Vi leder instinktivt efter det us\u00e6dvanlige. Derfor bliver vi forbl\u00f8ffede, hver gang et menneske, der har beg\u00e5et ufattelige forbrydelser, viser sig at ligne alle andre. Familien fort\u00e6ller, at han var en god far. Naboerne husker en venlig mand, der hilste over h\u00e6kken. Arbejdskammeraterne beskriver en stille kollega, som passede sit arbejde. Det er ikke ansigtet, der skr\u00e6mmer os. Det er erkendelsen af, at ondskaben ikke b\u00e6rer et s\u00e6rligt kendetegn.<\/p>\n\n\n\n
Ondskaben har fulgt mennesket s\u00e5 l\u00e6nge, historien kan huske. De f\u00f8rste lovsamlinger blev skrevet for at begr\u00e6nse den. Religioner har advaret imod den. Filosoffer har fors\u00f8gt at forklare den. Alligevel st\u00e5r hvert \u00e5rhundrede tilbage med den samme erfaring: Mennesket form\u00e5r at skabe en sk\u00f8nhed, som n\u00e6sten tager vejret fra os, og en grusomhed, som trodser enhver forklaring.<\/p>\n\n\n\n
Vor tid s\u00f8ger forklaringer med en n\u00e6sten videnskabelig selvtillid. Vi unders\u00f8ger barndom, traumer, arv, hjernens kemi og sociale vilk\u00e5r. Alt dette har sin plads. Ingen kan forst\u00e5 et menneske uden at kende dets historie. Men forklaringen bliver utilstr\u00e6kkelig, hvis den samtidig opl\u00f8ser ansvaret.<\/p>\n\n\n\n
Historien er fuld af mennesker, som voksede op under umenneskelige forhold uden selv at blive umenneskelige. Den er ogs\u00e5 fuld af mennesker, der fik en tryg opv\u00e6kst og alligevel valgte l\u00f8gnen, volden eller magtbeg\u00e6ret. Der findes ingen formel, som kan forudsige det ene eller det andet. Noget i mennesket unddrager sig enhver model.<\/p>\n\n\n\n
Det tyvende \u00e5rhundrede burde for l\u00e6ngst have gjort os varsomme over for den gamle forestilling om, at fremskridt g\u00f8r mennesket bedre. Europa var hjemsted for universiteter, symfoniorkestre, laboratorier og en teknologisk udvikling uden sidestykke. Det samme kontinent blev vidne til Auschwitz, Gulag og folkemord. Kultur og intelligens viste sig ikke at v\u00e6re et v\u00e6rn mod ondskaben. Tv\u00e6rtimod kunne de s\u00e6ttes i dens tjeneste.<\/p>\n\n\n\n
Hannah Arendt beskrev Adolf Eichmann som skr\u00e6mmende almindelig. Hun m\u00f8dte ikke et d\u00e6monisk uhyre, men en embedsmand, der talte om regler, papirer og procedurer. Hendes pointe var ikke, at ondskaben er banal, men at den kan udf\u00f8res af mennesker, som ikke selv opfatter sig som onde.<\/p>\n\n\n\n
Den russiske forfatter Aleksandr Solsjenitsyn n\u00e5ede frem til den samme erkendelse ad en anden vej. Efter \u00e5r i Stalins fangelejre skrev han, at gr\u00e6nsen mellem godt og ondt ikke g\u00e5r mellem lande, partier eller samfundsklasser, men gennem hvert eneste menneskehjerte. Den ene s\u00e6tning g\u00f8r op med enhver ideologi, som lover at skabe paradis ved blot at udrydde de forkerte mennesker.<\/p>\n\n\n\n
Fjodor Dostojevskij byggede sine store romaner p\u00e5 den samme erfaring. Hans personer ved ofte, hvad der er sandt, men v\u00e6lger l\u00f8gnen. De l\u00e6nges efter k\u00e6rligheden, men \u00f8del\u00e6gger den. De er frie, og netop derfor kan de v\u00e6lge b\u00e5de det gode og det onde. Hos Dostojevskij er mennesket aldrig en maskine, som blot reagerer p\u00e5 sine omgivelser. Det er et ansvarligt v\u00e6sen.<\/p>\n\n\n\n
Her standser filosofien. Den kan beskrive friheden, men ikke forklare, hvorfor mennesket igen og igen misbruger den. Psykologien kan afd\u00e6kke motiver. Historien kan vise konsekvenserne. Ingen af dem kan besvare det sp\u00f8rgsm\u00e5l, som bliver ved med at vende tilbage:<\/p>\n\n\n\n
Hvorfor f\u00e5r det onde en magt over mennesket, som mennesket tilsyneladende ikke selv kan bryde?<\/p>\n\n\n\n
Den kristne tro giver et svar, som har virket anst\u00f8deligt i to tusind \u00e5r. Den n\u00f8jes ikke med at tale om ondskaben som et princip, en id\u00e9 eller en menneskelig svaghed. Den kalder den ved navn: Dj\u00e6velen.<\/p>\n\n\n\n
For mange moderne mennesker lyder ordet som et levn fra en overtroisk fortid. Dj\u00e6velen h\u00f8rer hjemme i middelalderlige kalkmalerier, gyserfilm og folkelige forestillinger, men ikke i et oplyst samfund. Alligevel er det v\u00e6rd at standse op ved et enkelt forhold. Det er ikke Kirkens senere teologer, der f\u00f8rst bringer Dj\u00e6velen ind i fort\u00e6llingen. Det er Jesus.<\/p>\n\n\n\n
Evangelierne beskriver, hvordan Han fristes i \u00f8rkenen. Han taler om l\u00f8gnens fader. Han advarer sine disciple mod den onde og sender dem ud med myndighed over onde \u00e5nder. Intet tyder p\u00e5, at Jesus opfattede Dj\u00e6velen som et poetisk billede p\u00e5 menneskets m\u00f8rke sider. Tv\u00e6rtimod taler Han om en virkelig modstander, som arbejder gennem l\u00f8gn, fristelse og adskillelse. Den kristne tro har siden fastholdt det samme, ikke fordi den s\u00f8ger en let forklaring p\u00e5 verdens ondskab, men fordi den tager Jesu ord alvorligt.<\/p>\n\n\n\n
Det betyder ikke, at mennesket kan fral\u00e6gge sig ansvaret for sine handlinger. Kirken har altid afvist tanken om, at Dj\u00e6velen tvinger mennesker til at synde. Fristelsen kan v\u00e6re st\u00e6rk, men friheden best\u00e5r. Derfor kan ingen gemme sig bag en ond magt og sige: \u00bbDet var ikke mig.\u00ab Det var netop friheden, Gud gav mennesket, som g\u00f8r k\u00e6rligheden mulig. Den samme frihed g\u00f8r ogs\u00e5 synden mulig.<\/p>\n\n\n\n
Augustin gav denne indsigt en klassisk formulering. Gud har ikke skabt noget ondt, for alt, hvad Gud skaber, er godt. Det onde er ikke en selvst\u00e6ndig skabning, men en forvanskning af det gode. L\u00f8gnen lever af sandheden. Hadet lever af k\u00e6rligheden. Tyveriet foruds\u00e6tter, at der findes noget godt at stj\u00e6le. Ondskaben kan ikke skabe. Den kan kun \u00f8del\u00e6gge, efterligne og fordreje.<\/p>\n\n\n\n
Thomas Aquinas f\u00f8rte tanken videre. Dj\u00e6velen er ikke Guds mods\u00e6tning. Gud har ingen ligev\u00e6rdig modstander. Dj\u00e6velen er et skabt v\u00e6sen, som i hovmod vendte sig bort fra Skaberen. Derfor bliver verdenshistorien aldrig en kamp mellem to lige st\u00e6rke magter. Gud st\u00e5r ikke i fare for at tabe. Kampen st\u00e5r i menneskets hjerte, hvor sandhed og l\u00f8gn, k\u00e6rlighed og egoisme hver dag kr\u00e6ver vores samtykke.<\/p>\n\n\n\n
Den erkendelse kaster ogs\u00e5 et andet lys over historien. De store katastrofer begynder sj\u00e6ldent med krig eller folkemord. De begynder med den lille l\u00f8gn, som ingen protesterer imod. Med samvittigheden, der langsomt v\u00e6nner sig til det uacceptable. Med \u00f8nsket om magt, som forkl\u00e6des som n\u00f8dvendighed. Ondskaben kommer sj\u00e6ldent stormende gennem hovedd\u00f8ren. Den beder f\u00f8rst om en spr\u00e6kke.<\/p>\n\n\n\n
Her adskiller kristendommen sig igen fra mange moderne forestillinger. Den lover ikke, at mennesket kan frelse sig selv gennem st\u00f8rre velstand, bedre uddannelse eller mere avanceret teknologi. Alt dette kan g\u00f8re livet rigere og samfundet mere retf\u00e6rdigt, men intet af det forandrer menneskehjertet. Historien viser, at de samme h\u00e6nder, som bygger hospitaler, ogs\u00e5 kan bygge koncentrationslejre. Det afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l er ikke, hvor meget mennesket ved, men hvad mennesket vil.<\/p>\n\n\n\n
Derfor ender evangeliet heller ikke med Dj\u00e6velen. Gjorde det det, ville kristendommen v\u00e6re en religion pr\u00e6get af frygt. Den ender med Kristus.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 korset m\u00f8des ondskaben og k\u00e6rligheden ansigt til ansigt. L\u00f8gnen, hadet, volden og forr\u00e6deriet samler sig om \u00e9n uskyldig. Alt synes tabt. Alligevel forkynder Kirken, at netop d\u00e9r brydes ondskabens herred\u00f8mme. Opstandelsen er ikke blot afslutningen p\u00e5 Jesu liv. Den er begyndelsen p\u00e5 en ny virkelighed, hvor d\u00f8den ikke l\u00e6ngere har det sidste ord.<\/p>\n\n\n\n
Johannesevangeliet sammenfatter hele denne bekendelse i \u00e9n s\u00e6tning:<\/p>\n\n\n\n
\u00bbLyset skinner i m\u00f8rket, og m\u00f8rket greb det ikke.\u00ab<\/em><\/p>\n\n\n\n Det er kristendommens svar p\u00e5 ondskabens g\u00e5de. Dj\u00e6velen er virkelig. Ondskaben er virkelig. Kampen er virkelig.<\/p>\n\n\n\n Men de f\u00e5r aldrig det sidste ord. Det g\u00f8r Kristus.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Er Satan og Dj\u00e6velen det samme?<\/strong> Satan<\/strong> Dj\u00e6velen<\/strong> Hvad l\u00e6rer Den Katolske Kirke?<\/strong> Kan Dj\u00e6velen tvinge mennesker til at synde?<\/strong> Hvad er kristendommens h\u00e5b?<\/strong> Ondskaben viser sig sj\u00e6ldent med horn og flammer. Langt oftere m\u00f8der den os i et menneske, der ligner alle andre. Dette essay unders\u00f8ger, hvorfor filosofi og psykologi ikke alene kan forklare det onde, og hvorfor den kristne tro vover at kalde det ved navn \u2013 Dj\u00e6velen \u2013 og peger p\u00e5 Kristus som det endelige svar.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21578,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Ondskaben viser sig sj\u00e6ldent i sin mest dramatiske skikkelse. Langt oftere vokser den frem gennem l\u00f8gn, bedrag og de sm\u00e5 kompromiser, som langsomt former menneskets liv. Den kristne tro l\u00e6rer, at Dj\u00e6velen er virkelig, men at han ikke kan oph\u00e6ve menneskets frie vilje. Derfor f\u00e5r ondskaben aldrig det sidste ord. Det g\u00f8r Kristus.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1228],"tags":[],"class_list":["post-21574","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-troens-ord-og-begreber"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21574","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21574"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21574\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21580,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21574\/revisions\/21580"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21578"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21574"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21574"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21574"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Faktaboks: Satan eller Dj\u00e6velen?<\/h3>\n\n\n\n
Ja. I den kristne tro er Satan og Dj\u00e6velen to betegnelser for den samme person, men ordene har forskellig oprindelse og betydning.<\/p>\n\n\n\n
Ordet kommer fra hebraisk (\u015b\u0101\u1e6d\u0101n<\/em>) og betyder modstander<\/em> eller anklager<\/em>. Betegnelsen understreger, at Satan st\u00e5r i opposition til Gud og s\u00f8ger at f\u00f8re mennesket bort fra Ham.<\/p>\n\n\n\n
Ordet kommer fra det gr\u00e6ske diabolos<\/em> og betyder bagtaler<\/em>, bagvasker<\/em> eller den, der splitter<\/em>. Det beskriver hans virkem\u00e5de: Han s\u00e5r l\u00f8gn, mistillid og splittelse mellem mennesker og mellem mennesket og Gud.<\/p>\n\n\n\n
Kirken l\u00e6rer, at Dj\u00e6velen er et skabt \u00e5ndeligt v\u00e6sen \u2013 en falden engel \u2013 som misbrugte den frihed, Gud gav ham. Han er ikke Guds ligev\u00e6rdige modstander og besidder ingen magt, som kan m\u00e5le sig med Skaberens.<\/p>\n\n\n\n
Nej. Han kan friste og bedrage, men han kan ikke oph\u00e6ve menneskets frie vilje. Mennesket b\u00e6rer altid selv ansvaret for sine handlinger.<\/p>\n\n\n\n
Det Nye Testamente forkynder, at Kristus ved sin d\u00f8d og opstandelse har overvundet syndens, d\u00f8dens og Dj\u00e6velens magt. Derfor er ondskaben virkelig, men den f\u00e5r aldrig det sidste ord.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"