Da pave Frans i 2021 besluttede, at den liturgiske mindedag den 28. juli ikke l\u00e6ngere kun skulle v\u00e6re viet Sankt Martha, men ogs\u00e5 hendes s\u00f8ster Maria og deres bror Lazarus, var det ikke et brud med traditionen. Tv\u00e6rtimod f\u00f8rte beslutningen Kirken tilbage til evangeliernes egen fort\u00e6lling. De tre s\u00f8skende h\u00f8rer sammen. Det g\u00f8r deres liv, deres tro og deres vidnesbyrd ogs\u00e5. Sammen viser de, hvad det vil sige at leve i et venskab med Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Jesus havde intet fast hjem. Han vandrede gennem Galil\u00e6a og Jud\u00e6a, pr\u00e6dikede i synagoger, p\u00e5 bjergskr\u00e5ninger og langs s\u00f8bredden. Evangelierne fort\u00e6ller flere gange, at Han overnattede hos mennesker, der \u00e5bnede deres d\u00f8r for Ham. Han levede som den omvandrende l\u00e6rer, der altid var p\u00e5 vej mod den n\u00e6ste landsby og det n\u00e6ste menneske. Alligevel er der \u00e9t hjem, som skiller sig ud fra alle de andre. I den lille landsby Betania, f\u00e5 kilometer \u00f8st for Jerusalem, boede Martha, Maria og Lazarus. Dertil vendte Jesus tilbage igen og igen, som et menneske vender tilbage til et sted, hvor Han ved, at Han er ventet.<\/p>\n\n\n\n
Det fort\u00e6ller noget vigtigt om forholdet mellem Kristus og de tre s\u00f8skende. Han kom ikke blot som rabbi, der skulle undervise, eller som en g\u00e6st, der skulle bespises. Han kom som en ven. Evangelisten Johannes understreger flere gange den n\u00e6re forbindelse mellem Jesus og familien. Da Lazarus bliver syg, sender Martha og Maria ikke en lang beskrivelse af sygdommen eller en indtr\u00e6ngende b\u00f8n om hj\u00e6lp. De n\u00f8jes med de enkle ord: \u00bbHerre, den, du elsker, er syg.\u00ab De vidste, at det var nok. K\u00e6rligheden beh\u00f8vede ingen forklaring, og venskabet ingen overtalelse. De lagde deres n\u00f8d i Jesu h\u00e6nder og stolede p\u00e5, at Han kendte deres hjerter.<\/p>\n\n\n\n
Netop derfor bliver hjemmet i Betania langt mere end en kulisse i evangelierne. Det bliver et billede p\u00e5 det hjem, hvor Kristus ikke blot inviteres indenfor ved s\u00e6rlige lejligheder, men hvor Han har en naturlig plads i hverdagen. Betania minder os om, at kristendommen ikke f\u00f8rst og fremmest leves i de store \u00f8jeblikke, men omkring spisebordet, i samtalen, i g\u00e6stfriheden og i det almindelige familieliv. Her bliver troen ikke et projekt ved siden af livet, men en del af selve livet.<\/p>\n\n\n\n
Martha er ofte blevet husket for \u00e9n enkelt episode. Hun har travlt med at tage imod g\u00e6sterne, mens Maria s\u00e6tter sig ved Jesu f\u00f8dder og lytter til Hans ord. Til sidst bliver Martha s\u00e5 optaget af alt det, der skal g\u00f8res, at hun beder Jesus gribe ind. Svaret har gennem \u00e5rhundreder givet anledning til mange misforst\u00e5elser. Det kan n\u00e6sten lyde, som om Jesus foretr\u00e6kker stilhed frem for arbejde eller b\u00f8n frem for handling.<\/p>\n\n\n\n
Men det er ikke det, evangeliet siger. Jesus kritiserer ikke Marthas tjeneste. Han tager imod hendes g\u00e6stfrihed og v\u00e6rds\u00e6tter den. Det, Han advarer imod, er bekymringen, som langsomt overtager menneskets sind, s\u00e5 arbejdet bliver et m\u00e5l i sig selv. Selv det bedste kirkelige engagement kan miste sin retning, hvis det ikke l\u00e6ngere udspringer af k\u00e6rligheden til Kristus. Derfor bliver Marthas historie ikke en kritik af tjenesten, men en p\u00e5mindelse om, at tjenesten altid m\u00e5 have sit udspring i m\u00f8det med Herren.<\/p>\n\n\n\n
Maria viser den anden side af discipellivet. Hun s\u00e6tter sig ved Jesu f\u00f8dder, s\u00e5dan som en discipel satte sig hos sin l\u00e6rer. Hun lytter, f\u00f8r hun handler. Senere m\u00f8der vi hende igen, da hun salver Jesu f\u00f8dder med kostbar nardusolie og t\u00f8rrer dem med sit h\u00e5r. Handlingen virker overd\u00e5dig, n\u00e6sten uforst\u00e5elig, men netop derfor bliver den et st\u00e6rkt udtryk for k\u00e6rlighed. Maria holder ikke noget tilbage. Hun giver det bedste, hun ejer, til Kristus. Samtidig bliver hendes handling en stille forberedelse til Hans lidelse og begravelse. Hun l\u00e6rer os, at sand tjeneste altid begynder med at lytte, og at sand k\u00e6rlighed aldrig n\u00f8jes med det n\u00e6stbedste.<\/p>\n\n\n\n
Lazarus taler n\u00e6sten ikke i evangelierne. Alligevel bliver han en af de mest betydningsfulde skikkelser i Johannesevangeliet. Hans navn vil for altid v\u00e6re knyttet til den dag, hvor Jesus stod foran graven og r\u00e5bte: \u00bbLazarus, kom herud!\u00ab I det \u00f8jeblik bliver Lazarus ikke blot et menneske, der f\u00e5r livet tilbage. Han bliver et levende tegn p\u00e5 den opstandelse, som Kristus er kommet for at bringe hele menneskeheden. Derfor bliver hans liv efter opv\u00e6kkelsen i sig selv en pr\u00e6diken. Mange kommer til tro ved synet af ham, mens andre \u00f8nsker b\u00e5de Jesus og Lazarus fjernet. Sandheden om Kristus v\u00e6kker b\u00e5de tro og modstand.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r Kirken fejrer de tre s\u00f8skende sammen, skyldes det netop, at de tilsammen viser hele bredden i det kristne liv. Martha minder os om, at troen m\u00e5 f\u00e5 h\u00e6nder. Maria minder os om, at troen m\u00e5 have tid til stilhed og tilbedelse. Lazarus minder os om, at troens egentlige m\u00e5l er f\u00e6llesskabet med den opstandne Kristus. Ingen af dem kan st\u00e5 alene. F\u00f8rst sammen bliver de et billede p\u00e5 den kristne discipel.<\/p>\n\n\n\n
Det moderne menneske lever ofte med en kalender, hvor n\u00e6sten hvert eneste d\u00f8gn er planlagt p\u00e5 forh\u00e5nd. Arbejde, fritidsaktiviteter, indk\u00f8b, sociale medier og praktiske g\u00f8rem\u00e5l fylder timerne, og hjemmet bliver let reduceret til et sted, hvor man spiser, sover og forbereder sig p\u00e5 den n\u00e6ste dag. Der bliver mindre tid til stilhed, mindre tid til samtale og ofte ogs\u00e5 mindre tid til Gud.<\/p>\n\n\n\n
Betania peger i en helt anden retning. Evangelierne beskriver ikke et hjem uden problemer. Tv\u00e6rtimod m\u00f8der vi mennesker, der oplever stress, misforst\u00e5elser, sygdom og den dybeste sorg. Martha bliver overv\u00e6ldet af sine opgaver. Maria gr\u00e6der ved sin brors grav. Jesus selv f\u00e6lder t\u00e5rer over Lazarus. Betania er ikke et idealiseret hjem, hvor alt lykkes. Det er et hjem, hvor Kristus er til stede midt i det liv, der faktisk leves.<\/p>\n\n\n\n
Det er netop derfor, fort\u00e6llingen fortsat taler s\u00e5 st\u00e6rkt ind i vor tid. Den kristne tro lover ikke et liv uden lidelse, men et liv, hvor Gud ikke vender sig bort fra menneskets lidelse. Kristus tr\u00e6der ind i sorgen, deler den og forvandler den indefra. Han st\u00e5r ikke p\u00e5 afstand af graven. Han g\u00e5r helt hen til den. Derfor bliver Betania et h\u00e5bets sted, fordi det viser, at Guds n\u00e6rv\u00e6r ikke oph\u00f8rer, n\u00e5r livet bliver sv\u00e6rt.<\/p>\n\n\n\n
Den f\u00e6lles mindedag for Martha, Maria og Lazarus er mere end en praktisk \u00e6ndring i den liturgiske kalender. Den peger p\u00e5 en dyb sandhed om Kirken selv. Kirken er kaldet til at rumme b\u00e5de tjenesten, b\u00f8nnen og h\u00e5bet om opstandelsen. Hvis \u00e9n af disse dimensioner mangler, mister helheden sin balance.<\/p>\n\n\n\n
En Kirke, der kun organiserer og planl\u00e6gger, risikerer at miste forbindelsen til Kristus. En Kirke, der kun s\u00f8ger stilheden, men glemmer n\u00e6sten, bliver verdensfjern. Og en Kirke, der ikke l\u00e6ngere forkynder Kristi opstandelse som historiens afg\u00f8rende begivenhed, mister selve grundlaget for sit budskab. Derfor er de tre s\u00f8skende ikke tre forskellige idealer, man kan v\u00e6lge imellem. De viser tilsammen, hvordan et kristent liv og en kristen menighed finder sin indre sammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n
Det er en indsigt, som r\u00e6kker langt ud over den liturgiske mindedag. Den ang\u00e5r enhver familie, enhver menighed og ethvert menneske, der \u00f8nsker at f\u00f8lge Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Mange forestiller sig, at hellighed f\u00f8rst og fremmest h\u00f8rer hjemme i klostre, domkirker eller p\u00e5 store valfartssteder. Men evangelierne fort\u00e6ller en anden historie. Hellighed begynder ofte ved k\u00f8kkenbordet, i g\u00e6stfriheden over for den fremmede, i omsorgen for den syge, i den f\u00e6lles b\u00f8n og i de sm\u00e5 handlinger, som sj\u00e6ldent bliver bem\u00e6rket af andre. Det var netop s\u00e5dan et hjem, Jesus fandt i Betania.<\/p>\n\n\n\n
Martha, Maria og Lazarus blev ikke helgener, fordi de udf\u00f8rte spektakul\u00e6re bedrifter eller s\u00f8gte offentlig opm\u00e6rksomhed. De blev helgener, fordi de \u00e5bnede deres hjem og deres liv for Kristus. Deres hus blev et sted, hvor Gud var velkommen, og netop derfor fik det en betydning, som r\u00e6kker langt ud over evangeliernes f\u00e5 sider.<\/p>\n\n\n\n
Den f\u00e6lles mindedag minder os om en sandhed, som er b\u00e5de enkel og kr\u00e6vende. Et kristent hjem bliver ikke helligt, fordi alt fungerer perfekt, eller fordi det er fri for konflikter og sorg. Det bliver helligt, n\u00e5r Kristus ikke blot er en g\u00e6st, men den, som hele livet f\u00e5r lov til at dreje sig om. Det var hemmeligheden i Betania, og det er fortsat hemmeligheden i ethvert hjem, der \u00f8nsker at leve af den katolske tro.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Hvem var de?<\/strong> Bibelske kilder<\/strong> F\u00e6lles mindedag<\/strong> Hvorfor fejres de sammen?<\/strong> En s\u00e6rlig bekendelse<\/strong> Et hjem i Betania<\/strong> 28. JULI \u00b7 Jesus havde ingen fast bolig, men der var \u00e9t hjem, Han igen og igen vendte tilbage til: Martha, Maria og Lazarus’ hus i Betania. Den f\u00e6lles mindedag for de tre s\u00f8skende minder om, at den katolske tro forener b\u00f8n, tjeneste og h\u00e5bet om opstandelsen i et liv, hvor Kristus f\u00e5r lov til at v\u00e6re midtpunkt.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21398,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Martha, Lazarus og Maria fra Betania. S\u00f8skendeflokken, som tog imod Jesus i deres hjem, og som Den Katolske Kirke fejrer sammen som et forbillede p\u00e5 tjeneste, b\u00f8n og troen p\u00e5 opstandelsen.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1131],"tags":[],"class_list":["post-21397","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-helgener-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21397","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21397"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21397\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21431,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21397\/revisions\/21431"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21398"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21397"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21397"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21397"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Faktaboks: Martha, Maria og Lazarus<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Martha, Maria og Lazarus var s\u00f8skende og boede i landsbyen Betania \u00f8st for Jerusalem. Evangelierne beskriver dem som n\u00e6re venner af Jesus, der flere gange g\u00e6stede deres hjem.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
De omtales is\u00e6r i Luk 10,38-42 og Joh 11-12, hvor vi m\u00f8der Martha og Maria, Lazarus’ opv\u00e6kkelse og Marias salving af Jesus.<\/p>\n\n\n\n
Den 26. januar 2021 besluttede pave Frans, at den liturgiske mindedag den 29. juli ikke l\u00e6ngere kun skulle v\u00e6re viet Sankt Martha, men ogs\u00e5 omfatte Maria og Lazarus. \u00c6ndringen blev gennemf\u00f8rt af Dikasteriet for Gudstjenesten og Sakramenternes Ordning.<\/p>\n\n\n\n
Kirken \u00f8nsker at understrege, at de tre s\u00f8skende tilsammen giver et samlet billede af det kristne liv: Martha gennem tjenesten, Maria gennem den lyttende tro og Lazarus gennem vidnesbyrdet om Kristi sejr over d\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n
Da Jesus m\u00f8der Martha ved Lazarus’ grav, siger hun: “Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds S\u00f8n, Ham som kommer til verden.”<\/em> (Joh 11,27). Denne trosbekendelse regnes blandt de st\u00e6rkeste i hele Johannesevangeliet.<\/p>\n\n\n\n
Evangelierne fremstiller hjemmet i Betania som et sted, hvor Jesus fandt venskab, g\u00e6stfrihed og fortrolighed. Derfor er de tre s\u00f8skende blevet et forbillede p\u00e5 det kristne hjem, hvor Kristus f\u00e5r lov til at v\u00e6re midtpunkt.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"