Jesus opfordrede ikke sine disciple til at v\u00e6lte Romerriget. Apostlene blev heller ikke politiske revolution\u00e6re. Alligevel kom de igen og igen p\u00e5 kant med myndighederne. Det skete, fordi staten gjorde krav p\u00e5 noget, som aldrig har tilh\u00f8rt staten: menneskets samvittighed og lydigheden mod Gud. Det sp\u00f8rgsm\u00e5l er ikke blevet mindre aktuelt i et moderne demokrati.<\/p>\n\n\n\n
De fleste mennesker oplever loven som noget, der beskytter samfundet. Vi standser for r\u00f8dt lys, betaler vores skat og accepterer myndighedernes afg\u00f8relser, fordi et samfund ikke kan best\u00e5 uden en f\u00e6lles retsorden. Kristendommen har aldrig l\u00e6rt, at staten er et n\u00f8dvendigt onde. Tv\u00e6rtimod har Kirken altid betragtet den offentlige myndighed som en del af den orden, der skal v\u00e6rne om fred, retf\u00e6rdighed og det f\u00e6lles gode. Paulus opfordrer de kristne til at vise \u00f8vrigheden respekt, og gennem \u00e5rhundreder har Kirken levet side om side med vidt forskellige styreformer uden at g\u00f8re opr\u00f8r mod staten som s\u00e5dan. Alligevel har den fra begyndelsen fastholdt, at statens myndighed aldrig er ubegr\u00e6nset. Der findes en gr\u00e6nse, som ingen regering, ingen domstol og intet parlament kan overskride.<\/p>\n\n\n\n
Den gr\u00e6nse viser sig f\u00f8rst for alvor, n\u00e5r loven kr\u00e6ver noget, samvittigheden ikke kan acceptere. Hvad g\u00f8r l\u00e6gen, som bliver bedt om at medvirke til en handling, han opfatter som at tage et uskyldigt menneskeliv? Hvad g\u00f8r pr\u00e6sten, hvis staten p\u00e5l\u00e6gger ham at udf\u00f8re en kirkelig handling, som hans Kirke l\u00e6rer er umulig? Hvad g\u00f8r den almindelige kristne, hvis et flertal vedtager love, der strider mod den tro, han bekender? Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l er ikke opst\u00e5et i vor tid. De har fulgt Kirken siden dens f\u00f8rste dage og tvinger enhver generation til igen at overveje, hvor statens myndighed oph\u00f8rer, og hvor lydigheden mod Gud begynder.<\/p>\n\n\n\n
De f\u00f8rste kristne levede under et af historiens m\u00e6gtigste imperier. Romerriget r\u00e5dede over h\u00e6re, love og en administration, som strakte sig over tre verdensdele, og kejseren sad ikke ved magten efter et valg, men fordi magten tilh\u00f8rte ham. Havde apostlene \u00f8nsket at \u00e6ndre samfundet gennem politik, ville de have v\u00e6ret d\u00f8mt til nederlag fra begyndelsen. Alligevel var deres tilbageholdenhed ikke udtryk for resignation. De havde ganske enkelt en anden forst\u00e5else af, hvordan verden forandres.<\/p>\n\n\n\n
Derfor pr\u00e6dikede de evangeliet, d\u00f8bte, fejrede eukaristien og grundlagde menigheder. De bad endda de kristne om at bede for \u00f8vrigheden. Romerriget skulle ikke besejres med sv\u00e6rd, men overvindes ved, at mennesker l\u00e6rte Kristus at kende. Samtidig satte de en gr\u00e6nse, som ingen kejser kunne overskride. Den dag myndighederne forb\u00f8d dem at forkynde Jesu navn, svarede Peter med de ord, som siden er blevet et af kristendommens grundl\u00e6ggende principper: \u00bbMan b\u00f8r adlyde Gud mere end mennesker.\u00ab Dermed blev statens plads fastlagt. Den har en legitim myndighed, men den er aldrig den h\u00f8jeste myndighed.<\/p>\n\n\n\n
Det er let at forestille sig, at denne sp\u00e6nding h\u00f8rer fortiden til, fordi vi lever i et demokrati. Vi v\u00e6lger selv vores politikere, lovene vedtages af et folkevalgt parlament, og enhver borger kan deltage i den offentlige debat. Men netop derfor bliver sp\u00f8rgsm\u00e5let mere kr\u00e6vende end p\u00e5 apostlenes tid. De havde ingen stemmeseddel. De kunne ikke p\u00e5virke lovgivningen. Det kan vi.<\/p>\n\n\n\n
Den kristne kan derfor ikke n\u00f8jes med at leve efter evangeliet som en privat overbevisning. Demokratiet g\u00f8r borgeren til medansvarlig for det samfund, han lever i. At stemme, engagere sig i den offentlige samtale og arbejde for retf\u00e6rdige love er ikke et fremmedelement i den kristne tro, men en del af omsorgen for n\u00e6sten og for det f\u00e6lles gode. Samtidig m\u00e5 demokratiet aldrig oph\u00f8jes til noget absolut. Et flertal kan vedtage en lov, men et flertal kan ikke \u00e6ndre sandheden om mennesket. Historien viser, hvor galt det kan g\u00e5, n\u00e5r flertallet bliver m\u00e5lestokken for ret og uret. Love har gennem tiderne tilladt slaveri, raceadskillelse og forf\u00f8lgelse af religi\u00f8se mindretal. At noget er lovligt, er derfor ikke ensbetydende med, at det er retf\u00e6rdigt.<\/p>\n\n\n\n
Denne skelnen mellem lovlighed og retf\u00e6rdighed bliver s\u00e6rlig tydelig i sp\u00f8rgsm\u00e5l om menneskelivet. Den katolske Kirke l\u00e6rer, at menneskets v\u00e6rdighed begynder ved undfangelsen og varer til den naturlige d\u00f8d. Af den grund kan provokeret abort og assisteret selvmord aldrig reduceres til politiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, som alene afg\u00f8res af et flertal. Den kristne kan respektere den demokratiske proces og samtidig arbejde for, at lovgivningen \u00e6ndres. Det er ikke mangel p\u00e5 respekt for demokratiet, men en naturlig f\u00f8lge af, at demokratiet netop giver borgerne mulighed for at p\u00e5virke samfundets udvikling.<\/p>\n\n\n\n
Det betyder heller ikke, at enhver uretf\u00e6rdig lov f\u00f8rer til civil ulydighed. Den situation opst\u00e5r f\u00f8rst, hvis staten kr\u00e6ver, at den enkelte selv skal udf\u00f8re eller medvirke til en handling, som strider mod samvittigheden. Ingen l\u00e6ge b\u00f8r tvinges til at udf\u00f8re en abort, og ingen b\u00f8r p\u00e5l\u00e6gges at medvirke til assisteret selvmord imod sin overbevisning. Her g\u00e5r gr\u00e6nsen mellem statens ret til at lovgive og dens manglende ret til at herske over menneskets samvittighed.<\/p>\n\n\n\n
Den samme gr\u00e6nse g\u00e6lder forholdet mellem staten og Kirken. Et demokrati har ret til at regulere det civile \u00e6gteskab, men det har ikke ret til at definere, hvad et sakramente er. Hvis staten en dag kr\u00e6vede, at katolske pr\u00e6ster skulle vie personer af samme k\u00f8n kirkeligt, ville Kirken v\u00e6re n\u00f8dt til at afsl\u00e5. Ikke af politiske grunde og ikke af modvilje mod bestemte mennesker, men fordi Kirken ikke mener at have f\u00e5et myndighed til at \u00e6ndre det, den har modtaget fra Kristus. Det samme princip ville g\u00e6lde, hvis staten ville bestemme, hvem der kunne ordineres til pr\u00e6ster, hvem der skulle udn\u00e6vnes til biskopper, eller hvad der m\u00e5tte siges i skriftem\u00e5let.<\/p>\n\n\n\n
Den skelnen beskytter b\u00e5de Kirken og staten. Staten skal ikke v\u00e6re kirke, og Kirken skal ikke v\u00e6re stat. F\u00f8rst n\u00e5r begge respekterer deres egne gr\u00e6nser, bliver friheden virkelig.<\/p>\n\n\n\n
Romerriget findes ikke l\u00e6ngere. Kejserne er for l\u00e6ngst blevet historie. Siden har Kirken levet under konged\u00f8mmer, republikker, diktaturer og demokratier. Nogle styreformer har beskyttet friheden, andre har undertrykt den, men ingen af dem har v\u00e6ret evige. Det minder om en sandhed, som enhver generation m\u00e5 genopdage: Et samfund bliver ikke frit, fordi flertallet bestemmer alt. Et samfund bliver frit, fordi der findes gr\u00e6nser for, hvad selv et flertal kan bestemme.<\/p>\n\n\n\n
Det var denne erkendelse, der gjorde det muligt for apostlene at b\u00f8je sig for den romerske \u00f8vrighed i alt, hvad der h\u00f8rte staten til, og samtidig g\u00e5 i d\u00f8den frem for at forn\u00e6gte Kristus. Deres eksempel l\u00e6rer ikke kristne at foragte staten. Det l\u00e6rer dem at s\u00e6tte staten p\u00e5 dens rette plads. Ingen regering, intet parlament og intet flertal er den h\u00f8jeste autoritet. Den plads tilkommer Gud alene.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Katolsk l\u00e6re om staten og samvittigheden<\/strong><\/p>\n\n\n\n Centrale bibelsteder<\/strong><\/p>\n\n\n\n Katekismen<\/strong><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Demokratiet giver borgerne frihed til at forme samfundets love. Men findes der en gr\u00e6nse for, hvad selv et flertal kan beslutte? Apostlenes m\u00f8de med Romerriget kaster et overraskende lys over et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som stadig er aktuelt: Hvor g\u00e5r gr\u00e6nsen for statens magt?<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21711,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"En kristen l\u00e6ge st\u00e5r mellem sit faglige ansvar og sin samvittighed. Essayet unders\u00f8ger, hvor gr\u00e6nsen g\u00e5r for statens myndighed, og hvorfor Kirken siden apostlenes tid har fastholdt, at lydigheden mod Gud aldrig kan erstattes af lydigheden mod nogen jordisk magt.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1137],"tags":[],"class_list":["post-21709","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-samfund"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21709","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21709"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21709\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21799,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21709\/revisions\/21799"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21711"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21709"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21709"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21709"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Faktaboks: Statens magt har en gr\u00e6nse<\/h3>\n\n\n\n
\n
\n
\n