Den 26. juli fejrer Den Katolske Kirke Verdensdagen for bedstefor\u00e6ldre og \u00e6ldre. Med udgangspunkt i profeten Esajas’ ord: “Jeg skal ikke glemme dig”, retter pave Leo XIV opm\u00e6rksomheden mod en af vor tids store udfordringer: at mange \u00e6ldre oplever ensomhed og f\u00f8lelsen af at v\u00e6re blevet overset. Samtidig peger han p\u00e5, at Gud aldrig glemmer sine b\u00f8rn, og opfordrer familier, menigheder og hele Kirken til at lade dette l\u00f8fte blive synligt gennem n\u00e6rv\u00e6r, omsorg og trofast k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n
Mange mennesker frygter med alderen ikke f\u00f8rst og fremmest sygdom eller sv\u00e6kkelse. Den dybeste frygt er ofte at blive glemt. N\u00e5r arbejdslivet er slut, b\u00f8rnene har travlt med deres egne familier, og omgangskredsen langsomt bliver mindre, kan f\u00f8lelsen melde sig, at ens liv ikke l\u00e6ngere betyder det samme for andre. Ensomheden bliver for nogle n\u00e6sten tungere end de fysiske begr\u00e6nsninger.<\/p>\n\n\n\n
Netop ind i denne erfaring taler Gud gennem profeten Esajas: “Jeg skal ikke glemme dig.”<\/em> Ordene er ikke blot en tr\u00f8stende tanke, men et l\u00f8fte. Gud kender hvert menneske ved navn, og ingen bliver usynlig for Ham. Pave Leo XIV peger p\u00e5, at dette l\u00f8fte b\u00f8r v\u00e6re udgangspunktet for hele Kirkens syn p\u00e5 alderdommen. Et menneskes v\u00e6rdi afh\u00e6nger aldrig af dets alder, helbred eller nyttev\u00e6rdi. Den udspringer af, at det er skabt og elsket af Gud.<\/p>\n\n\n\n Paven beskriver samtidig en kultur, hvor mennesker alt for let vurderes ud fra, hvad de kan pr\u00e6stere. Den, der ikke l\u00e6ngere arbejder, producerer eller kan klare sig selv, risikerer gradvist at glide ud af andres bevidsthed. Mange \u00e6ldre oplever derfor ikke blot ensomhed, men ogs\u00e5 en smertefuld f\u00f8lelse af at v\u00e6re blevet overfl\u00f8dige.<\/p>\n\n\n\n Det ses b\u00e5de i familier og p\u00e5 plejehjem, hvor hverdagen ofte styres af tidsskemaer, plejeplaner og praktiske hensyn. Selv den bedste omsorg kan blive upersonlig, hvis mennesket f\u00f8rst og fremmest bliver opfattet som en patient eller et journalnummer. Paven minder om, at Kirken aldrig m\u00e5 falde i den f\u00e6lde. Ethvert menneske er en person med en historie, et ansigt og et navn, som Gud aldrig oph\u00f8rer med at se.<\/p>\n\n\n\n Derfor er Verdensdagen for bedstefor\u00e6ldre og \u00e6ldre langt mere end en \u00e5rlig markering. Den er en konkret opfordring til handling. Pave Leo XIV opmuntrer is\u00e6r de unge til at bes\u00f8ge deres bedstefor\u00e6ldre, familiens \u00e6ldre og de mange mennesker, som ingen l\u00e6ngere kommer hos.<\/p>\n\n\n\n Et bes\u00f8g varer m\u00e5ske kun en halv time. Alligevel kan det f\u00e5 en betydning, som ikke kan m\u00e5les. N\u00e5r nogen s\u00e6tter sig ned, lytter, holder en h\u00e5nd eller deler en kop kaffe, bliver Guds l\u00f8fte synligt. Ordene “Jeg skal ikke glemme dig”<\/em> bliver til virkelighed gennem et menneskes n\u00e6rv\u00e6r. Kristendommen har altid v\u00e6ret mere end gode tanker. Den bliver levende, n\u00e5r k\u00e6rligheden tager konkret form.<\/p>\n\n\n\n Det moderne samfund taler ofte om alderdommen som en periode pr\u00e6get af tab. Paven peger derimod p\u00e5, at den ogs\u00e5 rummer et s\u00e6rligt kald. Mange mennesker opdager f\u00f8rst sent i livet troens dybde. N\u00e5r tempoet s\u00e6nkes, og livets store sp\u00f8rgsm\u00e5l tr\u00e6nger sig p\u00e5, \u00e5bner der sig ofte et nyt rum for b\u00f8n, eftertanke og tillid til Gud.<\/p>\n\n\n\n Den skr\u00f8belighed, som f\u00f8lger med alderen, er ikke et tegn p\u00e5, at livet mister sin mening. Tv\u00e6rtimod kan den l\u00e6re mennesket noget, som ungdommen sj\u00e6ldent forst\u00e5r: at ingen kan leve alene. Vi er skabt til at modtage k\u00e6rlighed, ligesom vi er skabt til at give den videre. Afh\u00e6ngighed er derfor ikke et nederlag, men en del af det menneskelige vilk\u00e5r, som peger tilbage p\u00e5 Gud.<\/p>\n\n\n\n Paven fremh\u00e6ver ogs\u00e5 den s\u00e6rlige rolle, som bedstefor\u00e6ldre spiller i Kirkens liv. Gennem generationer har de v\u00e6ret dem, der fortalte b\u00f8rnene bibelhistorierne, l\u00e6rte dem Fadervor og viste, hvordan troen leves i hverdagen. Mange voksne kan stadig huske en bedstemor, der bad rosenkransen, eller en bedstefar, der trofast gik til s\u00f8ndagsmesse.<\/p>\n\n\n\n Troen b\u00e6res ikke kun videre gennem undervisning, men gennem mennesker, som lever den. De \u00e6ldre er derfor ikke blot modtagere af omsorg. De er b\u00e6rere af Kirkens hukommelse og vidner om Guds trofasthed gennem et langt liv med b\u00e5de gl\u00e6der og pr\u00f8velser.<\/p>\n\n\n\n Verdensdagen falder hvert \u00e5r t\u00e6t ved festen for Jesu bedstefor\u00e6ldre, de hellige Joakim og Anna. Det minder os om, at Gud selv lod sin s\u00f8n vokse op i en familie, hvor flere generationer havde deres naturlige plads. Kristendommen har aldrig v\u00e6ret en tro, der dyrker ungdom alene. Den ser hele menneskelivet som en gave \u2013 fra undfangelsen til den naturlige d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Pave Leo XIV afslutter derfor sit budskab med en opfordring til b\u00e5de de \u00e6ldre og resten af Kirken. Ingen m\u00e5 f\u00f8le sig glemt. Ikke af familien. Ikke af menigheden. Og aldrig af Gud. For Herren gentager stadig sit l\u00f8fte til hvert eneste menneske: “Jeg skal ikke glemme dig.”<\/em><\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den 26. juli fejrer Den Katolske Kirke Verdensdagen for bedstefor\u00e6ldre og \u00e6ldre. Med ordene “Jeg skal ikke glemme dig” minder pave Leo XIV om, at intet menneske mister sin v\u00e6rdighed med alderen. Tv\u00e6rtimod kaldes Kirken og familierne til at m\u00f8de de \u00e6ldre med n\u00e6rv\u00e6r, omsorg og den k\u00e6rlighed, som g\u00f8r Guds l\u00f8fte synligt i verden.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21348,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Et enkelt m\u00f8de mellem generationer kan sige mere end mange ord. Verdensdagen for bedstefor\u00e6ldre og \u00e6ldre minder om, at n\u00e6rv\u00e6r, omsorg og k\u00e6rlighed g\u00f8r Guds l\u00f8fte synligt: Ingen bliver glemt.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-21346","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21346","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21346"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21346\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21350,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21346\/revisions\/21350"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21348"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21346"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21346"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21346"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}En kultur, der m\u00e5ler mennesker p\u00e5 deres nytte<\/h3>\n\n\n\n
Den st\u00f8rste gave er ofte et bes\u00f8g<\/h3>\n\n\n\n
Alderdommen har sin egen opgave<\/h3>\n\n\n\n
Bedstefor\u00e6ldre b\u00e6rer troens hukommelse<\/h3>\n\n\n\n
Et h\u00e5b, der r\u00e6kker l\u00e6ngere<\/h3>\n\n\n\n