Den katolske Kirke i Danmark lever ikke af en offentlig kirkeskat. Den b\u00e6res af de mennesker, som kalder den deres kirke. Kirkeskat er derfor langt mere end et \u00f8konomisk bidrag. Den udspringer af troskab mod Kristi Kirke og af viljen til at b\u00e6re det f\u00e6llesskab, vi selv er en del af.<\/p>\n\n\n\n
De fleste t\u00e6nker ikke over, hvad der skal til, f\u00f8r en kirke kan fungere. S\u00f8ndag efter s\u00f8ndag samles menigheden til messe. Alteret er gjort klar, lysene er t\u00e6ndt, pr\u00e6sten st\u00e5r ved begyndelsen af liturgien, og kirked\u00f8rene er \u00e5bne. B\u00f8rn forberedes til f\u00f8rste kommunion og firmelse, voksne modtager undervisning f\u00f8r deres optagelse i Kirken, syge f\u00e5r bes\u00f8g, og familier kan komme til pr\u00e6sten, n\u00e5r livet bliver tungt. Alt dette opleves let som en selvf\u00f8lge. Kirken er der bare.<\/p>\n\n\n\n
Men s\u00e5dan er virkeligheden ikke. En levende menighed hviler p\u00e5 et utal af mennesker, som uge efter uge tager ansvar. Nogle synger i koret. Andre g\u00f8r rent, ordner haven eller brygger kaffen efter messen. Nogle underviser b\u00f8rnene, andre f\u00f8rer regnskaberne eller s\u00f8rger for, at taget bliver repareret, n\u00e5r vinterens storme har gjort skade. Pr\u00e6ster, ordensfolk, ansatte og frivillige udf\u00f8rer hver deres tjeneste, men ingen af dem kan l\u00f8fte opgaven alene. Bag enhver kirke, som virker levende, findes mennesker, der har forst\u00e5et, at Kirken ikke er noget, andre skal holde i gang. Den er et f\u00e6lles ansvar.<\/p>\n\n\n\n
Det g\u00e6lder ogs\u00e5 \u00f8konomien. Mursten vedligeholder ikke sig selv. Kirkebygninger skal opvarmes, pr\u00e6ster skal kunne leve af deres tjeneste, og menighederne har udgifter, som kun kan d\u00e6kkes gennem de troendes st\u00f8tte. Derfor bliver kirkeskatten ikke en teknisk ordning, men en naturlig del af det ansvar, som f\u00f8lger med at v\u00e6re katolik.<\/p>\n\n\n\n
I trosbekendelsen bekender vi, at vi tror p\u00e5 \u00e9n, hellig, katolsk og apostolisk Kirke. Den bekendelse er mere end en l\u00e6res\u00e6tning. Den fort\u00e6ller os, hvad Kirken er. Den er mere end en organisation med et sekretariat og et budget. Den er Kristi legeme i verden.<\/p>\n\n\n\n
Det billede \u00e6ndrer hele perspektivet. Ingen ville sige om sin egen familie, at den m\u00e5 klare sig selv. Ingen ville overlade sit hjem til naboerne og samtidig forvente, at alt fungerede, som det altid havde gjort. Alligevel t\u00e6nker nogle s\u00e5dan om Kirken. Man gl\u00e6der sig over, at messen fejres hver s\u00f8ndag, at pr\u00e6sten er til stede, og at kirken st\u00e5r smuk og velholdt, men ansvaret placeres et andet sted. Hos bisped\u00f8mmet. Hos pr\u00e6sten. Hos “Kirken”.<\/p>\n\n\n\n
Men Kirken er ikke “de andre”. Kirken er de d\u00f8bte. Det betyder, at ethvert medlem ogs\u00e5 har et ansvar for dens liv. Nogle bidrager med deres tid. Andre med deres faglige kunnen. Atter andre med forb\u00f8n eller praktisk arbejde. \u00d8konomisk st\u00f8tte er blot \u00e9n blandt flere m\u00e5der at tage del i det f\u00e6lles ansvar, men den er n\u00f8dvendig, fordi uden den kan meget af det andet ikke udfolde sig.<\/p>\n\n\n\n
Derfor bliver sp\u00f8rgsm\u00e5let om kirkeskat i sidste ende et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvordan vi ser p\u00e5 os selv. Er vi g\u00e6ster i Kirken, eller er vi medlemmer af et legeme, hvor alle har en opgave?<\/p>\n\n\n\n
De f\u00f8rste kristne havde ingen kirkeskat. De havde heller ingen stat, som st\u00f8ttede dem. Alligevel overlevede Kirken. Ikke fordi de kristne var velhavende, men fordi de delte det, de havde.<\/p>\n\n\n\n
Apostlenes Gerninger fort\u00e6ller om mennesker, som frivilligt bragte deres gaver til menigheden, s\u00e5 ingen led n\u00f8d. Paulus organiserede indsamlinger til de fattige kristne i Jerusalem, og de f\u00f8rste kirkef\u00e6dre betragtede det som en selvf\u00f8lge, at de troende underst\u00f8ttede Kirkens liv. De gav ikke, fordi nogen havde sendt en opkr\u00e6vning. De gav, fordi de vidste, at Kirken var deres eget f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n
Den tankegang har aldrig forladt den katolske tradition. Gennem \u00e5rhundreder har kirker, skoler, hospitaler, klostre og missionsarbejde v\u00e6ret b\u00e5ret af mennesker, som gav af deres egne midler. Nogle kunne give meget. Andre kun lidt. Gud m\u00e5lte aldrig gavens st\u00f8rrelse, men gavmildheden i hjertet.<\/p>\n\n\n\n
Jesu ord om enkens lille m\u00f8nt viser netop dette. Hun gav mindre end alle de andre, men hendes gave blev st\u00f8rre end deres, fordi den udsprang af tillid. Den fort\u00e6lling handler ikke om \u00f8konomi alene. Den handler om k\u00e6rlighed. Mennesket knytter sig til det, det er villigt til at ofre noget for.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske Kirke har levet som et mindretal i Danmark siden reformationen. Alligevel er der gennem generationer blevet bygget kirker, oprettet skoler, grundlagt ordenssamfund og skabt menigheder over hele landet. Intet af dette er blevet til gennem en offentlig kirkeskat eller store statslige bevillinger. Det er vokset frem, fordi katolikker f\u00f8r os tog et ansvar, som de ikke kunne overlade til andre. De gav af deres tid, deres arbejde og deres \u00f8konomi, fordi de \u00f8nskede, at Kirken ogs\u00e5 skulle v\u00e6re levende for deres b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n
Der ligger ogs\u00e5 en stille taknemmelighed i kirkeskatten. Ingen af os begyndte troen fra begyndelsen. Andre byggede kirkerne, uddannede pr\u00e6sterne, betalte regningerne og s\u00f8rgede for, at vi kunne d\u00f8bes, modtage eukaristien og h\u00f8re evangeliet. De gav videre uden at kende navnene p\u00e5 dem, der en dag skulle overtage ansvaret. Vi er modtagere af deres troskab. Den arv ligger nu i vores h\u00e6nder, og en dag skal ogs\u00e5 vi give den videre.<\/p>\n\n\n\n
Den opgave er blevet mere p\u00e5tr\u00e6ngende. Den katolske Kirke i Danmark vokser. Flere s\u00f8ger optagelse i Kirken, flere b\u00f8rn og unge skal undervises i troen, og mange menigheder er blevet st\u00f8rre og mere internationale. Samtidig bliver kirkebygningerne \u00e6ldre, og flere steder kr\u00e6ver de omfattende renoveringer. Den udvikling er et tegn p\u00e5 liv, men den stiller ogs\u00e5 st\u00f8rre krav til Kirkens \u00f8konomi. Flere pr\u00e6ster skal uddannes og afl\u00f8nnes, menighederne har brug for bedre rammer, og de pastorale opgaver bliver stadig flere. En levende Kirke kan ikke vokse uden, at de ressourcer, den lever af, vokser med den.<\/p>\n\n\n\n
Virkeligheden er, at Den katolske Kirke i Danmark er under et betydeligt \u00f8konomisk pres. Den udfordring kan ikke l\u00f8ses af staten, og der findes ingen automatisk kirkeskat, som sikrer Kirkens fremtid. Ansvaret ligger hos de mennesker, der kalder Kirken deres hjem. Hver generation m\u00e5 selv v\u00e6re med til at b\u00e6re det f\u00e6llesskab, den har modtaget. Hvis ikke vi g\u00f8r det, overlader vi regningen \u2013 og ansvaret \u2013 til dem, der kommer efter os.<\/p>\n\n\n\n
Jesus talte overraskende ofte om penge. Ikke fordi penge var m\u00e5let, men fordi de afsl\u00f8rer menneskets prioriteringer. \u00bbHvor din skat er, d\u00e9r vil ogs\u00e5 dit hjerte v\u00e6re,\u00ab siger han i Matth\u00e6usevangeliet. Ordene rammer ogs\u00e5 vores tid.<\/p>\n\n\n\n
Vi bruger uden st\u00f8rre overvejelser penge p\u00e5 telefoner, streamingtjenester, restauranter, rejser og fritidsinteresser. Ingen af disse ting er forkerte. Tv\u00e6rtimod kan de v\u00e6re udtryk for gode og n\u00f8dvendige sider af livet. Men de viser samtidig, hvad vi finder v\u00e6rdifuldt.<\/p>\n\n\n\n
Kirken kan naturligvis ikke m\u00e5les med et abonnement. Den tilbyder ikke underholdning eller bekvemmelighed. Den forkynder evangeliet, forvalter sakramenterne og peger mod det evige liv. Alligevel kan det h\u00e6nde, at netop den bliver det sidste sted, vi t\u00e6nker p\u00e5, n\u00e5r m\u00e5nedens regninger skal betales.<\/p>\n\n\n\n
Det er v\u00e6rd at standse op ved den tanke. Ikke for at v\u00e6kke d\u00e5rlig samvittighed, men for at sp\u00f8rge sig selv, hvilken plads Kirken faktisk har i ens liv. Penge er aldrig hele svaret p\u00e5 et menneskes tro, men de fort\u00e6ller ofte noget om dets prioriteringer.<\/p>\n\n\n\n
Ingen af os begyndte kristenlivet alene. Andre f\u00f8r os byggede kirkerne, uddannede pr\u00e6sterne, underviste b\u00f8rnene og s\u00f8rgede for, at evangeliet fortsat blev forkyndt. De fleste af os har modtaget langt mere fra Kirken, end vi nogensinde kan betale tilbage. Vi har modtaget d\u00e5ben, eukaristien, skriftem\u00e5let, undervisningen, forb\u00f8nnen og h\u00e5bet om opstandelsen. Alt dette blev muligt, fordi tidligere generationer tog ansvar \u2013 ogs\u00e5 \u00f8konomisk.<\/p>\n\n\n\n
Nu er ansvaret blevet vores.<\/p>\n\n\n\n
Det betyder ikke, at alle skal give det samme. Livsvilk\u00e5rene er forskellige, og Kirken har altid vidst, at gavmildhed m\u00e5 m\u00e5les i forhold til det, mennesket har mulighed for. Men den betyder, at ingen b\u00f8r betragte Kirkens \u00f8konomi som noget, der vedkommer andre.<\/p>\n\n\n\n
Kirkeskat er derfor ikke f\u00f8rst og fremmest en udgift. Den er et vidnesbyrd. Hver eneste gave fort\u00e6ller, at evangeliet stadig er v\u00e6rd at b\u00e6re videre. Den fort\u00e6ller, at Kristi Kirke ikke blot er noget, vi har arvet, men noget, vi \u00f8nsker at give videre til dem, der kommer efter os.<\/p>\n\n\n\n
Ingen generation ejer Kirken. Vi modtager den af dem, der gik foran os, og giver den videre til dem, der kommer efter os. Kirkeskat er en af de m\u00e5der, hvorp\u00e5 denne troskab bliver synlig.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Hvad er den katolske kirkeskat?<\/strong> Hvorfor er kirkeskatten vigtig?<\/strong> Hvor meget anbefales man at betale?<\/strong> Er kirkeskatten fradragsberettiget?<\/strong> Er kirkeskatten betaling for sakramenterne?<\/strong> Er kirkeskat obligatorisk?<\/strong> Det bibelske grundlag<\/strong>Faktaboks: Den katolske kirkeskat i Danmark<\/h2>\n\n\n\n
Den katolske kirkeskat er et frivilligt \u00f8konomisk bidrag fra medlemmer af Den Katolske Kirke i Danmark. I mods\u00e6tning til Folkekirkens kirkeskat opkr\u00e6ves den ikke automatisk gennem skattesystemet.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske Kirke i Danmark er \u00f8konomisk under betydeligt pres. Kirkeskatten er derfor afg\u00f8rende for, at menighederne kan vedligeholde kirker og bygninger, afl\u00f8nne pr\u00e6ster og ansatte, undervise b\u00f8rn og voksne i troen samt forts\u00e6tte Kirkens pastorale og diakonale arbejde. Uden de troendes \u00f8konomiske st\u00f8tte bliver det vanskeligere at opretholde og udvikle Kirkens liv.<\/p>\n\n\n\n
K\u00f8benhavns Katolske Bisped\u00f8mme anbefaler, at voksne katolikker bidrager med mindst 1 % af deres skattepligtige indkomst<\/strong>. Anbefalingen er vejledende og bygger p\u00e5 princippet om, at alle bidrager efter evne.<\/p>\n\n\n\n
Ja. Bidrag til Den Katolske Kirke i Danmark er fradragsberettigede efter de g\u00e6ldende skatteregler for gaver til godkendte almennyttige og kirkelige organisationer. Fradraget gives op til den \u00e5rlige bel\u00f8bsgr\u00e6nse, som Skattestyrelsen fasts\u00e6tter. For at f\u00e5 fradraget skal bidraget indberettes til Skattestyrelsen, hvilket kr\u00e6ver, at giveren har oplyst sit CPR-nummer til Kirken.<\/p>\n\n\n\n
Nej. Sakramenterne er Guds n\u00e5degaver og kan aldrig k\u00f8bes eller s\u00e6lges. Kirkeskatten er et bidrag til Kirkens f\u00e6lles liv og til dens fortsatte mission i Danmark.<\/p>\n\n\n\n
Nej. Medlemskabet af Den Katolske Kirke afh\u00e6nger af d\u00e5ben, ikke af \u00f8konomiske bidrag. Samtidig understreger Kirken, at de troende har et medansvar for efter evne at st\u00f8tte det f\u00e6llesskab, de selv er en del af.<\/p>\n\n\n\n
De f\u00f8rste kristne delte frivilligt deres midler og bar menighedens f\u00e6lles ansvar (ApG 2,44-45; 4,32-35). Jesus siger: “Hvor din skat er, d\u00e9r vil ogs\u00e5 dit hjerte v\u00e6re.”<\/em> (Matt 6,21). Kirkeskat er derfor ikke blot en \u00f8konomisk st\u00f8tte, men ogs\u00e5 et udtryk for ansvar, taknemmelighed og k\u00e6rlighed til Kristi Kirke.<\/p>\n\n\n\n