Mange tror, at Bibelen altid har eksisteret i den form, vi kender i dag. Men b\u00e5de Det Gamle og Det Nye Testamente blev til gennem en lang historisk proces, hvor Kirken skelnede mellem inspirerede skrifter og andre religi\u00f8se tekster. Hvem traf beslutningen, og hvorfor indeholder den katolske Bibel flere b\u00f8ger end den protestantiske?<\/p>\n\n\n\n
De fleste kristne tager Bibelen ned fra hylden uden at t\u00e6nke over, hvordan den blev til. Alligevel er det et af de mest grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l i den kristne tro. Hvorfor best\u00e5r Bibelen af netop disse b\u00f8ger? Hvem afgjorde, at Matth\u00e6usevangeliet h\u00f8rer med, mens Thomasevangeliet ikke g\u00f8r? Og hvorfor har katolikker syv flere b\u00f8ger i Det Gamle Testamente end de fleste protestanter?<\/p>\n\n\n\n
Svaret f\u00f8rer tilbage til den f\u00f8rste Kirke. Kristendommen begyndte ikke med en bog, men med Jesus Kristus og apostlenes forkyndelse. F\u00f8rst gennem flere \u00e5rhundreders b\u00f8n, undervisning og teologisk eftertanke erkendte Kirken, hvilke skrifter der virkelig var inspireret af Gud. Det er denne historie, der forklarer, hvorfor Bibelen ikke blot er en samling gamle tekster, men Kirkens autoritative vidnesbyrd om Guds \u00e5benbaring.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske tro l\u00e6rer, at Bibelen er inspireret af Gud. Det betyder imidlertid ikke, at Gud dikterede hvert eneste ord, mens de menneskelige forfattere blot fungerede som passive redskaber. Gud virkede gennem virkelige mennesker, som skrev med deres eget sprog, deres egen kultur, deres erfaringer og deres personlige udtryksform. Derfor kan man h\u00f8re forskel p\u00e5 Esajas og Jeremias, p\u00e5 Paulus og Johannes, ligesom evangelierne hver is\u00e6r har deres egen tone og v\u00e6gtl\u00e6gning.<\/p>\n\n\n\n
Netop derfor rummer Bibelen en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig mangfoldighed. Den indeholder historiske beretninger, lovtekster, profetier, salmer, visdomslitteratur, breve og evangelier. Alligevel peger de mange forskellige b\u00f8ger mod den samme frelseshistorie. Kirken har fra begyndelsen fastholdt, at Bibelen er b\u00e5de fuldt menneskelig og fuldt guddommeligt inspireret. Gud er dens egentlige forfatter, men Han oph\u00e6vede ikke de menneskelige forfatteres frihed. Tv\u00e6rtimod gjorde Han deres forskellige evner og personligheder til redskaber for sit ord. Derfor kan Bibelen b\u00e5de l\u00e6ses som et historisk vidnesbyrd og som Guds levende tale til mennesker i alle tider.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r man taler om Bibelen, glemmer mange, at de f\u00f8rste kristne slet ikke havde en f\u00e6rdig bibelbog. De f\u00f8rste menigheder levede l\u00e6nge, f\u00f8r Det Nye Testamente eksisterede i den form, vi kender i dag. De havde Det Gamle Testamentes skrifter \u2013 oftest i den gr\u00e6ske overs\u00e6ttelse Septuaginta \u2013 men frem for alt levede de af apostlenes forkyndelse, deres undervisning og fejringen af eukaristien.<\/p>\n\n\n\n
Kristendommen begyndte derfor ikke med en bog, men med en person: Jesus Kristus. Apostlene pr\u00e6dikede evangeliet l\u00e6nge f\u00f8r nogen skrev evangelierne ned. Efterh\u00e5nden som \u00f8jenvidnerne blev \u00e6ldre, og Kirken voksede, opstod behovet for at nedskrive Jesu ord og gerninger. Evangelierne blev skrevet, Paulus sendte breve til menighederne, og andre apostle gjorde det samme. Disse skrifter blev hurtigt kopieret, sendt fra menighed til menighed og l\u00e6st op under gudstjenesterne. Samtidig begyndte mange andre religi\u00f8se skrifter at cirkulere. Derfor opstod det naturlige sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvilke af dem var virkelig apostlenes vidnesbyrd, og hvilke var senere menneskelige tilf\u00f8jelser?<\/p>\n\n\n\n
I l\u00f8bet af de f\u00f8rste \u00e5rhundreder opstod en lang r\u00e6kke skrifter, som p\u00e5stod at fort\u00e6lle om Jesus eller apostlene. Nogle fik navne som Thomasevangeliet, Peters Evangelium eller Judas’ Evangelium, selv om de var skrevet l\u00e6nge efter apostlenes tid. Flere af dem var pr\u00e6get af gnostiske tanker, der stod i skarp mods\u00e6tning til den tro, Kirken havde modtaget gennem apostlene.<\/p>\n\n\n\n
Det bet\u00f8d, at Kirken m\u00e5tte foretage en grundig vurdering af de mange skrifter, som fandtes i oml\u00f8b. Det var ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at v\u00e6lge de mest popul\u00e6re tekster, men om at erkende, hvilke skrifter der virkelig var overleveret fra apostlene og derfor kunne l\u00e6ses som Guds ord i Kirkens liturgi. Tre kriterier blev afg\u00f8rende. Skriftet skulle kunne f\u00f8res tilbage til en apostel eller en af hans n\u00e6rmeste medarbejdere. Det skulle stemme overens med den tro, Kirken allerede bekendte og fejrede. Og det skulle v\u00e6re blevet brugt bredt i de kristne menigheder gennem l\u00e6ngere tid. Kun n\u00e5r disse betingelser var opfyldt, blev et skrift anerkendt som en del af Den Hellige Skrift.<\/p>\n\n\n\n
Ordet kanon kommer fra gr\u00e6sk og betyder “m\u00e5lestok” eller “rettesnor”. N\u00e5r Kirken fastlagde Bibelens kanon, skabte den derfor ikke Bibelen. Den opfandt heller ikke Guds ord. Kirken erkendte de skrifter, som allerede gennem deres brug i liturgien og deres overensstemmelse med den apostolske tro havde vist sig at v\u00e6re inspirerede.<\/p>\n\n\n\n
Denne proces strakte sig over flere \u00e5rhundreder. Allerede i det andet \u00e5rhundrede fandtes lister over de fleste af Det Nye Testamentes b\u00f8ger, men enkelte skrifter blev fortsat dr\u00f8ftet. Blandt dem var Hebr\u00e6erbrevet, Jakobsbrevet, Judasbrevet og Johannes’ \u00c5benbaring. F\u00f8rst i slutningen af det fjerde \u00e5rhundrede blev den kanon med 27 nytestamentlige b\u00f8ger, som alle kristne i dag anvender, endeligt anerkendt. Kirken traf alts\u00e5 ikke en vilk\u00e5rlig beslutning, men bekr\u00e6ftede det, som gennem lang tids brug og b\u00f8n allerede var blevet erkendt som apostlenes autentiske vidnesbyrd.<\/p>\n\n\n\n
Sp\u00f8rgsm\u00e5let om Det Gamle Testamentes b\u00f8ger viste sig at v\u00e6re mere kompliceret. De f\u00f8rste kristne anvendte hovedsageligt den gr\u00e6ske overs\u00e6ttelse Septuaginta, som var udbredt i hele den gr\u00e6sktalende verden. Denne overs\u00e6ttelse indeholdt flere skrifter end den senere j\u00f8diske bibel, blandt andet Tobits Bog, Judits Bog, Visdommens Bog, Siraks Bog, Baruks Bog samt F\u00f8rste og Anden Makkab\u00e6erbog.<\/p>\n\n\n\n
Disse b\u00f8ger blev l\u00e6st i Kirkens gudstjenester og citeret af mange af de tidlige kirkef\u00e6dre. Derfor blev de naturligt en del af den katolske bibelkanon. F\u00f8rst under reformationen i det sekstende \u00e5rhundrede valgte Martin Luther at f\u00f8lge den kortere j\u00f8diske kanon for Det Gamle Testamente. Resultatet blev, at de protestantiske bibler kom til at indeholde f\u00e6rre b\u00f8ger end den katolske Bibel. Som svar p\u00e5 denne udvikling bekr\u00e6ftede Tridentinerkoncilet i 1546 den kanon, som Kirken allerede havde anvendt gennem mere end tusind \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
En af de mest betydningsfulde skikkelser i Bibelens historie er kirkefaderen Hieronymus. Omkring \u00e5r 382 fik han til opgave at udarbejde en ny latinsk overs\u00e6ttelse af Bibelen. Arbejdet blev omfattende og kr\u00e6vede studier af b\u00e5de hebraiske og gr\u00e6ske h\u00e5ndskrifter. Resultatet blev den overs\u00e6ttelse, som senere fik navnet Vulgata.<\/p>\n\n\n\n
I mere end tusind \u00e5r var Vulgata Vestkirkens officielle bibeltekst. Den blev grundlaget for pr\u00e6dikener, liturgi, teologiske studier og middelalderens klosterkultur. Hieronymus havde selv bet\u00e6nkeligheder ved enkelte af Det Gamle Testamentes b\u00f8ger, men han oversatte ogs\u00e5 de skrifter, som Kirken anvendte i liturgien. P\u00e5 den m\u00e5de kom Vulgata til at afspejle den bibel, som Kirken gennem \u00e5rhundreder havde modtaget og l\u00e6st som Den Hellige Skrift.<\/p>\n\n\n\n
En af de st\u00f8rste forskelle mellem katolsk og protestantisk bibelforst\u00e5else handler om forholdet mellem Skriften og Traditionen. Den katolske tro l\u00e6rer ikke, at Bibelen st\u00e5r alene. Den samme Kirke, som modtog apostlenes forkyndelse, bevarede deres l\u00e6re, samlede deres skrifter og fastlagde den bibelske kanon. Derfor kan Bibelen ikke adskilles fra den levende Tradition, som den voksede frem af.<\/p>\n\n\n\n
Det betyder ikke, at Traditionen st\u00e5r over Bibelen eller kan \u00e6ndre dens indhold. Skriften og Traditionen udspringer af den samme guddommelige \u00e5benbaring og fortolkes autentisk af Kirkens l\u00e6reembede under Hellig\u00e5ndens vejledning. N\u00e5r katolikker l\u00e6ser Bibelen, g\u00f8r de det derfor i f\u00e6llesskab med den tro, som Kirken har bekendt siden apostlenes tid. Bibelen er ikke blot en bog for den enkelte l\u00e6ser, men Kirkens bog, l\u00e6st i Kirkens f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n
Bibelen er langt mere end en samling gamle religi\u00f8se skrifter eller et historisk dokument fra oldtiden. Den er Guds levende ord, som fortsat taler til mennesker gennem Kirkens liturgi, forkyndelse og daglige liv. Dens b\u00f8ger blev skrevet over omkring tusind \u00e5r, men de peger alle mod det samme centrum: Jesus Kristus, Guds menneskevordne Ord og hele Skriftens opfyldelse.<\/p>\n\n\n\n
Historien om Bibelens tilblivelse minder samtidig om, at kristendommen ikke begyndte med en bog, men med Kristus selv. F\u00f8r der fandtes et f\u00e6rdigt Nyt Testamente, fandtes Kirken allerede. Det var denne Kirke, som trofast bevarede apostlenes forkyndelse, samlede deres skrifter og under Hellig\u00e5ndens vejledning erkendte, hvilke b\u00f8ger der virkelig udgjorde Den Hellige Skrift. Derfor er Bibelen ikke et tilf\u00e6ldigt udvalg af religi\u00f8se tekster, men frugten af Guds forsyn gennem historien. For katolikker er Bibelen b\u00e5de Guds ord og Kirkens bog \u2013 inspireret af Den Hellige \u00c5nd, overleveret gennem Traditionen og fortsat levende i Kirkens tro og liv.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Hvad betyder “kanon”?<\/strong> Hvor mange b\u00f8ger er der i Bibelen?<\/strong><\/p>\n\n\n\n Hvorfor er der forskel?<\/strong> Hvorn\u00e5r blev kanon fastlagt?<\/strong><\/p>\n\n\n\n Katolsk forst\u00e5else<\/strong> Bibelen er ikke en tilf\u00e6ldig samling gamle skrifter. Gennem flere \u00e5rhundreder erkendte Kirken under Hellig\u00e5ndens vejledning, hvilke b\u00f8ger der virkelig er inspireret af Gud. Historien om Bibelens kanon forklarer, hvorfor den katolske Bibel ser ud, som den g\u00f8r, og hvorfor Skriften altid l\u00e6ses i lyset af b\u00e5de Traditionen og Kirkens tro.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21302,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Collagen skildrer Bibelens tilblivelse fra apostlenes forkyndelse og evangelisternes skrifter over kirkef\u00e6drenes arbejde med at bevare og overs\u00e6tte Skriften til Kirkens fastl\u00e6ggelse af den bibelske kanon. I centrum st\u00e5r Den Hellige Skrift, oplyst af Hellig\u00e5nden, som symbol p\u00e5, at Gud inspirerede forfatterne og ledte Kirken til at erkende de b\u00f8ger, der udg\u00f8r Bibelen.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1231],"tags":[],"class_list":["post-21301","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-bibelen-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21301","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21301"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21301\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21336,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21301\/revisions\/21336"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21302"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21301"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21301"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21301"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}FAKTABOKS: Bibelens kanon<\/h3>\n\n\n\n
Ordet kanon<\/em> stammer fra gr\u00e6sk og betyder “m\u00e5lestok” eller “rettesnor”. I kristen sammenh\u00e6ng betegner det den officielle samling af skrifter, som Kirken anerkender som inspireret af Gud.<\/p>\n\n\n\n\n
Den katolske Bibel bygger p\u00e5 den oldkirkelige kanon og omfatter ogs\u00e5 de syv deuterokanoniske b\u00f8ger, som indgik i den gr\u00e6ske bibelovers\u00e6ttelse Septuaginta og blev anvendt af den f\u00f8rste Kirke. De fleste protestantiske kirker f\u00f8lger den kortere j\u00f8diske kanon for Det Gamle Testamente.<\/p>\n\n\n\n\n
Den Katolske Kirke l\u00e6rer, at Bibelen er Guds inspirerede ord, og at Den Hellige \u00c5nd ikke blot inspirerede de menneskelige forfattere, men ogs\u00e5 ledte Kirken til at erkende, hvilke skrifter der h\u00f8rer til Den Hellige Skrift. Derfor h\u00f8rer Skriften, Traditionen og Kirkens l\u00e6reembede<\/strong> ul\u00f8seligt sammen.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"