Den kristne tro begynder ikke med perfekte mennesker, men med mennesker, der lader sig forvandle af Kristus. Det var hovedbudskabet, da pr\u00e6st Lars Messerschmidt pr\u00e6dikede p\u00e5 Vor Frue Kloster p\u00e5 festdagen for apostlen Sankt Jakob. Med udgangspunkt i dagens evangelium viste han, hvordan Jesus kaldte almindelige mennesker ind i sin skole og lidt efter lidt formede dem til helgener.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 festdagen for apostlen Sankt Jakob tager pr\u00e6st Lars Messerschmidt udgangspunkt i et grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvad er egentlig en apostel? Han understreger, at apostelbegrebet ikke blot omfatter de tolv, men ogs\u00e5 Paulus. Alligevel har de tolv en helt s\u00e6rlig plads, fordi de udgjorde den f\u00f8rste kreds af disciple, som Jesus samlede omkring sig.<\/p>\n\n\n\n
Jesus kaldte dem ikke f\u00f8rst og fremmest som enkeltpersoner, men som et f\u00e6llesskab. De skulle g\u00e5 i “Jesu skole”, hvor de gennem undervisning og opdragelse l\u00e6rte, hvad Guds rige er, og hvad det vil sige at leve som Guds b\u00f8rn. F\u00f8rst senere blev de ogs\u00e5 Kirkens autoritative vidner til Jesu liv, d\u00f8d og opstandelse.<\/p>\n\n\n\n
Pr\u00e6dikenen l\u00e6gger stor v\u00e6gt p\u00e5 evangeliernes menneskelige realisme. Jakob, Johannes, Peter og de \u00f8vrige disciple fremstilles ikke som f\u00e6rdige helgener, men som almindelige mennesker med ambitioner, svagheder og fejl. Dagens evangelium viser, hvordan Jakob og Johannes s\u00f8ger de fornemste pladser i Guds rige, og endda lader deres mor tale deres sag. Evangelisten Matth\u00e6us skjuler ikke disciplenes fejl, ligesom han heller ikke skjuler, at Jesus p\u00e5 et tidspunkt kalder Peter for “Satan”.<\/p>\n\n\n\n
Netop denne \u00e6rlighed er afg\u00f8rende for at forst\u00e5 kristendommen. Hvis man forestiller sig helgenerne som mennesker, der fra begyndelsen var s\u00e6rligt fromme eller n\u00e6sten overmenneskelige, mister man evangeliets egentlige budskab. Jakob var ikke et us\u00e6dvanligt menneske. Han var et menneske som alle andre.<\/p>\n\n\n\n
Det afg\u00f8rende er derfor ikke, hvordan disciplene begyndte, men hvad Jesus gjorde ved dem. Gennem t\u00e5lmodig undervisning og opdragelse forvandlede Han dem lidt efter lidt. Den proces er ogs\u00e5 den kristnes egen vej. Gud tager udgangspunkt i det ufuldkomne menneske og former det efter Kristi billede.<\/p>\n\n\n\n
Paulus n\u00e6vnes som et st\u00e6rkt eksempel p\u00e5 den samme sandhed. Den tidligere forf\u00f8lger af de kristne blev ved Guds n\u00e5de en apostel. Dermed viser Gud, at ingen er s\u00e5 langt borte, at Han ikke kan forvandle et menneske.<\/p>\n\n\n\n
Pr\u00e6dikenens hovedpointe er derfor, at festen for Sankt Jakob ikke f\u00f8rst og fremmest handler om at beundre en stor helgen, men om at fejre Guds forvandlende kraft. Kristendommen er ikke fort\u00e6llingen om perfekte mennesker, men om, hvordan Kristus former almindelige mennesker til helgener. Det er den forvandlingsproces, Kirken fejrer p\u00e5 apostlen Sankt Jakobs festdag.<\/p>\n\n\n\n
1. l\u00e6sning: 2 Kor 4,7-15 Evangelium: Matt 20, 20-28<\/strong><\/p>\n\n\n\nLyt til pr\u00e6diken<\/h2>\n\n\n\n