Abort, aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp, kunstig intelligens, bioteknologi og den hastige teknologiske udvikling bliver ofte behandlet som enkeltst\u00e5ende politiske eller etiske sp\u00f8rgsm\u00e5l. Set fra den katolske tros synsvinkel udspringer de alle af den samme grundl\u00e6ggende konflikt. Den handler ikke f\u00f8rst og fremmest om lovgivning eller moral, men om menneskesynet. F\u00f8rst n\u00e5r vi ved, hvem mennesket er, kan vi afg\u00f8re, hvordan det b\u00f8r behandles.<\/p>\n\n\n\n
De fleste epoker har haft deres store stridssp\u00f8rgsm\u00e5l. Nogle generationer blev splittet af religion, andre af \u00f8konomi, nationale interesser eller sociale reformer. Vores egen tid er ingen undtagelse. Den offentlige debat kredser n\u00e6sten dagligt om klima, migration, identitet, k\u00f8n, teknologi, kunstig intelligens og retten til selv at definere livets begyndelse og afslutning. Avisernes forsider og de sociale medier giver indtryk af, at dette er tidens afg\u00f8rende konflikter.<\/p>\n\n\n\n
Men de er kun overfladen.<\/p>\n\n\n\n
Under dem ligger en langt mere grundl\u00e6ggende uenighed, som sj\u00e6ldent n\u00e6vnes direkte, fordi den tages for givet. Hvad er et menneske? Hvorfra kommer dets v\u00e6rdighed? Er den noget, mennesket ejer i kraft af sin blotte eksistens, eller er den knyttet til bestemte egenskaber som bevidsthed, selvbestemmelse, intelligens eller evnen til at leve et uafh\u00e6ngigt liv?<\/p>\n\n\n\n
Det er disse sp\u00f8rgsm\u00e5l, der i virkeligheden afg\u00f8r de fleste af vor tids etiske diskussioner. To mennesker kan tale l\u00e6nge om abort, aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp eller fosterdiagnostik uden nogensinde at n\u00e6rme sig hinanden, fordi de bygger deres argumenter p\u00e5 to vidt forskellige opfattelser af, hvad et menneske er. De diskuterer de samme emner, men st\u00e5r p\u00e5 hvert sit fundament.<\/p>\n\n\n\n
Det forklarer ogs\u00e5, hvorfor Den Katolske Kirke s\u00e5 ofte opleves som en fremmed stemme i den vestlige verden. Kirken begynder ikke med lovgivningen eller de konkrete dilemmaer. Den begynder et andet sted. F\u00f8r ethvert etisk sp\u00f8rgsm\u00e5l stiller den et langt mere grundl\u00e6ggende: Hvem er mennesket?<\/p>\n\n\n\n
Det sp\u00f8rgsm\u00e5l kan ved f\u00f8rste \u00f8jekast synes filosofisk og fjernt fra hverdagens problemer. I virkeligheden er det det mest praktiske af alle. Den m\u00e5de, vi besvarer det p\u00e5, former vores syn p\u00e5 familien, de svage, de uf\u00f8dte, de syge, de \u00e6ldre og p\u00e5 os selv. Et samfunds menneskesyn bliver f\u00f8r eller siden synligt i dets love, dets institutioner og den m\u00e5de, det behandler dem, der ikke kan g\u00f8re krav p\u00e5 sig selv.<\/p>\n\n\n\n
Mange vil uden t\u00f8ven svare, at et menneske er et biologisk v\u00e6sen med fornuft, bevidsthed og fri vilje. Beskrivelsen er rigtig, men utilstr\u00e6kkelig. Den fort\u00e6ller noget om menneskets egenskaber, ikke om dets v\u00e6rdi.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske tro tager udgangspunkt et andet sted. Den ser mennesket som skabt i Guds billede og villet af Gud for dets egen skyld. Det betyder, at menneskets v\u00e6rdighed ikke er noget, der opst\u00e5r gradvist, efterh\u00e5nden som bestemte evner udvikles. Den f\u00f8lger mennesket fra det f\u00f8rste \u00f8jebliks eksistens og forlader det aldrig.<\/p>\n\n\n\n
Det er en afg\u00f8rende forskel.<\/p>\n\n\n\n
Hvis menneskets v\u00e6rdi afh\u00e6nger af dets egenskaber, m\u00e5 den n\u00f8dvendigvis kunne gradb\u00f8jes. S\u00e5 bliver sp\u00f8rgsm\u00e5let ikke l\u00e6ngere, om et menneske har v\u00e6rdighed, men hvor meget. Har den nyf\u00f8dte samme v\u00e6rdighed som den voksne? Har den sv\u00e6rt demente samme v\u00e6rdighed som den raske? Hvad med det uf\u00f8dte barn, den bevidstl\u00f8se patient eller mennesket med et alvorligt handicap?<\/p>\n\n\n\n
Historien viser, hvor farligt det bliver, n\u00e5r v\u00e6rdighed g\u00f8res afh\u00e6ngig af funktion. Hver gang et samfund har begyndt at skelne mellem liv, der er mere eller mindre v\u00e6rdifulde, er resultatet blevet en gradvis nedbrydning af respekten for mennesket. Det sker sj\u00e6ldent med store erkl\u00e6ringer. Det sker gennem sm\u00e5 forskydninger i sproget, hvor mennesker bliver til tilf\u00e6lde, patienter, byrder, ressourcer eller biologisk materiale.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske tro n\u00e6gter at f\u00f8lge denne vej. Ikke fordi den undervurderer lidelse eller overser de vanskelige dilemmaer, men fordi den fastholder, at menneskets v\u00e6rdi g\u00e5r forud for enhver vurdering af dets livskvalitet, nytte eller selvst\u00e6ndighed. Ingen sygdom kan tage den fra os. Ingen alderdom kan sv\u00e6kke den. Ingen domstol kan tildele eller fratage den. Den kommer ikke fra staten, men fra Gud.<\/p>\n\n\n\n
Det er denne overbevisning, der danner den r\u00f8de tr\u00e5d gennem Kirkens forsvar for det uf\u00f8dte barn, den alvorligt handicappede, den psykisk syge, den demente og den d\u00f8ende. Set udefra kan det ligne en r\u00e6kke forskellige moralske standpunkter. I virkeligheden udspringer de alle af \u00e9n og samme erkendelse: at ethvert menneske er villet af Gud og derfor aldrig m\u00e5 reduceres til et middel for andres \u00f8nsker eller samfundets behov.<\/p>\n\n\n\n
Vor tids kultur afviser sj\u00e6ldent menneskets v\u00e6rdighed med \u00e5bne ord. Tv\u00e6rtimod tales der mere om rettigheder end nogen sinde f\u00f8r. Men samtidig er der sket en n\u00e6sten um\u00e6rkelig forskydning. Stadig oftere begrundes menneskets v\u00e6rdi med dets evne til at v\u00e6lge, pr\u00e6stere eller leve et selvst\u00e6ndigt liv.<\/p>\n\n\n\n
Autonomi er blevet et ideal. Selvbestemmelse opfattes af mange som den h\u00f8jeste v\u00e6rdi. N\u00e5r et menneske ikke l\u00e6ngere kan tr\u00e6ffe sine egne valg, opleves det let som et tab af v\u00e6rdighed. N\u00e5r livskvalitet bliver den afg\u00f8rende m\u00e5lestok, f\u00f8lger n\u00e6sten uundg\u00e5eligt sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorn\u00e5r et liv ikke l\u00e6ngere er v\u00e6rd at leve.<\/p>\n\n\n\n
Den udvikling er ikke opst\u00e5et af ond vilje. Den udspringer af \u00f8nsket om at mindske lidelse og styrke menneskets frihed. Alligevel rummer den en indre fare. N\u00e5r v\u00e6rdigheden bindes til bestemte egenskaber, bliver den ogs\u00e5 afh\u00e6ngig af, om disse egenskaber er til stede. Dermed bliver menneskets v\u00e6rdi noget, der kan m\u00e5les, sammenlignes og i sidste ende gradb\u00f8jes.<\/p>\n\n\n\n
Det katolske menneskesyn peger i en anden retning. Det fastholder, at frihed, intelligens og selvbestemmelse er store goder, men at de aldrig udg\u00f8r grundlaget for menneskets v\u00e6rdighed. De er gaver, mennesket kan besidde i st\u00f8rre eller mindre grad. V\u00e6rdigheden er noget andet. Den er ul\u00f8seligt knyttet til selve det at v\u00e6re menneske.<\/p>\n\n\n\n
Der er noget bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt ved den m\u00e5de, mennesker m\u00f8der hinanden p\u00e5. P\u00e5 et \u00f8jeblik registrerer vi ansigtstr\u00e6k, alder, kropsholdning og mimik. Hjernen sorterer ubevidst mennesker efter erfaringer og m\u00f8nstre, l\u00e6nge f\u00f8r vi selv er klar over det. Moderne neurovidenskab kan beskrive denne proces med stor pr\u00e6cision. Den kan vise, hvilke omr\u00e5der af hjernen der aktiveres, hvor hurtigt ansigtsgenkendelsen sker, og hvordan tidligere erfaringer p\u00e5virker vores f\u00f8rste indtryk.<\/p>\n\n\n\n
Alligevel n\u00e5r videnskaben kun et stykke ad vejen.<\/p>\n\n\n\n
Den kan forklare, hvordan vi ser et ansigt, men ikke hvorfor dette ansigt ejer en ukr\u00e6nkelig v\u00e6rdighed. Den kan beskrive de kemiske processer, som ledsager k\u00e6rlighed, sorg og medf\u00f8lelse, men ikke selve k\u00e6rligheden. Den kan m\u00e5le hjernens aktivitet, men ikke forklare samvittighedens stemme eller menneskets l\u00e6ngsel efter sandhed. Jo dybere man tr\u00e6nger ind i mennesket, desto tydeligere bliver det, at mennesket ikke lader sig udt\u00f8mme af biologien.<\/p>\n\n\n\n
Her viser forskellen mellem et kristent og et rent materialistisk menneskesyn sig med s\u00e6rlig klarhed. Det ene standser ved det m\u00e5lbare. Det andet ser det m\u00e5lbare som en del af en langt st\u00f8rre virkelighed. N\u00e5r et kristent menneske m\u00f8der et andet menneske, ser det ikke blot en organisme, men en person \u2013 et menneske, som Gud har villet, og hvis historie endnu ikke er afsluttet. Derfor bliver n\u00e6stek\u00e6rligheden heller ikke f\u00f8rst og fremmest en f\u00f8lelse. Den begynder med blikket. Med viljen til at se den anden som mere end summen af egenskaber, pr\u00e6stationer og fejl.<\/p>\n\n\n\n
Ingen har beskrevet denne sandhed smukkere end Augustin. I begyndelsen af Bekendelser skriver han de ord, som gennem seksten \u00e5rhundreder har sat ord p\u00e5 menneskets inderste erfaring: \u00bbDu har skabt os til Dig, og vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i Dig.\u00ab<\/p>\n\n\n\n
S\u00e6tningen er blevet citeret utallige gange, men dens dybde lader sig ikke udt\u00f8mme. Augustin siger ikke blot noget om troen. Han siger noget om mennesket. Det er skabt med en l\u00e6ngsel, som intet skabt kan stille. Magt, rigdom, succes, k\u00e6rlighed, viden og anerkendelse kan alle v\u00e6re gode gaver, men ingen af dem kan fylde det rum, som kun Gud kan udfylde.<\/p>\n\n\n\n
Augustin vidste, hvad han talte om. Han havde levet et liv pr\u00e6get af ambitioner, filosofiske s\u00f8gninger og sanselige forn\u00f8jelser. Han havde pr\u00f8vet n\u00e6sten alt, hvad den romerske kultur kunne tilbyde et begavet menneske. F\u00f8rst da han overgav sig til Kristus, forstod han, at hans rastl\u00f8shed ikke skyldtes manglen p\u00e5 oplevelser, men manglen p\u00e5 Gud.<\/p>\n\n\n\n
Dermed peger Augustin p\u00e5 noget, som stadig udfordrer den moderne kultur. Mennesket bliver aldrig fuldt forst\u00e5eligt, hvis Gud udelades. Tilbage st\u00e5r ganske vist et biologisk og psykologisk v\u00e6sen, men ikke hele mennesket. Noget afg\u00f8rende mangler \u2013 nemlig det forhold, som g\u00f8r mennesket til mere end natur.<\/p>\n\n\n\n
Denne indsigt blev med us\u00e6dvanlig klarhed formuleret af Det Andet Vatikankoncil. I den pastorale konstitution Gaudium et Spes<\/em> st\u00e5r en af de mest betydningsfulde s\u00e6tninger i moderne katolsk teologi: \u00bbKun i mysteriet om det menneskevordne Ord bliver menneskets mysterium virkelig klart.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Ordene vender den moderne tankegang p\u00e5 hovedet. Vi er vant til at unders\u00f8ge mennesket for at forst\u00e5 Gud. Koncilet siger det modsatte. Den, der vil forst\u00e5 mennesket, m\u00e5 begynde med Kristus.<\/p>\n\n\n\n Det skyldes ikke blot, at Jesus er et moralsk forbillede. Han er det fuldkomne menneske. I Ham ser vi, hvad mennesket var skabt til, f\u00f8r synden forvred dets forhold til Gud, til n\u00e6sten og til sig selv. Evangelierne bliver derfor ikke alene fort\u00e6llinger om Jesu liv. De bliver et spejl, hvori mennesket ser sin egen bestemmelse.<\/p>\n\n\n\n Det er karakteristisk, at evangelisterne igen og igen beskriver Jesu blik. Han ser mennesker, som andre har opgivet. Han standser ved Bartim\u00e6us, mens m\u00e6ngden fors\u00f8ger at f\u00e5 den blinde til at tie. Han l\u00f8fter blikket mod Zak\u00e6us, f\u00f8r tolderen selv har sagt et ord. Han m\u00f8der den samaritanske kvinde uden f\u00f8rst at reducere hende til hendes fortid. Da den rige unge mand kommer til Ham, skriver Markus blot: \u00bbJesus s\u00e5 p\u00e5 ham og elskede ham.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Den r\u00e6kkef\u00f8lge er ikke tilf\u00e6ldig.<\/p>\n\n\n\n Jesus ser f\u00f8rst mennesket. Derefter elsker Han det. F\u00f8rst derefter kalder Han det til omvendelse. Sandheden bliver aldrig et v\u00e5ben mod mennesket, og k\u00e6rligheden bliver aldrig en undskyldning for at fortie sandheden. Hos Kristus h\u00f8rer de ul\u00f8seligt sammen.<\/p>\n\n\n\n Johannes Paul II gjorde denne indsigt til en r\u00f8d tr\u00e5d gennem hele sit pontifikat. Allerede l\u00e6nge f\u00f8r han blev pave, arbejdede Karol Wojty\u0142a filosofisk med sp\u00f8rgsm\u00e5let om personen. Han var dybt pr\u00e6get af de totalit\u00e6re ideologier, som havde pr\u00e6get det tyvende \u00e5rhundrede. Nazismen og kommunismen var meget forskellige, men de havde \u00e9n ting til f\u00e6lles: De gjorde mennesket til et middel for et h\u00f8jere m\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n Det afviste han med al tydelighed.<\/p>\n\n\n\n Et menneske er aldrig et redskab. Aldrig en ressource. Aldrig et nummer i en statistik. Personen st\u00e5r altid over systemet. Derfor kan ingen \u00f8konomisk gevinst, politisk vision eller teknologisk udvikling retf\u00e6rdigg\u00f8re, at mennesket behandles som et middel.<\/p>\n\n\n\n Da Johannes Paul II i sin f\u00f8rste encyklika skrev ordene: \u00bbMennesket er Kirkens vej\u00ab, var det ikke en humanistisk parole. Det var en kristologisk bekendelse. Kirken er sat i verden for at f\u00f8re mennesker til Kristus, fordi Kristus alene viser mennesket, hvem det virkelig er.<\/p>\n\n\n\n Her finder man ogs\u00e5 forklaringen p\u00e5, hvorfor Kirken s\u00e5 ofte kommer p\u00e5 kant med tids\u00e5nden. Den forsvarer ikke bestemte etiske regler for reglernes egen skyld. Den forsvarer mennesket. N\u00e5r Kirken siger nej til abort, aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp eller enhver form for udnyttelse af mennesket, sker det ikke for at begr\u00e6nse friheden, men for at beskytte den v\u00e6rdighed, som ingen lovgiver har skabt, og som ingen lovgiver derfor kan oph\u00e6ve.<\/p>\n\n\n\n Det er fristende at tro, at kampen om menneskesynet f\u00f8rst og fremmest udk\u00e6mpes i parlamenter, ved universiteter eller p\u00e5 de sociale medier. Der tr\u00e6ffes vigtige beslutninger, og de f\u00e5r store konsekvenser. Men den egentlige kamp begynder tidligere. Den begynder i det \u00f8jeblik, hvor \u00e9t menneske m\u00f8der et andet.<\/p>\n\n\n\n Hver eneste dag afg\u00f8r vi med vores blik, vores ord og vores handlinger, om vi ser personen eller kategorien. Det er let at reducere mennesker til etiketter: den gamle, den syge, den fremmede, den rige, den fattige, den troende, den vantro, den succesfulde eller den mislykkede. Et s\u00e5dant blik g\u00f8r verden overskuelig, men det g\u00f8r den ogs\u00e5 fattigere. Personen forsvinder bag betegnelsen.<\/p>\n\n\n\n Kristendommen l\u00e6rer et andet blik. Den minder os om, at ethvert menneske b\u00e6rer Guds billede, ogs\u00e5 n\u00e5r det er vanskeligt at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Derfor begynder n\u00e6stek\u00e6rligheden ikke med store ord eller spektakul\u00e6re handlinger. Den begynder med den stille erkendelse, at mennesket foran mig ikke f\u00f8rst og fremmest er en repr\u00e6sentant for en gruppe eller en holdning, men et menneske, som Gud kender ved navn.<\/p>\n\n\n\n Derfor er kampen om menneskesynet heller ikke en kamp mellem Kirken og verden. Den g\u00e5r gennem hvert enkelt menneskes hjerte. Hver dag m\u00e5 vi v\u00e6lge, om vi vil betragte mennesket som et resultat af tilf\u00e6ldige biologiske processer eller som et v\u00e6sen, der er skabt, elsket og kaldet af Gud.<\/p>\n\n\n\n Den katolske tro har gennem to \u00e5rtusinder givet det samme svar. Mennesket er ikke v\u00e6rdifuldt, fordi det kan noget. Det er v\u00e6rdifuldt, fordi det er nogen. Det er villet af Gud, skabt i Hans billede og genl\u00f8st af Kristus. Den sandhed er ikke blot grundlaget for Kirkens etik. Den er selve n\u00f8glen til at forst\u00e5 mennesket. Mister et samfund den erkendelse, vil det f\u00f8r eller siden ogs\u00e5 miste evnen til at beskytte de svageste. Bevarer det den, vil menneskets v\u00e6rdighed altid st\u00e5 fast, uanset tidens ideologier, teknologiske fremskridt og politiske str\u00f8mninger.<\/p>\n\n\n\n Det er derfor, kampen om menneskesynet ikke blot ang\u00e5r de troende. Den ang\u00e5r ethvert samfund, der \u00f8nsker at forblive menneskeligt.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Den katolske forst\u00e5else af mennesket udspringer ikke af filosofi eller politik, men af Bibelen og Kirkens tro. Derfor bliver menneskets v\u00e6rdighed heller ikke bestemt af samfundet, men modtaget som en gave fra Gud.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Skabt i Guds billede<\/strong> \u2022 V\u00e6rdigheden kan ikke mistes<\/strong> \u2022 Kristus \u00e5benbarer mennesket<\/strong> \u2022 Personen kommer f\u00f8r alt andet<\/strong> \u2022 Frihed er knyttet til sandheden<\/strong> \u2022 Samfundet bed\u00f8mmes p\u00e5 de svageste<\/strong> “Du har skabt os til Dig, og vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i Dig.”<\/strong> “Kun i mysteriet om det menneskevordne Ord bliver menneskets mysterium virkelig klart.”<\/strong> <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den st\u00f8rste kulturkamp i vor tid handler ikke f\u00f8rst og fremmest om politik, \u00f8konomi eller klima, men om mennesket. Hvor kommer menneskets v\u00e6rdighed fra, og hvem har ret til at definere den? Den katolske tro giver et svar, som udfordrer mange af den moderne kulturs mest grundl\u00e6ggende antagelser om frihed, v\u00e6rdighed og menneskeliv.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21375,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Vi ser forskellige ansigter. Den katolske tro minder os om, at vi f\u00f8rst og fremmest m\u00f8der mennesker \u2013 hver enkelt villet af Gud, elsket af Kristus og kaldet ved navn.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1228],"tags":[],"class_list":["post-21373","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-troens-ord-og-begreber"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21373","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21373"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21373\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21380,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21373\/revisions\/21380"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21375"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21373"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21373"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21373"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Personen kommer f\u00f8r systemet<\/h2>\n\n\n\n
Hvor kampen afg\u00f8res<\/h2>\n\n\n\n
FAKTABOKS<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Det kristne menneskesyn \u2013 seks grundl\u00e6ggende kendetegn<\/h2>\n\n\n\n
Ethvert menneske er skabt i Guds billede (imago Dei<\/em>) og besidder derfor en ukr\u00e6nkelig v\u00e6rdighed, uanset alder, evner, helbred eller livssituation (1 Mos 1,27).<\/p>\n\n\n\n
Menneskets v\u00e6rdi afh\u00e6nger ikke af intelligens, selvst\u00e6ndighed, produktivitet eller livskvalitet. Den tilkommer ethvert menneske fra undfangelsen til den naturlige d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Det Andet Vatikankoncil fastsl\u00e5r: “Kun i mysteriet om det menneskevordne Ord bliver menneskets mysterium virkelig klart”<\/em> (Gaudium et Spes<\/em> 22). Jesus Kristus viser b\u00e5de, hvem Gud er, og hvad mennesket er kaldet til.<\/p>\n\n\n\n
Ethvert menneske er et m\u00e5l i sig selv og m\u00e5 aldrig g\u00f8res til et middel for statens, \u00f8konomiens, videnskabens eller teknologiens interesser.<\/p>\n\n\n\n
Frihed best\u00e5r ikke i retten til at g\u00f8re hvad som helst, men i evnen til at v\u00e6lge det gode. Derfor kan menneskets v\u00e6rdighed ikke reduceres til selvbestemmelse alene.<\/p>\n\n\n\n
Et samfunds menneskesyn viser sig i den m\u00e5de, det behandler de mest s\u00e5rbare p\u00e5 \u2013 det uf\u00f8dte barn, den syge, den handicappede, den \u00e6ldre, den ensomme og den d\u00f8ende.<\/p>\n\n\n\nN\u00f8glecitater<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
\n
Sankt Augustin, Bekendelser I,1<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n\n
Det Andet Vatikankoncil, Gaudium et Spes, 22<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n<\/div>\n\n\n\n