For nogle er Pride et symbol p\u00e5 frihed, respekt og kampen mod diskrimination. For andre er bev\u00e6gelsen blevet et udtryk for en ny forst\u00e5else af k\u00f8n, seksualitet og identitet, som bryder med den kristne skabelsesforst\u00e5else. Den Katolske Kirke m\u00f8der denne udvikling med et menneskesyn, der er \u00e6ldre end enhver politisk bev\u00e6gelse: Ethvert menneske er skabt i Guds billede, elsket af Kristus og kaldet til sandhed og hellighed.<\/p>\n\n\n\n
Regnbueflaget har p\u00e5 f\u00e5 \u00e5rtier bev\u00e6get sig fra at v\u00e6re et symbol for en forholdsvis lille minoritet til at blive et af den vestlige kulturs mest synlige kendetegn. N\u00e5r Pride afholdes i danske byer, er det ikke l\u00e6ngere kun en parade gennem gaderne. Flaget h\u00e6nger fra offentlige bygninger, virksomheder markerer deres st\u00f8tte, og skoler, biblioteker og kulturinstitutioner deltager i markeringen. For mange er det et naturligt udtryk for et \u00e5bent og inkluderende samfund. Andre oplever, at bev\u00e6gelsen ogs\u00e5 formidler et bestemt menneskesyn, som forventes at v\u00e6re f\u00e6lles for alle.<\/p>\n\n\n\n
Pride er blevet et kulturelt pejlem\u00e6rke. Bev\u00e6gelsen rejser grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l om menneskets identitet, k\u00f8n, seksualitet og frihed. Findes der en sandhed om mennesket, som g\u00e5r forud for vore egne valg, eller skaber vi selv vores identitet? Det er ikke nye sp\u00f8rgsm\u00e5l. Den kristne tro har s\u00f8gt svar p\u00e5 dem siden Bibelens f\u00f8rste sider.<\/p>\n\n\n\n
Den Katolske Kirke g\u00e5r derfor ind i denne samtale med et andet udgangspunkt end den offentlige debat. Den begynder ikke med seksualiteten, men med skabelsen. Ikke med ideologier, men med Kristus. Ikke med politiske programmer, men med den overbevisning, at mennesket er skabt af Gud og derfor ikke skaber sig selv. Herfra udspringer hele Kirkens syn p\u00e5 menneskelivet, \u00e6gteskabet, familien og seksualiteten.<\/p>\n\n\n\n
De f\u00f8rste Pride-demonstrationer udsprang af en kamp mod diskrimination og manglende borgerrettigheder. Homoseksuelle oplevede mange steder b\u00e5de social udst\u00f8delse, tab af arbejde og manglende retssikkerhed. Ingen kristen kan v\u00e6re ligeglad med den slags uret. Ethvert menneske har krav p\u00e5 beskyttelse mod vold, h\u00e5n og uretf\u00e6rdig behandling.<\/p>\n\n\n\n
Den historiske baggrund forklarer imidlertid ikke hele Pride-bev\u00e6gelsen, s\u00e5dan som den fremst\u00e5r i dag. Gennem de seneste \u00e5rtier er dagsordenen blevet langt bredere. Bev\u00e6gelsen omfatter nu ogs\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l om k\u00f8nsidentitet, transk\u00f8nnethed, selvdefineret k\u00f8n, familieformer og seksualitet. Mange Pride-arrangementer rummer derfor b\u00e5de en fejring af mangfoldighed og en bestemt forst\u00e5else af mennesket, som ikke deles af alle.<\/p>\n\n\n\n
Det er v\u00e6rd at fastholde denne forskel. Et menneske kan deltage i en Pride-parade af mange grunde. Nogle \u00f8nsker at st\u00f8tte et familiemedlem eller en ven. Andre \u00f8nsker at markere afstand til diskrimination. Atter andre ser Pride som en politisk manifestation. Den kristne b\u00f8r derfor v\u00e6re varsom med hurtige domme. Evangeliet l\u00e6rer os at se mennesket, f\u00f8r vi ser holdningen.<\/p>\n\n\n\n
Den Katolske Kirke begynder med en sandhed, som ligger dybere end enhver diskussion om seksualitet. Ethvert menneske er skabt i Guds billede. Den v\u00e6rdighed gives ikke af staten, flertallet eller den enkelte selv. Den modtages fra Skaberen og kan derfor hverken mistes eller fratages.<\/p>\n\n\n\n
Katekismen understreger denne sandhed med us\u00e6dvanlig klarhed. Mennesker med homoseksuelle tilb\u00f8jeligheder skal m\u00f8des med \u00bbrespekt, medf\u00f8lelse og takt\u00ab, og enhver form for uretf\u00e6rdig diskrimination skal undg\u00e5s (\u00a7 2358). Disse ord st\u00e5r ikke som en fodnote til Kirkens moral. De er en konsekvens af evangeliet. Kristus d\u00f8de for alle, og derfor kan ingen kristen tillade sig at m\u00f8de et andet menneske med foragt eller h\u00e5n.<\/p>\n\n\n\n
Denne del af Kirkens l\u00e6re overses ofte i den offentlige debat. Nogle fremstiller Kirken som afvisende over for homoseksuelle mennesker. Andre \u00f8nsker, at Kirken \u00e6ndrer sin l\u00e6re for at vise k\u00e6rlighed. Ingen af delene rammer den katolske forst\u00e5else. Kirken skelner mellem menneskets ukr\u00e6nkelige v\u00e6rdighed og de valg, ethvert menneske tr\u00e6ffer gennem livet.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske forst\u00e5else af seksualiteten udspringer ikke af en mistillid til kroppen, men af en h\u00f8j vurdering af den. Mennesket er skabt som mand og kvinde. Denne forskel er ikke et produkt af kultur eller historie, men en del af Guds skaberv\u00e6rk. Derfor ser Kirken \u00e6gteskabet mellem mand og kvinde som det naturlige f\u00e6llesskab, hvor k\u00e6rligheden mellem \u00e6gtef\u00e6llerne og \u00e5benheden for nyt liv h\u00f8rer sammen.<\/p>\n\n\n\n
Herfra udspringer ogs\u00e5 Kirkens seksualetik. Katekismen l\u00e6rer, at seksuelle handlinger h\u00f8rer hjemme i \u00e6gteskabet mellem mand og kvinde (\u00a7 2357). Den samme m\u00e5lestok g\u00e6lder alle mennesker. Ugifte kaldes til kyskhed. \u00c6gtef\u00e6ller kaldes til troskab. Ingen st\u00e5r uden for evangeliets krav om at lade livet formes af Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske l\u00e6re retter sig derfor ikke mod en bestemt gruppe mennesker. Den beskriver en forst\u00e5else af mennesket, som Kirken mener er givet af Gud selv. Den kan v\u00e6re vanskelig at leve efter. Det g\u00e6lder for alle kristne.<\/p>\n\n\n\n
Vor tids kultur har ofte sv\u00e6rt ved at skelne mellem personen og handlingen. Kritik af en handling opfattes let som en afvisning af mennesket selv. Den kristne tro fastholder en anden forst\u00e5else. Mennesket er altid st\u00f8rre end sine handlinger, fordi dets v\u00e6rdighed hviler i Gud.<\/p>\n\n\n\n
Jesus viser denne holdning overalt i evangelierne. Han vender sig mod mennesker, som andre holder p\u00e5 afstand. Han spiser med toldere. Han taler med den samaritanske kvinde. Han redder kvinden, der er grebet i \u00e6gteskabsbrud. Hans barmhjertighed er gr\u00e6nsel\u00f8s. Alligevel kalder Han mennesker til omvendelse. Han siger aldrig, at sandheden m\u00e5 vige for k\u00e6rligheden. Tv\u00e6rtimod viser Han, at sandheden er k\u00e6rlighedens foruds\u00e6tning.<\/p>\n\n\n\n
Her ligger ogs\u00e5 den st\u00f8rste udfordring for den kristne i m\u00f8det med Pride. Fristelsen best\u00e5r enten i at g\u00f8re evangeliet mindre kr\u00e6vende for at undg\u00e5 konflikt eller i at forsvare sandheden p\u00e5 en m\u00e5de, der mangler k\u00e6rlighed. Ingen af delene er Kristi vej.<\/p>\n\n\n\n
Pride vil formentlig fortsat pr\u00e6ge det offentlige rum. Regnbueflaget bliver ikke mindre synligt i de kommende \u00e5r, og debatten om k\u00f8n og identitet vil n\u00e6ppe blive mindre intens. Den udvikling \u00e6ndrer imidlertid ikke Kirkens opgave.<\/p>\n\n\n\n
Kristne er ikke kaldet til at f\u00f8re kulturkrig. De er heller ikke kaldet til tavst at tilpasse sig tidens str\u00f8mninger. De er kaldet til at vidne om Kristus. Det vidnesbyrd begynder med respekt for ethvert menneske og forts\u00e6tter med troskab mod den sandhed, Kirken har modtaget gennem Den Hellige Skrift og den apostolske Tradition.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske vej har aldrig v\u00e6ret den letteste. Den kr\u00e6ver mod til at st\u00e5 fast, n\u00e5r tids\u00e5nden peger i en anden retning, og ydmyghed til at m\u00f8de mennesker, som t\u00e6nker anderledes. Begge dele h\u00f8rer sammen. Sandheden uden k\u00e6rlighed bliver h\u00e5rd. K\u00e6rligheden uden sandhed bliver tom. Evangeliet forener dem. Det har v\u00e6ret Kirkens opgave i to tusind \u00e5r, og det er fortsat dens opgave i m\u00f8det med Pride \u2013 og med enhver anden kulturel str\u00f8mning.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Regnbuen i Bibelen<\/strong> “Jeg s\u00e6tter min bue i skyen; den skal v\u00e6re tegn p\u00e5 pagten mellem mig og jorden.”<\/em> (1 Mos 9,13)<\/p>\n\n\n\n I den kristne tradition er regnbuen derfor et symbol p\u00e5 Guds troskab, h\u00e5b og l\u00f8ftet om, at Han ikke forlader sin skabning.<\/p>\n\n\n\n Fredsflaget<\/strong> Pride-flaget<\/strong> Samme farver \u2013 forskellig betydning<\/strong> Regnbueflaget pr\u00e6ger i dag det offentlige rum og er blevet symbol p\u00e5 en bred debat om k\u00f8n, identitet og frihed. Den Katolske Kirkes svar tager ikke udgangspunkt i tidens ideologier, men i mennesket som skabt i Guds billede og kaldet til sandhed, k\u00e6rlighed og hellighed.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21369,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Kirken m\u00f8der ikke f\u00f8rst ideologier, men mennesker. Samtalen har altid v\u00e6ret en del af dens mission \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r tidens syn p\u00e5 mennesket udfordrer den kristne tro.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1137],"tags":[],"class_list":["post-21368","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-samfund"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21368","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21368"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21368\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21371,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21368\/revisions\/21371"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21369"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21368"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21368"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21368"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}FAKTABOKS<\/h2>\n\n\n\n
Regnbuen \u2013 et symbol med flere betydninger<\/h3>\n\n\n\n
Regnbuen n\u00e6vnes f\u00f8rste gang efter syndfloden, hvor Gud indg\u00e5r en pagt med Noa og hele skaberv\u00e6rket:<\/p>\n\n\n\n
I det 20. \u00e5rhundrede blev regnbuens farver taget i brug af flere fredsbev\u00e6gelser. Det mest kendte er det italienske PACE<\/em>-flag, som siden 1960’erne har v\u00e6ret anvendt ved fredsdemonstrationer. Flaget har en anden farver\u00e6kkef\u00f8lge end Pride-flaget og b\u00e6rer ordet PACE<\/em> (“fred”).<\/p>\n\n\n\n
Det moderne Pride-flag blev skabt i 1978 af den amerikanske kunstner Gilbert Baker. Flaget blev udviklet som symbol for LGBT-bev\u00e6gelsen og forbindes i dag med seksuel orientering, k\u00f8nsidentitet, mangfoldighed og lige rettigheder. Gennem \u00e5rene er der kommet flere varianter med ekstra farver og symboler.<\/p>\n\n\n\n
At forskellige flag benytter regnbuens farver betyder ikke, at de udtrykker det samme. Symbolers betydning bestemmes af deres historie og den sammenh\u00e6ng, de anvendes i. For kristne er regnbuen f\u00f8rst og fremmest et bibelsk tegn p\u00e5 Guds pagt med menneskene, mens Pride-flaget og fredsflaget er moderne symboler med hver deres historiske og kulturelle betydning.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"