Ingen civilisation har eksisteret uden religion. Fra stenalderens gravritualer til nutidens store verdensreligioner har mennesket s\u00f8gt svar p\u00e5 livets st\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l. Den katolske kirke m\u00f8der andre religioner med respekt, men fastholder samtidig, at Guds fulde \u00e5benbaring er givet i Jesus Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Ser man ud over verdenshistorien, er det n\u00e6sten umuligt at finde et samfund uden religion. Ark\u00e6ologer finder grave med offergaver tusinder af \u00e5r f\u00f8r de f\u00f8rste byer blev bygget. Mennesket har altid spurgt, hvorfor vi lever, hvorfor vi d\u00f8r, og om der findes en virkelighed, som r\u00e6kker ud over den verden, sanserne kan opfatte. Religion er derfor ikke f\u00f8rst og fremmest et kulturelt f\u00e6nomen. Den udspringer af menneskets natur. Vi s\u00f8ger mening, fordi vi er skabt med et \u00f8nske om sandhed.<\/p>\n\n\n\n
Religionernes mangfoldighed fort\u00e6ller samtidig noget vigtigt. De viser, at l\u00e6ngslen efter Gud er universel. Den findes blandt j\u00e6gerfolk i Amazonas, buddhistiske munke i Himalaya, muslimer p\u00e5 pilgrimsf\u00e6rd til Mekka og kristne i s\u00f8ndagens messe. Formerne er vidt forskellige, men sp\u00f8rgsm\u00e5let er det samme: Findes der en Gud, og hvordan kan mennesket komme ham n\u00e6r?<\/p>\n\n\n\n
I dag regner man normalt fem religioner blandt verdens st\u00f8rste.<\/p>\n\n\n\n
Kristendommen<\/strong> er verdens st\u00f8rste religion med omkring 2,4 milliarder troende. Dens centrum er troen p\u00e5 Jesus Kristus, som sand Gud og sandt menneske. Kristendommen l\u00e6rer, at Gud blev menneske for at frelse verden gennem sin d\u00f8d og opstandelse.<\/p>\n\n\n\n Islam<\/strong> er den n\u00e6stst\u00f8rste religion med omkring to milliarder muslimer. Koranen betragtes som Guds \u00e5benbaring til profeten Muhammed, og troen samles om \u00e9n alm\u00e6gtig Gud, Allah. De fem s\u00f8jler udg\u00f8r grundlaget for det religi\u00f8se liv.<\/p>\n\n\n\n Hinduismen<\/strong> er verdens \u00e6ldste store religion og omfatter et v\u00e6ld af trosretninger, guddomme og filosofiske traditioner. Her st\u00e5r begreber som karma, reinkarnation og befrielse fra genf\u00f8dslens kredsl\u00f8b centralt.<\/p>\n\n\n\n Buddhismen<\/strong> opstod i Indien omkring Siddhartha Gautama, Buddha. M\u00e5let er ikke f\u00e6llesskab med en skabergud, men frig\u00f8relse fra lidelse gennem erkendelse, disciplin og meditation.<\/p>\n\n\n\n J\u00f8dedommen<\/strong> er den religion, som kristendommen udspringer af. Den bygger p\u00e5 Guds pagt med Israels folk og troen p\u00e5 den ene Gud. Den hebraiske bibel udg\u00f8r en v\u00e6sentlig del af Det Gamle Testamente.<\/p>\n\n\n\n Ved siden af disse findes en lang r\u00e6kke andre religioner og trosformer, blandt andet shintoisme, sikhisme, bah\u00e1’\u00ed-troen samt mange traditionelle naturreligioner.<\/p>\n\n\n\n Religionerne deler mange etiske idealer. N\u00e6sten alle opfordrer til sandf\u00e6rdighed, omsorg for n\u00e6sten, respekt for familien og hj\u00e6lp til de svage. Derfor kan mennesker fra forskellige religioner ofte samarbejde om sociale og humanit\u00e6re opgaver.<\/p>\n\n\n\n Men forskellene er langt st\u00f8rre end de umiddelbart ser ud. De handler ikke blot om ritualer eller traditioner. De handler om selve virkelighedsopfattelsen.<\/p>\n\n\n\n Er Gud personlig eller upersonlig? Er verden skabt eller evig? Lever mennesket kun \u00e9n gang, eller genf\u00f8des det? Er frelsen en gave fra Gud eller resultatet af menneskets egne handlinger? Er Jesus en profet, en vismand eller Guds enb\u00e5rne S\u00f8n?<\/p>\n\n\n\n Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l kan ikke alle besvares samtidigt. Hvis \u00e9n religion l\u00e6rer, at Gud er treenig, mens en anden afviser det, kan begge udsagn ikke v\u00e6re fuldt sande p\u00e5 \u00e9n gang. Derfor er religionsdialog ikke det samme som at udviske forskellene.<\/p>\n\n\n\n Den Katolske Kirke har gennem \u00e5rhundreder fastholdt to sandheder samtidig. Den f\u00f8rste er, at der findes elementer af sandhed og godhed i andre religioner. Mennesker kan s\u00f8ge Gud oprigtigt og leve efter deres samvittighed, ogs\u00e5 uden at kende Kristus.<\/p>\n\n\n\n Den anden er, at Gud har \u00e5benbaret sig fuldt og endeligt i Jesus Kristus. Derfor ser Kirken ikke kristendommen som \u00e9n religion blandt mange, men som opfyldelsen af den l\u00e6ngsel, alle religioner p\u00e5 forskellig vis udtrykker. Kristus siger ikke, at han viser en vej til sandheden. Han siger: \u00bbJeg er vejen, sandheden og livet.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Den katolske forst\u00e5else bygger derfor ikke p\u00e5 tanken om, at alle religioner er ens, men p\u00e5 overbevisningen om, at Gud allerede har virket blandt alle folkeslag og har forberedt menneskeheden p\u00e5 evangeliet.<\/p>\n\n\n\n Det tyvende \u00e5rhundrede blev af mange beskrevet som religionens afslutning. Videnskaben ville overtage religionens plads, teknologien ville besvare de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som tidligere blev stillet til Gud, og velstanden ville g\u00f8re troen overfl\u00f8dig. S\u00e5dan gik det ikke. Tv\u00e6rtimod lever langt st\u00f8rstedelen af verdens befolkning fortsat med en religi\u00f8s overbevisning. Kirker, moskeer, templer og synagoger er fortsat samlingssteder for milliarder af mennesker, og religion pr\u00e6ger fortsat politik, kultur og samfund p\u00e5 alle kontinenter.<\/p>\n\n\n\n Det betyder ikke, at religionens rolle er den samme overalt. Europa er blevet et af verdens mest sekulariserede omr\u00e5der, mens kristendommen vokser hastigt i Afrika og dele af Asien. Islam er i v\u00e6kst mange steder, og hinduismen og buddhismen har f\u00e5et langt st\u00f8rre global udbredelse end tidligere. Samtidig oplever mange vestlige mennesker en interesse for spiritualitet uden n\u00f8dvendigvis at knytte sig til en bestemt religion. L\u00e6ngslen efter mening er ikke forsvundet; den har blot f\u00e5et nye former.<\/p>\n\n\n\n Tidligere voksede de fleste op i \u00e9t religi\u00f8st milj\u00f8 og m\u00f8dte sj\u00e6ldent andre trosretninger. I dag lever mennesker med forskellige religioner side om side i de samme byer, p\u00e5 de samme arbejdspladser og i de samme skoler. Globaliseringen har gjort religionsm\u00f8det til en del af hverdagen. Det stiller st\u00f8rre krav til b\u00e5de viden, respekt og evnen til at f\u00f8re en \u00e6rlig samtale uden at opgive sin egen overbevisning.<\/p>\n\n\n\n Den Katolske Kirke har gennem is\u00e6r Det Andet Vatikankoncil understreget betydningen af denne dialog. Respekt for andre religioner betyder ikke, at alle trosretninger er ens, eller at forskellene er ligegyldige. Tv\u00e6rtimod bliver en \u00e6gte dialog f\u00f8rst mulig, n\u00e5r mennesker m\u00f8des med klarhed om deres egen tro. Dialog er ikke et kompromis om sandheden, men en samtale mellem mennesker, der s\u00f8ger den.<\/p>\n\n\n\n Et frit samfund m\u00e5 derfor v\u00e6rne om religionsfriheden. Ingen skal tvinges til at tro, og ingen skal hindres i at ud\u00f8ve deres religion inden for lovens rammer. Religionsfrihed betyder heller ikke, at staten skal afg\u00f8re, hvilken religion der er sand. Den beskytter menneskets samvittighed, ikke sandhedens indhold. For den katolske kirke er tro kun \u00e6gte, hvis den modtages frit.<\/p>\n\n\n\n Samtidig viser historien, at religion kan misbruges. Krige, undertrykkelse og fanatisme er gennem tiderne blevet begrundet med religi\u00f8se argumenter. Det skyldes ikke religionens v\u00e6sen, men menneskets evne til at forvanske selv det helligste. Kristendommen rummer selv en alvorlig selvkritik p\u00e5 dette punkt. Jesus brugte aldrig magt til at tvinge mennesker til tro, men kaldte dem til omvendelse gennem sandhed og k\u00e6rlighed. Hvor religion bliver et redskab for had eller politisk dominans, har den mistet forbindelsen til sit egentlige form\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n Verdens religioner minder os om, at mennesket ikke kan leve af br\u00f8d alene. Selv i samfund med hidtil uset velstand forsvinder sp\u00f8rgsm\u00e5lene om skyld, lidelse, h\u00e5b og d\u00f8d ikke. Teknologien kan forl\u00e6nge livet, men den kan ikke forklare dets mening. \u00d8konomien kan skabe velstand, men ikke fred i samvittigheden. Derfor vender religionen igen og igen tilbage, ogs\u00e5 hvor man troede, den var overvundet.<\/p>\n\n\n\n For den kristne er denne universelle s\u00f8gen ikke tilf\u00e6ldig. Den vidner om, at mennesket er skabt til f\u00e6llesskab med Gud. Verdens religioner er udtryk for denne s\u00f8gen, men kristendommen h\u00e6vder, at Gud selv har besvaret den ved at tr\u00e6de ind i historien i Jesus Kristus. Her vender bev\u00e6gelsen sig. Religion beskriver menneskets vej mod Gud; evangeliet fort\u00e6ller om Guds vej til mennesket.<\/p>\n\n\n\n Derfor afsluttes den katolske forst\u00e5else af verdens religioner hverken med afstand eller med relativisme. Den afsluttes med et h\u00e5b. Ethvert menneske, som oprigtigt s\u00f8ger sandheden og f\u00f8lger sin samvittighed, er allerede p\u00e5 vej. Kirken tror samtidig, at denne s\u00f8gen finder sin opfyldelse i Kristus, som ikke blot underviser om Gud, men \u00e5benbarer ham. Verdens religioner vidner om menneskets l\u00e6ngsel. Kristendommen forkynder, at denne l\u00e6ngsel har f\u00e5et et svar.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Hvad er en religion?<\/strong> Verdens st\u00f8rste religioner<\/strong><\/p>\n\n\n\n Monoteisme og polyteisme<\/strong><\/p>\n\n\n\n Abrahamitiske religioner<\/strong> Religion og frelse<\/strong> Den Katolske Kirkes syn<\/strong> Religionsfrihed<\/strong> Verdens religioner udspringer af menneskets s\u00f8gen efter sandhed, mening og Gud. Den Katolske Kirke m\u00f8der andre religioner med respekt, men fastholder samtidig, at Guds fulde \u00e5benbaring er givet i Jesus Kristus. Dialog og troskab mod sandheden er ikke mods\u00e6tninger, men h\u00f8rer ul\u00f8seligt sammen.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21587,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Verdens religioner afspejler menneskets universelle s\u00f8gen efter sandhed, mening og Gud. Kristendom, j\u00f8dedom, islam, hinduisme, buddhisme og sikhisme har formet civilisationer, kulturer og menneskers liv gennem \u00e5rtusinder. Den Katolske Kirke anerkender de sandhedselementer, som findes i andre religioner, men fastholder samtidig, at Guds fulde \u00e5benbaring er givet i Jesus Kristus.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1228],"tags":[],"class_list":["post-21586","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-troens-ord-og-begreber"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21586","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21586"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21586\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21592,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21586\/revisions\/21592"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21587"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21586"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21586"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21586"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Det f\u00e6lles og det forskellige<\/h2>\n\n\n\n
Den katolske kirkes syn<\/h2>\n\n\n\n
Religion i en moderne verden<\/h2>\n\n\n\n
Dialog uden at opgive sandheden<\/h2>\n\n\n\n
Kristendommens svar p\u00e5 menneskets s\u00f8gen<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: Verdens religioner<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
En religion er et sammenh\u00e6ngende tros- og livssyn, som s\u00f8ger at forklare menneskets forhold til Gud eller det guddommelige, verdens oprindelse, livets mening og menneskets endelige m\u00e5l. Religion omfatter b\u00e5de tro, moral, b\u00f8n, ritualer og f\u00e6llesskab.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n\n
\n
Kristendom, j\u00f8dedom og islam kaldes de abrahamitiske religioner, fordi de alle ser Abraham som en central trosfigur.<\/p>\n\n\n\n
Religionerne giver forskellige svar p\u00e5 menneskets endelige m\u00e5l:<\/p>\n\n\n\n\n
Det Andet Vatikankoncils erkl\u00e6ring Nostra Aetate<\/em> l\u00e6rer, at Kirken med oprigtig respekt betragter det, som er sandt og helligt i andre religioner. Samtidig fastholder Kirken, at Jesus Kristus er Guds fulde og endelige \u00e5benbaring og verdens eneste frelser.<\/p>\n\n\n\n
Den Katolske Kirke l\u00e6rer, at ethvert menneske har ret til religionsfrihed. Tro kan ikke p\u00e5tvinges, men m\u00e5 v\u00e6re et frit svar p\u00e5 Guds kald. Dette blev s\u00e6rligt understreget i koncilerkl\u00e6ringen Dignitatis Humanae<\/em>.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"