Den Katolske Kirke er b\u00e5de universel og lokal. Dens enhed hviler p\u00e5 den f\u00e6lles tro, sakramenterne og f\u00e6llesskabet med paven, men dens liv udfolder sig i bisped\u00f8mmer og sogne over hele verden. Fra begyndelsen har Hellig\u00e5nden ledt Kirken gennem konkrete mennesker og konkrete menigheder. Derfor har sp\u00f8rgsm\u00e5let om den lokale kirkes ansvar aldrig f\u00f8rst og fremmest v\u00e6ret organisatorisk. Det har v\u00e6ret et sp\u00f8rgsm\u00e5l om trofasthed mod den m\u00e5de, Hellig\u00e5nden bygger Kristi Kirke p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
DER FINDES N\u00c6PPE MANGE INSTITUTIONER som har v\u00e6ret i stand til at bevare deres identitet gennem n\u00e6sten to tusind \u00e5r. Riger er opst\u00e5et og faldet, ideologier har afl\u00f8st hinanden, og utallige organisationer er blevet skabt og forsvundet igen. Den Katolske Kirke best\u00e5r fortsat. For mange udenforst\u00e5ende skyldes det dens st\u00e6rke organisation og dens tydelige ledelse fra Rom. Der er en vis sandhed i den iagttagelse, men den r\u00e6kker kun til overfladen. Ser man Kirken med dens eget blik, er dens historie f\u00f8rst og fremmest fort\u00e6llingen om Hellig\u00e5ndens virke. Kristus grundlagde Kirken, men Han lovede samtidig, at Hellig\u00e5nden skulle blive hos den, vejlede den og f\u00f8re den til hele sandheden. Derfor kan Kirkens liv aldrig forklares alene ud fra dens institutioner. Dens egentlige liv udspringer af Hellig\u00e5nden, som til alle tider kalder mennesker til tro, giver forskellige n\u00e5degaver og samler dem til \u00e9t legeme.<\/p>\n\n\n\n
Det f\u00e5r afg\u00f8rende betydning for forst\u00e5elsen af den lokale kirke. N\u00e5r der i dag tales om st\u00f8rre lokalt ansvar, st\u00e6rkere menigheder eller mere synodalitet, kan samtalen let komme til at handle om ledelsesformer, udvalg og kompetencefordeling. Den slags sp\u00f8rgsm\u00e5l er ikke uv\u00e6sentlige, men de kommer f\u00f8rst bagefter. Det egentlige sp\u00f8rgsm\u00e5l er, hvordan Hellig\u00e5nden leder Kirken. Den lokale kirke er ikke en afdeling af en international organisation. Den er stedet, hvor Kristi Kirke bliver synlig i et konkret folk, i et konkret samfund og i en konkret kultur. Her bliver mennesker d\u00f8bt, her fejres eukaristien, her h\u00f8res Guds ord, og her l\u00e6rer nye generationer at leve som Kristi disciple. Den lokale kirke er derfor ikke blot rammen om Kirkens liv. Den er selve det sted, hvor Hellig\u00e5nden fortsat virker i verden.<\/p>\n\n\n\n
Det betyder samtidig, at forholdet mellem den universelle Kirke og den lokale kirke aldrig kan beskrives som et mods\u00e6tningsforhold. Den universelle Kirke eksisterer ikke uden de lokale kirker, og de lokale kirker eksisterer ikke l\u00f8srevet fra den universelle Kirke. Begge udspringer af den samme Hellig\u00e5nd og lever af den samme tro. Derfor handler sp\u00f8rgsm\u00e5let om lokalt ansvar ikke om at flytte magt fra Rom til bisped\u00f8mmerne, men om at lade den orden udfolde sig, som Kristus selv har givet sin Kirke.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r Apostlenes Gerninger l\u00e6ses som en sammenh\u00e6ngende fort\u00e6lling, bliver \u00e9n ting sl\u00e5ende. Bogens egentlige hovedperson er ikke Peter, Paulus eller de \u00f8vrige apostle. Hovedpersonen er Hellig\u00e5nden. Det er Hellig\u00e5nden, der driver apostlene ud p\u00e5 missionsrejser, giver dem mod til at pr\u00e6dike, kalder nye medarbejdere, \u00e5bner d\u00f8re til nye lande og leder Kirken gennem dens f\u00f8rste vanskelige beslutninger.<\/p>\n\n\n\n
Pinsedag bliver derfor ikke blot Kirkens f\u00f8dselsdag. Den bliver begyndelsen p\u00e5 en ny m\u00e5de at leve p\u00e5. De mennesker, som f\u00e5 uger tidligere havde skjult sig bag lukkede d\u00f8re af frygt, tr\u00e6der nu frem med en frimodighed, de ikke tidligere har kendt. De taler forskellige sprog, men forkynder det samme evangelium. Allerede her ser man den katolske kirkes grundl\u00e6ggende karakter. Kirken er \u00e9n, men den er ikke ensartet. Hellig\u00e5nden udsletter ikke forskellighederne mellem mennesker og folkeslag. Han g\u00f8r dem i stand til sammen at vidne om Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Derfor bliver de f\u00f8rste menigheder heller ikke opbygget efter en fast organisatorisk model. Apostlene grundl\u00e6gger nye f\u00e6llesskaber, men de bliver ikke ved med selv at lede dem. Under b\u00f8n og faste inds\u00e6tter de \u00e6ldste, som skal b\u00e6re ansvaret videre. De g\u00f8r det ikke, fordi de \u00f8nsker at tr\u00e6kke sig tilbage, men fordi de ved, at Hellig\u00e5nden virker gennem hele Kirken og kalder forskellige mennesker til forskellige tjenester. Ledelse forst\u00e5s fra begyndelsen som et embede i tjeneste for Kristus og Hans folk \u2013 aldrig som personlig magt.<\/p>\n\n\n\n
Den samme forst\u00e5else kommer til udtryk, da den unge Kirke st\u00e5r over for sin f\u00f8rste alvorlige krise. Striden om de hedningekristne truer med at splitte menighederne. Apostlene kunne have afgjort sagen alene, men det g\u00f8r de ikke. De samles med de \u00e6ldste, lytter til erfaringerne fra missionen, s\u00f8ger i Skrifterne og beder sammen. F\u00f8rst derefter formulerer de den beslutning, som sendes ud til menighederne: \u00bbHellig\u00e5nden og vi har besluttet \u2026\u00ab Der findes n\u00e6ppe en vigtigere s\u00e6tning i hele Apostlenes Gerninger for forst\u00e5elsen af kirkelig ledelse. Den viser, at Kirken ikke f\u00f8rst tr\u00e6ffer sine egne beslutninger og bagefter beder Gud om at velsigne dem. Den s\u00f8ger f\u00f8rst at lytte til Hellig\u00e5nden og handler derefter i lydighed mod det, Han viser.<\/p>\n\n\n\n
Den samme holdning pr\u00e6ger ogs\u00e5 apostlen Paulus. Flere gange fort\u00e6ller Apostlenes Gerninger, hvordan Hellig\u00e5nden \u00e6ndrer hans planer. Han bliver hindret i at rejse til bestemte omr\u00e5der og f\u00f8res i stedet mod Makedonien, hvor evangeliet for f\u00f8rste gang n\u00e5r Europa. Paulus organiserer ikke missionen ud fra menneskelige strategier alene. Han lader sig f\u00f8re. Det er en detalje, som ofte overses, men den fort\u00e6ller noget grundl\u00e6ggende om den katolske forst\u00e5else af Kirken. Hellig\u00e5nden leder ikke blot det enkelte menneske. Han leder hele Kirken.<\/p>\n\n\n\n
Efterh\u00e5nden som kristendommen bredte sig over Romerriget, voksede menighederne hurtigt. Nye generationer kom til, og de apostle, som havde kendt Kristus personligt, d\u00f8de \u00e9n efter \u00e9n. Derfor opstod behovet for en mere fast kirkelig struktur. Denne udvikling var ikke et brud med den f\u00f8rste Kirke, men en naturlig modning af det liv, Hellig\u00e5nden allerede havde skabt.<\/p>\n\n\n\n
Omkring \u00e5r 110 skrev den hellige Ignatius af Antiokia sine ber\u00f8mte breve til en r\u00e6kke kristne menigheder. Han opfordrede de troende til at samles om deres biskop, ikke fordi biskoppen var en enev\u00e6ldig leder, men fordi han var det synlige tegn p\u00e5 Kirkens enhed. Hvor biskoppen fejrer eukaristien sammen med sit folk, d\u00e9r er den lokale kirke til stede. Ignatius’ ord fik afg\u00f8rende betydning for hele den katolske tradition. Biskoppen blev forst\u00e5et som apostlenes efterf\u00f8lger, mens pr\u00e6sterne og diakonerne deltog i hans tjeneste. Dermed voksede den struktur frem, som fortsat pr\u00e6ger Den Katolske Kirke.<\/p>\n\n\n\n
Samtidig er det vigtigt at se, hvad Ignatius ikke siger. Han beskriver aldrig biskoppen som en hersker, der handler uafh\u00e6ngigt af menigheden. Tv\u00e6rtimod foruds\u00e6tter han et levende kirkeligt f\u00e6llesskab, hvor hele Guds folk samles om Kristus. Biskoppens embede er ikke et alternativ til Hellig\u00e5ndens virke. Det er et redskab for Hellig\u00e5nden. Den katolske forst\u00e5else af autoritet udspringer derfor ikke af magt, men af tjeneste. Den, der leder Kirken, g\u00f8r det p\u00e5 Kristi vegne og under Hellig\u00e5ndens vejledning.<\/p>\n\n\n\n
Det er denne sammenh\u00e6ng mellem embede og Hellig\u00e5nd, der g\u00f8r den katolske kirkeforst\u00e5else s\u00e5 anderledes end enhver rent organisatorisk model. Kirken lever ikke, fordi dens struktur er effektiv. Den lever, fordi Hellig\u00e5nden fortsat virker gennem de embeder og n\u00e5degaver, Kristus har givet den. Derfor kan den lokale kirke heller aldrig reduceres til en administrativ enhed. Den er et levende f\u00e6llesskab, hvor Hellig\u00e5nden fortsat kalder, helligg\u00f8r og sender mennesker ud for at vidne om Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Da Det Andet Vatikankoncil \u00e5bnede i 1962, stod Kirken over for en verden, der havde forandret sig dramatisk. To verdenskrige, nye politiske ideologier, voksende sekularisering og en hastig globalisering havde skabt helt nye pastorale udfordringer. Koncilf\u00e6drene \u00f8nskede ikke at skabe en ny Kirke eller formulere en ny tro. De \u00f8nskede under Hellig\u00e5ndens vejledning at vende tilbage til kilderne og lade Kirkens egen tradition belyse nutidens sp\u00f8rgsm\u00e5l. Derfor blev koncilet ikke en afstandtagen fra historien, men en genopdagelse af den.<\/p>\n\n\n\n
Det kommer tydeligt til udtryk i konstitutionen Lumen Gentium<\/em>. Her beskrives et bisped\u00f8mme ikke som en administrativ underafdeling af den universelle Kirke, men som en virkelig lokal kirke, hvor Kristi Kirke er til stede og virker. Biskoppen er ikke blot pavens repr\u00e6sentant. Han er hyrde for det folk, som Hellig\u00e5nden har betroet ham. Sammen med sine pr\u00e6ster og diakoner har han ansvaret for at forkynde evangeliet, fejre sakramenterne og lede de troende frem mod hellighed.<\/p>\n\n\n\n Denne forst\u00e5else \u00e6ndrer perspektivet. Den lokale kirke bliver ikke st\u00e6rkere, fordi den f\u00e5r flere administrative bef\u00f8jelser. Den bliver st\u00e6rkere, n\u00e5r den lever af de gaver, Hellig\u00e5nden sk\u00e6nker den. Koncilet minder samtidig om, at Hellig\u00e5nden ikke alene virker gennem embederne. Hele Guds folk har del i Kirkens liv og mission. L\u00e6gfolkene er ikke passive modtagere af pr\u00e6stens arbejde, men d\u00f8bte og firmede kristne, som har modtaget Hellig\u00e5ndens gaver og derfor har deres egen uerstattelige opgave i Kirkens sendelse. De forskellige tjenester og n\u00e5degaver st\u00e5r ikke i konkurrence med hinanden. De supplerer hinanden, fordi de alle udspringer af den samme \u00c5nd.<\/p>\n\n\n\n Koncilet genoplivede ogs\u00e5 tanken om biskoppernes kollegialitet. Alle verdens biskopper deler ansvaret for hele Kirken i f\u00e6llesskab med paven. Den universelle Kirke og de lokale kirker st\u00e5r derfor ikke over for hinanden som to forskellige st\u00f8rrelser. De lever af det samme liv og den samme Hellig\u00e5nd. Hvor Kristus fejres i eukaristien, hvor evangeliet forkyndes, og hvor biskoppen samler sit folk, d\u00e9r er den katolske kirke fuldt og helt til stede.<\/p>\n\n\n\n I dansk katolsk sammenh\u00e6ng har pr\u00e6st og teolog Lars Messerschmidt gennem mange \u00e5r bidraget til denne samtale. Hans udgangspunkt har aldrig v\u00e6ret \u00f8nsket om en anden kirke eller en sv\u00e6kkelse af den universelle enhed. Tv\u00e6rtimod udspringer hans refleksioner af en dyb k\u00e6rlighed til den katolske tradition og en overbevisning om, at Kirken bedst tjener Kristus, n\u00e5r dens liv f\u00e5r lov til at udfolde sig d\u00e9r, hvor mennesker faktisk lever deres tro.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r Lars Messerschmidt vender tilbage til Apostlenes Gerninger og den f\u00f8rste Kirkes \u00e6ldster\u00e5d, er det derfor ikke udtryk for romantisk l\u00e6ngsel efter en tabt fortid. Han ved, at Kirken gennem to \u00e5rtusinder er blevet formet af Hellig\u00e5nden, og at dens embeder har udviklet sig i takt med dens mission. Men den f\u00f8rste Kirke minder os om et princip, som aldrig har mistet sin gyldighed. Hellig\u00e5nden samler ikke kun enkelte ledere. Han bygger hele f\u00e6llesskabet op. Derfor blev ansvar fra begyndelsen delt mellem mennesker med forskellige tjenester og forskellige n\u00e5degaver.<\/p>\n\n\n\n Det er ogs\u00e5 i dette lys, subsidiaritetsprincippet bliver interessant. Princippet er mest kendt fra Kirkens sociall\u00e6re, men det udspringer af en kristen forst\u00e5else af mennesket og f\u00e6llesskabet. Det, som kan l\u00f8ses lokalt, b\u00f8r l\u00f8ses lokalt. Ikke fordi den centrale autoritet er uvigtig, men fordi Hellig\u00e5nden ogs\u00e5 virker gennem de mennesker, der lever og arbejder i den konkrete virkelighed. Et sogn kender sine egne udfordringer bedre end et bisped\u00f8mme, og et bisped\u00f8mme kender ofte sine pastorale behov bedre end de romerske dikasterier. Det betyder ikke, at enhver lokal kirke kan g\u00e5 sine egne veje. Det betyder, at ansvar og lydighed h\u00f8rer sammen.<\/p>\n\n\n\n Lars Messerschmidt peger derfor p\u00e5, at mange af de muligheder, Kirken s\u00f8ger i dag, allerede findes i dens egen tradition. Pastorale r\u00e5d, pr\u00e6ster\u00e5d og andre kirkelige organer er ikke blot praktiske hj\u00e6lpemidler. De kan v\u00e6re steder, hvor Hellig\u00e5ndens forskellige gaver bringes i spil, s\u00e5 beslutninger modnes gennem b\u00f8n, samtale og f\u00e6lles ansvar. Det \u00e6ndrer ikke p\u00e5 biskoppens hyrdeembede. Tv\u00e6rtimod giver det ham mulighed for at ud\u00f8ve sin tjeneste i t\u00e6t samvirke med det folk, Hellig\u00e5nden har betroet ham.<\/p>\n\n\n\n F\u00e5 kirkelige begreber har i de senere \u00e5r skabt s\u00e5 megen debat som synodalitet. For nogle lyder ordet som et l\u00f8fte om omfattende reformer. For andre v\u00e6kker det frygt for, at den katolske tro skal relativiseres. Begge reaktioner overser det v\u00e6sentligste. Synodalitet er f\u00f8rst og fremmest et \u00e5ndeligt begreb.<\/p>\n\n\n\n Ordet synodalitet stammer fra det gr\u00e6ske synodos<\/em> og betyder egentlig “f\u00e6lles vej”. I Kirken er det imidlertid mere end et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at g\u00e5 den samme vej. Synodalitet beskriver en kirke, hvor hele Guds folk lytter til Hellig\u00e5nden og s\u00f8ger Kristi vilje, mens biskopperne ud\u00f8ver deres hyrdeansvar. Derfor begynder synodalitet ikke med m\u00f8der, arbejdsgrupper eller afstemninger, men med b\u00f8n. Kun hvor mennesker s\u00f8ger \u00c5ndens vejledning, bliver den kirkelige samtale mere end en udveksling af meninger. Ellers risikerer Kirken blot at efterligne den politiske kultur, som omgiver den.<\/p>\n\n\n\n Det er netop derfor, Apostelm\u00f8det i Jerusalem stadig st\u00e5r som forbillede. Apostlene s\u00f8gte ikke det mest popul\u00e6re kompromis. De s\u00f8gte Hellig\u00e5ndens vilje. F\u00f8rst derefter traf de deres beslutning. Den samme bev\u00e6gelse m\u00e5 pr\u00e6ge Kirken i dag. Synodalitet handler ikke om, at flertallet bestemmer, men om, at hele Guds folk sammen s\u00f8ger at h\u00f8re den stemme, som allerede taler gennem Skriften, Traditionen og Kirkens levende l\u00e6reembede.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r pave Frans igen og igen taler om en synodal Kirke, er det derfor en invitation til \u00e5ndelig fornyelse. Han \u00f8nsker en Kirke, hvor biskopper, pr\u00e6ster, ordensfolk og l\u00e6gfolk lytter mere opm\u00e6rksomt \u2013 ikke blot til hinanden, men f\u00f8rst og fremmest til Hellig\u00e5nden. For uden Ham bliver selv de bedste strukturer tomme.<\/p>\n\n\n\n Den Katolske Kirke sp\u00e6nder i dag over alle kontinenter, hundredvis af kulturer og mange forskellige liturgiske traditioner. De \u00f8stkatolske kirker fejrer liturgien p\u00e5 andre m\u00e5der end den latinske kirke, men de lever i det samme f\u00e6llesskab. Denne mangfoldighed har kunnet best\u00e5, fordi enheden ikke hviler p\u00e5 ensartethed, men p\u00e5 Kristus selv.<\/p>\n\n\n\n Det er Hellig\u00e5nden, der g\u00f8r Kirken katolsk. Han samler mennesker med forskellige sprog, traditioner og erfaringer i \u00e9n tro, \u00e9t d\u00e5bsliv og \u00e9n eukaristi. Derfor bliver den lokale kirke aldrig en selvst\u00e6ndig st\u00f8rrelse l\u00f8srevet fra helheden, ligesom den universelle Kirke aldrig bliver en fjern administration l\u00f8srevet fra de troendes hverdag. Begge lever af det samme guddommelige liv.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r der derfor tales om at styrke den lokale kirkes ansvar, b\u00f8r udgangspunktet ikke v\u00e6re sp\u00f8rgsm\u00e5let om kompetencer, men sp\u00f8rgsm\u00e5let om tro. Hvor lytter vi til Hellig\u00e5nden? Hvordan giver vi plads for de n\u00e5degaver, Han sk\u00e6nker? Hvordan hj\u00e6lper vi biskopper, pr\u00e6ster, ordensfolk og l\u00e6gfolk til sammen at b\u00e6re Kirkens mission? F\u00f8rst n\u00e5r disse sp\u00f8rgsm\u00e5l stilles, finder diskussionen sit rette perspektiv.<\/p>\n\n\n\n Fra Pinsedag til i dag har Hellig\u00e5nden aldrig oph\u00f8rt med at bygge Kirken. Han kalder mennesker til tro, udruster dem med forskellige gaver, rejser hyrder til tjeneste og samler hele Guds folk om Kristus. Derfor bliver den lokale kirke st\u00e6rk, n\u00e5r den lever i lydh\u00f8rhed over for Ham. Og derfor bliver den universelle Kirke st\u00e6rk, n\u00e5r hver lokal kirke trofast udfolder det liv, som Hellig\u00e5nden allerede har lagt i den. Det er den samme \u00c5nd, der talte gennem apostlene, inspirerede kirkef\u00e6drene, vejledte koncilerne og fortsat leder Kristi Kirke. Det er ogs\u00e5 den samme \u00c5nd, som kalder den lokale kirke til at tage sit ansvar \u2013 ikke i egen kraft, men i tillid til Ham, der til alle tider g\u00f8r alting nyt.<\/p>\n\n\n\n Den lokale kirke bygges ikke f\u00f8rst og fremmest gennem flere udvalg, bedre planer eller mere effektive organisationsformer. Alt dette kan v\u00e6re nyttigt, men ingen struktur kan skabe det liv, som kun Gud kan give. Kirkens historie viser, at de perioder, hvor den har blomstret, altid har v\u00e6ret b\u00e5ret af mennesker med en stor tro. Ikke en fejlfri tro, men en tro, der havde mod til at stole p\u00e5, at Hellig\u00e5nden virkelig virker i Kirken.<\/p>\n\n\n\n Derfor handler sp\u00f8rgsm\u00e5let om Kirkens fremtid i sidste ende ikke om organisation, men om omvendelse. Er vi villige til at lade Hellig\u00e5nden forme vores liv? T\u00f8r vi tro, at Kristus fortsat kalder mennesker, udruster dem med n\u00e5degaver og sender dem ud for at tjene? Intet sogn bliver st\u00e6rkere end den tro, der lever hos dem, som udg\u00f8r det.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r troen bliver st\u00f8rre, vokser ansvaret ogs\u00e5. Mennesker begynder at se deres sogn som mere end et sted, hvor de modtager sakramenterne. De opdager, at de selv er sendt til at bygge Kristi legeme op med de gaver, Gud har givet dem. F\u00f8rst da bliver synodalitet, subsidiaritet og medansvar mere end kirkelige begreber. De bliver en naturlig f\u00f8lge af en tro, der er blevet voksen.<\/p>\n\n\n\n Kristus lovede aldrig sin Kirke st\u00e6rkere strukturer. Han lovede den Hellig\u00e5nden. Derfor begynder enhver varig fornyelse med mennesker, der l\u00e6rer Kristus bedre at kende, tager evangeliet alvorligt og lader sig forme af Hellig\u00e5nden. F\u00f8rst da bliver den lokale kirke st\u00e6rkere, fordi dens medlemmer lader den tro, de bekender, pr\u00e6ge deres liv.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Den lokale kirke<\/strong> Hellig\u00e5nden<\/strong> Kollegialitet<\/strong> Subsidiaritet<\/strong> Synodalitet<\/strong> Lumen Gentium<\/strong> <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvad vil det sige, at den lokale kirke virkelig er Kirke? Med afs\u00e6t i pr\u00e6st Lars Messerschmidts refleksioner f\u00f8lger dette essay den r\u00f8de tr\u00e5d fra Pinsedag over Det Andet Vatikankoncil til pave Frans’ synodale vision og unders\u00f8ger, hvordan Hellig\u00e5nden fortsat bygger Kristi Kirke gennem de lokale menigheder.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21313,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Hvordan bygges en levende lokal kirke? Ikke f\u00f8rst og fremmest gennem organisation, men gennem mennesker, der lader sig forme af Kristus og Hellig\u00e5nden. Essayet udfolder den katolske forst\u00e5else af den lokale kirke som et levende f\u00e6llesskab af tro, ansvar og enhed.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-21309","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21309","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21309"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21309\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21338,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21309\/revisions\/21338"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21313"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21309"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21309"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21309"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Lars Messerschmidt og den lokale kirkes kald<\/h2>\n\n\n\n
Synodalitet er f\u00f8rst og fremmest en \u00e5ndelig vej<\/h2>\n\n\n\n
Enhed er Hellig\u00e5ndens gave<\/h2>\n\n\n\n
En kirke vokser kun med en st\u00f8rre tro<\/h2>\n\n\n\n
FAKTABOKS<\/h2>\n\n\n\n
Begreber om den lokale kirke<\/h3>\n\n\n\n
I katolsk forst\u00e5else er et bisped\u00f8mme med sin biskop ikke blot en administrativ enhed, men en virkelig lokal kirke, hvor Kristi Kirke er fuldt til stede gennem forkyndelsen af evangeliet, sakramenterne og f\u00e6llesskabet med den universelle Kirke.<\/p>\n\n\n\n
Den egentlige hovedperson i Apostlenes Gerninger. Hellig\u00e5nden grundlagde Kirken p\u00e5 Pinsedag, leder den gennem historien og udruster de troende med forskellige n\u00e5degaver til tjeneste for Kristi legeme.<\/p>\n\n\n\n
Alle verdens katolske biskopper deler ansvaret for hele Kirken i f\u00e6llesskab med paven. Kollegialitet betyder, at biskopperne ikke blot leder hvert deres bisped\u00f8mme, men sammen b\u00e6rer omsorgen for hele Kirken.<\/p>\n\n\n\n
Et grundprincip i den katolske sociall\u00e6re, som ogs\u00e5 kan anvendes p\u00e5 Kirkens liv. Opgaver b\u00f8r l\u00f8ses p\u00e5 det lavest mulige niveau. Det, som et sogn eller et bisped\u00f8mme selv kan tage ansvar for, b\u00f8r ikke uden grund afg\u00f8res h\u00f8jere oppe i den kirkelige struktur.<\/p>\n\n\n\n
Ordet betyder “at vandre sammen”. I katolsk forst\u00e5else handler synodalitet ikke om kirkeligt demokrati, men om, at biskopper, pr\u00e6ster, ordensfolk og l\u00e6gfolk i f\u00e6llesskab s\u00f8ger Hellig\u00e5ndens vejledning, mens biskoppen fortsat har hyrdeansvaret.<\/p>\n\n\n\n
Den centrale konstitution fra Det Andet Vatikankoncil (1964) om Kirken. Dokumentet genfremh\u00e6ver, at hvert bisped\u00f8mme er en virkelig lokal kirke, hvor Kristi Kirke er til stede, og understreger b\u00e5de biskoppernes kollegialitet og hele Guds folks f\u00e6lles kald til hellighed.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n