Mange mennesker siger i dag, at de tror p\u00e5 Jesus, men ikke p\u00e5 Kirken. Det lyder umiddelbart enkelt, men udsagnet bygger p\u00e5 en forestilling om Kristus, som evangelierne ikke bekr\u00e6fter. Jesus kom ikke blot for at give verden en ny moral eller inspirerende ord. Han kom for at samle et nyt Guds folk, der skulle b\u00e6re evangeliet videre gennem historien. Derfor h\u00f8rer Kristus og Kirken ul\u00f8seligt sammen.<\/p>\n\n\n\n
Jesus begyndte ikke sit virke i et historisk tomrum. Han tr\u00e5dte ind i den frelseshistorie, som begyndte med Abraham, blev stadf\u00e6stet gennem Moses og blev b\u00e5ret videre af Israels profeter. Hele Det Gamle Testamente er pr\u00e6get af Guds pagt med sit folk og af l\u00f8ftet om en kommende Messias, der skulle samle det, som synden og historien havde splittet.<\/p>\n\n\n\n
Det er i dette lys, Jesu forkyndelse skal forst\u00e5s. Hans kald til omvendelse var aldrig blot en invitation til den enkeltes indre tro. Han kom for at samle et folk. Guds rige handler ganske vist om menneskets personlige forhold til Gud, men det bliver altid virkeliggjort i et f\u00e6llesskab. Frelsen er personlig, men den er aldrig privat.<\/p>\n\n\n\n
Netop derfor bliver udv\u00e6lgelsen af de tolv apostle en af de mest betydningsfulde handlinger i Jesu offentlige liv.<\/p>\n\n\n\n
Evangelierne fort\u00e6ller, at Jesus gik op p\u00e5 bjerget og kaldte dem, han selv ville. At det netop blev tolv m\u00e6nd, var ikke tilf\u00e6ldigt. Tallet peger direkte tilbage p\u00e5 Israels tolv stammer. P\u00e5 Jesu tid var de for l\u00e6ngst oph\u00f8rt med at eksistere som samlet folk, men h\u00e5bet om, at Gud en dag ville genoprette Israel, levede stadig.<\/p>\n\n\n\n
Ved at udv\u00e6lge de tolv viser Jesus, at denne genoprettelse nu begynder. Apostlene bliver ikke blot elever eller medarbejdere. De bliver fundamentet for det nye Guds folk. F\u00f8r de sendes ud, lever de sammen med Kristus, lytter til hans ord og formes af hans liv. Kirken begynder derfor ikke med en id\u00e9, men med et f\u00e6llesskab omkring den levende Herre.<\/p>\n\n\n\n
Senere sender Jesus dem ud for at forkynde evangeliet, helbrede de syge og kalde mennesker til omvendelse. Efter opstandelsen betror han dem Hellig\u00e5nden, giver dem myndighed til at tilgive synder og sender dem ud til alle folkeslag. Ved den sidste nadver indstifter han eukaristien og befaler dem at forts\u00e6tte denne fejring til hans ihukommelse.<\/p>\n\n\n\n
Kirken opst\u00e5r derfor ikke f\u00f8rst efter Jesu d\u00f8d som en menneskelig organisation. Den vokser ud af Kristi egen vilje og af den sendelse, han giver apostlene.<\/p>\n\n\n\n
Denne sammenh\u00e6ng har afg\u00f8rende betydning for forst\u00e5elsen af Kirken. Den er ikke f\u00f8rst og fremmest en institution med love, embeder og administration, selv om alt dette er n\u00f8dvendigt. Kirkens inderste v\u00e6sen er, at den er Kristi legeme. Den er det sted, hvor Kristus forts\u00e6tter sin gerning gennem Ordets forkyndelse, sakramenterne og det f\u00e6llesskab, han selv har grundlagt.<\/p>\n\n\n\n
Det betyder ikke, at Kirken best\u00e5r af fuldkomne mennesker. Tv\u00e6rtimod. Allerede blandt de tolv fandtes svigt, forn\u00e6gtelse og forr\u00e6deri. Judas forr\u00e5dte Jesus, Peter forn\u00e6gtede ham, og de \u00f8vrige flygtede under lidelsen. Alligevel opl\u00f8ste Kristus ikke apostelflokken. Han genoprettede den og sendte den ud.<\/p>\n\n\n\n
Kirkens trov\u00e6rdighed hviler derfor ikke p\u00e5 menneskelig fejlfrihed, men p\u00e5 Kristi l\u00f8fte om at v\u00e6re hos sit folk alle dage indtil verdens ende.<\/p>\n\n\n\n
Det er ogs\u00e5 baggrunden for den apostolske succession. Biskopperne st\u00e5r ikke blot i en historisk r\u00e6kke efter apostlene. De videref\u00f8rer den tjeneste, som Kristus selv indstiftede. Derfor er den katolske Kirke ikke blot knyttet til apostlenes l\u00e6re, men ogs\u00e5 til deres embede.<\/p>\n\n\n\n
Hvis apostlene viser Kirkens synlige struktur, viser Maria dens inderste v\u00e6sen.<\/p>\n\n\n\n
Gud kunne have valgt mange veje til menneskets frelse, men han valgte at lade sin s\u00f8n f\u00f8des af en kvinde, som frit svarede ja til hans kald. Marias tro og lydighed blev begyndelsen p\u00e5 den nye pagt. F\u00f8r Kirken pr\u00e6dikede Kristus for verden, havde Maria allerede modtaget ham i tro og b\u00e5ret ham i sit sk\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Derfor har Kirken fra de f\u00f8rste \u00e5rhundreder set Maria som sit eget forbillede. Hun er den f\u00f8rste discipel, den f\u00f8rste troende og det f\u00f8rste menneske, som uden forbehold tog imod Guds ord.<\/p>\n\n\n\n
Ved korset f\u00e5r denne sammenh\u00e6ng en endnu dybere betydning. Da Jesus siger til Johannes: \u00bbSe, d\u00e9r er din mor\u00ab, ser den katolske tradition ikke blot en s\u00f8ns omsorg for sin mor. Johannes st\u00e5r som repr\u00e6sentant for alle Kristi disciple. Ved at give Maria til Johannes giver Kristus hende til hele Kirken.<\/p>\n\n\n\n
Det betyder ikke, at Maria st\u00e5r ved siden af Kristus som en anden frelser. Kristus alene er verdens frelser og Kirkens hoved. Maria har ingen selvst\u00e6ndig frelsende myndighed. Hendes moderlige opgave best\u00e5r altid i at f\u00f8re mennesker til sin s\u00f8n. Derfor er hendes egne ord ved brylluppet i Kana ogs\u00e5 blevet et program for hele hendes liv: \u00bbG\u00f8r, hvad han siger til jer.\u00ab<\/p>\n\n\n\n
Kirken bliver p\u00e5 den m\u00e5de b\u00e5de apostolsk og marial. Den apostolske dimension sikrer, at evangeliet forkyndes trofast, og sakramenterne forvaltes med den myndighed, Kristus har givet. Den mariale dimension minder Kirken om, at den f\u00f8rst og fremmest skal v\u00e6re modtagende, troende og lydig over for Guds ord. Apostlene viser Kirkens ydre struktur; Maria viser dens indre hjerte.<\/p>\n\n\n\n
Derfor bliver udsagnet: \u00bbJesus ja \u2013 Kirken nej\u00ab i sidste ende umuligt at forene med evangeliernes vidnesbyrd. Den Jesus, Det Nye Testamente forkynder, kalder apostle, grundl\u00e6gger et synligt f\u00e6llesskab, indstifter sakramenterne og giver sin mor til disciplene. Han efterlader ikke blot en samling ideer, men et folk, der skal leve af hans n\u00e6rv\u00e6r og f\u00f8re hans frelsesv\u00e6rk videre.<\/p>\n\n\n\n
Kirken er derfor ikke et senere menneskeligt till\u00e6g til kristendommen. Den h\u00f8rer til Kristi egen frelsesplan. Hun st\u00e5r p\u00e5 apostlenes grundvold, n\u00e6res af eukaristien, b\u00e6res af Hellig\u00e5nden og spejler sig i Marias tro. Gennem hende forts\u00e6tter Kristus med at kalde mennesker ind i det f\u00e6llesskab, hvor Gud samler sine b\u00f8rn fra alle folkeslag.<\/p>\n\n\n\n
Jesu vilje var ikke blot, at mennesker skulle tro p\u00e5 ham hver for sig. Hans vilje var, at de skulle blive \u00e9t folk i ham. Det folk kalder vi Kirken.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Hvorfor udvalgte Jesus tolv apostle?<\/strong> Hvad betyder apostolsk succession?<\/strong> Hvorfor kaldes Maria Kirkens moder?<\/strong> Er Maria vigtigere end apostlene?<\/strong> Kan man tro p\u00e5 Jesus uden Kirken?<\/strong> Centrale bibelsteder<\/strong><\/p>\n\n\n\n Jesus efterlod ikke blot en l\u00e6re, men et folk. Da han kaldte de tolv apostle, lagde han grunden til Kirken. Samtidig viser Maria med hele sit liv hen til Kristus. Derfor er Kirken i katolsk forst\u00e5else b\u00e5de apostolsk og marial \u2013 grundlagt af Kristus, b\u00e5ret af apostlene og med Maria som Kirkens moder.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21609,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Maria peger ikke p\u00e5 sig selv, men p\u00e5 Kristus. Omgivet af en skare af disciple viser hun med \u00e5bne h\u00e6nder hen til sin s\u00f8n. Motivet illustrerer den katolske forst\u00e5else af Maria som Kirkens moder \u2013 den, der altid leder mennesker til Jesus, mens han samler sit folk og l\u00e6gger grunden til sin Kirke.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1132],"tags":[],"class_list":["post-21604","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-tro"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21604","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21604"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21604\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21610,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21604\/revisions\/21610"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21609"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21604"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21604"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21604"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Faktaboks: Jesu vilje med Kirken<\/h3>\n\n\n\n
Tallet tolv henviser til Israels tolv stammer. Ved at kalde tolv apostle viste Jesus, at Gud samlede sit folk p\u00e5 ny og lagde grunden til den Kirke, som skulle f\u00f8re evangeliet videre.<\/p>\n\n\n\n
Den apostolske succession er den ubrudte r\u00e6kke af biskopper, som gennem h\u00e5ndsp\u00e5l\u00e6ggelse f\u00f8rer deres embede tilbage til apostlene. Den katolske Kirke ser denne succession som et synligt tegn p\u00e5 kontinuiteten med Kristus og den f\u00f8rste Kirke.<\/p>\n\n\n\n
Maria kaldes Kirkens moder, fordi hun er moder til Jesus Kristus, som er Kirkens hoved. Ved korset betroede Jesus sin mor til disciplen Johannes (Joh 19,26-27), og Kirken har fra de f\u00f8rste \u00e5rhundreder forst\u00e5et dette som et tegn p\u00e5 Marias moderlige omsorg for alle Kristi disciple.<\/p>\n\n\n\n
Nej. Apostlene modtog den s\u00e6rlige opgave at forkynde evangeliet og lede Kirken. Maria har ingen apostolsk myndighed, men er Kirkens st\u00f8rste forbillede i tro, lydighed og hengivelse til Guds vilje. Den katolske Kirke beskriver derfor Kirken som b\u00e5de apostolsk<\/strong> og marial<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske tro l\u00e6rer, at Kristus og Kirken ikke kan adskilles. Jesus grundlagde selv Kirken, indstiftede sakramenterne og sendte apostlene ud for at forts\u00e6tte hans gerning. Derfor er Kirken ikke et menneskeligt till\u00e6g til kristendommen, men en del af Kristi frelsesplan.<\/p>\n\n\n\n\n