Hver s\u00f8ndag samles katolikker over hele verden om alteret. Mange kender messens faste led og svarer med p\u00e5 b\u00f8nnerne, men den del af liturgien, som b\u00e6rer hele messen, forbliver ofte den mindst forst\u00e5ede. Den eukaristiske b\u00f8n er ikke blot en smuk tekst, som pr\u00e6sten fremsiger. Den er messens hjerte og et af dens absolutte h\u00f8jdepunkter. Her l\u00f8fter Kirken sin taksigelse til Faderen gennem Kristus i Hellig\u00e5nden, og her bliver Kristi offer p\u00e5 Golgata sakramentalt n\u00e6rv\u00e6rende.<\/p>\n\n\n\n
Ordet eukaristi<\/em> betyder taksigelse. Allerede de f\u00f8rste kristne brugte ordet om den hellige messe, fordi hele fejringen udspringer af taknemmelighed over Guds frelsesv\u00e6rk. Den eukaristiske b\u00f8n begynder derfor ikke med menneskets behov, men med Guds storhed. Pr\u00e6sten opfordrer menigheden: \u00bbL\u00f8ft jeres hjerter\u00ab, og menigheden svarer: \u00bbVi har l\u00f8ftet dem til Herren.\u00ab Derefter f\u00f8lger pr\u00e6fationen, hvor Kirken priser Gud for skabelsen, frelsen og de mange gaver, han har givet sit folk.<\/p>\n\n\n\n Lovprisningen kulminerer i Sanctus<\/em>: \u00bbHellig, hellig, hellig er Herren, H\u00e6rskarers Gud.\u00ab Det er ikke en tilf\u00e6ldig salme. Ordene stammer fra profeten Esajas’ syn af Guds himmelske trone og fra folkets hyldest til Jesus ved hans indtog i Jerusalem. N\u00e5r menigheden synger disse ord, forenes den med englene og alle de hellige, som uden oph\u00f8r lovpriser Gud. Kirken p\u00e5 jorden st\u00e5r ikke alene. Den deltager i den himmelske liturgi.<\/p>\n\n\n\n Efter Sanctus<\/em> begynder den egentlige eukaristiske b\u00f8n. Mange opfatter fejlagtigt messen som en gentagelse af Jesu korsf\u00e6stelse. Den katolske tro l\u00e6rer noget andet. Kristus d\u00f8de \u00e9n gang for alle. Hans offer kan hverken gentages eller forbedres.<\/p>\n\n\n\n I messen bliver dette ene offer derimod sakramentalt n\u00e6rv\u00e6rende. Tid og sted begr\u00e6nser mennesket, men ikke Gud. Derfor kan Kirken i hver eneste messe tr\u00e6de ind i det samme frelsesmysterium, hvor Kristus gav sig selv for verdens frelse. Alteret bliver ikke et nyt Golgata. Det er Golgatas ene offer, der g\u00f8res n\u00e6rv\u00e6rende under br\u00f8dets og vinens skikkelse.<\/p>\n\n\n\n Det er derfor, pr\u00e6sten ikke handler p\u00e5 egne vegne. Han fejrer messen in persona Christi<\/em> \u2013 i Kristi person. Kristus selv er den egentlige ypperstepr\u00e6st. Pr\u00e6sten er hans synlige tjener.<\/p>\n\n\n\n Et af den eukaristiske b\u00f8ns vigtigste \u00f8jeblikke er p\u00e5kaldelsen af Hellig\u00e5nden, den s\u00e5kaldte epiklese. Kirken beder Faderen sende sin \u00c5nd over br\u00f8det og vinen, s\u00e5 de bliver Kristi legeme og blod.<\/p>\n\n\n\n Kort efter f\u00f8lger indstiftelsesordene, som Jesus selv udtalte ved den sidste nadver: \u00bbDette er mit legeme … Dette er mit blod.\u00ab Den katolske tro har altid fastholdt, at Kristus handler gennem disse ord. Det er derfor ikke blot en symbolsk erindring eller en poetisk fort\u00e6lling. Ved Guds kraft forvandles br\u00f8d og vin til Kristi sande legeme og blod, mens deres ydre skikkelse forbliver den samme.<\/p>\n\n\n\n Derfor kn\u00e6ler menigheden under konsekrationen. Ikke af vane eller tradition alene, men fordi Kristus selv er n\u00e6rv\u00e6rende p\u00e5 alteret.<\/p>\n\n\n\n Den eukaristiske b\u00f8n er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig ved, at den aldrig handler om den enkelte. Hele Kirken er til stede i b\u00f8nnen. Der bedes for paven og biskoppen, for de levende og de afd\u00f8de, for hele Guds folk og for alle, der s\u00f8ger Gud med et oprigtigt hjerte.<\/p>\n\n\n\n Samtidig n\u00e6vnes Jomfru Maria, apostlene og de mange helgener. Det minder om, at Kirken er st\u00f8rre end den menighed, der er samlet i sognekirken. Den favner b\u00e5de dem, der lever p\u00e5 jorden, dem, der renses p\u00e5 vejen mod himlen, og dem, der allerede ser Gud ansigt til ansigt. Hver messe er derfor en fejring af hele Kristi legeme.<\/p>\n\n\n\n Den katolske kirke rummer i dag fire almindelige eukaristiske b\u00f8nner. Den f\u00f8rste kaldes Den Romerske Kanon og har r\u00f8dder tilbage til oldkirken. Gennem \u00e5rhundreder var den den eneste eukaristiske b\u00f8n i den romerske liturgi og blev bedt af utallige helgener, munke, mission\u00e6rer og martyrer.<\/p>\n\n\n\n Efter Det Andet Vatikankoncil blev yderligere tre eukaristiske b\u00f8nner optaget i missalet. De har hver deres s\u00e6rpr\u00e6g og anvendes ved forskellige lejligheder, men deres opbygning er den samme. De rummer alle lovprisningen, Hellig\u00e5ndens p\u00e5kaldelse, indstiftelsesberetningen, ihukommelsen af Kristi frelsesv\u00e6rk, forb\u00f8nnerne og den afsluttende lovprisning. Uanset hvilken af dem der bedes, er det den samme tro og det samme mysterium, Kirken fejrer.<\/p>\n\n\n\n Det viser, at liturgien b\u00e5de er levende og tro mod sin egen tradition. Ord kan tilpasses gennem tiderne, men troens indhold forbliver det samme.<\/p>\n\n\n\n Den eukaristiske b\u00f8n afsluttes med den store lovprisning: \u00bbVed ham og med ham og i ham …\u00ab Pr\u00e6sten l\u00f8fter kalken og hostien, og hele menigheden svarer med \u00e9t ord: Amen.<\/em><\/p>\n\n\n\n Det lille ord er langt mere end en afslutning. Det betyder: \u00bbJa, s\u00e5dan er det.\u00ab Menigheden g\u00f8r den eukaristiske b\u00f8n til sin egen. Den bekr\u00e6fter troen p\u00e5 Kristi n\u00e6rv\u00e6r, p\u00e5 hans offer og p\u00e5 den frelse, Gud sk\u00e6nker verden gennem sin S\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n Det er derfor, dette Amen<\/em> ofte kaldes det store Amen. Hele den eukaristiske b\u00f8n samles i dette ene svar.<\/p>\n\n\n\n Den, der begynder at lytte til den eukaristiske b\u00f8n med \u00e5bne \u00f8rer, opdager, at den rummer hele evangeliet. Her m\u00f8des skabelse og frelse, himmel og jord, fortid, nutid og evighed. Her takker Kirken Faderen, p\u00e5kalder Hellig\u00e5nden og forenes med Kristus, som giver sig selv for verdens liv.<\/p>\n\n\n\n Den eukaristiske b\u00f8n er derfor ikke blot hjertet i messen. Den er Kirkens st\u00f8rste taksigelse til Gud og det \u00f8jeblik, hvor hele menigheden st\u00e5r t\u00e6ttest p\u00e5 det mysterium, som har b\u00e5ret den kristne tro gennem to \u00e5rtusinder.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Hvad er den eukaristiske b\u00f8n?<\/strong> Hvem beder den?<\/strong> Hvad sker der i b\u00f8nnen?<\/strong><\/p>\n\n\n\n Hvor mange eukaristiske b\u00f8nner findes der?<\/strong> Hvorfor kn\u00e6ler menigheden?<\/strong> Hvad betyder ordet “eukaristi”?<\/strong> Den eukaristiske b\u00f8n er et af den katolske messes h\u00f8jdepunkter og dens bankende hjerte. Her l\u00f8fter Kirken sin tak til Gud, Hellig\u00e5nden p\u00e5kaldes over br\u00f8d og vin, og Kristi ene offer bliver sakramentalt n\u00e6rv\u00e6rende. At forst\u00e5 denne b\u00f8n er at komme t\u00e6ttere p\u00e5 det mysterium, som har b\u00e5ret Kirkens liv gennem to \u00e5rtusinder.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21639,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Pr\u00e6sten beder den eukaristiske b\u00f8n p\u00e5 hele Kirkens vegne. Her l\u00f8fter Kirken sin taksigelse til Faderen gennem Kristus i Hellig\u00e5nden, og Kristi ene offer g\u00f8res sakramentalt n\u00e6rv\u00e6rende under br\u00f8dets og vinens skikkelse \u2013 messens hjerte og et af dens h\u00f8jdepunkter.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1236],"tags":[],"class_list":["post-21636","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-tro-liturgi"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21636","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21636"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21636\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21642,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21636\/revisions\/21642"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21639"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21636"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21636"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21636"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Kristi ene offer<\/h2>\n\n\n\n
Hellig\u00e5nden forvandler gaverne<\/h2>\n\n\n\n
Kirken beder aldrig alene<\/h2>\n\n\n\n
Den romerske kanon og Kirkens levende tradition<\/h2>\n\n\n\n
Menighedens st\u00f8rste ord<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: Den eukaristiske b\u00f8n<\/h2>\n\n\n\n
Den eukaristiske b\u00f8n er messens centrale b\u00f8n og et af den katolske messes h\u00f8jdepunkter. Den begynder efter Sanctus<\/em> (\u00bbHellig, hellig, hellig\u00ab) og afsluttes med menighedens store Amen<\/em>.<\/p>\n\n\n\n
Pr\u00e6sten fremsiger den p\u00e5 hele Kirkens vegne. Han handler in persona Christi<\/em> \u2013 i Kristi person \u2013 fordi Kristus selv er den egentlige ypperstepr\u00e6st.<\/p>\n\n\n\n\n
Det romerske missale rummer fire almindelige eukaristiske b\u00f8nner. Den f\u00f8rste \u2013 Den Romerske Kanon \u2013 har r\u00f8dder tilbage til oldkirken og var i mange \u00e5rhundreder den eneste eukaristiske b\u00f8n i den romerske ritus.<\/p>\n\n\n\n
Menigheden kn\u00e6ler under konsekrationen som tegn p\u00e5 tilbedelse af Kristus, der er virkeligt til stede i eukaristien.<\/p>\n\n\n\n
Ordet kommer af det gr\u00e6ske eucharistia<\/em> og betyder taksigelse<\/strong>. Hele messen er Kirkens store tak til Gud for skabelsen og frelsen i Jesus Kristus.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"