013 ikke som en idealiseret helgenfigur, men som den virkelige kvinde, Gud kaldte til at blive Jesu mor. Fra hendes l\u00e6ber l\u00f8d ordene: \u00bbMin sj\u00e6l oph\u00f8jer Herren, og min \u00e5nd fryder sig over Gud, min frelser.\u00ab","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1244],"tags":[],"class_list":["post-21778","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-maria-jesu-mor"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21778","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21778"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21778\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21784,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21778\/revisions\/21784"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21779"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21778"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21778"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21778"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Hvad vil det sige at oph\u00f8je Herren?<\/h2>\n\n\n\n
Min \u00e5nd fryder sig<\/h2>\n\n\n\n
Over Gud<\/h2>\n\n\n\n
Gud, min frelser<\/h2>\n\n\n\n
Ordene, der kan blive vores egne<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: Magnificat \u2013 Marias lovsang<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Magnificat er navnet p\u00e5 Marias lovsang i Lukasevangeliet (Luk 1,46-55). Navnet stammer fra det f\u00f8rste ord i den latinske bibelovers\u00e6ttelse: Magnificat anima mea Dominum<\/em> \u2013 “Min sj\u00e6l oph\u00f8jer Herren.”<\/p>\n\n\n\n
Maria synger den, da hun bes\u00f8ger sin sl\u00e6gtning Elisabeth kort efter bebudelsen. Elisabeth hilser hende som “min Herres mor”, og Maria svarer med lovsangen.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
Magnificat er en af kristendommens mest kendte b\u00f8nner. Den er b\u00e5de en personlig taksigelse og en lovprisning af Guds frelsesplan. Samtidig knytter den Det Nye Testamente sammen med Det Gamle Testamente gennem sit sprog og sine mange bibelske hentydninger.<\/p>\n\n\n\n
Den Katolske Kirke, den ortodokse kirke og mange protestantiske kirkesamfund synger eller fremsiger Magnificat hver aften i vesper, Kirkens officielle aftenb\u00f8n. I n\u00e6sten to tusind \u00e5r har Marias ord derfor lydt dag efter dag over hele verden.<\/p>\n\n\n\n
Selv om Maria er den, der synger, er Gud lovsangens centrum. Hun taler om hans storhed, hans barmhjertighed og hans trofasthed mod de l\u00f8fter, han gav Israels folk.<\/p>\n\n\n\n
Magnificat er ikke kun Marias personlige lovsang. Kirken beder den, fordi den udtrykker den holdning, ethvert kristent menneske kaldes til: at s\u00e6tte Gud f\u00f8rst, takke for hans n\u00e5de og stole p\u00e5 hans frelse.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\nMagnificat \u2013 Marias lovsang<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
\n
og min \u00e5nd fryder sig over Gud, min frelser,<\/strong><\/p>\n\n\n\n
Fra nu af skal alle sl\u00e6gter prise mig salig,<\/p>\n\n\n\n
Hellig er hans navn,<\/p>\n\n\n\n
over dem, der frygter ham.<\/p>\n\n\n\n
splittet dem, der var hovmodige i deres hjertes tanker.<\/p>\n\n\n\n
og oph\u00f8jet de ringe.<\/p>\n\n\n\n
og rige har han sendt tomh\u00e6ndet bort.<\/p>\n\n\n\n
og husket p\u00e5 sin barmhjertighed,<\/p>\n\n\n\n
mod Abraham og hans sl\u00e6gt til evig tid.<\/p>\n\n\n\n